Atuagagdliutit - 07.03.1996, Blaðsíða 6

6
Nr. 19 • 1996
ajZ'ag'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Nunarsuarmi arnat ullu-
at aqagu tallimanngor-
neq 8. marts Nunatsinni
illoqarfinni assigiin-
ngitsuni malunnartin-
neqassaaq. Persuttaa-
sameq akiorniarlugu
ingerlaaqatigiittoqas-
saaq Narsami, Nuummi
Aasiannilu.
Den internationale kvin-
dedag i morgen fredag
den 8. marts vil blive
markeret i foreskellige
byer på kysten. Der bli-
ver blandt andet arran-
geret demonstrationer i
Narsaq, Nuuk og Aasi-
aat. (Ass./Foto: Knud
Josef sen).
Amat persuttaasamermut akiuiniamerat
Qimarnuinni assigiinngitsuni sulisut isumaqarput angutaasertartut arlaatigut sullittariaqartut
NUUK(PM) - Aqagu talli-
manngomermi martsip arfi-
neq pingajuani nunarsuaq ta-
makkerlugu amat ulluat mal-
unnartinniarlugu sinerissami
illoqarfinni assigiinngitsuni
ingerlaaqatigiittoqassaaq as-
sigiinngitsunillu aaqqissuus-
sisoqassalluni. Qimamuiit a-
ngutaasertartut qanillugit suli-
aqartartuupput, taakku amat
ulluanni sammisaqartitsiner-
nut aaqqissuisuussapput.
Nalunaaqutaq ualikkut
NUUK(PM) - Den internatio-
nale kvindedag i morgen fre-
dag den 8. marts bliver mar-
keret ved demonstrationer og
andre arrangementer i for-
skellige byer på kysten. Det er
krisecentrene der har volds-
ofrene tæt inde på livet, som
er arrangører af aktiviteterne
på kvindedagen.
Der bliver demonstreret i
Narsaq, Nuuk og Aasiaat fra
klokken 14.00. I Narsaq star-
ter man ved kommunekonto-
ret og ender ved krisecentret
Saaffik. I Nuuk og Aasiaat
starter demonstrationerne ved
de to krisecentre med ende-
station ved Rådhusene. I
Nuuk vil politiet vise deres
solidaritet, og være med i
demonstrationen. Der vil bli-
ve holdt taler om kvindernes
erfaringer om, hvilke konse-
kvenser volden har for ofrene.
AG har ikke været i forbin-
delse med alle krisecentrene i
byerne, fordi de færreste er
bemandede om dagen. Foru-
den de før omtalte demonstra-
tioner bliver der arrangeret
kaffemik i krisecentrene i
Narsaq og Nuuk efter demon-
strationerne.
Flere frivillige
medarbejdere
På krisecentrene vil der også
der blive mulighed for inter-
esserede i at melde sig som
frivillige vagter. For eksem-
marluniit Narsami, Nuummi
Aasiannilu ingerlaaqatigiisit-
sisoqassaaq. Narsami inger-
laaqatigiittussat kommunip
allaffiata eqqaaniit qimarnui-
up Saaffiup illutaata eqqaa-
nut ingerlaaqatigiissapput.
Nuummi Aasiannilu inger-
laaqatigiittussat qimarnuiit
eqqaanniit aallartikkunik
kommunip allaffiisa eqqaan-
nut unissapput. Nuummi po-
litiit tapersersuinertik taku-
tinniarlugu ingerlaaqatigiit-
pel er der kun tre kvinder i
Narsaq der sikrer at krisecen-
teret holder åbent i week-
enderne. Et hårdt job, fordi
behovet for centret er stort.
Om aftenen bliver der også
arrangementer i Nuuk, Aasi-
aat og Ilulissat. I Nuuk er det
festsalen i skolen Ukaliusaq
der bliver rammen om sam-
været. Foruden foredrag om
krisecenterets aktiviter er der
lagt op til hyggeligt samvær
med underholdning. Den
kvindelige komiker Rosa
Olsen vil være en af aktørerne
i Nuuk, og der bliver sang
med kor fra de Gymnasielle
uddannelser ligesom et nor-
disk kvindekor vil optræde.
I Ilulissat og Aasiaat er det
forsamlingshusene der bliver
samlingsstederne for de for-
skellige arrangementer. I Ilu-
lissat er der tradition for at
man spiser grønlandsk mad,
mens man hygger sig til de
forskellige arrangementer.
Lederen af krisecentret
»Qarajaq« i Aasiaat, Ane
Hansen, siger til AG, at der
bliver demonsteret til ære for
voldsofrene. Både de der
døde af volden, og de der har
fået alvorlige fysiske mén af
den vold, de har været udsat
for. Ane Hansen siger, at
demonstranterne vil aflevere
et dokument til borgmesteren
der lægger op til, at der i
fremtiden skal være større
tunut ilaaniarput. Persuttaga-
asut qanoq kingunerlutsitsi-
samerinik arnat misilittagaat
pillugit oqalugiartoqartas-
saaq.
