Atuagagdliutit - 23.05.1995, Blaðsíða 5

Nr. 40- 1995
5
Inatsisartunut ilaasortaq
Johan Lund Olsen
isumaqarpoq meeravissiat
inersimasunngortut
pisinnaatitaaffii
oqaluuserisariaqartut.
Taamaattoqassanngilarli.
Tamatumunngami
taarsiullugu
naalakkersuisunut
ilaasortamit allakkatigut
akineqarpoq.
Landstingsmedlem Johan
Lund Olsen holder på, at en
drøftelse af voksne adoptiv-
»bøm«'s rettigheder er
påkrævet. Den kommer ikke.
/ stedet har han fået en
skriftlig besvarelse fra
landsstyremedlemmet
(Ass./foto: Knud Josef sen).
Adopterede voksne
boms rettigheder
Første sag i landstinget afsluttet
NUUK(JB) - Det var ikke
meget materiale, der var nået
frem til »dueslagene« i
landstinget ved redaktionens
slutning. Det er de »postbok-
se«, der på øverste gang i
landstingets bureau bruges til
skriftligt materiale vedrøren-
de samlingerne. Udover
dagsordenen til mødet, der
startede i dag, og en besva-
relse til Ruth Heilmann,
Maniitsoq, om boligsikring,
er der ikke noget at gøre godt
med i en foromtale af samlin-
gen. Inuit Ataqatigiit har dog
med sædvanlig sans for pres-
sen sendt samtlige partiets
forslag ud til medierne. Heri-
blandt kommer adskillige
aldrig til debat i landstinget,
fordi de er henvist til skriftlig
besvarelse.
Et af dem er endda allere-
de besvaret. Det kommer fra
Johan Lund Olsen, der
ønskede en drøftelse af
adopterede voksnes og unges
rettigheder.
I sit forslag tager han ud-
gangspunkt i drøftelsen i
efteråret 1991 om børns og
unges rettigheder og princip-
perne for ikrafttrædelsen af
FN's bestemmelser om børns
rettigheder.
- Det har betydet, at vi i
dag har en god og tidsvaren-
de lovgivning omkring
spørgsmål, der vedrører børn
og unge, siger Johan Lund
Olsen. - Men under drøftel-
serne dengang kom vi des-
værre ikke ind på adoptiv-
børns - særligt voksne adop-
tivbørns - rettigheder.
Med baggrund heri og i et
brev fra »Foreningen af
voksne og unge adopterede«
- Napaartoq - finder Johan
Lund Olsen det vigtigt, at
spørgsmålet drøftes, inden
den eksisterende lovgivning
skal justeres.
Brevet
Et af foreningens argumenter
er, at adopterede ikke med
den nuværende lovgivning
kan få at vide, hvem deres
biologiske forældre er.
Adopterede opfatter denne
del af lovgivningen som
diskriminerende, og alle fø-
ler det som om samfundet vil
støde dem fra sig.
Af brevet fra Napaartoq
fremgår det, at holdningen til
adoptiv- og plejebørn er an-
derledes end holdningen til
biologisk familie. Et adoptiv-
barn er selv som voksen ikke
på samme måde accepteret i
familien som de »rigtige«
børn, hvilket for eksempel
helt praktisk spiller en rolle i
situationen, hvor en arbejds-
løs har brug for offentlig
hjælp. En af begrundelserne
for, at der kun udbetales 375
kroner om ugen, er at man
også må hente støtte hos sin
familie. En sådan familie har
de adopterede og »pleje-bør-
nene« ikke.
På samme måde kan der
opstå problemer omkring bo-
ligforhold, hvor adoptivbørn
generelt tidligere får lov at
stå på egne ben. Medlem-
merne af »Napaartoq« føler
sig noget udstødt, ensomme,
forladte.
Foreningen gør dog op-
mærksom på, at der naturlig-
vis også er adoptivbørn, der
vokser op under de bedst
tænkelige forhold. De fleste
slipper dog aldrig af med et
meget almindeligt »enlig-
hedssyndrom«, der sårer sjæ-
len.
