Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 14.11.1995, Síða 7

Atuagagdliutit - 14.11.1995, Síða 7
Nr. 89 • 1995 7 Pantefogeden i Nuuk: -Vi gør ikke forskel Selv et medlem af kommunalbesty- relsen kan være økonomisk insolvent GRØNLANDSPOSTEN Akiliisitsiniartartoq Morten Kahlke: - Politikerinit naqisimaneqanngilagut, inuilli inuiaqatigiinni qanorluunniit inissisimagaluaraangata assigiimmik pisarpagut. Pantefoged Morten Kahlke: - Vi ligger ikke underfor politisk pres, men behandler folk ens uanset deres position i samfundet. (Ass./Foto: Knud Josef sen). Nuummi akiliisitsiniartartoq: - Assigiinngisitsinngilagut Aammattaaq kommunalbestyrelsimi ilaasortat ilaat aningaasaqarnikkut ajornartorsiorsinnaavoq NUUK(KK) - De samlede offentlige restancer hos seks medlemmer af kommunalbe- styrelsen i Nuuk er på blot halvandet år eksploderet fra 611.876 kroner til 1.405.478 kroner. Det har medført en kraftig påtale fra Nuup Kommunias revisor, det statsautoriserede revisionsfirma Deloitte & Touche. Mand og mand imellem bliver der på denne baggrund stillet spørgsmålstegn ved kommunens Incassokontors evne og vilje til at pante poli- tikere med samme fast hånd, som afklapser manden på Brædtet. AG har ringet til Nuup Kommunias pantefoged Morten Kahlke. AG: - Holder Incassokon- toret hånden over lokalpoli- tikerne? Morten Kahlke:- Nej! Vi gør ikke forskel på folk, men forsøger uanset skyldnerens position i det grønlandske samfund at hente gælden hjem til de offentlige kasser. Det sker ved frivillige afdragsdordninger, og det sker ved tvangsinddrivelser efter reglerne i den grønland- ske retsplejelov. Gælden vokser Revisionsfirmaet Deloitte & Touche har lavet en bereg- ning over udviklingen i gæl- den hos de seks medlemmer med rod i privatøkonomien. Topscoreren blandt de fol- kevalgte i byrådssalen i Nuuk skyldte den 1. januar 1994 de offentlige kasser 406.342 kroner, men den 1. august var gælden steget til 1.182.873 kroner. Altså langt over en fordobling i løbet af blot halvandet år. Nr. 2 på flovlisten skyldte 55.711 larmer den 1. januar 1994. En gæld som i løbet af halvandet år fik lov at stige til 81.907 kroner. Nr. 3 på hitlisten har haft en turbulent tid. En restance på 14.775 kroner den 1. janu- ar 1994 skød i vejret og blev til 146.606 kroner den 1. januar 1995, men syv måne- der senere var den barberet ned til 67.087 kroner. Nr. 4 på hitlisten har i hele perioden haft en gæld til de offentlige kasser på omkring de 50.000 kroner. En gæld, som vedkommende øjensyn- ligt ikke har tænkt sig at gøre noget særligt ved, for den er i perioden stille og roligt vok- set med 10.000 kroner. Nr. 5 på hitlisten har gna- vet af på sin offentlige gæld. Den 1. januar 1994 skyldte denne lokalpolitiker 74.220 kroner, men et år senere var gælden nede på 40.102 kro- ner, og den 1. august var re- stance helt nede på 15.218 kroner. Nr. 6 på hitlisten over lokalpolitikere med ondt i pungen havde den 1. januar 1994 en gæld på 12.884, som fik lov til i løbet af 1994 at vokse til 36.918 kroner. En gæld som imidlertid i dag er ud af verden, for den 1. august skyldte vedkommen- de kun 288 kroner. - Hus forbi Revisoren har med henvis- ning