Atuagagdliutit - 07.03.1996, Blaðsíða 12

12
Nr. 19 • 1996

GRØNLANDSPOSTEN
To banker med hver sin profil
Grønlandsbanken og Nuna Bank er ved at komme til hægterne efter slemme knubs
Bankdirektør Frank Kristen-
sen, Grønlandsbanken.
Bankdirektør Frank Kristen-
sen, Grønlandsbanken.
(Ass./Foto:Knud Josefsen).
NUUK(KK) - Hvad er
højest: Rundetårn eller et tor-
denskrald?
Hvem er bedst: Grønlands-
banken eller Nuna Bank?
Svarene blæser i vinden,
men vi må i Grønland glæde
os over, at der er mulighed
for at vælge bank.
Inden for en række andre
meget vigtige samfundsom-
råder er der nemlig ingen
mulighed for at gå over på
den anden side af gaden, hvis
man ønsker lidt luftforan-
dring.
De to banker har netop
offentliggjort deres årsregn-
skab for 1995.
Resultatet af 1995 vise ban-
kernes ståsted efter den meget
turbulente periode fra slutnin-
gen af 1980’eme, da bunden
røg ud af den grønlandske
landskasse, til den tydelige
afmatning, som præger øko-
nomien i netop disse år.
Fiskeri og håndværk
Grønlandsbanken, oprettet i
1967, var i mange år storebror
i den grønlandske bankver-
den, men blev i 1989 overha-
let af Nuna Bank, oprettet i
1966 som en afdeling af Bik-
uben.
Nuna Bank slog sig i
1980’eme op som fiskeriets
bank.
Der skete i dette årti en
voldsom privat investering i
det havgående rejefiskeri, og
Nuna Bank måtte låne penge
udenfor Grønland for at skaf-
fe den nødvendige kapital til
ekspansionen til søs.
Væksten i fiskeriet var i høj
grad politisk bestemt, og de
biologiske kvoter kunne ikke
følge med. Den voldsomme
vækst blev hurtigt afløst af
kondemneringsrunder og re-
derisammenlægninger i be-
gyndelsen af 1990’eme, og
det gav slemme skrammer
»Guldgraver fandt«
20.000 kroner
NUUK - Så er 75.000
kroner blevet fordelt mel-
lem otte mineraljægere.
En komite med repræsen-
tanter fra Grønlands og
Danmarks Geologiske
Undersøgelse og Nunaoil
A/S har fundet vinderne
af mineraljagten UJA-
RASSIORIT 1995.
Den største præmie på
20.000 kroner er modtaget
af James E. Utuange fra
Sermiligaaq for en prøve,
der for første gang giver
indikationer om guldmi-
neraliseringer i Kangertit-
sivatsiaq nordøst for Ta-
siilaq.
Fire personer har hver
modtaget 10.000 kroner,
det er Niels Berthelsen,
Upemavik, Jørgen Kri-
stensen, Innaarsuit, Marg-
rethe Uitsatikitseq, Ser-
miligaaq, og Jonas Poul-
sen, Kulusuk. Endelig har
Otto B. Johansen, Ikamiut
og Jakob Jakobsen, Ka-
pisillit, og Søren Kristen-
sen, Innaarsuit, hver mod-
taget 5.000 kroner.
Der blev i alt indsendt
914 prøver, hvoraf 36 pro-
cent er sendt til kemisk
analyse.
Mineraljagten fortsæt-
tes i år af Råstofkontoret.
Nuuk nersomeqartoq
NUUK - Nunatsinni illoqar-
fiit pingaamersaat, Nuuk, pi-
ngasunngornermi 6. marts
illussanik titartaasartut nér-
sornaaserpaat, Ritzaus
Bureau nalunaarpoq.
Nersornaasiinermut tun-
ngaviuvoq illoqarfimmi sa-
naartornissaq tamaat tulluus-
saanikkut politikkeqartoqar-
mat. ,
Nersornaatip tunissutitaraa
sulluusaq aluminiu pingasu-
nik teqeqqulik, Danmarkimi-
lu illussanik titartaasartut
kaatuffiata siulittaasu Viggo
Grunnet Nuup borgmesteria-
nut Agnethe Davidsenimut
Københavnimi katerisimaar-
toqamerani tunniussivoq.
Illussanik titartaanermi sa-
naartukkanik Nuuk immik-
kut ilisarnaateqanngikkaluar-
luni, pisortat suliffii inissial-
lu arlallit kujanartutut eriagi-
sariaqarput, kattuffimmi isu-
maqarput.
hos Nuna Bank.
Fra 1989 til 1995 måtte
Nuna Bank afsætte 178 milli-
oner kroner til tab og hensæt-
telser på sine kunder, først og
fremmest indenfor fiskeriet.
