Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.06.1995, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 27.06.1995, Blaðsíða 13
Nr. 49 • 1995 13 ffajpajpi/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Eqqumiitsulianut katersugaasivik - isuma kamassaa- rerpaluimerusoq isumassarsiarlu pitsaalluinnartoq Nunatta Katersugaasiviata eqqumiitsulianik katersugaatai ullumikkut qaliani toqqorisivimmi toqqortarineqarput:- Aqaguluunniit eqqumiitsulianut katersugaasivik ulikkaarlugu immersinnaavarput, Emil Rosing oqarpoq NUUK (KK) - Nuup qeqqani amoortaassuit atorlugit kul- tureqarnermut illorsuassaq o- qallisigineqaqisoq sanane- qarpoq. Aningaasat millioni- lippassuit atorneqarput, qaammatillu marlussuit qaa- ngiuppata nappaanersiornis- samut pilersaarutit suliarine- qarlutik. Nunatta Katersugaasiviata Allagaateqarfiatalu pisortaa Emil Rosing Nuup Saavani issiavoq takorloorlugulu Nuummi eqqumiitsulianut angisuumik kusanartorsuar- millu katersugaasivittaarnis- saq. Sanaartornissaq pivi- usunngortinneqassaguni ani- ngaasanik millionilippassu- arnik akeqartussaq. AG: - Unilaarit, Emil Ro- sing! Kultureqarnermut Il- lorsuassaq suli inerneqan- ngitsorluunniit eqqumiitsuli- ornermut kultureqarnermul- lu tulluusimaarutissamik sa- naartortoqalissava ? Emil Rosing: - Apeqqu- taanngilaq Kalaallit Nunaan- ni akissaqartinneripput eqqu- miitsulianut katersugaasive- qalernissaq. Apeqqutaavorli Kalaallit Nunaanni eqqumi- itsuliat kultureqarnerlu pillu- git pisariaqartitamik illorsu- assamik sanasoqannginnis- saa pinngitsuussallugu akis- saqartinneripput. Eqqumiitsulianik katersu- gaatit ukiut 200-t ingerlane- ranni sananeqartarsimasut ullumikkut Nunatta Katersu- gaasiviata Allagaateqarfia- talu Nuup Saavaniittup qalia- ni toqqortaatigineqarput. Soorunami peqqissaartumik paarineqarlutik, kisiannili inunnit takuneqarsinnaana- tik. Katersaatit tassaapput qiperukkat 2.000-it assilia- liallu 650-it. - Periarfisaqaraangatta ka- tersugaaterpassuatta ilaat saqqummersittarpavut, Emil Rosing oqarpoq, amerlaner- saalli pujoralammik katersi- innartarput. Inuilli ilisimasu- ugunikku takunngitsoortak- katik qanoq amerlatiginersut, taava aningaasanik tuniseru- sussagaluarput Nuummi eq- qumiitsulianut katersugaasi- viup sananeqarnissaanut a- torneqartussanik. Namminersomerullutik O- qartussat Nuullu Kommunea Nordisk Ministerådi suleqa- tigalugu kultureqarnermut illorsuassamik sanatitsigalu- arpummi, illorsuassarli iner- neqarpat katersugaasiviup eqqumiitsulianik katersugaa- tai tassani inissisimatiinnar- lugit saqqummersinneqarsin- naassanngillat. Qulanngilaq Emil Rosing nammineq eq- qartorneqartoq pillugu qula- ruteqanngilaq. - Eqqumiitsulianut kater- sugaasivittaartariaqarpugut! - Nunatta Katersugaasivia- ta Allagaateqarfiatalu qa- ngali Kalaallit Nunaanni pisartut tamaasa katersugaa- tigai, Emil Rosing oqaluttu- arpoq. Katersugaasivimmi sulinitsinni eqqumiitsuliat suliarpassuatta ilaaannaraat. - Eqqumiitsulianik kater- sugaatit soorunami salliullu- git saqqummersitarisinnaa- galuarpavut, kisiannili nam- minersornerullutik oqartus- sat suliassiissutaannut alla- nut tamanna akornutaalis- saaq. Aalajangersimasumik ani- ngaasartuutit akilerneqaree- raangata Katersugaasivim- mut 7,5 millioner koruunit atugassiissutigineqartut alla- nut atomeqarsinnaasut ikittu- ararsuanngortarput. Ullu- mikkut assaanernut allatullu nassaanik suliaqarnernut ani- ngaasat atorneqartartut pis- sarsiarineqartarput aningaa- saateqarfiit allallu aningaa- saliissuteqarnerisigut. »Piffissaq tamaat« - Taamaattumik Nunatta Ka- tersugaasiviata Allagaateqar- fiatalu saniatigut eqqumiitsu- liornermut katersugaasivim- mik nutaamik namminersor- tumillu pisaamissaq siunner- suutigaara, Emil Rosing oqa- luttuarpoq. - Nutaaliamik illorsualior- nissaq, ajornangippat aki- marpaluttumik sanasoqarnis- saa