Illoqarfinni qimarnuiit i-
kinnerpaartaat ullukkut ino-
qartarmata tamaasa attave-
qarfiginissaat ajornakusoor-
poq. Ingerlaaqatigiinnissat
taaneqartut saniatigut Nar-
sami Nuummilu ingerlaaqa-
tigiittoqareerpat qimarnuinni
kaffillertoqassaaq.
samarbejde mellem de offent-
lige myndigheder for at kom-
me problemerne til livs.
Fysisk og psykisk vold
De grønlandske krisecentre er
med i et nordisk samarbejde,
og Ane Hansen har sammen
med andre kvinder i Grøn-
land, deltaget på møder i både
Norge og Island. På disse
møder bliver der blandt andet
udvekslet erfaringer mellem
kvinderne og lagt planer for
det fremtidige arbejde for at
komme problemerne til livs.
- I Norge har man mange
erfaringer, når det gælder
arbejdet omkring voldsmænd.
Der bliver gjort et stort arbej-
de for at forebygge ved blandt
andet konkret at tage kontakt
med mænd, der har proble-
met, fortæller Ane Hansen.
- Det er et område, der er
helt forsømt i vores samfund,
siger Ane Hansen. - Vi ser
meget sjældent mænd, der
henvender sig på krisecentre-
ne, på trods af at voldsmænd
ofte har meget store proble-
mer at bære rundt på. Det er
på tide at man satser på at
hjælpe disse mænd. Man kan
gøre det først og fremmest
ved at begynde at tale om pro-
blemet, så man kan sætte sig
ind i hvor der er mest behov.
- Det er planen med det
nordiske samarbejde at holde
det årlige møde i 1997 i Grøn-
Kajumillutik
suleqataarusuttut
Aammattaaq soqutiginnittut
namminneq kajumissusertik
naapertorlugu pigaartuusar-
usukkunik qimamuinnut nal-
unaarnissaminnut periarfiss-
aqassapput. Assersuutigalugu
Narsami sapaatit akunnerisa
naanerini amat pingasuinnaat
qimamuiup ammanissaa qu-
lakkeertarpaat. Qimamuiit pi-
sariaqartinneqamerat anner-
tummat suliassat oqitsuun-
land. Det vil vi orientere om
på vores aftenarrangement og
så småt begynde at samle
penge ind til formålet.
Børn er også ofre
- Ofrene er også i den forbin-
delse de bøm, der overværer
volden, siger Rosa Henriksen
der er daglig leder af krise-
centret i Narsaq. - De bliver
naturligvis påvirkede, og
deres usikkerhed giver sig til
udtryk ved ændret opførsel.
Rosa Henriksen fortæller,
at de i krisecentret har skaffet
bevillinger til at have en dag-
lig medarbejder i huset seks
timer til hverdag.
- Vi ser det som vores opga-
ve at give børnene den støtte,
som de ikke kan hente hos
moderen. Kvinder, der er
udsat for vold, er meget svage
og trænger selv til al den støt-
te, de kan få, og har derfor
ingen overskud at give af til
deres bøm. Vi kan ved at give
børnene nogle gode oplevel-
ser og ved samtale, støtte og
vejledning hjælpe med til at
gøre tilværelsen lettere for
dem. Det er vigtigt, at bøm får
det virkelige billede af den
verden de er en del i, siger
Rosa Henriksen.
Hun tilføjer at de også vil
blive glade for, at der er
nogen, der vil støtte deres
arbejde ved for eksempel at
forære centeret noget legetøj.
ngillat.
Taamatuttaaq Nuummi,
Aasianni Ilulissanilu sammi-
saqartitsisoqarniarpoq.
Nuummi atuarfiup Ukaliusap
inersuani katerisimaartitsiso-
qassaaq. Qimamuiit suliniu-
taat pillugit oqalugiamerup
saniatigut aliikkusersuiner-
talimmik katerisimaartitsiso-
qassaaq. Nuummi arnaq qui-
asaarisartoq, Rosa Olsen a-
liikkusersuisunut ilaasussaa-
voq, aammalu ilinniarner-
tuunngomiat erinarsoqatigii-
vi tusarnaartitsissapput taa-
matullu nunani avannarlemi
arnat erinarsoqatigiit tusarn-
aartitsissallutik.
Ilulissani Aasiannilu kater-
sortarfiit assigiinngitsunik
sammisaqartitsiffiussapput.
