Atuagagdliutit - 27.06.1995, Blaðsíða 12

12
Nr. 49 • 1995
7^1£a. ajpag'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Kunstmuseum i Nuuk
- en provokerende og
indlysende idé
Grønlands Nationalmuseums imponerende kunstsam-
ling står opmagasineret oppe under loftet:- Vi kan fylde
et helt kunstmuseum i morgen, siger Emil Rosing
NUUK(KK) - Midt i Nuuk
står byggekraner og vogter
over opførelsen af det omdi-
skuterede kulturhus. Millio-
nerne ruller lifligt, mens pla-
ner bliver lagt for rejsegildet
om et par måneder.
Nede i Kolonihavnen sid-
der direkøren for Grønlands
Nationalmuseum og Arkiv
Emil Rosing og drømmer om
et stort og flot kunstmuseum
i Nuuk. Et ambitiøst byggeri,
der vil koste millioner og
atter millioner af kroner at
realisere.
AG: - Stop nu lige en halv,
Emil Rosing! Skal vi endnu
inden kulturhuset står færdig
i gang med et nyt prestige-
byggeri til kunst og kultur?
Emil Rosing: - Det er ikke
et spørgsmål, om vi har råd
til et kunstmuseum i Grøn-
land. Det er et spørgsmål, om
vi har råd til at lave være
med at skabe den nødvendi-
ge ramme om Grønlands
kunst og kultur.
I dag står en meget flot og
særdeles repræsentativ
kunstsamling, spændende
over to århundrede, opmaga-
sineret på loftet af Grønlands
Nationalmuseum og Arkiv i
Kolonihavnen i Nuuk. Under
forsvarlige forhold, naturlig-
vis, men udenfor publikums
rækkevidde. Samlingen om-
fatter 2.000 udskæringer og
650 billeder.
- Vi benytter enhver lejlig-
hed til at udstille dele af den-
ne store samling, siger Emil
Rosing, men langt størstede-
len står til stadighed og sam-
ler støv. Hvis folk blot vid-
ste, hvad de går glip af, ville
de også være villige til at ofte
de pengemidler, som et kuns-
tmuseum vil koste at opføre i
Nuuk.
Nok er Grønlands Hjem-
mestyre og Nuup Kommunia
sammen med Nordisk Mini-
sterråd i gang med at bygge
kulturhuset, men det vil til
sin tid ikke have mulighed
for at rumme nationalmuse-
ets grønlandske kunstsam-
ling som en permanent ud-
stilling.
Ikke i tvivil
Selv er Emil Rosing ikke i
tvivl.
- Vi skal have et kunstmu-
seum!
- Grønlands Nationalmus-
eum og Arkiv dækker hele
Grønlands fortid, fortæller
Emil Rosing. Grønlandsk
kunst er blot een af mange
søjler, som bærer vort dagli-
ge arbejde i de gamle pakhu-
se i Kolonihavnen i Nuuk.
- Vi kan naturligvis vælge
at opprioritere vor kunstsam-
ling, men det vil blot gå ud
over de andre områder, som
hjemmestyret har sat os til at
forvalte.
Med et årligt driftbudget
på 7,5 millioner kroner har
nationalmuseet ikke meget at
rutte med, når de faste udgif-
ter er betalt. I dag bliver ud-
gravninger og andet feltar-
bejde betalt af midler, som
museet søger gennem fonde
og andre finansielle kilder.
»Fuldtidsmuseum«
- Derfor går mit forslag på
etableringen af et nyt og
selvstændigt kunstmuseum,
helt uden for Grønlands Na-
tionalmuseum og Arkivs
regi, fortæller Emil Rosing.
- Det skal være et moderne
byggeri, ja for min skyld ger-
ne mondænt, og ikke blot
være et ombygget pakhus.
Det skal være et hus, som er
bygget med masser af udstil-
lingsareal til at præsentere
den grønlandske kunst fra sin
bedste side. Til gengæld kan
nationalmuseeum fylde et
sådant kunstmuseum i mor-
gen. Så meget flot kunst har
vi opmagasineret.
- Den grønlandsk kunst er
så rig og varieret, at den har
krav på et »fuldtidsmuseum«
og ikke blot et magasin på
loftet. Et kunstmuseum vil
som en naturlig opgave også
have formidling af kunsten:
Foredrag og bogudgivelser,
som vi for eksempel ser akti-
viteterne på kunstmuseerne i
det øvrige vestnordiske om-
råde som Færøerne og Is-
land.
