Atuagagdliutit - 27.06.1995, Blaðsíða 13

Nr. 49 • 1995
13
ffajpajpi/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Eqqumiitsulianut katersugaasivik - isuma kamassaa-
rerpaluimerusoq isumassarsiarlu pitsaalluinnartoq
Nunatta Katersugaasiviata eqqumiitsulianik katersugaatai ullumikkut qaliani toqqorisivimmi toqqortarineqarput:-
Aqaguluunniit eqqumiitsulianut katersugaasivik ulikkaarlugu immersinnaavarput, Emil Rosing oqarpoq
NUUK (KK) - Nuup qeqqani
amoortaassuit atorlugit kul-
tureqarnermut illorsuassaq o-
qallisigineqaqisoq sanane-
qarpoq. Aningaasat millioni-
lippassuit atorneqarput,
qaammatillu marlussuit qaa-
ngiuppata nappaanersiornis-
samut pilersaarutit suliarine-
qarlutik.
Nunatta Katersugaasiviata
Allagaateqarfiatalu pisortaa
Emil Rosing Nuup Saavani
issiavoq takorloorlugulu
Nuummi eqqumiitsulianut
angisuumik kusanartorsuar-
millu katersugaasivittaarnis-
saq. Sanaartornissaq pivi-
usunngortinneqassaguni ani-
ngaasanik millionilippassu-
arnik akeqartussaq.
AG: - Unilaarit, Emil Ro-
sing! Kultureqarnermut Il-
lorsuassaq suli inerneqan-
ngitsorluunniit eqqumiitsuli-
ornermut kultureqarnermul-
lu tulluusimaarutissamik sa-
naartortoqalissava ?
Emil Rosing: - Apeqqu-
taanngilaq Kalaallit Nunaan-
ni akissaqartinneripput eqqu-
miitsulianut katersugaasive-
qalernissaq. Apeqqutaavorli
Kalaallit Nunaanni eqqumi-
itsuliat kultureqarnerlu pillu-
git pisariaqartitamik illorsu-
assamik sanasoqannginnis-
saa pinngitsuussallugu akis-
saqartinneripput.
Eqqumiitsulianik katersu-
gaatit ukiut 200-t ingerlane-
ranni sananeqartarsimasut
ullumikkut Nunatta Katersu-
gaasiviata Allagaateqarfia-
talu Nuup Saavaniittup qalia-
ni toqqortaatigineqarput.
Soorunami peqqissaartumik
paarineqarlutik, kisiannili
inunnit takuneqarsinnaana-
tik. Katersaatit tassaapput
qiperukkat 2.000-it assilia-
liallu 650-it.
- Periarfisaqaraangatta ka-
tersugaaterpassuatta ilaat
saqqummersittarpavut, Emil
Rosing oqarpoq, amerlaner-
saalli pujoralammik katersi-
innartarput. Inuilli ilisimasu-
ugunikku takunngitsoortak-
katik qanoq amerlatiginersut,
taava aningaasanik tuniseru-
sussagaluarput Nuummi eq-
qumiitsulianut katersugaasi-
viup sananeqarnissaanut a-
torneqartussanik.
Namminersomerullutik O-
qartussat Nuullu Kommunea
Nordisk Ministerådi suleqa-
tigalugu kultureqarnermut
illorsuassamik sanatitsigalu-
arpummi, illorsuassarli iner-
neqarpat katersugaasiviup
eqqumiitsulianik katersugaa-
tai tassani inissisimatiinnar-
lugit saqqummersinneqarsin-
naassanngillat.
Qulanngilaq
Emil Rosing nammineq eq-
qartorneqartoq pillugu qula-
ruteqanngilaq.
- Eqqumiitsulianut kater-
sugaasivittaartariaqarpugut!
- Nunatta Katersugaasivia-
ta Allagaateqarfiatalu qa-
ngali Kalaallit Nunaanni
pisartut tamaasa katersugaa-
tigai, Emil Rosing oqaluttu-
arpoq. Katersugaasivimmi
sulinitsinni eqqumiitsuliat
suliarpassuatta ilaaannaraat.