Grønlandsbanken blev i
højere grad betragtet som en
håndværkerbank.
Det gav også ridser i lak-
ken, da Grønlands Hjemme-
styre i 1989 trådte på nød-
bremsen og skar helt ind til
benet på bygge- og anlægsak-
tiviteterne i Grønland.
Fra 1989 til 1995 måtte
Grønlandsbanken afsætte 75
millioner kroner til tab og
hensættelser på sine kunder.
Turbulensen betød også, at
Nuna Bank ikke har betalt
skat siden 1989, mens Grøn-
landsbanken i denne periode
har betalt 30 millioner kroner
i skat.
Nuna Bank har i fire år fra
1991 til 1995 ikke betalt ud-
bytte til sine aktionærer, mens
Grønlandsbanken i alle årene
har betalt 10 procent i udbytte
til sine akrtionærer.
Pengestrøm til Danmark
Nuna Banks periode i den
gule føretrøje varede kun fra
1989 til 1992, da Grønlands-
bankens balance igen var
større end kollegaen på den
anden side af gågaden i
Nuuk.
I dag er forskellen i balan-
cen på 310 millioner kroner i
Grønlandsbankens favør.
- Vi sover godt om natten,
selv om vi kun er den næsts-
tørste bank i Grønland, siger
bankdirektør i Nuna Bank
Poul Erik Olsen. Nuna Bank
har en målsætning om at
arbejde så godt som muligt
med de penge, der er stillet
os til rådighed. Balancens
størrelse kan jeg til gengæld
ikke bruge til så meget.
Begge banker er tydeligt
præget af et stort indlånso-
verskud.
Der er sådan cirka en ledig
milliard i de to grønlandske
banker, som ikke kan komme
ud at arbejde i samfundet.
Begge banker siger med en
mund, at de er parat til at låne
pengene ud til sunde projek-
ter, men at disse projekter
simpelthen ikke findes i
dagens Grønland.
Derfor har bankerne tre
kvart milliard kroner placeret
i danske obligationer, og der
vil sandynligvis gå en række
år, inden der atter kommer
fart på slæden.
- Der vil i de nærmeste år
ikke være basis for en mærk-
bar økonomisk vækst i det
grønlandske samfund, for-
venter Nuna Bank.
- Der vil ikke kunne forven-
tes nogen økonomisk vækst i
Grønland i 1996, siger Grøn-
landsbanken.
På børsen
Den indre værdi af en aktie er
forholdet mellem aktiekapita-
len og egenkapitalen. Danske
pengeinstitutter, noteret på
fondsbørsen, har en kurs, som
i gennemsnit ligger på 70 pro-
cent af den indre værdi.
Grønlandsbanken gik på
fondsbørsen i København i
sommeren 1989, hvor ban-
kens aktier havde en indre
værdi på 350. Denne kurs stod
ikke distancen, og Grønlands-
bankens kurs har haft meget
store svingningen siden 1989.
For et par år siden var den
nede at skrabe bunden med
en kurs på 121, men i dag er
kursen steget til 263.
Grønlandsbanken har en
aktiekapital på 60 3/4 millio-
ner kroner og reserver på 228
3/4 millioner kroner. Med en
egenkapital på 289 1/2 milli-
oner kroner er den indre vær-
di på 476.
Derfor skulle kursen på
fondsbørsen, hvis den havde
fulgt et normalt dansk
mønster med en procent på
omkring 70, have været på
omkring 350. Den er altså
kun på 263, og det svarer til
en procent på 55.
»Kuultisiortoq«
20.000 kroniimattoq
NUUK - Ujarassiortunut
arfineq pingasunut 75.000
kronit agguaanneqarput.
Grønlands aamma Dan-
marks Geologiske Under-
søgelse Nunaoil A/S-ilu
UJARASSIOR1T 1995-i-
mi ajugaasussanik toqqar-
tueqqammerput.
Eqqugassat annersaat
20.000 kroniusut James E.
Utuange-mut Sermiligaa-
meersumut tunniunneqar-
put. taassumalu nassius-
saa Tasiilap avannaata ka-
ngiani Kangertitsivatsia-
mi nassaajuvoq, tassanilu
aatsaat kuultimik aku-
limmik nassaartoqarpoq.
Inuit sisamat 10.000
kroninik tunineqarput,
tassaappullu Niels Ber-
thelsen, Upernavik, Jør-
gen Kristensen, Innaar-
suit, Margrethe Uitsatikit-
seq, Sermiligaaq, aamma
Jonas Poulsen, Kulusuk.
Kiisalu Otto B. Johansen,
Ikamiut, Jakob Jakobsen,
Kapisillit, aamma Søren
Kristensen, Innaarsuit, ta-
marmik immikkut 5.000
kroninik tunineqarput.