- Vi skal også have kunst-
håndværk med på det nye
museum. De flotteste ting i
ben, træ og fedtsten tangerer
kunst. En flot og dristig ud-
skåret tupilak eller en grøn-
landsk kvindedragt er kunst i
sig selv og kan sagtens stå
sig sammen med andre
skulpturer.
- I kunstmuseet skal der
også være en »kunststudie-
samling«. En permanent ud-
stiling af udskæringer og bil-
ledkunst til glæde og inspira-
tion for vore kunstnere af i
dag og vor mange gæster fra
hele verden.
- Selv om nationalmuseets
kunstsamling står opmagasi-
neret, får museet ofte besøg
af unge, som på mange for-
skellige sæt arbejder med
den grønlandske kunst. De
får selvfølgelig lov at se på
vor samling, og i denne skat-
kiste på loftet er der megen
inspiration at hente. Et cen-
tralt kunstmuseum med en
repræsentativ samling af
grønlandsk kunst gennem
årene vil styrke kulturen i
Grønland.
- Vore mange gæster skal
også vide, at Grønland ikke
blot er storslået natur og
1.klasses fiskeprodukter,
men at Grønland gennem år-
hundrede så sandelig også
har rummet et rigt åndeligt
liv. Altså et museum over
den grønlandske kreativitet
gennem århundreder
- Derfor skal vi have et
kunstmuseum, siger Emil
Rosing med overbevisning i
stemmen.
Ideen skal modnes
Efter mange år som aktiv
kunstner, leder af Grafisk
Værksted og nu Grønlands
Nationamuseum og Arkiv
ved Emil Rosing udmærket
godt, at han ikke får sit ønske
om et kunstmuseum i Nuuk
opfyldt ved et enkelt slag
med tryllestaven.
Det kræver hårdt slid at
plante ideen om et kunstmus-
eum hos politikerne, som
sidder på landskassen, og hos
folk, der administrerer fonde
og andre finansielle kilder.
- Jeg prikker lidt til disse
folk, når jeg møder dem, for-
tæller Emil Rosing. Fortæller
dem om vor kunstsamling på
loftet og om den rigdom,
som denne skatkiste rummer.
- Der er endnu ingen, som
opgivende har rystet på ho-
vedet. Alle lytter interesse-
ret, men mange spørger for-
sigt: »Hvad med pengene?«.
- Jo, det koster mange pen-
ge at bygge et kunstmuseum,
men hvor der er en vilje, er
der også en vej. Så jeg fort-
sætte med at prikke til folk
og fortæller dem om min idé.
Nogle finder den provoke-
rende, andre finder den ind-
lysende, men ingen har fun-
det den ligegyldig.
Sumiluunniit
atuameqarsinnaavoq
Nunatta Katersugaasiviani Allagaateqaifianilu sulisut ilaata Karl Elias Olsen-ip eqqu-
miitsulianik toqqortaaterpassuit nalunaarsomeqarnerat maannakkut suliaraa. Katersaatit
ukiut untritillit arlallit ingerlaneranni suliarneqartarsimapput, Aalup kangermiup Jens
Kreutzmann-illu kangaamiormiup eqqumiitsuliaat pigineqarlutik Eqqumiitsuliornermut
Atuarfimmi suliat nutaanerpaat saniatigut. Pisortaq Emil Rosing aamma Karl Elias Olsen
katersugaasiviup pisiaasa nutaanerpaat ilaata, Eqqumiitsuliornermut Atuarfimmi
suliarineqarsimasup, eqqaani qeqartut assilineqarsimapput. (Ass./Foto:Vivi Møller-Olsen).
En af museets medarbejdere Karl Elias Olsen er i denne tid i færd med at registrere hele
den store kunstsamling på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Samlingen spænder over
flere århundrede, og Aronfra Kangeq og Jens Kreutzmann er repræsenteret på linie med
det senest hold på Grønlands Kunstskole. Direktør Emil Rosing og Karl Elias Olsen er
fotograferet sammen med en af museets nyeste indkøb, et maleri fra kunstskolens udstilling.
Katersaatit amerliartorput
Eqqumiitsuliat tunissutit pisiallu
amerliartorluarput
NUUK(KK) - Nunatta
Katersugaasiviani Toq-
qorsivianilu eqqumiitsuli-
anik katersaatit suli amer-
liartorput. Katersugaasi-
vik eqqumiitsuliarpassu-
arnik tunissuteqarfigine-
qartarpoq, katersugaasi-
viullu tungaanit saqqum-
mersitsinerit akitsorterus-
sinerillu malinnaavigine-
qarluarlutik.
