Atuagagdliutit - 02.11.1995, Page 9

Nr. 86 • 1995
9

GRØNLANDSPOSTEN
Siammasissumik Uinniartitsinerit
katersuunniameqaleisut
Siammasissumik Tunngaviusumik Ilinniartitsisarnermi ilinniarneqarsinnaa-
sut ilaat illoqarfinnut ataasikkaanut katersuunniarneqalersut
(FL) - Tunngaviusumik ilin-
niartitsinerit siammarsarne-
qarnerisa kingorna ilinniar-
neqarsinnaasut atuartitsissu-
tigineqartamerisa ilaat illo-
qarfinnut ataasiakkaanut
katersuunneqarnerulernissaat
anguniameqalerpoq.
Siammasissumik ilinniar-
titsinerit ingerlanneqameran-
ni sinerissami ilinniarfiit ar-
laannaanniluunniit atuaqati-
giit tallimat sinnersiman-
ngikkaangatigit atuartitsine-
rit ingerlanneqartannginnis-
saat aalajangiunneqarsima-
voq, tamatuma kingunerisin-
naalluarpaa illoqarfiit ilaanni
ilinniartut illoqarfinnut alla-
nut atuariartortinneqartaler-
nissaat. Maanna pilersaaru-
taagallartut piviusunngus-
Fem år endnu
uden kørekort
Påstod kun at have kørt 20 eller 30
meter
NUUK(PM) - Der var ingen
trøst at hente i landsretten for
en ung mand, der fik en dom
i Nuuk kredsret for spiri-
tuskørsel og vold. Dommen
var på fem års frakendelse af
kørekortet samt en bøde på
7.500 kroner. Den unge
mand ankede sagen til lands-
retten for at få en mildere
dom, men der var altså ingen
trøst at hente. Dommen fra
Nuuk kredsret blev stad-
fæstet.
Manden mente ikke, at
overtrædelserne var så alvor-
lige som beskrevet i tiltalen.
Godt nok havde han kørt lidt
i en personbil med en promil-
le på 2,27. Han havde fået
taget sit kørekort et par år
tidligere, og bilen havde
hverken nummerplader eller
nogen forsikring.
Den unge mand har tidli-»
gere forklaret, at han kun
kørte op af en vej til en par-
keringsplads og på selve
pladsen. Han ville demon-
strere sin nye bil overfor en
bekendt, der var interesseret i
at købe den. Men lige meget
hvilken forklaring manden
kom med, taler loven sit
tydelige sprog.
- Uanset hvor kort, man
kører under fuldskab, er det
spirituskørsel.
Man kan også nå at lave
ulykker på kort distance, som
på en lang køretur, er filoso-
fien bag denne bestemmelse.
Lussing med knyttet
hånd
Manden var heller ikke hel-
dig med at få sat bøden på
7.500 kroner ned. Den fik
han for at have slået en
bekendt så hårdt i ansigtet at
vedkommende brækkede den
venstre underkæbe og måtte
gå med sammensnørede tæn-
der i fem uger, og leve af fly-
dende kost.
Uenigheden var opstået
udenfor et værtshus, hvor de
mødtes. Domfældte var sur
over, at »vennen« havde
afkrævet hans svigerfar pen-
ge, som han selv skyldte
ham. Det førte til håndge-
mæng.
- Jeg gav ham to kraftige
lussinger, forklarede manden
i landsretten og demonstrere-
de med et par armsving, hvad
der var sket.
Han havde knyttet sin
hånd og slog sin modstander
hårdt på siden af hovedet to
gange. Det var hårdt nok til
at brække modstanderens
underkæbe.
Kommissærip ullorsiutai
Numrani akikillasaq
NUUK(arl-.) »Kommis-
særip ullorsiutai« naqite-
risitsisartoq atuakkiortor-
lu malillugit naqitatut
saqqummersitaanngi-
tsoq, maannakkut ullorsi-
utini »saqqummersitaan-
ngitsunit« naalagaaffeqa-
tigiinni tunisaanersaa-
voq.
Ullorsiutit saqqum-
mersitaanngitsut maan-
nakkut Kalaallit Nunaan-
ni atuakkanik tuniniaa-
sarfimmi, Atuagkat A/S,
pisiarineqarsinnaapput
19 kroner 50 øre-liinnar-
lugit.
Ippassaq atuarkkiortoq
Ritt Bjerregaard, Forla-
get Aschenhough ima-
luunniit Inger Hauge o-
qaaseqartissinnaasiman-
ngilagut.
sappata Kangaatsiamiit Qaa-
naaq ilanngullugu kiisalu
Tunumi ilinniarfiit anginerit
pingasuinnanngortinneqas-
sapput.
