Atuagagdliutit - 14.11.1995, Blaðsíða 7

Nr. 89 • 1995
7
Pantefogeden
i Nuuk:
-Vi gør ikke
forskel
Selv et medlem af kommunalbesty-
relsen kan være økonomisk insolvent

GRØNLANDSPOSTEN
Akiliisitsiniartartoq Morten Kahlke: - Politikerinit naqisimaneqanngilagut, inuilli inuiaqatigiinni qanorluunniit
inissisimagaluaraangata assigiimmik pisarpagut.
Pantefoged Morten Kahlke: - Vi ligger ikke underfor politisk pres, men behandler folk ens uanset deres position i
samfundet. (Ass./Foto: Knud Josef sen).
Nuummi akiliisitsiniartartoq:
- Assigiinngisitsinngilagut
Aammattaaq kommunalbestyrelsimi ilaasortat ilaat aningaasaqarnikkut
ajornartorsiorsinnaavoq
NUUK(KK) - De samlede
offentlige restancer hos seks
medlemmer af kommunalbe-
styrelsen i Nuuk er på blot
halvandet år eksploderet fra
611.876 kroner til 1.405.478
kroner.
Det har medført en kraftig
påtale fra Nuup Kommunias
revisor, det statsautoriserede
revisionsfirma Deloitte &
Touche.
Mand og mand imellem
bliver der på denne baggrund
stillet spørgsmålstegn ved
kommunens Incassokontors
evne og vilje til at pante poli-
tikere med samme fast hånd,
som afklapser manden på
Brædtet.
AG har ringet til Nuup
Kommunias pantefoged
Morten Kahlke.
AG: - Holder Incassokon-
toret hånden over lokalpoli-
tikerne?
Morten Kahlke:- Nej! Vi
gør ikke forskel på folk, men
forsøger uanset skyldnerens
position i det grønlandske
samfund at hente gælden
hjem til de offentlige kasser.
Det sker ved frivillige
afdragsdordninger, og det
sker ved tvangsinddrivelser
efter reglerne i den grønland-
ske retsplejelov.
Gælden vokser
Revisionsfirmaet Deloitte &
Touche har lavet en bereg-
ning over udviklingen i gæl-
den hos de seks medlemmer
med rod i privatøkonomien.
Topscoreren blandt de fol-
kevalgte i byrådssalen i
Nuuk skyldte den 1. januar
1994 de offentlige kasser
406.342 kroner, men den 1.
august var gælden steget til
1.182.873 kroner. Altså langt
over en fordobling i løbet af
blot halvandet år.
Nr. 2 på flovlisten skyldte
55.711 larmer den 1. januar
1994. En gæld som i løbet af
halvandet år fik lov at stige
til 81.907 kroner.
Nr. 3 på hitlisten har haft
en turbulent tid. En restance
på 14.775 kroner den 1. janu-
ar 1994 skød i vejret og blev
til 146.606 kroner den 1.
januar 1995, men syv måne-
der senere var den barberet
ned til 67.087 kroner.
Nr. 4 på hitlisten har i hele
perioden haft en gæld til de
offentlige kasser på omkring
de 50.000 kroner. En gæld,
som vedkommende øjensyn-
ligt ikke har tænkt sig at gøre
noget særligt ved, for den er i
perioden stille og roligt vok-
set med 10.000 kroner.
Nr. 5 på hitlisten har gna-
vet af på sin offentlige gæld.
Den 1. januar 1994 skyldte
denne lokalpolitiker 74.220
kroner, men et år senere var
gælden nede på 40.102 kro-
ner, og den 1. august var re-
stance helt nede på 15.218
kroner.
Nr. 6 på hitlisten over
lokalpolitikere med ondt i
pungen havde den 1. januar
1994 en gæld på 12.884, som
fik lov til i løbet af 1994 at
vokse til 36.918 kroner. En
gæld som imidlertid i dag er
ud af verden, for den 1.
august skyldte vedkommen-
de kun 288 kroner.
- Hus forbi
Revisoren har med henvis-
ning til spørgsmålet om poli-
tikernes habilitet henstillet til
Nuup Komunia, at afdrags-
betingelser for kommunalbe-
styrelsens egne medlemme-
res gæld bliver overholdt.
