Atuagagdliutit - 07.03.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 19 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Et rigtigt lortejobs
Arbejdstilsynet i Grønland har kulegravet en vigtig,
men overset branche
NUUK(KK) - Det er nemt at
være morsom på andres be-
kostning og kalde natrenova-
tionsarbejdet for et lortejob
og en kummerlig tilværelse.
Når man læser Arbejdstil-
synets nyeste rapport, frem-
går det imidlertid med al
tydelighed, at arbejdsmiljøet
i natrenovationen har det
meget skidt.
Dels er håndteringen af de
fyldte spande og plastiksæk-
ke et hårdt fysisk arbejde, og
dels er medarbejderne udsat
for en ikke ubetydelig smit-
terisiko i omgangen med de
menneskelige affaldsstoffer.
Og dermed er natrenovatio-
nen på kollisionskurs med lo-
ven om arbejdsmiljøet i Grøn-
land. Et hovedkrav i loven er,
at arbejdsgiveren sørger for
sikkerheds- og sundhedsmæs-
OG PÅ NUUSSUAQ:
2-2202
sigt fuldt forsvarlige arbejds-
forhold.
Samtidig siger loven, at det
er af stor betydning for et godt
arbejdsmiljø, at de ansatte får
fornuftige folkerumsfacilite-
ter. Med andre ord skal om-
klædningsrum, vaskeforhold,
spiserum og toiletter være i
orden.
10.739 spande
Natrenovation er en kommu-
nal opgave, og i 10 byer og ni
bygder er opgaven udlicitetet
til private virksomheder.
Arbejdstilsynet besluttede
sammen med de grønlandske
kommuneingeniører i april
1995 at kortlægge branchen.
Denne kortlægning er resul-
teret i rapporten »Hvilke vil-
kår har natrenovationsarbej-
deme på arbejdsmiljøområ-
det?«
Først lidt tal fra rapporten
om natrenovationen:
Der er beskæftiget 122 med-
arbejdere med at tømme i alt
10.739 toiletspande i Grøn-
land.
Af de 10.739 toiletspande
kommer der plastikposer i de
8.362 spande, mens der er et
frit fald i de 2.377 spande.
I alt bliver spandene tømt
23.904 gange om ugen og
1.243.088 gange om året.
En toiletspand vejer om-
kring 5,2 kilo og kan rumme
28,5 liter.
J En fyldt toiletspand eller
^ plastiksæk vejer fra 25 til 30
kilo. Natrenovationsarbejder-
ne løfter som regel sække og
spande i hver hånd for at hol-
de balancen.
Om ugen løfter de i 22 re-
novationsarbejdere hver godt
fem tons og til sammen giver
det et løft på 600 tons.
Store forskelle
Der er meget stor forskel på
de måder, som kommunerne
håndterer toiletspandene og
plastiksækkene med indhold.
Trillebør, ladbil og tankbil
er nogle af måderne, mens
hundeslæder i vintermåneden
bliver brugt i Nordgrønland.
Syv kommuner kommer af
med natrenovationen i
indendørs renovationsanstal-
ter, mens ni kommuner har
en udendørs rampe. Ni kom-
muner brænder plastikposer
af på dumpen, mens tre kom-
muner brænder plastikposer-
ne af i forbrændingsanlæg.
De fleste kommuner, der
anvender toiletspande uden
plastikposer, rengør spanden-
de ved at skylle dem med
varmt vand, i et enkelt tilfælde
endda med højtryksspuling. I
fire komuner er det op til bru-
gerne selv at sørge for
rengøring af spandene.
Det er altså et meget bro-
get billede, som natrenovati-
onen i Grønland tegner.
Sundhedsrisikoen
Arbejtilsynets rapport tegner
også et billede af et arbejde
med hyppige og tunge løft,
som har en stærk nedslidende
effekt på arbejderen.
Diskusproplaps, hold i ryg-
gen, slidgigt, muskel og sene-
lidelser, uspecificeret rygbe-
svær, knoglebrud og forstuv-
ningen samt kredsløbsbesvær
er nogle af de skavanker, som
natrenovationsarbejderen på-
drager sig.
