Atuagagdliutit - 02.11.1995, Side 6

6
Nr. 86 • 1995
/tf£a apsajpc/é/'a C/C
GRØNLANDSPOSTEN
1340 patienter per læge
Massive personalenedskæringer i sundhedsvæsenet vil
medføre ringere service overfor patienterne
NUUK(KLE) - Fire lægestil-
linger og 25 andre stillinger
på Dronning Ingrids Hospital
i Nuuk og andre af kystens
sygehuse skæres bort som
følge af Landstingets vedta-
gelse af finansloven for
1996.
De fire distrikter, som hver
mister en lægestilling er Qa-
qortoq, Maniitsoq, Sisimiut
og Aasiaat og de 25 stillin-
ger, der er besat af sygeple-
jerske, sundhedsmedhjælper,
timelønsansatte og laboran-
ter fordeler sig over en række
af kystens sygehuse.
- Baggrunden for ned-
skæringen er en norm for an-
tal patienter per læge. Det er
1340 patienter per læge, som
Direktoratet for Sundhed,
Miljø og Forskning har op-
fundet, siger Thomas Stens-
gaard, formand for Grøn-
lands Lægekredsforening. -
Vi har fra foreningens side
spurgt direktoratet, hvor nor-
men hidrører fra, men vi har
ikke fået andet svar end, at
det er et omtrentligt gennem-
snit.
Lægekredsforeningen har
svært ved at forstå, hvorfor
gennemsnittet lige bliver
1340.
- Det er en meget voldsom
norm. Selvom nogle af de
fire stillinger forsvinder, vil
der alligevel være brug for
læger andre steder. Hvis vi
skal sammenligne os med
Danmark, har en praktiseren-
de læge 1100 patienter, men
lægen ser ikke mange patien-
ter med øre- og øjensygdom-
me. Patienterne tager direkte
til specialister i Danmark.
I Grønland har lægerne på
kysten hele sygehusfunktio-
nen som sit ansvarsområde
og rejser til bygderne på sy-
gebesøg.
Svært at leve med
Det har i det senere år været
svært at få læge- og sygeple-
jerskestillinger besat i Grøn-
land. De manglende sygeple-
jersker på kysten er ved at
være et alvorligt problem.
- Vi er i en fase, hvor vi har
forsøgt at indgå et rekrutte-
ringssamarbejde med direk-
toratet. Finansudvalget har
nu påbudt direktoratet at ind-
gå et samarbejde med os. Vi
skulle jo gerne kunne fore-
stille os at fremme rekrutte-
ring af læger og sygeplejer-
sker, siger Thomas Stensga-
ard.
- AG: Hvad vil nedskærin-
gerne betyde?
- Der er ingen tvivl om, at
nedskæringerne vil resultere
i ringere service overfor pati-
enterne, siger Thomas Stens-
gaard.
- Det er svært at leve med
den forringede service. Vi
må løbe stærkere, end vi gør
i dag, og det kan resultere i
længere ventetid i lægekli-
nikkerne. Det vil yderligere
presse nogle af personale-
ARBEJDE SØGES
Jeg er en pige på 22 år, nyudd. all-round kontorassi-
stent i regnskabsafd., med HH som baggrund. Jeg har
været beskæftiget med fakturering, bogføring, debitor,
kreditor, finans, løn samt diverse »blæksprutte« opga-
ver. Jeg flytter til Nuuk pr. I. dec. 95, da min kæreste
har fået arbejde og sørger derfor selv for bolig.
Ring: +45 75 72 49 15 eller skrive til: Jeanette R. Dam.
c/o Palle Kaastrup, Horsensvej 30-C28-DK-7l00Vejle.
få
Direktoratet for Sundhed og Miljø
6 sundhedsmedhjælper-
stillinger
ved Sygehuset i Paamiut er ledig til besættelse snarest
muligt eller efter aftale.
Sundhedsmedhjælperne skiftes til at være på sengeaf-
delingen i ambulatoriet og på veneria.
