Atuagagdliutit - 14.11.1995, Side 10

10
ytfajpajpc/é/'a C/t
Nr. 89 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Saaffiguimttarfiit atorluagaaqisut
aningaasanik ikilileriffigineqarput
Naak illoqarfimmi ataatsimi inissaaleqisut kommunimiit saaffiginnittarfin-
nut inissinneqartaraluartut sulisoqarniarnermut tapiissutit piiarneqarput
SISIMIUT(PM) - Saaffigin-
nittarfinnik Qimamguinnillu
tapersersuineq kommunimiit
kommunimut assigiinnge-
qaaq. Ullumikkut qimarngu-
eqarfiit sinerissatsinni inger-
lalluartut tassaapput kommu-
nimi aqutsisunit paasineqar-
luarlutik aningaasatigut ta-
persersorneqartut. Ajoralu-
artumilli tamarmik taama
kommunimminnit atugaqar-
titaanngillat.
Sisimiuni qimarnguik
»Oqqiffik« siornatigut kom-
munip akuerisaanik allaffim-
mioqaraluartoq siomali ani-
ngaasatigut tapiissutaasartut
ikilisinnerisigut allaffimmiu-
eruttariaqarsimavoq.
Qimarnguiup siulersuisui-
ni siulittaasoq Lydia Enok-
sen oqarpoq, allaffimmiue-
runnertik killigalugu sulini-
ameq assut artornameruler-
soq.
- Tassami aamma kommu-
nip inunnik isumaginnitto-
qarfianit manna qimarnguik
atorluarneqartorujussuuvoq,
soorlu inissaaleqisunik naju-
gaqarfigitinneqartarluni. I-
laat sivisungaatsiartumik
maaniissinnaasarput, taman-
nalu suliatsinnik soorunami
annertusaaqaluni, tassami
qaqutiguinnaq inueruttarpu-
gut.
- Inunnik isumaginninner-
mik ilinniarsimasumik ator-
finititsinissarput kissaatigi-
galuaqaarput taama saaffi-
ginnittartut amerlatigisillu-
git, Lydia Enoksen AG-mut
oqarpoq.
TELE Greenland A/S søger
Leder af kundekontoret i
Aasiaat
Til kundekontoret ved TELE Greenland A/S i Aasiaat
søges en leder af kundekontoret.
Gerne med tiltrædelse pr. 1. december 1995 eller efter
nærmere aftale.
Kundekontoret er en regional delfunktion, hvis opga-
ve det er at yde effektiv kundebetjening, rådgive kun-
derne og fungere som central kunderegistreringsafde-
ling.
Jobbet:
* Ledelse og fordeling af det daglige arbejde på kun-
dekontoret.
* Effektiv betjening af TELE's kunder.
* Vejledning og rådgivning.
* Modtagelse af kundebestillinger.
* Behandling af telefonbogsoptagelser.
* Lede de faste kontorrutiner som telefonomstilling,
renskrivning af mødereferater, brevskrivning, over-
sættelse, journalisering og arkivering, brev- og for-
sendelsesekspedition.
* Styring af kassefunktionen.
* Medvirke ved budgetlægning, økonomistyring og
budgetkontrol af TSC'ens regnskaber.
* Rådgive og vejlede kundekontorets øvrige persona-
le og kontorpersonalet på TSS-erne.
Kvalifikationer:
* Kontoruddannelse eller tilsvarende relevant uddan-
nelse.
* Være dobbeltsproget både i skrift og tale.
* Frisk humør og gå-på-mod samt gode samarbejds-
evner.
* Ordenssans og evnen til at påtage sig et ansvar og
opnå resultater.
Lon- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen vil ske som fuldmægtig i henhold til
overenskomst mellem Grønlands Landstyre og SIK.
Der kan anvises bolig til stillingen.
Yderligere oplysninger:
Kan indhentes hos TSC-leder Carl Johan Simony på
telefon 42255 lokal 720.
Skriftlig ansøgning mærket (18.22/95.48) med oplys-
ninger om uddannelse og tidligere
beskæftigelse bilagt kopi af eksa-
mensbevis og relevante referencer,
sendes senest den 24. november
1995 til:
TELE Greenland A/S
Personaleafdelingen
Postboks 1002 ■. 3900 Nuuk
TELE
GREENLAND A/S
I Ulf ATTAVEQAATTT A/S)
Siulersuisut kisimik
sulipput
Sisimiuni siulersuisut ataasi-
aratik aalajangersimasumik
sulisoqarsinnaanerminnut
kommunimit tapeqqullutik
saaffiginnittaraluarput suli
ullumikkut kinguneqanngi-
tsumik. Aappaagumut ani-
ngaasartuutissat naatsorsor-
nerannut ilanngullugu aam-
ma sulisoqalernissaminnut
tapiiffigeqqullutik qinnute-
qaqqipput.