Natrenovationsarbejderne
risikerer også at blive smittet
af sygdomme som hepatitis,
meningitis, polio og tetanus -
på godt dansk smitsom lever-
betændelse, hjernehindebe-
tændelse, børnelammelse og
stivkrampe.
Arbejdstilsynet peger på, at
erhvervsmæssig smitte al-
mindeligvis kan undgås ved
gode hygiejniske forholdreg-
ler, men at den nødvendige
vaccination af natrenovati-
onsarbejderne kan komme på
tale.
Krav på respekt
Lederen af Arbejdstilsynet i
Grønland James Bianco peger
i sin rapport på, at det er mu-
ligt at afhjælpe natrenovati-
onsarbejdernes arbejdsvilkår,
selv om deres arbejde foregår
i et uvejsomt terræn mellem
husene og vejene.
Om sommeren skal et eller
andet køretøj med hjul kunne
anvendes, og om vinteren vil
en slæde være med til at af
hjælpe på det hårde slid. En
slæde, der kører godt, er nem-
mere at trække eller skubbe,
end at man absolut skal bære
de tunge spande eller plastik-
poser på et glat terræn.
- Anartarfilerineq Kalaallit Nunaanni sullivimmi avatangii-
sit pillugit inatsimmik unioqqutitsilerput, Sullivinnik Nakku-
tilliisoqarflup pisortaa James Bianco oqarpoq.
- Natrenovationen er på kollisionskurs med loven om
arbejdsmiljøet i Grønland, siger lederen af Arbejdstilsynet
James Bianco. (Ass./Foto: Knud Josef sen).
- Trods natrenovationsar-
bejdernes aldeles uundværlig-
hed, arbejder de i nærmest
ubemærkethed, siger James
Bianco.
- De føler sig ikke særligt
værdsat, måske på nær, når
familier har måttet takke dem
for, at de til stadighed har
været villige til at afbryde
juleferien for at tømme folks
lokumspande, fyldt helt op til
kanten og i mange tilfælde
også med top på.
- Arbejdstilsynet har med
sin rapport peget på, at bran-
chen trænger til betydelige
forbedringer af sit arbejdsmil-
jø, siger James Bianco.
- Det vil næppe være uri-
melig at forlange, at natreno-
vationsarbejderne får mulig-
hed for at skifte tøj og tage et
tiltrængt bad, inden de tager
fra arbejdet og hjem til fami-
lien, hvor der ofte ikke er ba-
demuligheder.
Offentlig Licitation
Kommunerne på spanden
Arbejdstilsynet checker arbejdsmiljøet i natrenovationen
TELE Greenland A/S udbyder herved ombyg-
ning af telestation i Upernavik, B-121.
Arbejdet udbydes i fagentrepriser og opdeles i føl-
gende entrepriser:
Entreprise 1: Beton-, tømrer- og snedkerarbejde.
Entreprise 2: Murerarbejde.
Entreprise 3: Malerarbejde.
Entreprise 4: VVS-installationer.
Entreprise 5: El-installationer.
Bygherren forbeholder sig ret til frit at vælge mel-
lem de indkomne tilbud.
Arbejderne udføres i perioden ultimo juni 1996 -
Ol.januar 1997.
Udbudsmaterialet kan bestilles indtil den 15.marts 1996
hos SANATI A/S - Nuuk afdeling ved aflevering af depo-
situm i form afcrossed check på kr. 1.000,00 stilet til
TELE Greenland A/S.
SANATI A/S • Nuuk afdeling
Tlf.26922 • Telefax 27296
Postbox 5040 • 3900 Nuuk
Licitationstidspunkt og -sted vil
blive nærmere angivet i udbuds-
skrivelsen.
TELE Greenland A/S
TELE
GREENLAND A/S
(TELE ATTAVEQAATIT A/Sl
NUUK(KK) - Til april be-
gynder Arbejdstilsynet at
checke arbejdsmiljøet i kom-
munernes natrenovation.
En rapport har netop vist, at
natrenovation er et meget
hårdt arbejde, som udsætter
arbejdskraften for mange
alvorlige påvirkninger. Der-
for er det nødvendigt at sikre
et forbedret arbejdsmiljø på
dette specielle kommunale
ansvarsområde.