Svaret
Landsstyrmedlem Benedikte
Thorsteinsson siger i sin
skriftlige besvarelse, at adop-
terede voksnes rettigheder
med hensyn til boligtildeling,
udbetaling af ydelser fra det
offentlige, og så videre har
fuldstændig de samme rettig-
heder som andre. Og dem,
der adopterer børn, har fulds-
tændig samme forsørger-
pæligt som overfor sit biolo-
gisk barn. Formelt er der
altså ingen grund til antage,
at adoptivbørn forsørgenses-
mæssigt stilles ringere end
andre.
Der er altså ingen grund til
at opstille særregler for den-
ne gruppe, mener landssty-
ret.
Om »retten« til at kende
sine biologisske forældre
siger Benedikte Thorsteins-
son, at retsforholdet - og
altså forbindelsen - imellem
barnet og de biologiske
forældre bortfalder, med
mindre der ved adoptionen
tages forbehold.
Men der er mulighed for at
få udleveret oplysninger om
de biologisk ophav, hvis man
for eksempel gennem Rigs-
ombudsmanden i Grønland
ansøger Civilretsdirektoratet
om udlevering af oplysnin-
ger om de biologiske foræl-
dre. Men der er altså ikke
noget gældende retskrav om
udlevering af oplysninger.
Naalakkersuisunut ilaasortaq Benedikte Thorsteinsson oqar-
poq meeravissiat inuttulli allatulli pisinnaatitaaffeqartut.
Landsstyremedlem Benedikte Thorsteinsson siger, at adopte-
rede har fuldstændig samme rettigheder som alle andre
(Ass/foto: Knud Josef sen).
Meeravissiat
inersimasunngortut
pisinnaatitaaffii
Inatsisartuni suliaq siulleq
naammassivoq
NUUK(JB) - Aaqqissuinerup
naammassinerani inatsisartut
suliaat pillugit paasissutissat
amerlavallaanngitsut pis-
sarsiarineqarput. »Allakka-
nut ilioqqaaviit« inatsisartut
allattoqarfiani torsuusamii-
tinneqartartut ataatsimiinne-
rit pillugit paasissutissanik
immemeqartarput. Ullormut
oqaluuserisassat allattorsi-
maffiisa saniatigut Ruth
Heilmann-imut, Maniitsumi-
ittuumut ineqarnermut ta-
piissuteqartameq pillugu a-
kissut tassaniippoq, tamatu-
mali saniatigut ataatsimiin-
nissamut tunngasunik soqan-
ngilaq. Inuit Ataqatigiit tusa-
gassiortunut attaveqarluar-
nissartik eqqarsaatigalugu si-
unnersuutitik tamaasa nassi-
ussuussimavaat. Taakkuli i-
laat allakkatigut akineqartus-
satut innersuunneqartussaa-
gamik inatsisartuni oqaluu-
serineqarnavianngillat.
Ataaserlimi aamma akine-
qareerpoq. Tassani Johan
Lund Olsen-ip siunnersuuti-
gisimagaluarpaa meeravissi-
at inersimasunngortut inuu-
suttunngortullu pisinnaati-
taaffii pillugit oqallittoqar-
nissaa.
Johan Lund Olsen-ip tun-
ngavigaa 1991-imi ukiakkut
meeqqat inuusuttullu pisin-
naatitaaffii aammalu meeq-
qat pisinnaatitaaffii pillugit
FN-ip aalajangersagaasa atu-
utsinneqalernissaannut peria-
asissat pillugit oqallinneq.
- Tamatuma nassatarisaa-
nik ullumikkut naleqquttu-
mik meeqqat inuusuttullu
pillugit inatsiseqarpugut, Jo-
han Lund Olsen oqarpoq. -
Kisiannili taamani oqallin-
nermi meeravissiat - pingaar-
tumik inersimasut - pisinna-
atitaaffii oqallisigineqan-
ngillat.