- Eqqumiitsulianik kater-
sugaatit soorunami salliullu-
git saqqummersitarisinnaa-
galuarpavut, kisiannili nam-
minersornerullutik oqartus-
sat suliassiissutaannut alla-
nut tamanna akornutaalis-
saaq.
Aalajangersimasumik ani-
ngaasartuutit akilerneqaree-
raangata Katersugaasivim-
mut 7,5 millioner koruunit
atugassiissutigineqartut alla-
nut atomeqarsinnaasut ikittu-
ararsuanngortarput. Ullu-
mikkut assaanernut allatullu
nassaanik suliaqarnernut ani-
ngaasat atorneqartartut pis-
sarsiarineqartarput aningaa-
saateqarfiit allallu aningaa-
saliissuteqarnerisigut.
»Piffissaq tamaat«
- Taamaattumik Nunatta Ka-
tersugaasiviata Allagaateqar-
fiatalu saniatigut eqqumiitsu-
liornermut katersugaasivim-
mik nutaamik namminersor-
tumillu pisaamissaq siunner-
suutigaara, Emil Rosing oqa-
luttuarpoq.
- Nutaaliamik illorsualior-
nissaq, ajornangippat aki-
marpaluttumik sanasoqarnis-
saa kissaatigineruara, nioq-
qutissanut toqqorsivimmut
iluarsaanneqartumut taarsiul-
lugu. Illorsuaassaaq saqqum-
mersitsivissaq inissaqarlu-
artoq, kalaallit eqqumiitsuli-
aasa kusanamerpaat saqqum-
mersinneqarfigisinnaasaat.
Taama pisoqarsinnaappat
Katersugaasiviup katersuga-
asivik taamaattoq eqqumi-
itsulianik aqagu ulikkaarlugu
immersinnaassavaa. Eqqu-
miitsuliat kusanartorsuit taa-
ma amerlatigisut katersugaa-
tigigatsigik.
- Kalaallit eqqumiitsuliaat
amerlasoorpassuupput assi-
giinngiiaartut, taamaattumik
»piffissaq tamaat« atuuttus-
samik saqqummersitsiveqar-
nissaq pisariaqarpoq, qaliani
toqqortarinerannut taarsiul-
lugu. Eqqumiitsuliornermut
katersugaasiviup suliassaasa
pisariaqartut ilagissavaat eq-
qumiitsuliat tamanit ilisi-
maneqalernissaat: Oqalugi-
arnerit atuakkanillu saqqum-
mersitsinerit, soorlu sammi-
saqartinneqartut Nunani A-
vannarlerni Killemi - Sava-
limmiuni Islandimilu - eqqu-
miitsuliomermut katersugaa-
sivinni saqqummersinneqar-
tartunut.
- Katersugaasivissami nu-
taami aamma assassorluni
eqqumiitsuliat ilaasariaqar-
put. Eqqumiitsuliat kusanar-
nerit ilagaat saanermik, qi-
summik ukkusissamillu qi-
perukkat. Tupilak kusanartu-
mik sapiisemertalimmillu sa-
naaq imaluunniit arnat kala-
allisuui nammineerlutik eq-
qumiitsuliaareerput, eqqu-
miitsulianut allanut naller-
suunneqarluarsinnaasut.
Eqqumiitsuliornermut
katersugaasivimmi aamma
»eqqumiitsuliat qimerloor-
nissaannut peqartariaqar-
poq«. Qiperukkanik assiliali-
anillu piffissaq tamaat saq-
qummersitsivimmik, eqqu-
miitsuliortutsinnik piumaler-
sitsisussamik nuannaarutaa-
sussamillu, aammalu nunanit
allanit takornariarpassuamit
takuniarneqarsinnaasumik.
