Atuagagdliutit - 27.06.1995, Blaðsíða 8

8
Nr. 49 • 1995
Rejeeventyret
der blev væk
Siden 1986 er otte rejekuttere i
Kangaatsiaq lagt op. Nu er der blot
fem tilbage i hele kommunen
KANGAATSIAQ (LM) - I
1986 investerede Benjamin
og Arne Themothæussen fra
Kangaatsiaq sammen med
deres far Jakob i en rejekut-
ter. Det var naturligvis drøm-
men om et stort rejeeventyr,
der fik far og sønner til at
gøre deres investering. En
drøm, der nær var blevet et
mareridt, men kun nær, for
kutteren »Oline« sejler end-
nu.
AG var med på kutteren en
dag, og her fortæller Benja-
min Themothæussen: - Vi
var helt nede at dykke i 1993.
Afdrag, gæld, renter og straf-
renter overhalede indtægter-
ne. Vi havde en uheldig start
med en uventet dyr justering
af hydraulikken, hul i båden
og ikke nær så mange rejer
som forventet, så der skulle
ikke meget til at vælte læsset.
- Vi kunne kun holde ho-
vedet oven vande, fordi vi i
1993 tog kontakt til et stats-
autoriseret revisorfirma, der
hjalp os med at få omstruktu-
reret interessentskabet, så
vores far gik ud af ejerska-
bet.
- Den skrappe regel om, at
en trediedel af omsætningen
- efter skat og KNAPK-kon-
tingent, men inden lønudbe-
taling - kan trækkes til kredi-
torerne, fik revisoren oms-
tødt til 20 procent, og det er
grunden til, at vi sejler end-
nu.
Trawlet satte sig fast
Den dag, AG var med, lagde
»Oline« fra kaj klokken seks
om morgenen, og da vi hav-
de sejlet en times tid til det
dyb, hvor kutteren plejede at
fiske rejer, og trawlet var sat
ud, erklærede Benjamin, at
nu var det sovetid. Interview-
et måtte fortsætte senere.
Hvis alt gik vel, var der en
pause på fem timer, mens der
blev fisket.
Alt gik ikke vel. Efter to
timer vækkede forkerte lyde
den sovende del af besætnin-
gen. Trawlet havde sat sig
fast, og der var med eet »fast
arbejde« til alle ombord, og
en eller anden overvejede,
om kutteren havde i sinde at
lægge sig helt om på siden.
Trawlet blev trukket fri og
halet ind med 300-400 kilo
rejer ombord. En knækket
wire blev udskiftet og trawlet
sat ud igen. Første fangst af
rejer, hellefisk, rødfisk, po-
lartorsk, ulke med mere blev
sorteret og ejerne iset ned.
Få gode dage
En god dag med »Oline« gi-
ver 2-3 tons rejer, men dem
er der ikke mange af. Eet ton
er mere reglen end undtagel-
sen:
- Vi indhandler cirka 100
tons om året med en besæt-
ning på 3-4 mand, og det er
for lidt, erklærer Benjamin
Themothæussen kort.
- Havde vi ikke haft den
gamle opstartsgæld, kunne
det akkurat gå med 100 tons
om året.
- Der er ikke meget at gøre
ved den omstændighed, at
rejerne ikke mere findes i det
antal, vi kendte i 1986, er-
kender Benjamin Themot-
hæussen, - men sæsonen
kunne forlænges, forklarer
han.
Kangaatsiaq-kutterne ind-
handler nemlig i Aasiaat cir-
ka fire timers sejlads nord for
Kangaatsiaq, og Aasiaat luk-
kes inde af is længe før Ka-
ngaatsiaq.
- Nogle gange kan vi fak-
tisk fiske hele vinteren, men
når vi ikke kan indhandle,
kan det være lige meget. Vi
har den teoretiske mulighed
at sejle de ti timer til Sisimi-
ut, men det er for langt og for
farligt på den årstid.