Lydia Enoksen Sisimiuni
qimarnguimmi 1986-miilli
suleqataalersoq oqarpoq
naak aallaqqaammut suleqa-
taasut pigaartuusartullu a-
merlagaluaqisut maanna siu-
lersuisut kisimik suliamik
ingerlatsilersimasut.
- Arnat suleqataasartut i-
laasa suliap oqimaappallaar-
nera pissutigalugu taamaa-
tiinnartarput, tassani aamma
isumaginninnissamut ilinnia-
gaqarsimannginneq peqqu-
taaqataalluni. Kisianni aap-
paasup paasinninnera aamma
pingaaruteqarpoq, arlallimmi
Krisecentre i modvind
I Sisimiut henvises boligløse fra socialkontorerne til
krisecentret. Alligevel bliver der skåret i deres budgetter.
SISIMIUT(PM) - Det er ikke
alle kommuner der har fors-
tåelse for værdien af et vel-
fungerende krisecenter, og
der er stor forskel på deres
tilskud til de forskellige cen-
tre. De velfungerende centre
ligger selvsagt i de byer,
hvor kommunalpolitikerne
bakker op om arbejdet på kri-
secentrene.
I Sisimiut har man været
nødt til at fyre den eneste
faste medarbejder man hav-
de, fordi kommunen trak sit
tilskud til lønnen tilbage.
Formanden for bestyrelsen
i krisecentret, Lydia Enok-
sen, siger til AG, at det er
blevet langt mere hårdt at
klare arbejdet på »Oqqiffik«
uden den ansatte. - Her i
byen bliver boligløse henvist
til krisecentret fra kommu-
nens socialkontor. Nogle er
nødt til være her i lang tid, og
det er naturligvis med til at
øge arbejdet for os.
- Det er sjældent at krise-
centret ikke bliver benyttet,
især i vinterperioden kan der
være virkelig mange menne-
sker, og det ideelle ville være
at ansætte en socialrådgiver.
Bestyrelsen klarer
det hele
Bestyrelsen i krisecentret i
Sisimiut har op til flere gan-
ge anmodet kommunen om
tilskud til at ansætte en med-
arbejder, men uden resultat.
Lydia Enoksen siger til AG,
at de ikke har givet op, men
også søger kommunen til
næste år.
Arbejdet med »Oqqiffik«
blev startet i 1985, og Lydia
Enoksen blev tilknyttet cen-
tret et år efter. Hun fortæller,
at mange kvinder arbejdede
med i de første år, men at de
efterhånden er faldet fra alle
sammen. I dag er det kun de
seks bestyrelsesmedlemmer,
der tager sig af vagterne og
den daglige drift af centret.
- Det er det belastende i
arbejdet, der har fået de fle-
ste til at holde op, men jeg
har også kendskab til at flere
måtte melde fra, fordi deres
mænd ikke kunne lide deres
engagement i krisecentret.
Brug for flere
medlemmer
Krisecentret i Sisimiut
der generalforsamling
22. november, hvor
samtidig vil slå et slag for at
få flere medlemmer.
hol-
den
man
- I en by med så mange
indbyggere, og hvor krise-
centret bliver brugt så flittigt
er det langt fra nok, at det er
bestyrelsen alene, der står for
driften. Vi har god brug for
nye kræfter.
Lydia Enoksen siger vide-
re, at de på generalforsamlin-
gen for sammenslutningen af
krisecentrene, havde talt om
at omlægge noget af deres
arbejde.
- Vi vil i langt højere grad
holde møder om bestemte
emner. På den måde mener
vi, at kunne nå længere ud
end hidtil.
På krisecentrene i Narsaq
og Qaqortoq er det på samme
måde som i Sisimiut kun be-
styrelsen der er aktiv i drif-
ten.
1 Nuuk har centret mødt
samarbejdsvilje hos kommu-
nen. Medarbejder Julie Geis-
ler siger til AG, at centrets
medarbejdere holder møde
med kommunen fire gange
om året for at informere om
deres fremtidige planer og
om deres nuværende situati-
on.
Kommunen dækker halv-
delen af lønudgifterne til de
tre ansatte, og hjemmestyret
den anden halvdel.
taamaatittariaqarsimapput
aappamik taama suleqataa-
nertik nuannarinngimmas-
suk.
Ilaasortassarsiornissaq
Sisimiuni arnat suleqatigiit
ataatsimeersuartitsissapput
novemberip 22-ani.