Ilulissani assigiinngitsunik
aliikkusersuinerup nalaani
kalaaliminertuuttarneq ileq-
quuvoq.
Aasianni qimarnuiup »Qa-
rajaq«-p pisortaa, Ane Han-
sen AG-mut oqarpoq persut-
tagaasimasut eqqaaniarlugit
ingerlaaqatigiittoqarniartoq.
Persuttagaasimallutik toqusi-
masut, aammattaarli persut-
tagaasimallutik annertuumik
innarluuteqalersimasimasut
eqqaaniarneqassapput. Ane
Hansen oqarpoq ingerlaaqa-
tigiit allakkiamik borgmeste-
rimut tunniussissasut, tassa-
nilu ajomartorsiutit qaanger-
niarlugit pisortani oqartus-
saasut siunissami annertune-
rusumik suleqatigiilernissaat
siunnersuutigineqarpoq.
Timikkut tamikkullu
eqqugaasartut
Kalaallit Nunaanni qimamuiit
nunani avannarlemi suleqa-
tigiinnermut akuupput, Ane
Hansen-ilu Kalaallit Nunaan-
nit arnanik allanik peqateqar-
luni Norge-mi Island-imilu
ataatsimeeqataasarsimavoq.
Ataatsimiinnerni taakkunani
ilaatigut arnat misilittakka-
minnik saqqummiussuipput
siunissamilu ajomartorsiutit
qaangerniarlugit suliniutissat
pilersaarusiorlugit.
- Norge-mi persuttaasartut
suliniarfigineqarneri misilit-
tagaqarfiulluarput. Pinaveer-
saartitsinermik suliaqangaat-
siarsimapput, ilaatigut angutit
taamatut ajornartorsiutillit
toqqarlugit attaveqarfigisarsi-
mallugit, Ane Hansen oqalut-
tuarpoq.
- Tamanna inuiaqatigiiusu-
gut ilutsinni immineerluin-
narsimavarput, Ane Hansen
oqarpoq.
- Angutit persuttaasarner-
minni ajomartorsiutinik an-
nertoorsuamik nammagaqar-
taraluartut qimamuimmi qa-
qutiguinnaq angutinit saaffi-
gineqartarpugut. Massakkut
angutit taakku ikiorniarlugit
suliniuteqarnissamut piffis-
sanngorpoq. Aallarniutigalu-
gu ajornartorsiut oqaluuseri-
serilersinnaavarput, taamaali-
ornikkut pisariaqartitsiner-
paaffiusut suliniuteqarfigisin-
naagatsigik.
- Nunani avannarlemi sule-
qatigiinnermi ukiumoortumik
ataatsimeersuartitsisarnerup
1997-imi Kalaallit Nunaanni
pinissaa pilersaarutaavoq. Ta-
manna unnukkut sammisa-
qartitsinitsinni paasisitsiniuti-
gissavarput, ataatsimiinnissa-
mullu tassunga aningaasanik
katersineq aallarnersinnaas-
sallugu.
Aamma meeqqat
eqqugaasarput
- Meeqqat persutaanermik isi-
ginnittuusimasut aamma eq-
qugaasunut ilaasarput, Nar-
sami qimamuiup pisortaa Ro-
sa Hendriksen oqarpoq. - Soo-
runami sunnertittarput, nalor-
nisunngornerallu pissusiler-
sornerisa allanngornerisigut
ersertarluni.
Rosa Henriksen oqaluttuar-
poq qimamuimmi sulisussa-
mut, ulluinnarni ullormut na-
lunaaquttap akunnerini arfi-
nilinni sulisartussamut ani-
ngaasaliissutissanik pissarsi-
simallutik.
- Meeqqat amaminnit taper-
serneqarsinnaanngiffiini ta-
persemissaat suliassatsitut isi-
gaarput. Amat persuttagaasi-
masut sanngitsuararsuusarput
sutigullu tamatigut taperser-
someqamissartik pisariaqar-
tittarlugu, taamaammallu
meeqqaminnut piffissaqarpi-
artanngillat. Meeqqat nuan-
nersunik misigitittamerisigut
oqaloqatigisamerisigullu, ta-
persersortamerisigut siunner-
sortamerisigullu oqinnerusu-
mik atuisinnaalernissaannut
ikiorsinnaavagut. Meeqqam-
mi atugarpiaminnik paasinnis-
sinnaanissaat pingaaruteqar-
poq, Rosa Henriksen oqarpoq.
Ilassutigalugulu oqaatigaa
suliaminnut tapersiisoqarsin-
naappat nuannaarutigissallu-
gu, soorlu qimarnuimmut pin-
ngussanik tunniussinikkut.
Demonstrationer for kampen
mod vold mod kvinder
Medarbejderne i de forskellige krisecentre mener, der bør gøres noget for
voldsmændene