Atuagagdliutit - 27.06.1995, Blaðsíða 10

10
Nr. 49 • 1995
f^Égajpajpc/é/'a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Der er meget guf i havet
Sundhedsforskningen i Grønland skal styrkes lokalt,
mener læger
NUUK(KB) - Selv om der i
de seneste år er fokuseret på,
at den grønlandske kost ikke
er helt så sund, som man tid-
ligere har ment, har forsker-
ne intet belæg for at anbefale
grønlænderne at lægge deres
kostvaner om. Sådan lyder
konklusionen blandt flere af
deltagerne i det forsknings-
seminar, der fandt sted på
Hotel Hans Egede torsdag og
fredag i sidste uge.
- Det er værd at lægge
mærke til, at en amerikansk
professor nu konkluderer, at
der er sammenhæng mellem
den grønlandske kost - især
hval og sæl - og de færre
tilfælde af åreforkalkning, vi
ser i Grønland i forhold til
mange andre lande, mener
distriktslæge Gert Mulvad,
Nuuk.
- I USA er der jo en
udbredt, stærk modstand
imod hvalfangst, tilføjer han.
Embedslæge Flemming
Stenz supplerer:
- Vi ved i dag, at den grøn-
landske kost også indeholder
nogle miljøgifte. Men vi ved
meget lidt om, hvilken
betydning, de har for vores
sundhed. I takt med at forsk-
ningen kommer videre, må vi
give borgerne fornuftig
information.
Styrk forskningen
Flemming Stenz peger på
baggrund af konferencen på
behovet for at styrke sund-
hedsforskningen lokalt og
knytte udenlandske forskere
tættere til Grønland.
- Forskningen inden for
sundhedsområdet er i øje-
blikket afhængigt af ganske
få personer. Vi ser meget
gerne, at den får et bedre fod-
fæste. Det kan gøres med et
mindre kontor under embed-
slægen, hvor en del registre i
forvejen er samlet og kontak-
ter nationalt og internationalt
kan formidles. Et sted med et
parpc’ere, en halvdagssekre-
tær og mulighed for uden-
landske forskere for at slå sig
ned nogle måneders arbejde.
Det vil vi arbejde på at etab-
lere, siger han.
Professor Eric Dewailly
fra Laval University i Que-
bec har udviklet det, man har
talt om i årevis i
Grønland:En sæloliepille.
Den er snart klar til markeds-
føring. Han præsenterede
den lille, gule sag på konfe-
rencen og inviterede de dan-
ske forskere, der arbejder på
et lignende produkt i samar-
bejde med erhvervsudvik-
lingsselskabet SULISA, til
sammen med canadierne at
tage kampen op på det ben-
hårde marked for sundheds-
produkter.
Arferit neqaat peqqinnartuupput: - Tuungavissaqanngilagut kalaallit nerisartakkaminnik
allanngortitsinissaannut, sap. akunnerani kingullermi nakorsat ataatsimeersuartut isuma-
qarput.
Hvaler er stadig sund kost: - Vi har intet belæg for at anbefale grønlænderne at lægge kost-
vanerne om, konkluderede lægekonferencen i sidste uge. (Ass./Foto:AG/Arkiv)
Ulloq Inuiattut Nalliuttorsiorneq ukioq manna Strøgemi Storkespringvand-ip eqqa-
ani Københavnimiittumi naalakkersuisunut ilaasortaq Konrad Steenholdt aallarni-
isoralugu malunnartinniameqarpoq. Nalliuttorsiornermi juullip inua peqataavoq,
qilaatersortoqarpoq, erinarsortoqarpoq amernillu atisanik takutitsisoqarluni.
»Focus Greenland«, Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartoq, ulloq
taanna pisortatigoortumik ammarneqarpoq. Pisiniarfiup, frimærkinik eqqumiitsuli-
anillu tuniniaaviusup, Inuiattut Nalliuttorsiornermi pisussat aaqqissuussimavai.
Kalaallit Allakkeriviat, »Focus Greenland»-imi tuniniaasarfik, frimærkemik
miniatureark-imillu saqqummersitsivoq, kalaallit erfalasuata ukiunik qulinngortor-
siornera malunnartinniarlugu. (Ass./foto:Focus Greenland).
Grønlands nationaldag blev i år markeret med trommedans, julemand, sang og
modeopvisning af sælskindspelse ved Storkespringvandet på Strøget i København
med landsstyremedlem for Kultur, Konrad Steenholdt i spidsen.
»Focus Greenland«, der hører under Grønlands Hjemmestyre, holdt officiel
åbning på nationaldagen. Forretningen, der sælger frimærker og kunsthåndværk,
havde programsat begivenhederne på nationaldagen.