kissaatigineruara, nioq- qutissanut toqqorsivimmut iluarsaanneqartumut taarsiul- lugu. Illorsuaassaaq saqqum- mersitsivissaq inissaqarlu- artoq, kalaallit eqqumiitsuli- aasa kusanamerpaat saqqum- mersinneqarfigisinnaasaat. Taama pisoqarsinnaappat Katersugaasiviup katersuga- asivik taamaattoq eqqumi- itsulianik aqagu ulikkaarlugu immersinnaassavaa. Eqqu- miitsuliat kusanartorsuit taa- ma amerlatigisut katersugaa- tigigatsigik. - Kalaallit eqqumiitsuliaat amerlasoorpassuupput assi- giinngiiaartut, taamaattumik »piffissaq tamaat« atuuttus- samik saqqummersitsiveqar- nissaq pisariaqarpoq, qaliani toqqortarinerannut taarsiul- lugu. Eqqumiitsuliornermut katersugaasiviup suliassaasa pisariaqartut ilagissavaat eq- qumiitsuliat tamanit ilisi- maneqalernissaat: Oqalugi- arnerit atuakkanillu saqqum- mersitsinerit, soorlu sammi- saqartinneqartut Nunani A- vannarlerni Killemi - Sava- limmiuni Islandimilu - eqqu- miitsuliomermut katersugaa- sivinni saqqummersinneqar- tartunut. - Katersugaasivissami nu- taami aamma assassorluni eqqumiitsuliat ilaasariaqar- put. Eqqumiitsuliat kusanar- nerit ilagaat saanermik, qi- summik ukkusissamillu qi- perukkat. Tupilak kusanartu- mik sapiisemertalimmillu sa- naaq imaluunniit arnat kala- allisuui nammineerlutik eq- qumiitsuliaareerput, eqqu- miitsulianut allanut naller- suunneqarluarsinnaasut. Eqqumiitsuliornermut katersugaasivimmi aamma »eqqumiitsuliat qimerloor- nissaannut peqartariaqar- poq«. Qiperukkanik assiliali- anillu piffissaq tamaat saq- qummersitsivimmik, eqqu- miitsuliortutsinnik piumaler- sitsisussamik nuannaarutaa- sussamillu, aammalu nunanit allanit takornariarpassuamit takuniarneqarsinnaasumik. - Katersugaasiviup eqqu- miitsulianik katersugaatai toqqortarineqaraluartut, taa- maattoq katersugaasivik i- nuusuttunit pulaarneqartar- poq kalaallit eqqumiitsulia- annik assigiinngitsunik suli- aqartartunit. Soorunami ka- tersugaatitsinnik qimerluui- sinneqartarput, katersugaatit- sinnillu naleqarluartunit qiimmassaatissaminnik pis- sarsisarlutik. Eqqumiitsulia- nul katersugaasivik qitiusu- mik inissisimasoq kalaallit eqqumiitsuliaannik nikanan- ngilluinnartunik peqartoq ukiut ingerlaneranni Kalaal- lit Nunaanni kultureqarner- mut nukittorsaataassaaq. - Nunatsinnut tikeraartar- torpassuit aamma ilisimasa- riaqarpaat Kalaallit Nunaat tassaannaanngimmat pin- ngortitarsuaq alianaatsoq aa- lisakkanillu pitsaaluinnartu- nik tunisassiorfiusoq, paasi- sariaqarluguli Kalaallit Nu- naat ukiut untritillit arlallit ingerlaneranni tarnikkut i- nuunermik ingerlatsiviusi- masoq. Taamaattumik eqqu- miitsuliornermut katersugaa- sivik kalaallit ukiut untritillit ingerlaneranni eqqumiitsuli- anik suliaqartuarsimaneran- nut takussutissaassaaq. - Taamaattumik eqqumiit- suliornermut katersugaasi- veqalertariaqarpugut, Emil Rosing qularpalunnani oqar- poq. Annertusarlugu Eqqumiitsuliortutut, Eqqu- miitsuliornermut Atuarfimmi aamma Nunatsinni Katersu- gaasivimmi Allagaateqar- fxmmilu pisortatut sulisima- nermigut Emil Rosing-ip nalunngilluinnarpaa Nuum- mi eqqumiitsuliornermut ka- tersugaasivittaamissaq imaa- liallaannaq piviusunngortis- sinnaanagu. Annertoorujussuarmik su- lisariaqarpoq eqqumiitsulior- nermut katersugaasivittaar- nissap politikerinut lands- karsip aningaasaataanik aala- jangiisartunut aamma ani- ngaasaateqarfinnik ingerlat- sisunut paasisitsiniutiginis- saata suliniutiginissaanut. - Inuit tamakku naapikkaa- ngakkit eqqaasilaartarpakka, Emil Rosing oqaluttuarpooq. Eqqumiitsuliaatitsinnik qali- ani toqqortaatitsinnik naleqa- qisunik eqqaasittarlugit. - Manna tikillugu kina- luunniit nakkaannarluni ile- / dag er store dele af kunst- samlingen på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv gemt væk i magasiner oppe under loftet. Museumsdirek- tør Emil Rosing er barslet med ideen om at opførelse et kunstmuseum i Nuuk, som kan koncentrere sig om de 2.000 udskæringer og 600 billeder, som i dag befinder sig i Kolonihavnen i Nuuk. (Foto: Vivi Møller-Olsen). qimisaartorsimanngilaq. Ta- marmik soqutiginnillutik tu- sarnaartarput, mianersortun- nguamilli ima aperisarlutik: »Aningaasartassaami?