Tamanna aammalu meera-
vissiat inersimasunngortut
inuusuttunngortullu peqatigi-
iffiata Napaartup allagai tun-
ngavigalugit inatsisip atuut-
tup aaqqiiffigineqannginne-
rani apeqqutip oqallisigine-
qamissaa Johan Lund Olsen-
ip pingaartippaa.
Allakkat
Peqatigiiffiup tunngaviler-
suutigaa ullumikkut inatsisit
atuuttut malillugit meeravis-
siat angajoqqaavimmik kik-
kuunerinik paasisaqarsinna-
annginnerat. Meeravissiat i-
natsisip taannartaa immik-
koortitsinertut isigaat, tamar-
millu inuiaqatigiinnit ajattor-
neqartutut misigilissutigisar-
lugu.
Napaartup allagaani allas-
simavoq meeravissiat mee-
rarsiallu angajoqqaavimmin-
nut isiginneriaasiat allaasoq.
Meeravissiaq inersimasun-
ngoraagami angajoqqaavim-
minit »qitomavittut« isigine-
qameq ajorpoq, qitomaviillu
suliffissaaleqilersillutik pi-
sortanit ikiorneqarnissartik
atorfissaqartileraangamikku
angajoqqaaminit ikiomeqar-
sinnaasarput. Tunngaviler-
suutit ilaattut taaneqarpoq
sapaatit akunnerannut 375
kroniinnarnik tunineqartar-
neq, taamaammallu ilaqutta-
nit tapersersorneqarnissap
pisariaqartinneqartarnera.
Meeravissiat »meerarsiallu«
ikiortigisinnaasaminnik ila-
qutaqameq ajorput.
Aamma ineqamiarneq a-
jomartorsiorfiulertarpoq, qi-
tornaviillu ajornartorsiortil-
lutik siulliullutik inissaaruti-
vittarput. »Napaartoq«-mi i-
laasortat ajattugaasutut, ki-
serliortutut qimagaasimasut-
ullu misigisarput.
Peqatigiiffimmiilli erseq-
qissaatigineqarpoq aammat-
taaq meeravissiat pitsaaner-
paanik atugaqassaqartinne-
qarlutik alliartortarmata. A-
merlanerilli imminnut »kisi-
miivillutik« misigisimasar-
nerat tarnikkut nanertuutaa-
saqisoq katavissinnaaneq
ajorpaat.
Akissut
Naalakkersuisunut ilaasortaq
Benedikte Thorsteinsson al-
lakkatigut akissuteqaammini
allappoq meeravissianngorti-
tat inersimasut inissaqartin-
neqarnermut, pisortanit isu-
maginnissutinik pissarsisar-
nermut allatigulluunniit iki-
orsemeqamissamut pisinna-
atitaaffii inersimasut allat
pisinnaatitaaffiinit allaane-
runngitsut. Kiisalu meeravis-
siartaartut meeravissiartaa-
minnut meeravimmissulli pi-
lersuisussaatitaasut. Taa-
maattumik meeravissiartaat
pilersomeqamerminni allanit
ajornerusutut inissisimatin-
neqamerat aallaavittut tun-
ngavigineqarsinnaannginne-
rarpaa.
Tamanna tunngavigalugu
tamakku pillugit suliassaqar-
finni immikkut ittumik
malittarisassiortoqartaria-
qanngilaq.
Benedikte Thorsteinsson
oqarpoq meeravissiap anga-
joqqaani kikkuunersut paa-
serusukkunigit aatsaat pisin-
naatitaaffiit immikkut ittut
atuutiinnarnissaannik alla-
jangiisoqarsimatillugu paa-
sissutissiisoqarsinnaavoq.
Meeravissialli inersimasup
angajoqqaavini atåksqteqar-
figerusukkunigit nunatsinni
Rigsombudsmandi aqqutiga-
lugu paasissutissanik taakku-
nunnga tunngasunik Civil-
retsdirektorati qinnuteqarfi-
gisinnaavaa. Kisiannili qin-
nuteqartoq paasissutissanik
tunineqamissaminut inatsisi-
tigut piumasaqaateqamissa-
minut tunngavissaqanngilaq.