Grønlands Postvæsen, som også har til huse i »Focus Greenland« udgav i dagens
anledning et frimærke og et miniatureark, der markerer 10 års dagen for det grøn-
landske flag.
Imanniut mamartortalissuit
Kalaallit Nunaanni peqqissutsimut ilisimatusarneq nujaqarfinni
annertusarneqassaaq, nakorsat isumaqarput
NUUK (KB) - Ukiuni ki-
ngullerni kalaallit nerisaat
peqqinnartutut isumaqarfi-
gineqarunnaaraluartut, taa-
maattoq ilisimatusartut ila-
lernartuutinngilaat kalaallit
nerisartakkaminnik allangor-
titsinissaat. Taama imaqar-
poq ilisimatusarneq pillugu
seminareqartut naliliinerat,
sap. akunnerani kingullermi
sisamanngormat tallima-
ngormallu Hotel Hans Ege-
de-mi katersuussimasut.
- Maluginiartariaqarpoq
amerikarmioq ilisimatooq
naliliisimammat kalaallit
nerisaasa - puisit arferillu ne-
qaasa - attuumassuteqarnerat
taqqatigut milittoortarnermut
annikillisaataasutut. .Taman-
nalu Kalaallit Nunaanni an-
nikinnerummat nunanut alla-
nut naleqqiullugu, nakorsaq
Gert Mulvad oqarpoq.
- USA-mi arfanniartarneq
sakkortuumik akerlerineqar-
poq, nangilluni oqarpoq.
Nakorsaaneq Flemming
Stenz tapersiilluni ima oqar-
poq:
- Ullumikkut nalunngilar-
put kalaallit nerisartagaat
akuutissanik toqunartulinnik
aamma akoqartut. Annikit-
suinnarmilli ilisimavarput
peqqissutsimut tamakku qa-
noq sunniuteqartarnersut.
Ilisimatusartut ilikkagaat ilu-
tigalugit innuttaasut eqqortu-
mik ilisimatinneqartariaqar-
put..
Ilisimatusarneq
Flemming Stenz isumaqar-
poq ataatsimeersuameq tun-
ngavigalugu pisariaqartin-
neqartoq najugaqarfinni ilisi-
matusarneq annertusarne-
qartariaqartoq, nunanilu alla-
ni ilisimatusartut Kalaallit
Nunaannut annertunerusu-
mik atassuteqalertariaqartut.
- Peqqinnissap tungaatigut
ullumikkut ilisimatusamermi
inuit ikittuinnaat isumalluuti-
gineqarput. Annertunerusu-
mik ingerlanneqalernissaa
kissaatiginarpoq. Nakorsaan-
eqarfimmi allaffimmik piler-
sitsinikkut tamanna pisinnaa-
voq, nalunaarsukkat maan-
nakkut katersorneqarfigisi-
masaanni, aammalu nunap
iluani nunanullu allanut atas-
suteqarnerup isumagineqar-
figisinnaasaannik. Allaffik
qarasaasianik marlussunnik
atortoqarfiusoq, ullup affaani
allatsimik sulisoqartoq, ilisi-
matusartullu nunanit alla-
neersut qaammatini marlus-
sunni suliffigisinnaasaat. Ta-
matuma pilersinneqarnissaa
sulissutiginiarparput, taama
oqarpoq.
Ilisimatooq Eric Dewailly
Quebec-imi Laval Universi-
ty-meersoq ukiuni arlalinni
Kalaallit Nunaanni oqallisi-
gineqartartumik nassaarsi-
mavoq: Iisartagaq puisit or-
suannit sanaaq. Ungasin-
ngitsukkut tuniniarneqaler-
nissaminut piariissaaq. A-
taatsimeersuamermi takutip-
paa iisartagannguaq sungaar-
tumik qalipaatilik, qallunaal-
lu ilisimatusartut kajumis-
saarlugit tamatuma assigisa-
anik suliaqartut suleqatigiin-
nissamut, SULISA suleqati-
galugu ilisimatusamissamut.
Tamannalu pissaaq canad-
amiut suleqatigalugit, peq-
qinnissamut atortut tuniniar-
neqarneranni sakkortuumik
unammilleqatigiinnermi.
- Peqqinnissaq pillugu ilisimatusarneq ajunnginnerusumik
atugassaqartariaqarpoq. Allaffimmik nunanit allanit ilisima-
tusartut pifftssami sivikitsumi suliffigisinnaasaat pilersinni-
arparput, nakorsaaneq Flemming Stenz oqarpoq.
- Sundhedsforskningen skal have bedre fodfæste. Vi vil
arbejde på at etablere et kontor, hvor også udenlandske for-
skere kan arbejde en kort periode, siger embedslæge Flem-
ming Stenz. (Ass./Arkivf oto: Knud Josefsen)