- Katersugaasiviup eqqu-
miitsulianik katersugaatai
toqqortarineqaraluartut, taa-
maattoq katersugaasivik i-
nuusuttunit pulaarneqartar-
poq kalaallit eqqumiitsulia-
annik assigiinngitsunik suli-
aqartartunit. Soorunami ka-
tersugaatitsinnik qimerluui-
sinneqartarput, katersugaatit-
sinnillu naleqarluartunit
qiimmassaatissaminnik pis-
sarsisarlutik. Eqqumiitsulia-
nul katersugaasivik qitiusu-
mik inissisimasoq kalaallit
eqqumiitsuliaannik nikanan-
ngilluinnartunik peqartoq
ukiut ingerlaneranni Kalaal-
lit Nunaanni kultureqarner-
mut nukittorsaataassaaq.
- Nunatsinnut tikeraartar-
torpassuit aamma ilisimasa-
riaqarpaat Kalaallit Nunaat
tassaannaanngimmat pin-
ngortitarsuaq alianaatsoq aa-
lisakkanillu pitsaaluinnartu-
nik tunisassiorfiusoq, paasi-
sariaqarluguli Kalaallit Nu-
naat ukiut untritillit arlallit
ingerlaneranni tarnikkut i-
nuunermik ingerlatsiviusi-
masoq. Taamaattumik eqqu-
miitsuliornermut katersugaa-
sivik kalaallit ukiut untritillit
ingerlaneranni eqqumiitsuli-
anik suliaqartuarsimaneran-
nut takussutissaassaaq.
- Taamaattumik eqqumiit-
suliornermut katersugaasi-
veqalertariaqarpugut, Emil
Rosing qularpalunnani oqar-
poq.
Annertusarlugu
Eqqumiitsuliortutut, Eqqu-
miitsuliornermut Atuarfimmi
aamma Nunatsinni Katersu-
gaasivimmi Allagaateqar-
fxmmilu pisortatut sulisima-
nermigut Emil Rosing-ip
nalunngilluinnarpaa Nuum-
mi eqqumiitsuliornermut ka-
tersugaasivittaamissaq imaa-
liallaannaq piviusunngortis-
sinnaanagu.
Annertoorujussuarmik su-
lisariaqarpoq eqqumiitsulior-
nermut katersugaasivittaar-
nissap politikerinut lands-
karsip aningaasaataanik aala-
jangiisartunut aamma ani-
ngaasaateqarfinnik ingerlat-
sisunut paasisitsiniutiginis-
saata suliniutiginissaanut.
- Inuit tamakku naapikkaa-
ngakkit eqqaasilaartarpakka,
Emil Rosing oqaluttuarpooq.
Eqqumiitsuliaatitsinnik qali-
ani toqqortaatitsinnik naleqa-
qisunik eqqaasittarlugit.
- Manna tikillugu kina-
luunniit nakkaannarluni ile-
/ dag er store dele af kunst-
samlingen på Grønlands
Nationalmuseum og Arkiv
gemt væk i magasiner oppe
under loftet. Museumsdirek-
tør Emil Rosing er barslet
med ideen om at opførelse et
kunstmuseum i Nuuk, som
kan koncentrere sig om de
2.000 udskæringer og 600
billeder, som i dag befinder
sig i Kolonihavnen i Nuuk.
(Foto: Vivi Møller-Olsen).
qimisaartorsimanngilaq. Ta-
marmik soqutiginnillutik tu-
sarnaartarput, mianersortun-
nguamilli ima aperisarlutik:
»Aningaasartassaami?«
Soorunami eqqumiitsulianut
katersugaasiviliornissaq ani-
ngaasarpassuarnik akeqar-
tussaavoq, piumassuseqarto-
qarpalli aqqutissamik nas-
sartoqarsinnaassaaq. Taama-
attumik isumassarsiara pillu-
gu eqqaasitsiuartarpunga. I-
laasa kamassaarinertut isu-
maqartittarpaat, allat pisaria-
qartutut isumaqarfigigaat,
kisiannili kialuunniit soqu-
taanngitsutut isummerfigisi-
manngilaa.
mmmm
Nunatta Katersugaasiviata Allagaateqarfiatalu eqqumiitsuli-
anik katersugaatai amerlanerit ullumikkut qaliani toqqorta-
rineqarput. Katersugaasivimmi pisortap Emil Rosing-ip ili-
masaarutigaa Nuummi eqqumiitsulianut katersugaasiveqa-
lemissaa, tassani saqqummersinneqartalissammata qiperuk-
kat 2000-it assilialiallu 600-t, ullumikkut Nuup Saavani
katersugaasivimmi toqqortaatigineqartut.