- Ilaasortassarsiuutigaluta
ataatsimeersuamissaq inger-
latissavarput, ullumikkummi
qimarnguik taama atorfissa-
qartinneqartigitillugu siuler-
suisuinnaat sulinerat amigar-
poq, Lydia Enoksen oqar-
poq. - Kattuffiup maani okto-
berimi ataatsimeersuamerani
aamma eqqartorparput siu-
nissami allannguilaarluta i-
ngerlatsinissarput. Soorlu
qulequtsiilluni ataatsimiiti-
tsisarnemik pilersaaruteqar-
pugut, tamanit peqataaffigi-
neqarsinnaasunik. Tassuuna-
tigut sulinerput avammut
aamma saqqumilaarnerulis-
saaq.
Narsami aamma Qaqortu-
mi qimamguiit saaffiginnit-
tarfiillu ullumikkut aamma i-
ngerlalluarpallaanngillat.
Taakkunani siulersuisuinna-
anerusut ingerlatsisuupput-
taaq.
T apersersuilluartut
Nuummi saaffiginnittarfim-
mi sulisoq Julie Geisler AG-
mut oqarpoq namminneq
ukiumut sisamariarlutik
Nuup Kommunea sumut kil-
linnertik pilersaarutitillu pil-
lugit ataatsimeeqatigisarlu-
gu-
- Nuummi kommunimit
tapersersorneqarluarpugut,
taakkulu tapiigaangata Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sat aamma angeqqataanik ta-
piisarput. Ukioq manna suli-
atsinnik tapersersuisut peqa-
tigiiffiat aningaasanik kater-
suipput uatsinnut tunniussa-
minnik, taakkulu saniatigut
niuertarfiit ataasiakkaat ani-
ngaasaanngikkaluanik kisi-
anni soorlu atortussanik tu-
nissuteqartarput tapersersui-
nertik takutinniarlugu, Julie
Geisler oqarpoq.
Siunissamittaaq ikorfarto-
qatigiinnik pilersitsinissaq
pilersaarutit ilagaat.
Historisk bygning fylder 70 år
Et tilbageblik ved 70 årsdagen for det gamle børnesanatorium i Maniitsoq
MANIITSOQ(KLE) - Det
forhenværende bømesanato-
rium i Maniitsoq fylder 70 år
i morgen den 15. november.
Den gamle bygning har ik-
ke været sanatorium i samt-
lige 70 år.
I 1923 var nogle danske
politikere for første gang på
besøg i Grønland.
Under opholdet undersøg-
te politikerne de sociale og
sundhedsmæssige forhold på
nært hold og fik kendskab til
mangt og meget, som de tog
med sig hjem.
Det, der mest overraskede
politikerne, var den dårlige
sundhedstilstand og den høje
børnedødelighed.
14. januar 1924 stiftedes
»Foreningen Grønlandske
Børn«, der har til formål at
hjælpe de grønlandske børn.
Initiativet havde stor bevå-
genhed i Danmark, hvor der
blev indsamlet mange penge,
og i april 1925 ankom skibet
»Hans Egede« til Maniitsoq
medbringende et stort ele-
menthus.
De danske tømrere, der
kom sammen med element-
huset, arbejdede så ihærdigt,
at der allerede kunne holdes
rejsegilde den 11. juni. Det
blev fejret med deltagelse af
mange Maniitsoq-borgere.
God virkning på børn
Byggeriet foregik meget hur-
tigt, så man allerede samme
år var færdige og indvielsen
skete den 15. november.
Bygningen, der havde plads
til at have 20 børn boende,
havde det mest moderne in-
ventar.
I løbet af årene har børne-
sanatoriet haft en positiv ind-
virkning på de grønlandske
børn, idet det ikke kun var de
lokale, men børn fra hele
kysten, der i tidens løb har
været patienter på sanatoriet.
Da det store hus ikke læn-
gere behøvedes som sanato-
rium, blev det omdannet til et
børnehjem. De børn, der
voksede op og blev opdraget
der, er i dag gode samfunds-
borgere.
Den store bygning har
gennem alle årene været til
stor nytte og gavn. Efter
Hjemmestyrets overtagelse
af bygningen, virkede den i
først som børnehjem, men i
forbindelse med hjemtagnin-
gen af handicappede grøn-
landske børn fra Danmark,
blev der oprettet et hjem for
handicappede børn i Maniit-
soq under navnet »Najuga-
qarfik Elisebannguaq«.
I forbindelse med oprettel-
sen af dette hjem, er den
gamle sanatoriebygning ble-
vet omdannet til værksted for
de handicappede børn under
navnet »Inneruulat«.