Misissugassat katillugit
914-it nassiunneqarput,
taakkulu 36 procentiisa
akui misissorluagassan-
ngorlugit nassiunneqa-
reeiput.
Ukioq manna Aatsitas-
salerinermik Allaffiup i-
ngerlataanik ujarassior-
titsisoqaqqissaaq.
Grønlandsbanken kalder
forskellen en »grønlands-
præmie« eller »grønlandsrisi-
ko«, idet der i Danmark er en
vis forsigtighed ved at købe
aktier i et grønlandsk selskab.
Der er stadig mange myter
omkring rigsfællesskabets
randområder som Færøerne
og Grønland.
- Det var en god idé at gå
på fondsbørsen, siger direk-
tør i Grønlandsbanken Frank
Kristensen.
- Vi får daglig en vurdering
af vort arbejde og af omverde-
nens syn på Grønland, og det
tror vi er sundt. Til gengæld
kunne vi godt tænke os en lidt
større handel med vore aktier.
De danske banker, som ejer en
stor del af aktierne i Grøn-
landsbanken, sætter sjældent
aktierne til salg, men til
gengæld har banken 1.600
aktionærer, som handler med
aktierne.
- Nu har vi været noteret på
børsen i snart syv år, og det
letter vor arbejde, for eksem-
pel når vi skal hjemtage
udlandslån til vore kunder i
Grønland. Den dag, vi mang-
ler ekstra kapital, er vi også et
kendt ansigt blandt investo-
rerne og kan lettere udvide
vor aktiekapital, siger Frank
Kristensen.
Intet behov i dag
- Vi har med vor høje solvens-
procent slet intet behov for at
gå på børsen og få tilført ny
kapital, siger direktør i Nuna
Bank Poul Erik Olsen.
- Til gengæld kan en børs-
notering sagtens vise sig at
være en god idé om en årræk-
ke, når opsvinget i fiskeriet,
turismen og råstofudvindingen
slår igennem.
Nuna Bank fastsætter selv
kursen på sine aktier efter
metoden med den indre vær-
di.
Banken har med en aktie-
kapital på 150 millioner kro-
ner og reserver på 43 millio-
ner kroner en egenkapital på
193 millioner kroner. Det
giver en indre værdi på 128.
Bankdirektør Poul Erik
Olsen, Nuna Bank.
Bankdirektør Poul Erik
Olsen, Nuna Bank.
(Ass./Foto:Knud Josefsen).
På baggrund af tallene fra
1994 er Nuna Banks aktier i
dag fastsat til kurs 115, men
den forventes at blive opju-
steret på generalforsamlin-
gen til april.
Profilen
De to bankers måde at profile-
re sig i det grønlandske sam-
fund er også meget forskellig.
- Vi har intet behov for at
blande os i samfundsdebatten
via medierne, siger Poul Erik
Olsen. Nuna Bank driver
bank, og politikerne driver
politik. Det forhindrer os
selvfølgelig ikke i at snakke
med politikerne. Jo, vi har
vore meningers mod, og dem
fortæller vi til rette vedkom-
mende ved en passende lejlig-
hed.
Grønlandsbanken er deri-
mod ikke bange for at tage
bladet fra munden. De to di-
rektører Svend Erik Daniel-
sen og Frank Kristensen er
ofte på banen for at markere
deres holdninger, uanset om
det gælder den kontroversiel-
le økonomiprofessor Martin
Paldam eller etableringen af
en atlantlufthavn i Nuuk.
- Vi vil gerne være aktør i
samfundsdebatten, og ubeske-
dent mener vi også, at banker-
ne er så væsentlig en del af det
grønlandske samfund, at folk
har krav på at kende deres
holdning til væsentlige aktuel-
le debatemner, siger Frank
Kristensen.
Tab og hensættelser
Annaasat immikkoortitallu
(1.000 kroner)
Grønlandsbanken Nuna Bank
1989 ..25.332 .... 14.859
1990 .17.805 .... 34.757
1991 .10.680 .... 37.186
1992 .. 8.078 .... 68.099
1993 .. 8.264 .... 22.022
1994 .. 3.096 .... 4.742
1995 .. 2.355 -3.641
Ialt / Katillugit 75.610 .... 178.024

Balance / Oqimaaqatigiisitsineq ex. garantier / qularnaveeqqutit ilanngunnagit (1.000 kroner) Grønlandsbanken Nuna Bank
1989 1.464.896 1.973.535
1990 1.313.197 1.772.308
1991 1.269.492 1.400.415
1992 1.983.130 1.512.562
1993 1.749.896 1.161.088
1994 1.684.732 1.272.106
1995 1.607.018 1.297.231