til spørgsmålet om poli- tikernes habilitet henstillet til Nuup Komunia, at afdrags- betingelser for kommunalbe- styrelsens egne medlemme- res gæld bliver overholdt. Især er det ifølge revisio- nen vigtigt, at skatter, under- holdsbidrag, BSU-restancer samt forbrugsrestancer, der blandt meget andet omfatter el, renovation, skorstensfej- ning og daginstitutioner, ikke opstår - og i hvert fald ikke forøges. Udviklingen i de fleste af kommunalrøddernes restan- cer i en klar negativ retning tyder imidlertid ikke på den store lyst på Incassokontoret til at pante kommunalbesty- relsens egne medlemmer. AG: - Tør Incassorkonto- ret ikke tage fat i politikerne? Morten Kahlke: - Jo, for os er der ingen forskel på Kong Salomon og Jørgen Hattema- ger. - Du kan blot ikke på bag- grund at en stigning i folks samlede restancer hen over et år konkludere, at vi har la- det stå til. Der kan sagtens i en periode ske store rokerin- ger på folks konti, men nogle er så økonomisk trængte, at deres afdrag slet ikke kan følge med væksten i deres gæld. - Du skal også huske, at Incassokontoret først kom- mer ind i billledet, når gæl- den til de offentlige kasser er opstået. Du kan ikke bebrej- de os en voldsom stigning i en borgers restancer, hvis den skyldes en misligholdel- se et BSU- eller ESU-lån, hvorefter hele lånet bliver opsagt og sendt til inddrivel- se hos os. - Du kan vel næppe heller bebrejde Incassokontoret, at folk får børn og derefter skal betale børnebidrag... NUUK(KK) - Nuummi kom- munalbestyrelsimi ilaasortat arfinillit akiitsui ukiup ataa- tsip affallu ingerlanerinnaani 611.876 kroniniit 1.405.478 kroninut amerleriarujussuar- simapput. Tamannalu tunngavigalu- gu Nuup Kommuniata kuk- kunersiuisua, naalagaaffim- mit akuerisaq, Deloitte & Touche sakkortuumik uparu- aavoq. Inunnit oqallisigineqaler- poq kommunip akiliisitsini- artarfiata inuinnarnik akilii- sitsiniartarnermisulli sukan- nertigaluni politikerit akiliis- inniartarsinnaannginnerai. AG-p Nuup Kommuniani akiliisitsiniartartoq, Morten Kahlke sianerfigaa. AG: - llloqarfimmi politi- kerit Akiliisitsiniartarfimmit qajassuunneqarpat? Morten Kahlke: Naamik! Inunnik assigiinngisitsiniar- tanngilagut, akiitsullillu inui- aqatigiinni qanorluunniit i- nissisimagaluaraangata pi- sortanut akiitsui akilersinni- artarlugit. Akilersuinissamut isumaqatigiissusiorsinnaap- put, pinngitsaaliissummillu akilisitsiniartarneq kalaallit eqqartuussisarneq pillugu i- natsisaat naapertorlugu i- ngerlanneqartarpoq. Akiitsut amerliartorput Kukkunersiuisoqarfiup De- loitte & Touche-p ilaasortat aningaasaqarnerminnik ajor- nartorsiortut arfinillit akiitsu- isa amerliartornerat naatsor- suiffigisimavaa. llloqarfimmi qinikkanit a- kiitsoqarnersaq 1994-imi januarip aallaqqaataani pi- sortanut 406.342 kroninik akiitsoqarsimavoq, ukiorli manna augustip aallaqqaa- taani akiitsui 1.182.873 kro- ninik amerlassuseqalersimal- lutik. Ukiup aappaata affap ingerlanerinnaani marloriaa- tai sinningaatsiarlugit amer- lisimapput. Peqqusiileqi- nerpaap tullia 1994-imi janu- arip aallaqqaataani 55.711 kroninik akiitsoqarpoq. Akii- tsui ukiup aappaata affap ingerlanerani 81.907 kroni- nut amerleriarsimapput. Peqqusiileqisuni