Eqqarsaatersuutit piviu-
sunngortinneqassappata Aa-
sianni, Ilulissani Tasiilamilu
STI-mi atuarfiit kisimik atu-
artitsinernik ilinniakkanik
arlalinnik ingerlatsiviulissap-
put, illoqarfiillu sinnerini i-
linniakkat aalajangersimasut
ikittuinnaat ingerlanneqaler-
lutik.
Agguataarineq
Ukiuni makkunani ilinniar-
titsinermi illoqarfiit ilaat ikit-
tuinnarnik atuartuuteqarlutik
ingerlapput, siunissami ilin-
niartitaanerit aalajangersima-
sut ilaasa illoqarfinnut ikin-
nerusunut agguataarneqar-
nissaat isumaliutigineqar-
poq.
Uinniartitaanermul Pisor-
taqarfimmeersoq Erik Ljung-
dahl oqarpoq taamaaliorniar-
nermi ilinniartitaanerit pi-
tsanngorsameqarnissaat siu-
nertaasoq. Taanna oqarpoq
illoqarfiit ilaanni ilinniakkat
annertunerusumik ingerlan-
neqartalernissaat taama isu-
maliutersornermut aallaavi-
usoq.
- Illoqarfiit ilaanni ilin-
niakkat aalajangersimasut i-
ngerlanneqartassapput, taa-
malu ilinniakkat allat illoqar-
finni allani ingerlanneqarta-
lissallutik, Erik Ljungdahl
oqarpoq.
Illoqarfiit imminnut qanit-
tut ilinniakkanik assigiinnik
ingerlatsinissaat siunissami
atorunnaariartuaarneqartus-
sanngorpoq, ilinniartitaane-
rillu sorliit illoqarfinnut sor-
lernut agguaanneqassanersut
qaammatip tulliata aallartisi-
malernerani eqqartorneqar-
tussaavoq. Taamanikkussar-
lu aalajangiunneqartussat
aappaagu ukiakkut ilinnialer-
sussanut atuutsinneqalissasut
Erik Ljungdahl oqarpoq.
Nunap
immikoortukkuutaavini
Nunap immikkoortukkuutaa-
vini tamani STI-mi ilinniar-
neqarsinnaasut ilaasa illoqar-
finnut aalajangersimasunut
eqiterneqartalernissaat
maanna sulissutigineqarpoq.
Avannaata immikkoortor-
taqarfiani Kangaatsimiit a-
vannamut Qaanaaq Tunulu i-
lanngullugit aaqqissuussine-
qassaaq. Kujataani qanoq ag-
guataarisoqarsinnaaneranik
isumaliutersuutit naammas-
sineqareerput, isumaliuter-
suutilli taassuma qanoq ima-
qarnera suli oqaaseqarfigine-
qarsinnaannginnerarlugu
Erik Ljungdahl oqarpoq.
Qeqqani ilinniarfiit allan-
nguuteqarpiaratik ullumik-
kutut ingerlajuassanersut
Erik Ljungdahl aperiganni
oqarpoq tamanna ilimanarlu-
innartoq, tassa qeqqani ilin-
niartuutigineqartut nunap
immikkoortuinut allanut na-
leqqiullugit amerlanerusar-
mata Qeqqani malunnatilim-
mik allanngortitsisoqarnissaa
ilimananngitsoq Erik Ljung-
dahl oqarpoq.
STI-mi ilinniartut atuartinneqartarnerisa ilaat illoqarfinnut
agguataarneqartalernissaat maanna sulissutigineqarpoq,
atuartitsinerit eqiterniarneqartut tassaapput ikittunit
ilinniarneqartartut.(Ass./foto: AG’s foto arkiv)
Der er nu planer om at regionalisere nogle af
STl-uddannelseme, og det drejer sig om uddannelser
med få uddannelsessøgende.
STI-skoleme regionaliseres
Grunduddannelserne samles i enkelte byer
(FL) - Efter decentraliserin-
gen af grunduddanelserne vil
man nu til at samle STI-sko-
lerne i enkelte byer.
Det er besluttet, at hvis
elevtallet på STI-skoleme på
kysten ikke kommer over
fem elever, bliver al under-
visning i de forskellige fag
anulleret. Det kan betyde, at
nogle elever må tage til andre
byer, for at fortsætte deres
uddannelse.
Hvis de foreløbige planer
realiseres, vil der fra Ka-
ngaatsiaq til Qaanaaq og på
Østkysten kun være tre større
STI-skoler tilbage, og der vil
kun foregå undervisning i
større omfang i STI-skolerne
i Aasiaat, Ilulissat og Tasi-
ilaq undervisning, mens der i
de resterende byer kun vil
forekomme undervisning i
mindre målestok.