Især er det ifølge revisio-
nen vigtigt, at skatter, under-
holdsbidrag, BSU-restancer
samt forbrugsrestancer, der
blandt meget andet omfatter
el, renovation, skorstensfej-
ning og daginstitutioner, ikke
opstår - og i hvert fald ikke
forøges.
Udviklingen i de fleste af
kommunalrøddernes restan-
cer i en klar negativ retning
tyder imidlertid ikke på den
store lyst på Incassokontoret
til at pante kommunalbesty-
relsens egne medlemmer.
AG: - Tør Incassorkonto-
ret ikke tage fat i politikerne?
Morten Kahlke: - Jo, for os
er der ingen forskel på Kong
Salomon og Jørgen Hattema-
ger.
- Du kan blot ikke på bag-
grund at en stigning i folks
samlede restancer hen over
et år konkludere, at vi har la-
det stå til. Der kan sagtens i
en periode ske store rokerin-
ger på folks konti, men nogle
er så økonomisk trængte, at
deres afdrag slet ikke kan
følge med væksten i deres
gæld.
- Du skal også huske, at
Incassokontoret først kom-
mer ind i billledet, når gæl-
den til de offentlige kasser er
opstået. Du kan ikke bebrej-
de os en voldsom stigning i
en borgers restancer, hvis
den skyldes en misligholdel-
se et BSU- eller ESU-lån,
hvorefter hele lånet bliver
opsagt og sendt til inddrivel-
se hos os.
- Du kan vel næppe heller
bebrejde Incassokontoret, at
folk får børn og derefter skal
betale børnebidrag...
NUUK(KK) - Nuummi kom-
munalbestyrelsimi ilaasortat
arfinillit akiitsui ukiup ataa-
tsip affallu ingerlanerinnaani
611.876 kroniniit 1.405.478
kroninut amerleriarujussuar-
simapput.
Tamannalu tunngavigalu-
gu Nuup Kommuniata kuk-
kunersiuisua, naalagaaffim-
mit akuerisaq, Deloitte &
Touche sakkortuumik uparu-
aavoq.
Inunnit oqallisigineqaler-
poq kommunip akiliisitsini-
artarfiata inuinnarnik akilii-
sitsiniartarnermisulli sukan-
nertigaluni politikerit akiliis-
inniartarsinnaannginnerai.
AG-p Nuup Kommuniani
akiliisitsiniartartoq, Morten
Kahlke sianerfigaa.
AG: - llloqarfimmi politi-
kerit Akiliisitsiniartarfimmit
qajassuunneqarpat?
Morten Kahlke: Naamik!
Inunnik assigiinngisitsiniar-
tanngilagut, akiitsullillu inui-
aqatigiinni qanorluunniit i-
nissisimagaluaraangata pi-
sortanut akiitsui akilersinni-
artarlugit. Akilersuinissamut
isumaqatigiissusiorsinnaap-
put, pinngitsaaliissummillu
akilisitsiniartarneq kalaallit
eqqartuussisarneq pillugu i-
natsisaat naapertorlugu i-
ngerlanneqartarpoq.
Akiitsut amerliartorput
Kukkunersiuisoqarfiup De-
loitte & Touche-p ilaasortat
aningaasaqarnerminnik ajor-
nartorsiortut arfinillit akiitsu-
isa amerliartornerat naatsor-
suiffigisimavaa.
llloqarfimmi qinikkanit a-
kiitsoqarnersaq 1994-imi
januarip aallaqqaataani pi-
sortanut 406.342 kroninik
akiitsoqarsimavoq, ukiorli
manna augustip aallaqqaa-
taani akiitsui 1.182.873 kro-
ninik amerlassuseqalersimal-
lutik. Ukiup aappaata affap
ingerlanerinnaani marloriaa-
tai sinningaatsiarlugit amer-
lisimapput. Peqqusiileqi-
nerpaap tullia 1994-imi janu-
arip aallaqqaataani 55.711
kroninik akiitsoqarpoq. Akii-
tsui ukiup aappaata affap
ingerlanerani 81.907 kroni-
nut amerleriarsimapput.
Peqqusiileqisuni pingajuu-
sup 1994-imi januarip aal-
laqqaataani akiitsui 14.775
kroniusut 1995-imi januarip
aallaqqaataani 146.606 kro-
ninut amerleriarujussuarsi-
mapput, qaammatilli arfineq
marluk ingerlanerini 67.087
kroninut ikilisinneqarsimal-
lutik.