Katersugaasivimmi su-
lisup Karl Elias Olsen-ip
katersaatit tamarluinnaa-
sa maanna nalunaarsule-
ruttorpai. Maannakkuu-
gallartoq oqaatigineqar-
poq eqqumiitsulianik ka-
tersaatit tassaasut qipe-
rukkat 2.000-usut assillu
600-uusut.
Oqaatsitsinnik ilisimas-
aqarluartup Karl Elias Ol-
sen-ip qiperukkat ataasi-
akkaat kalaallisut atsior-
neri aamma nalunaarsus-
savai.
Assigiiaaqisut
- Eqqumiitsuliortut eqqu-
miitsulioriaasiat ukiut i-
ngerlaneranni tupinnaan-
nartumik allanngorartar-
simapput, katersugaasivi-
up direktøria Emil Rosing
oqaluttuarpoq.
- Assilialiornermi peri-
userineqartartut tamarmik
nunatsinni atorneqarsi-
mapput, assersuutissaqar-
figaavullu soorlu ujaq-
qamut kigartuineq, naqit-
seriaatsillu assigiinngitsut
atorlugit naqitaliorneq.
Assilialiortartut oliamik
acrylimillu qalipaasarsi-
mapput, pappialaannar-
mullu assilialiortartut a-
tortarsimavaat qalipaatit
imilertarissat aqerluusallu
qalipaatillit.
- 1800-kut qiteqqunne-
ranni Kangermiu Aalut
aamma Kangaamiormiu
Jens Kreutzmann tamak-
ku atorlugit assilialiortar-
simapput, pigaavullu
soorlu ullutsinni suliat
Eqqumiitsuliortut Atuar-
fianni ilinniartut suliaat
ungasinngitsukkut saq-
qummersinneqartut.
- Kalaallit eqqumiitsu-
liaat Nunatta Katersugaa-
siviani Toqqorsivianilu
saqqummersinneqartut i-
lagiinnaraluaraat taa-
maattoq ullutsinni eqqu-
miitsuliarineqartartunut
malinnaaniartuarpugut
aammalu akitsorterussi-
soqartillugu eqqumiitsuli-
at suut akitsorterunneqar-
nersut malinnaaviginiar-
tuarlutigit.
- Eqqumiitsulianik pisi-
nissatsinnut immikkut
missingersuuteqanngikka
luarpugut kisianni inger-
latsinitsinnut aningaasa-
liissutigineqartartunit u-
kiumut 7,5 millioniusunit
25.000 kronit atortaria-
qartarpavut eqqumiitsuli-
anik pisinissatsinnut.
Taakkua amerlagisas-
saanngillat, pingaartumik
kalaallit eqqumiitsuliaat
nunani allani akitsorte-
russisamerni tuniniame-
qartamerat eqqarsaatigis-
sagaanni.
T unissuterpassuit
- Qujanartumik inuppas-
suit tunissuteqartarput ka-
laallit eqqumiitsuliaannik
katersuisarsimasut. Sine-
riammit Danmarkimiillu.
- Nunarput sorsunner-
suup kingulliup kingorna
nunanut allanut ammar-
neqarpoq. Qallunaarpas-
suit nunatsinnik taamani
piorsaaqataapput, maani-
innerminnilu eqqumiitsu-
liarpassuarnik katersui-
sarsimallutik. Taakkua
ullumikkut utoqqalisi-
mapput, inimullu minne-
rusumul nuukkaangamik
tamakku katersorsimasa-
tik katersugaasivitsinnut
tunissutigiumasarsimallu-
git-
Inuit taakkua Danmar-
kimiittut ilisimalereersi-
mavaat Nunatta Katersu-
gaasivia Toqqorsivialu
Københavnimi National-
museummimi allaffeqar-
mat. Allaffiup pisortaa
Helge Schultz-Lorentzen
inunnik kalaallit eqqu-
miitsuliaannik pilinnik
nunatsinnut utertitseru-
suttunik saaffigineqartar-
simaqaaq.
Nunatsinnut ministeri-
oqqaarsimasup Johs.
Kjærbøl-ip uillarnera
qaammatit marluk matu-
ma siorna toquvoq, testa-
mentiminilu ilaatigut al-
lassimallugu kalaallit eq-
qumiitsuliaat katersorsi-
masatik Nunatta Katersu-
gaasivianut tunniunne-
qassasut.
- Assigiinngitsorpassuit
tunissuteqartarneratigut
katersaatigut amerliartor-
tuarput. Qujarukkaluarlu-
git oqaatigissavara toq-
qorsivipput inissaarukka-
luttuinnarmat, Emil Ro-
sing oqarpoq.