Der tages hensyn til individuelle ønsker.
Vi er en aktiv og engageret medarbejderstab med et
godt arbejdsklima. Vores Sygehus på 18 senge er nyt
og velfungerende.
Der kan anvises bolig til stillingen, for hvilken der
betales efter gældende regler.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved hen-
vendelse til Sundhedsmedhjælperne eller Afdelingssy-
geplejerske Vibeke Friborg på tlf. 1 72 11.
grupperne til mere end, hvad
de kan holde til, og de er jo i
forvejen pressede. Der er en
risiko for større udskiftning i
nogle personalegrupper.
Beklageligt
Direktoratet for Sundhed,
Miljø og Forskning erkender
i en pressemeddelelse det be-
klagelige i, at det ikke har
været muligt at inddrage
sundhedsdistrikteme og Læ-
gekredsforeningen i tilstræk-
keligt omfang i beslutnings-
processen bag nedlæggelsen
af lægestillinger i sundheds-
distrikterne.
Endvidere hedder det i
pressemeddelelsen, at udar-
bejdelsen af finanslovsbidra-
get er sket under et stort tids-
pres, ikke mindst på grund af
liere ændringer i de økono-
miske rammer undervejs i
forløbet. Det har i høj grad
vanskeliggjort en dialog mel-
lem sundhedsdistrikterne og
beslutningstagerne.
Direktoratet for sundhed
siger videre, at landsstyre-
medlem Marianne Jensen
derfor nu har pålagt Direkto-
ratet at nedsætte en arbejds-
gruppe med repræsentation
fra Sundhedsdistrikterne.
Arbejdsgruppen skal
blandt andet drøfte, hvorle-
des de lokale sundhedsnævn
kan inddrages.
- Qularutissaanngilaq sipaarniarnerup nassatarisaanik napparsimasunik kiffartuussineq
ajornerulissasoq, Thomas Stensgaard oqarpoq.
- Der er ingen tvivl om, at nedskæringerne vil resultere i ringere service overfor patienter-
ne, siger Thomas Stensgaard. (Toqqorsivimmiit/Arkivfoto). ,
Napparsimasut 1340-t
nakorsamut ataatsimut
Peqqinnissaqarfimmi sipaarniarnerujussuup napparsimasunik
kiffartuussineq ajornerulersissavaa
NUUK(KLE) - Nuummi
Dronning Ingrid-ip nappar-
simmavissuani nakorsatut a-
torfiit sisamat, atorfiillu allat
25-t, illoqarfinnilu allani
napparsimmavinni atorfiit
sipaaniarfigineqassapput, I-
natsisartut 1996-imut ani-
ngaasanut inatsisissaata aku-
erineqarneratigut.
Illoqarfiit sisamat tamar-
mik nakorsamik ataatsimik
ikilisaaffigineqartussat tas-
saapput Qaqortoq, Manii-
tsoq, Sisimiut aamma Aasi-
aat, atorfiillu allat 25-t tas-
saasut peqqissaasut, peqqis-
saasunut ikiortit, nalunaaqut-
tap akunnermusiallit aavii-
sullu sinerissami illoqarfinni
agguataarsimapput.
- Sipaarniarnermut tunnga-
viuvoq nakorsap ataatsip
qassit napparsimasuutigisin-
naanerai. Peqqinnissaqarner-
mut, Avatangiiseqarnermut
Ilisimatusarnermullu Pisor-
taqarfiup kisitsit napparsima-
sut 1340-t nakorsamut ataa-
tsimut maangaanniinnaq nas-
saarisimavaat, Kalaallit Nu-
naanni nakorsat peqatigiiffi-
ani siulittaasoq Thomas
Stensgaard oqarpoq. - Pisor-
taqarfimmut aperigaluaratta
kisitsimmut aalajangerner-
mut suna najoqqutaasima-
nersoq, akineqaannarpugut
agguaqatigiissitsinermi mis-
siliuutaasoq.