Sisamaata piffissami pine-
qartumi pisortanut akiitsui
50.000 kronit missaanniittu-
arsimapput. Akiitsumi ikili-
sinnissaanut soorlu piumas-
suseqangaarsimanngitsoq, a-
kiitsuimi piffissap ingerlane-
rani 10.000 kroninik amerle-
riarsimapput.
Tallimaasup pisortanut a-
kiitsuni ikilisikkiartuaarsi-
mavai. 1994-imi januarip
aallaqqaataani illoqarfimmi
qinigaq taanna 74.220 kroni-
nik akiitsoqarpoq, ukiup ata-
atsip ingerlanerani 40.102
kroninut ikilisissimallugit,
augustillu aallaqqaataani
kommunalbestyrelsimut ilaa-
sortap taassuma kinguaattoo-
rutai katillugit »taamaallaat«
15.218 kroniusimallupput.
Illoqarfimmi qinikkat, ani-
ngaasaqarnikkut paatsive-
qanngitsut arferngat 1994-
imi januarip aallaqqaataani
12.884 kroninik akiitsoqar-
poq, 1994-ip ingerlanerani
36.918 kroninut amerliartua-
artinneqarsimasunik. Akii-
tsoqarninili qaangertutut o-
qaatigisinnaanngorpaa, tas-
sami augustip aallaqqaataani
288 kroniinnamik akiitsoqa-
lersimavoq.
- Eqqunngilaq
Politikerit tutsuiginassusiat
apeqquserlugu kukkunersui-
suisup Nuup Kommunianut
inassutigaa kommunalbesty-
relsip nammineq ilaasortaasa
akiitsuminnik akilersuinis-
samut maleruagassat rnaleq-
qullugit.
Pingaartumik kukkunersi-
uisut pingaartippaat akileraa-
rutinut, meeqqanut akiler-
suutinut, BSU-mut akiitsu-
nut kiisalu atuinermut akii-
tsunut, ilaatigut innaallagis-
samut, eqqaavinnut, pujoor-
frnnik paaviaanemut aamma-
lu meeqqerivinnut akiligas-
sanik ilaqartut kinguaattoor-
figineqassanngitsut - amerli-
artortinneqassanngitsullu.
Kommunalbestyrelsimi
ilaasortat amerlanersaasa a-
kiitsuisa amerliartomerisigut
paasinarpoq Akiliisitsiniar-
tarfiup kommunalbestyrelsi-
mi ilaasortat akiitsuinik aki-
liisitsiniamissani ornigivalla-
anngikkaa.
AG: - Akiliisitsiniartarfiup
politikerit akiliisinniarnissai
qunuginngikkaluarpaa?
Morten Kahlke:- Aap, ua-
tsinnut Kong Salomon aam-
ma Jørgen Piniartoq assigiip-
put.
- Ukiup ataatsip ingerlane-
rani inuit akiitsuisa katillugit
qaffakkiartornerini tunngavi-
giinnarlugit isumaqarsin-
naanngilatit imminiiginnarsi-
magigut. Inuit akiligassaan-
nut allattorsimaffiini kisitsi-
sit piffissap ingerlanerani al-
lanngorangaatsiarsinnaap-
put, inuilli ilaasa aningaasa-
qarnerat ima ajortigisarpoq
allaat akilersuigaluarlutik a-
kiitsutik malinnaaffigisin-
naasarnagit.
- Aammattaaq eqqaamas-
savat inuit pisortanut akiitso-
qaleraangata aatsaat Akilii-
sitsiniartarfik ilannguttarmat.
Innuttaasut akiitsuisa akilin-
ngitsuukkat amerleriarujus-
suarneri BSU-mut imaluun-
niit ESU-mut taarsigassarsiat
akilersunngitsoornerinik
peqquteqarsimappata, tama-
tumalu kingornagut taarsi-
gassarsiat atorunnaarsinne-
qarlutik akiliisitsiniamissaq
uatsinnut ingerlateqqinne-
qarsimappat uagut pisuutis-
sinnaanngilatsigit.
- Aammalu inuit meeqqi-
orsinnarlutik meeqqanut aki-
leraasariaqalersimappata A-
kiliisitsiniartarfik pisuutis-
sinnaanngilat.