Atuagagdliutit - 27.06.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 49 • 1995
StÉaa&aa'c/é/a £/£
------—«y --------
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaaliuneq qallunaajussuserlu uterfigalugit
All.: Robert Petersen
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisltsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Miki Larsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm. Dir.)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Jens Brønden
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larséraq Nielsen (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Upernavik: Knud II Kristian-
sen,
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Miki Larsen
Naqiterneqarfia
Tryk
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik
Reklame
Lis Skatte
Nuka Godtfredsen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Nunatsinni kinaassuseqameq
pillugu oqallinermi sammi-
sariikkatsinni inuiaassuseq
kikkunnillu siuaasaqarneq
taaneqarajunngillat. Kisianni
kina kalaaliusoq kinalu qal-
lunaajusoq isigigaanni inui-
annut kikkunnut ilaaneq aa-
lajangiisuunerusarunarpoq,
tassa kinaassuseqameq inun-
nut ataasiakkaanut tutsissa-
gutsigu. Kisianni:
Nunani allani timersomik-
kut kalaallit unammeqataa-
gaangamik Danmarkimut
sinniisutut isigineqartarput,
tassa Danmarkimi timersor-
nikkut kattuffik tunuliaqu-
taasarmat, aningaasaliigajul-
lunilu. Europap Avannaani
nunanilu allani nammineq
Danmarkimut sinniisuullat-
taartarpunga.
Taamaattumik kinaassuse-
qamermut atavoq kikkut ila-
ginerlugit kikkullu illuatu-
ngiliuttorinerlugit. Inuit ua-
gut issittormiuuvugut, issit-
tormioqarporli inuiaqatigiin-
nut inunnut atanngitsunik.
Kalaaliunera pissutigalugu
qassiitigut Canadami Alas-
kamilu inunnit allaaneruvu-
nga.
Nunatsinni kinaassuseqar-
nermik oqallinneq nunatta i-
luani immikkoortiteriniar-
nermik tunngaveqartarpoq.
Ilagiit allagaatitoqaanni
kalaallit, akuttat qallunaallu
immikkoortillugit nalunaar-
Af Robert Petersen
I den grønlandske identitets-
debat er der et emne, der fak-
tisk savnes totalt, det er etni-
citet og afstamning. Men når
man ser på, hvem der er
grønlænder, og hvem der ik-
ke er det, så tegner der sig et
billede af kriterier, hvor af-
stamning og etnicitet synes
at være afgørende, vel at
mærke, når vi taler om det på
det individuelle plan.
Ved internationale sports-
konkurrencer, hvor nogle
grønlændere deltager, repræ-
senterer de Danmark, fordi
det er Danmarks Idrætfor-
bund, der står bag, og ikke
mindst betaler for deres del-
tagelse. Jeg har selv ofte
repræsenteret Danmark i
nordiske og international
sammenhæng.
Identitet er på den måde
spørgsmål om, hvem man er
i gruppe med, men også om,
hvem der er modparten, eller
hvem alle andre er. Som
Inuit er vi arktikere, men ik-
sorsimapput, taakkunani i-
laatigut angajoqqaal sunik
suliaqarnerat apeqqutaalluni.
1910-1920-llu akornanniit
oqaatsit suut ilitsoqqussari-
nerat sallinngortinneqarpoq,
sulilumi taanna sammineqar-
neruvoq, aammali siuaasat
kikkuunerat, kikkut akoman-
ni inuuneq, akissarsiat, su-
mik mamarisaqarneq ilan-
ngunneqartarluarput, amerla-
nertigulli oqaloqatigiinnermi
tamanna pisarpoq, oqallin-
nermut akuliunnagit.
ke alle arktikere er Inuit, som
Kalaaleq er jeg på mange
måder anderledes end Inuit i
Canada og Alaska.
Identitetsdebatten i Grøn-
land foregik ofte som en luk-
ket størrelse, nemlig som et
forsøg på at finde etnicitets-
definition internt i Grønland.
Ser vi på gamle kirke-
bøger, var der en skarp skel-
nen mellem grønlændere,
blandinger og danske. Efter
erhverv og afstamning som
kriterier, kom ens »første
sprog« som et kriterium mel-
lem 1910 og 1920, og er fak-
tisk hævdet ind i 1990'rne.
Men i virkeligheden kunne
man lige så godt bruge
afstamning, socialgruppe,
indkomster, den mad man
spiser (eller visse former for
mad, man værdsætter), og de
er også blevet bragt ind, ikke
i den offentlige debat, men i
snak mand og mand imellem.
Den manglende eksplicitet
inklusion af afstamning og
Siuaasat inuiaassutsillu ki-
naassutsimik oqallinnermut
ilanngunneqanngimmata ki-
ngunerisa ilagaat inuit ataa-
siakkaat kalaallinik taane-
qassappata suna tunngavissa-
anersoq tikikkajunnginnat-
sigu. Inuianni allani taamatut
nassuiaaniartoqartarpoq,
soorlu »saamitut misigisima-
soq saamiuvoq« tassa inum-
mut »namminermut aalaja-
ngigassanngorlugu, - ima-
luunniit inummik ataasiin-
narmilluunniit aatakkulik
etnicitet bevirkede, at man
hidtil ikke har forsøgt at fin-
de individuelle kriterier for
det at være kalaaleq. Denne
betegnelse vil jeg gerne bru-
ge her, da der faktisk i de
senere år er brugt andre defi-
nitioner af begrebet »grøn-
lænder«. I andre samfund
kan vi finde definitioner
som, at man skal føle sig
som same, d.v.s. en subjektiv
vurdering, eller at mindst den
ene af ens bedsteforældre
skulle være Inuk (i Alaska).