Nakorsat peqatigiiffianit
paasiuminaatsinneqarpoq,
agguaqatigiissitsinermi sooq
1340-rluinnaassanersoq.
- Kisitsit ingasappallaa-
qaaq. Atorfiit sisamat atorun-
naaraluarpataluunniit allani
nakorsanik atorfissaqartitsi-
soqartuassaaq. Danamarki-
mut assersuutissagaanni, na-
korsaq namminersortoq
1100-nik isumagisaqartar-
poq, nakorsarli siulluttunik
isiluttunillu qaqutigorsuaq
takusarpoq. Tamakku Dan-
markimi nakorsanut immik-
kut tamakkuninnga ilisima-
tusarsimasunul toqqaannar-
tumik saaffiginnittarput.
Kalaallit Nunaanni nakor-
sat napparsimmavik tamaat
akisussaaffigaa, nunaqarfin-
nilu nakorsiartitsisarluni.
A j uusaarnassaaq
Ukiuni kingullerni nunatsin-
nut nakorsat peqqissaasullu
amigaataajuarsimapput. Si-
nerissamilu peqqissaasussaa-
leqineq ajornartorsiutaalera-
luttuinnarpoq.
- Atorfinitsitsiniarsaraluta
pisortaqarfik suleqatiginiar-
saraarput. Aningaasanulli a-
taatsimiititaliap pisortaqarfik
naalakkersimavaa suleqati-
geqqulluta. Taamaalilluta na-
korsanik peqqissaasunillu
sulissussarsiortuusaartussan-
ngorpugut, Thomas Stens-
gaard oqarpoq.
- AG: Sipaarniarneq sunik
nassataqassava?
- Qularnanngilaq napparsi-
masunik kiffartuussineq a-
jornerulissasoq, Thomas
Stensgaard oqarpoq.
- Kiffartuussinerup ajortin-
nissaa ajuusaarnassaaq. Ullu-
mikkornit ulapinninngus-
saagut, nakorsiartarfinni u-
taqqinerusalernernik kingu-
neqarsinnaasumik. Sulisut
ilaat pisinnaasatik sipporlu-
git piumasaqarfigineqarneru-
lissapput, taamallu ulape-
reertigisut. Tamanna sulisut
ilaasa taarserarnerunerannik
kingunipiloqarsinnaavoq.
Ajuusaarnarpoq
Peqqinnissaqarnermut, Ava-
tangiiseqarnermut Ilisima-
tusarnermullu Pisortaqarfik
tusagassiuutitigut nalunaaru-
teqarluni ajuusaarpoq, na-
korsaqarfiit nakorsallu peqa-
tigiiffiat nakorsaqarfinnik
nakorsatut atorfiit sipaarniu-
tiginissaannut aalajangiiniar-
nermi naammattumik peqaa-
taatinneqarsimannginnerat.
Nalunaarummi taaneqar-
poq aningaasanut inatsisissa-
ni sipaarniutissanik nassaar-
niameq piffissaalatsilluni i-
ngerlanneqarsimasoq, pi-
ngaartumik suliap ingerlane-
rani aningaasatigut najoqqu-
tariniakkat arlaleriarlutik al-
lanngortinneqartarmata. Ta-
manna nakorsaqarfiit aalaja-
ngiisussallu akomanni oqa-
loqatigiinnissamut ajorna-
kusoortitsisimavoq.
Peqqinnissaqarfimmi pi-
sortaqarfik nangippoq na-
laakkersuisunut ilaasortap
Marianne Jensen-ip Pisorta-
qarfik piumasaqarfigisima-
gaa suleqatigiinnik pilersi-
tsissasoq nakorsaqarfinnit/-
peqqinnissaqarfinnit peqa-
taaffigineqartumik.
Suleqatigiissitaliap ilaati-
gut oqaloqatigiissutigissa-
vaa, nakorsaqarfiit qanoq pe-
qataatinneqarsinnaasut.