pingajuu- sup 1994-imi januarip aal- laqqaataani akiitsui 14.775 kroniusut 1995-imi januarip aallaqqaataani 146.606 kro- ninut amerleriarujussuarsi- mapput, qaammatilli arfineq marluk ingerlanerini 67.087 kroninut ikilisinneqarsimal- lutik. Sisamaata piffissami pine- qartumi pisortanut akiitsui 50.000 kronit missaanniittu- arsimapput. Akiitsumi ikili- sinnissaanut soorlu piumas- suseqangaarsimanngitsoq, a- kiitsuimi piffissap ingerlane- rani 10.000 kroninik amerle- riarsimapput. Tallimaasup pisortanut a- kiitsuni ikilisikkiartuaarsi- mavai. 1994-imi januarip aallaqqaataani illoqarfimmi qinigaq taanna 74.220 kroni- nik akiitsoqarpoq, ukiup ata- atsip ingerlanerani 40.102 kroninut ikilisissimallugit, augustillu aallaqqaataani kommunalbestyrelsimut ilaa- sortap taassuma kinguaattoo- rutai katillugit »taamaallaat« 15.218 kroniusimallupput. Illoqarfimmi qinikkat, ani- ngaasaqarnikkut paatsive- qanngitsut arferngat 1994- imi januarip aallaqqaataani 12.884 kroninik akiitsoqar- poq, 1994-ip ingerlanerani 36.918 kroninut amerliartua- artinneqarsimasunik. Akii- tsoqarninili qaangertutut o- qaatigisinnaanngorpaa, tas- sami augustip aallaqqaataani 288 kroniinnamik akiitsoqa- lersimavoq. - Eqqunngilaq Politikerit tutsuiginassusiat apeqquserlugu kukkunersui- suisup Nuup Kommunianut inassutigaa kommunalbesty- relsip nammineq ilaasortaasa akiitsuminnik akilersuinis- samut maleruagassat rnaleq- qullugit. Pingaartumik kukkunersi- uisut pingaartippaat akileraa- rutinut, meeqqanut akiler- suutinut, BSU-mut akiitsu- nut kiisalu atuinermut akii- tsunut, ilaatigut innaallagis- samut, eqqaavinnut, pujoor- frnnik paaviaanemut aamma- lu meeqqerivinnut akiligas- sanik ilaqartut kinguaattoor- figineqassanngitsut - amerli- artortinneqassanngitsullu. Kommunalbestyrelsimi ilaasortat amerlanersaasa a- kiitsuisa amerliartomerisigut paasinarpoq Akiliisitsiniar- tarfiup kommunalbestyrelsi- mi ilaasortat akiitsuinik aki- liisitsiniamissani ornigivalla- anngikkaa. AG: - Akiliisitsiniartarfiup politikerit akiliisinniarnissai qunuginngikkaluarpaa? Morten Kahlke:- Aap, ua- tsinnut Kong Salomon aam- ma Jørgen Piniartoq assigiip- put. - Ukiup ataatsip ingerlane- rani inuit akiitsuisa katillugit qaffakkiartornerini tunngavi- giinnarlugit isumaqarsin- naanngilatit imminiiginnarsi- magigut. Inuit akiligassaan- nut allattorsimaffiini kisitsi- sit piffissap ingerlanerani al- lanngorangaatsiarsinnaap- put, inuilli ilaasa aningaasa- qarnerat ima ajortigisarpoq allaat akilersuigaluarlutik a- kiitsutik malinnaaffigisin- naasarnagit. - Aammattaaq eqqaamas- savat inuit pisortanut akiitso- qaleraangata aatsaat Akilii- sitsiniartarfik ilannguttarmat. Innuttaasut akiitsuisa akilin- ngitsuukkat amerleriarujus- suarneri BSU-mut imaluun- niit ESU-mut taarsigassarsiat akilersunngitsoornerinik peqquteqarsimappata, tama- tumalu kingornagut taarsi- gassarsiat atorunnaarsinne- qarlutik akiliisitsiniamissaq uatsinnut ingerlateqqinne- qarsimappat uagut pisuutis- sinnaanngilatsigit. - Aammalu inuit meeqqi- orsinnarlutik meeqqanut aki- leraasariaqalersimappata A- kiliisitsiniartarfik pisuutis- sinnaanngilat.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.