« Soorunami eqqumiitsulianut katersugaasiviliornissaq ani- ngaasarpassuarnik akeqar- tussaavoq, piumassuseqarto- qarpalli aqqutissamik nas- sartoqarsinnaassaaq. Taama- attumik isumassarsiara pillu- gu eqqaasitsiuartarpunga. I- laasa kamassaarinertut isu- maqartittarpaat, allat pisaria- qartutut isumaqarfigigaat, kisiannili kialuunniit soqu- taanngitsutut isummerfigisi- manngilaa. mmmm Nunatta Katersugaasiviata Allagaateqarfiatalu eqqumiitsuli- anik katersugaatai amerlanerit ullumikkut qaliani toqqorta- rineqarput. Katersugaasivimmi pisortap Emil Rosing-ip ili- masaarutigaa Nuummi eqqumiitsulianut katersugaasiveqa- lemissaa, tassani saqqummersinneqartalissammata qiperuk- kat 2000-it assilialiallu 600-t, ullumikkut Nuup Saavani katersugaasivimmi toqqortaatigineqartut. Kunstsamlingen vokser Gaver og indkøb er med til at udfylde hullerne NUUK(KK) - Kunstsam- lingen på Grønlands Nati- onalmuseum og Arkiv er i stadig vækst. Museet modtager mange gaver og holder selv øje med udstillinger og auktioner. 1 denne tid er en af mu- seets medarbejdere Karl Elias Olsen i færd med at registrere hele samlingen. Et forløbigt skøn viser, at kunstsamlingen omfatter 2.000 udskæringer og 600 billeder. Den sprogkyndige Karl Elias Olsen registrerer også de grønlandske be- tegnelser på de enkelte udskæringer. En lige linie - Kunstnernes udtryks- form har gennem årene været utrolig varieret, for- tæller museets direktør Emil Rosing. - Alle grafiske tekniker er blevet brugt i Grøn- land, og vi har fine ek- sempler på litografi, seri- grafi, ætsning og koldnål. På lærredet har kunstner- ne malet med olie og acryl, og på papiret har de brugt vandfarver og far- veblyanter. - Det starter allerede midt i 1800-tallet med Aron af Kangeq og Jens Kreutzmann fra Kanga- amiut, og vi har eksem- pler på de allernyeste ting fra Grønlands Kunstsko- les elevudstilling for kort tid siden. - Selv om den grøn- landsk kunst kun er en af mange aktiviteter på Grønlands Nationalmuse- um og Arkiv, prøver vi hele tiden at tage pulsen på kunsten her og nu, lige som vi holder et vågent øje med den kunst, som kommer under hammeren i auktionshusene. - Vi har ikke en særlig konto til indkøb af kunst, og vi må derfor tage om- kring 25.000 kroner til kunstindkøb ud af den samlede drift på 7,5 milli- oner kroner om året. Det er ikke meget, slet ikke når gammel grønlandsk kunst bliver sat til salg på auktionshusene udenfor Grønland. Mange gaver - Heldigvis tænker folk på os, og vi får med jæv- ne mellemrum gaver fra folk, som har samlet grønlandsk kunst. Både fra kysten og fra Dan- mark. - Grønland blev for alvor åbnet efter II Ver- denskrig. Mange danske- re, som var med til at opbygge det moderne Grønland, samlede også kunst, mens de var her i landet. I dag er de nået højt op i årene, og de be- tænker ofte museet, når de for eksempel flytter til en mindre lejlighed. I disse kredse i Dan- mark er det efterhånden blevet en kendt sag, at Grønlands Nationalmuse- um og Arkiv har et sekre- tariat på Nationalmuseet i København. Sekretaria- tets leder Helge Schultz- Lorentzen får mange hen- vendelser fra folk, som ønsker at får deres grøn- landsk kunst »tilbage- ført«. Enken til den første grønlandsminister (1955- 1957) Johs. Kjærbøl døde for et par måneder siden og havde i sit testamente betænkt museet med den grønlandske kunst, som parret havde samlet. - På den ene eller anden vis bliver vor samling hele tiden udvidet. Det er godt, men det er er også med til at forøge presset på magasinet, siger Emil Rosing.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.