Det fremgår dog ikke, om
man tæller alle fire bedstefo-
rældre med.
Brugen af hovedsproget er
ofte blevet formuleret, at
man skal kunne beherske det
grønlandske sprog for at bli-
ve betegnet som grønlænder.
Men samme grupper taler
også om »grønlændere, der
ikke kan tale grønlandsk«, så
på en eller anden måde er
kriteriet ikke éntydigt. Man
taler da også om danskere,
nammineq inuuvoq«, soorlu
Alaskami.
Oqaatsit ilitsoqqussat tun-
ngavigineqaraangata oqartar-
put kalaallit tassaasut kalaal-
lisut oqalulluarsinnaasut.
Aammali taamatut oqartartut
eqqaasarpaat »kalaallit ka-
laallisut oqalussinnaanngit-
sut«, taamaalillunilu tunnga-
vigisartik erniinnaq qimattar-
lugu. Aamma qallunaaqar-
poq kalaallisut oqallorissu-
nik, taakkulu eqqartukkap a-
vataanut inissinneqartarput
immikkut nassuiaasernagit.
Ullutsinni inuiaqatigiinni
qaffassimanerup kalaaliuneq
qallunaajunerluunniit malit-
tariunnaarpaa, kisianni oqar-
sinnaavugut kisitsisilereqqis-
saarnikkut suli equngaso-
qartoq takuneqarsinnaavoq,
tassani suli mianernartoqar-
poq inuiaqatigiinni inuuniar-
nikkut inissisimaneq inuian-
nullu kikkunnut ilaaneq ma-
littariikkaangamik kissaam-
mersitsisarmata. Kisianni
taamatut malugisinnaasarput
suli allanik ilaqarpoq oqalli-
sigigajunngisatsinnik, soorlu
kulturikkut assigiinngissu-
seq, ilisarisimasat assigiin-
ngissusiat, ilinniamikkut as-
sigiinngissuseqarneq, misigi-
satigut assigiinngissuseqar-
neq. Tamakku oqallinnermut
arlaatigut annguttaraluar-
pummi.
Isummat tamakku nammi-
der taler grønlandsk flyden-
de, de er således sat uden for
begrebet uden at blive defi-
neret væk.
Men sociale grænser føl-
ger ikke helt den etniske
grænse længere, men stati-
stisk set er det rigtigt at der er
en skæv fordeling af goder-
ne, formentlig føler alle den-
ne skævhed, og derfor er
spørgsmålet om social skæv-
hed og etnicitet et følsomt
emne, når de bliver kædet
sammen. I virkeligheden
dækker denne fornemmelse
mange ting, som man ikke
rigtig taler om, f.eks. kultu-
relle forskelle, forskelle i
omgangskredse, forskelle i
uddannelse, forskelle i erfa-
ringsgrundlag. Men de kom-
mer ind imellem op på over-
fladen.
Efter hjemmestyrets ind-
førelse er der kommet en ny
dimension. Hjemmestyret er
vel indført på grund af etnisk
og kulturelt særpræg og se-
nersomerulernitta kingoma-
tigut tapeqalerput. Nalunan-
ngilaq namminersomeruler-
nerput aamma tunngave-
qartoq kulturikkut inuiattullu
Danmarkimit immikkoorute-
qarluta avissaarsimalluta nu-
naqarnitsinnik, kisianni nam-
minersornerunerput inuin-
naat naalakkersuineratigut a-
merlanerussuteqarnikkut aa-
lajangiisarnermik nalingin-
naasumik ilusiligaavoq. Ta-
matuma kingunerissavaa in-
nuttaaqataaneq tunngaviga-
lugu ilumoorumaneq, tassa-
nilu inuiannut kikkunnut i-
laaneq kisimi pinnani, aam-
mali innuttaaqataaneq kina-
assuseqarnermut attuuma-
voq, inuiannik kikkunnik si-
uaasaqarneq sumi angerlarsi-
maffeqarnermik illuatungi-
lerneqarpoq, tamannaluun-
niit piffissami killilimmi pis-
sagaluarpat, kisianni kikkut
qanoq imminnut isigissaner-
sut siumut oqaatigiuminaap-
poq. Ilaqarpugut siuaasamik-
kut illugiitsigut qallunaa-
jusunik kisianni maani suli-
umallutik aalajangersimasu-
nik, isumaqatigiissut nunat-
sinnukaatertik naagaangat u-
nillutik kalaallinik ilaqutaqa-
lersartunik. Taamaattumik
kalaallit qallunaallu ilaanni
ataasiinnaap tungaanit isigis-
sallugit aporfissaqartarpoq.
parat geografisk placering,
men er organiseret efter de-
mokratiet med almindeligt
parlamentarisk styreform og
medborgerskab. Det giver
formentlig et nyt loyalitetes-
billede for alle borgere i lan-
det. Nu er det ikke så meget
etnicitet, der giver følelse af,
hvor man er hjemme, og
følelsen af, hvilket samfund
man er medlem af. For visse
kunne denne følelse godt nok
have en begrænset varighed,
men man kan ikke altid for-
udsige, hvem der vil føle
hvad. Ikke mindst er der en
del etnisk danske, der har
bosat sig heroppe, gør deres
livsgerning her.
Mange har løst sig fra de
kontrakter, som de indgik
ved deres ankomst, og man-
ge har stiftet grønlandsk
familie. Hvad det angår, tror
jeg, at det er meget vanske-
ligt at skære danskerne i
Grønland over en kam.
Lidt om grønlandsk etnicitet og identitet