Koncentration
Det et planen, at uddannel-
serne koncentreres i enkelte
byer.
Erik Ljungdahl fra Uddan-
nelsesdirektoratet oplyser, at
man på den måde kan gøre
uddannelserne bedre. Ved
koncetrationen af uddannel-
serne i enkelte byer, får ele-
verne mere ud af uddannel-
sen. -1 nogle byer koncentre-
rer man sig om bestemte fag,
og i andre byer om andre fag,
siger Erik Ljungdahl.
1 byer, der ligger tæt på
hinanden, skal undervisnin-
gen i samme fag i fremtiden
gradvist forsvinde, og hvilke
fag, der skal undervises i, i
de enkelte byer, skal der ta-
ges stilling til om en måneds
tid. Denne beslutning kom-
mer til at gælde for de elever,
der starter til næste efterår,
oplyser Erik Ljungdahl.
Regionalt
Man arbejder i øjeblikket for,
at STI-uddannelserne kon-
centreres i bestemte byer i
regionerne.
I Nordregionen fra Ka-
ngaatsiaq til Qaanaaq og på
Østkysten, skal der laves en
ny ordning. Den nye ordning
for Sydgrønland er allerede
færdig, men Erik Ljungdahl
siger, at han på nuværende
tidspunkt ikke kan sige noget
om, hvad ordningen indehol-
der.
Ordningen i Midtregionen
kommer til at køre uden sær-
lige ændringer, siger Erik
Ljungdahl, da elevtallet tra-
ditionelt er større her.
Ukiut tallimat
allagartaqassanngilaq
20-30 meteriinnaanngooq ingerlagaluarpoq
NUUK(PM) - Nuup eqqar-
tuussiviani angut inuusuttoq
imigassartorsimalluni biiler-
simasutut persuttaasimasu-
tullu pineqaatissinneqarsi-
masoq nunatta eqqartuussivi-
ani saammaanneqanngilaq.
Ukiunut tallimanut allagarta-
ajaavoq, 7.500 kroninillu a-
kiliisitaasussanngorlugu pi-
neqaatissinneqarluni. Pine-
qaatissinneqarnini millitinni-
arlugu nunatta eqqartuussivi-
anut suliareqqitassanngortik-
kaluarpaa, saammaanneqan-
ngilarli. Nuup eqqartuussivi-
ani pineqaatissiissut aalaja-
ngiusimaneqarpoq.
Angut isumaqarpoq uni-
oqqutitsinini unnerluussum-
mit ingasannginnerusoq.
Biililaaginnarsimagaluarpoq,
aani 2,27 promillimik akulik.
Ukiut marlussuit matuma
siorna allagartaartaarsima-
voq, biililu ingerlataa normo-
qaraniluunniit sillimmasi-
gaanngilaq.
Nassuiaasimavoq aqquser-
ngit ilaannit biilinut inissii-
sarfimmukaannarsimalluni.
Biilitaanigooq ilisarisimasa-
mi pisiarerusummagu misi-
likkamiuk. Nassuiaat suuga-
luaruniluunniit inatsisit uni-
oqqutitassaanngillat.
- Imigassartorsimalluni qa-
norluunniit isorakitsigisumik
biileraanni unioqqutitsineru-
voq.
Inatsisip taassuma oqariar-
tuutigaa qanorluunniit isora-
kitsigisumut ingerlagalua-
raanni ajutoortitsisoqarsin-
naavoq.
Isakkamiunngooq
7.500 kroninik akiliisitaanis-
sani kinguneqanngitsumik
millisinniaraluarpaa. Ilisari-
simasani tillussimavaa alle-
rua napillugu, sapaatit akun-
nerini tallimani kiisimaan-
nartussanngorlugu, imerpa-
lasuinnarnik nerisaqartussan-
ngorlugu.
Imerniartarfimmi isuma-
qatigiikkunnaarsimapput. Pi-
neqaatissinneqartup »ikin-
ngunni« kamaatilersimavaa
aningaasat akiitsuni sakimi-
nut pissarsiariniarsimamma-
git. Kamaatilernermik kingu-
neqarsimavoq.
- Marloriarlugu sakkortuu-
mik isappara, nunatta eqqar-
tuussiviani nassuiaavoq, qa-
norlu pisoqarsimanerani us-
sersorluni.
Sunaaffa assani peqillugit
kamaassani sakkortuumik
marloriarlugu ersaatigut pa-
tissimavaa. Sakkortoruttor-
mat kamaassami allerua
napillugu.