I gennemsnit er sæsonen
her i Kangaatsiaq cirka to
måneder længere end i Aasi-
aat, og det ville være dejligt,
hvis vi kunne få mulighed for
at indhandle i Kangaatsiaq i
den periode.
- Jeg beder ikke om en re-
jefabrik, men et indfrys-
ningshus ville være en over-
kommelig investering, og så
lidt smidighed i Royal
Greenland, så vi ikke som
her i vinter skal opleve, at
der på fabrikken i Kangaatsi-
aq pilles rå rejer, som er sej-
let hertil om efteråret i frosne
blokke - samtidig med at vi
ikke kan komme af med
vores rejer.
Konen på job
...Det er blæst op, trawlet må
hales ind, og kursen sættes
mod Kangaatsiaq.
Merete, Benjamins kone,
kalder over radioen:
- Er 1 på vej ind. Det er
godt, for det blæser også me-
get herinde. Når I kommer så
tidligt ind, kan du også nå at
komme med til afslutnings-
festen på skolen i aften.
Benjamin Themothæus-
sens kone arbejder som time-
lærer, og det er det, der får
økonomien i familien til at
hænge sammen.
Rejet tunine-
qartartut
agguaqatigiis-
sillugu kilomut
8,80 kroninik
akeqatarput.
45 procentii
inuttat
akissarsiarisar
paat.
Indhandlede
rejer giver i
gennemsnit
8,80 kroner
pr. kilo. Her-
fra går 45
procent til
besætningen.
Eqqarsaatit piviusunngunngitsoortut
1986-miilli Kangaatsiami aalisariutit 8-t nunamut qaqinneqarsimapput.
Kommunemi aalisariutit tallimaannanngorsimapput
KANGAATSIAQ (LM) -
Kangaatsiarmiut Benjamin
aamma Arne Themothæus-
sen ataataallu 1986-mi aali-
sariutisipput. Taamaaliorsi-
mapput siunissami inuussu-
tissarsiuteqarumallutik, ajor-
luinnartumilli pisoqarpoq.
AG aalisariummut tassu-
nga ilaavoq, imalu Benjamin
Themothæussen oqaluttuar-
poq:1993-mi ajornartorsio-
qaagut. Atukkat akilersorne-
rat, akiitsut, emiat ernianullu
ineriartinneqartartut isertit-
anginngarnit amerlanerup-
put. Aallaqqaammut iluatitsi-
simanngilagut, naatsorsuuti-
gisimanngisatsinnimmi hy-
draulikki akisoqisumik iluar-
sartissimavarput, angallat
putusimavoq, naatsorsuutigi-
satsinnillu rejenik pisakin-
nerusarsimavugut.
- Kukkunersiuisoq naala-
gaaffimmit akuerisaq 1993-
mi ikiortiserinerata kingorna
ingerlaannapalaarsinnaasima
vugut. Ataatarput piginneqa-
taajunnaarsillugu piginneqa-
tigiiffipput allanngortiteratsi-
gu taassuma ikiorpaatigut.
- Isertitat pingajorarteru-
taat - akileraarutit, KNAPK-
imut ilaasortaanermut akiliu-
tit akilereerlugit, akissarsias-
salli suli akilernagit - akiit-
soqarfinnut ilanngaatigine-
qarsinnaanerannik peqqussut
kukkunersiuisup 20 procen-
tinngortippaa, tamannalu tas-
sa tunngaviuvoq ullumanna
tikillugu aalisarsinnaanitsin-
nut.
Qalorsuit nissipput
Ulloq taanna AG »Oline«-
mut ilaagami »Oline« ullaak-
kut 6-nut aallarpoq, naluna-
aquttallu akunnerata missaa
ingerlareerami kilisaffigisar-
takkaminut pivoq kilisalerlu-
nilu. Taamaalinerani Benja-
min oqarpoq siniffissanngor-
toq, apersuinerpullu kingor-
na nangissagipput. Kilisan-
neq ingerlalluassappat akun-
nerni tallimani qasuersaarto-
qarsinnaassaaq.