Kunstsamlingen vokser
Gaver og indkøb er med til at udfylde hullerne
NUUK(KK) - Kunstsam-
lingen på Grønlands Nati-
onalmuseum og Arkiv er
i stadig vækst. Museet
modtager mange gaver og
holder selv øje med
udstillinger og auktioner.
1 denne tid er en af mu-
seets medarbejdere Karl
Elias Olsen i færd med at
registrere hele samlingen.
Et forløbigt skøn viser, at
kunstsamlingen omfatter
2.000 udskæringer og 600
billeder.
Den sprogkyndige Karl
Elias Olsen registrerer
også de grønlandske be-
tegnelser på de enkelte
udskæringer.
En lige linie
- Kunstnernes udtryks-
form har gennem årene
været utrolig varieret, for-
tæller museets direktør
Emil Rosing.
- Alle grafiske tekniker
er blevet brugt i Grøn-
land, og vi har fine ek-
sempler på litografi, seri-
grafi, ætsning og koldnål.
På lærredet har kunstner-
ne malet med olie og
acryl, og på papiret har de
brugt vandfarver og far-
veblyanter.
- Det starter allerede
midt i 1800-tallet med
Aron af Kangeq og Jens
Kreutzmann fra Kanga-
amiut, og vi har eksem-
pler på de allernyeste ting
fra Grønlands Kunstsko-
les elevudstilling for kort
tid siden.
- Selv om den grøn-
landsk kunst kun er en af
mange aktiviteter på
Grønlands Nationalmuse-
um og Arkiv, prøver vi
hele tiden at tage pulsen
på kunsten her og nu, lige
som vi holder et vågent
øje med den kunst, som
kommer under hammeren
i auktionshusene.
- Vi har ikke en særlig
konto til indkøb af kunst,
og vi må derfor tage om-
kring 25.000 kroner til
kunstindkøb ud af den
samlede drift på 7,5 milli-
oner kroner om året. Det
er ikke meget, slet ikke
når gammel grønlandsk
kunst bliver sat til salg på
auktionshusene udenfor
Grønland.
Mange gaver
- Heldigvis tænker folk
på os, og vi får med jæv-
ne mellemrum gaver fra
folk, som har samlet
grønlandsk kunst. Både
fra kysten og fra Dan-
mark.
- Grønland blev for
alvor åbnet efter II Ver-
denskrig. Mange danske-
re, som var med til at
opbygge det moderne
Grønland, samlede også
kunst, mens de var her i
landet. I dag er de nået
højt op i årene, og de be-
tænker ofte museet, når
de for eksempel flytter til
en mindre lejlighed.
I disse kredse i Dan-
mark er det efterhånden
blevet en kendt sag, at
Grønlands Nationalmuse-
um og Arkiv har et sekre-
tariat på Nationalmuseet i
København. Sekretaria-
tets leder Helge Schultz-
Lorentzen får mange hen-
vendelser fra folk, som
ønsker at får deres grøn-
landsk kunst »tilbage-
ført«.
Enken til den første
grønlandsminister (1955-
1957) Johs. Kjærbøl døde
for et par måneder siden
og havde i sit testamente
betænkt museet med den
grønlandske kunst, som
parret havde samlet.
- På den ene eller anden
vis bliver vor samling
hele tiden udvidet. Det er
godt, men det er er også
med til at forøge presset
på magasinet, siger Emil
Rosing.