Ajortumilli pisoqarpoq. A-
kunnerit marluk qaangium-
mata inuttat tupatsinneqar-
poq. Qalorsuit nississimap-
put, inuttallu ilaasa aarleqqu-
tigilerlugu aalisariut uveru-
jussuassasoralugu.
Qalorsuit kaanngartinne-
qarput, amuneqarpullu reje-
nik 300-400 kilonik imallit.
Wire kittorarnikoq taarser-
neqareermat qalorsuit ni-
ngeqqinneqarput. Rejet, qa-
lerallit, suluppaakkat, eqa-
lukkat, kanassut allallu pisat
siulliit immikkoortiterneqar-
put rejellu sikulersomeqarlu-
tik.
Ullualunnguit
pisamaffiupput
»Oline« ullormi ataatsimi pi-
saqarluaraangami 2-3 tonsi-
nik rejertarpoq, tamakkui-
sannerulersimavorli.
- Ukiumut 100-it missaat
tunisarpagut 3-4-nik inut-
taqarluta, annikippallaaqaal-
li, Benjamin Themothæussen
oqarpoq.
- Aallartissutissatsinnik a-
kiitsoqarsimanngitsuugutta
ukiumut 100 tonsit naamma-
geqqalaarsinnaasimagaluar-
pagut.
- 1986-misulli ullumikkut
rejeqartiginnginnera qanoq
ilioriarfissaqatinngilarput,
Benjamin Themothæussen o-
qarpoq, - piffissarli rejerniar-
fissaq sivitsorneqarsinnaa-
galuarpoq, nassuiaavoq.
Kangaatsiarmiummi Aasi-
annut tunisiartortariaqartar-
put, Aasiaallu Kangaatsiamit
sikujaarnerusarlutik.
- Ilaannikkooriarluta ukioq
naallugu aalisarsinnaasarpu-
gut, tunisisinnaanngikkuttali
taava tamanna isumaarutis-
saaq. Nalunaaquttap akunne-
rini 10-ni Sisimiuliarsinnaa-
galuarpugut, ungasippallaa-
qaarli ukiukkullu ulorianar-
pallaarluni.
Kangaatsiarmiut Aasiam-
miuninngamit agguaqatigiis-
sillugu qaammatini marlunni
sivisunersumik aalisartarput,
nuannissagaluaqaarlu qaam-
matini taakkunani Kangaa-
tsiami tunisisinnaagaluarut-
ta.
- Eqqarsanngilanga rejenut
suliffissualiortoqassasoq, qe-
rititsivissuarli aningaasaliif-
figineqarsinnaassagunaralu-
arpoq. Taamaaliortoqartuup-
pat tunisiuarsinnaassagaluar-
pugut.
Nulia sulisarpoq
...Anorlilerpoq, qalorsuit qa-
qittariaqarput, angerlartaria-
qalerpugut.
Benjaminip nulia Merete
radiokkut kalerriivoq:
- Angerlarpisi. Qujanarmi,
maanimi aamma anorlerso-
rujussuanngorpoq. Tikiaaria-
ruit unnugu atuarfimmi nag-
gataarnersiornissatsinni pe-
qataasinnaavutit.
Merete timelæreritut suli-
sarpoq, tassalu tamannaavoq
ilaqutariit aningaasatigut na-
piniarnerannut tunngaviu-
soq.
Aalisariut »Oline« rejerniarfmnaaqarpoq. Allanik
ujarlemissaq akissaqartinneqanngilaq. Soqanngippammi
isertitsissutaanavianngilaq.
Kutteren »Oline« sejler altid hen til samme sted for at fiske
rejer. Der er ikke råd til at lede efter nye og bedre steder.
For hvis det er en nitte, så bliver der ingen indtægt.