- Efter inspektionen i de
enkelte kommuner vil Ar-
bejdstilsynet pege på de om-
råder, hvor arbejdsmiljølov-
givningens krav endnu ikke
er opfyldt, siger lederen af
Arbejdstilsynet i Grønland
James Bianco til AG.
- Arbejdstilsynet vil deref-
ter påbyde kommunerne at
rette op på manglerne. Vi er-
kender, at kommunerne arbej-
der under meget forskellige
forhold, hvor nogle kommu-
ner har folkerum, mens andre
ikke har faciliteter af nogen
art. Vi vil derfor være parat til
et samarbejde med de berørte
kommuner om en rimelig
tidsfrist for at efterkomme
vore påbud.
- Men det skal stå klart for
de kommuner, som ikke har
arbejdsmiljøet i natrenovatio-
nen i orden, at vor tålmodig-
hed har en grænse, fortsætter
James Bianco. På et tidspunkt
kan kommunerne så vælge
mellem at bruge deres penge
til at forbedre arbejdsmiljøet
eller til at betale bøderne for
brud på arbejdsmiljøet.
Se på arbejdsmiljøet
- Selv om mange kommuner
har udliciteret natrenovatio-
nen til private firmaer, er der
fortsat kommunerne, som har
det overordnede ansvar for et
tilfredsstillende arbejdsmiljø i
natrenovationen, understreger
James Bianco.
- Jeg kunne da godt forestil-
le mig, at en kommune, som
udbyder en natrenovation i
offentlig licitation, skeler lidt
mere til de private virksomhe-
ders faciliteter for mandska-
bet i stedet for blot at konsta-
tere, hvilket firma der er bil-
ligst på kroner og ører.
- Det må jo også være kom-
munernes interesse at have så
godt et arbejdsmiljø som mu-
ligt for sine borgere. Et dårligt
arbejdsmiljø giver flere ska-
der og dermed også større so-
ciale udgifter for kommuner-
ne.
Hårdt arbejde
Det er en barsk baggrund,
som Arbejdstilsynets inspek-
tion af kommunernes arbejds-
miljø i natrenovationen er
baseret på.
Generelt er arbejdsmiljøet i
Grønland usundt, både på
grund af det hårde fysiske
arbejde og de hårde klimati-
ske forhold, og der sker
indenfor en række brancher
en hurtigere nedslidning af
arbejdskraften end andre ste-
der. Det er en af baggrundene
for, at grænsen for aldersren-
ten i Grønland kun er 60 år.
Arbejdstilsynet, der hører
under det danske Arbejdsmi-
nisterium, bygger sit arbejde
på loven om arbejdsmiljø i
Grønland fra 1986 og loven
om sikkerhed på arbejdsplad-
serne fra 1989. De to love, der
er tiltrådt af Grønlands Lands-
ting, sætter rammer for Ar-
bejdstilsynets arbejde. Blandt
andet er det bestemt, at det
fysiske meget hårde arbejde
som fisker og fanger står
udenfor Arbejdstilsynets om-
råde, hvorimod arbejdet på
fiskeindustrien og i bygge- og
anlægssektoren hører med til
Arbejdstilsynets opgaver.
Lonræs
- Vi har mærket store forbed-
ringer, siden lovgivningen
kom på plads i 1980’erne, si-
ger James Bianco til AG.
- En række arbejdspladser
har prioriteret sikkerheden og
et godt arbejdsmiljø meget
højt. Erfaringerne viser, at det
kan lade sig gøre uden de sto-
re indgreb at prioritere disse
områder meget højt i virk-
somhedernes daglige drift.
- Andre arbejdspladser har
ikke haft tradition for at tæn-
ke på sikkerheden og et godt
arbejdsmiljø, og så kommer
Arbejdstilsynet på banen med
vejledning og kontrol.
-1 nogle tilfælde er arbejds-
giverne og lønmodtagerne
lige gode om at bryde loven
om arbejdsmiljøet. På en ræk-
ke arbejdspladser er der ind-
ført meget hårde akkordsat-
ser, som sætter arbejdstempo-
et voldsomt i vejret. Det kan
godt være svært for en hånd-
værker at sige nej til lidt
ekstra i lønningsposen her og
nu for i stedet at få et bedre
arbejdsmiljø, som vil gavne
ham på længere sigt. Så er der
mere tale om et forkert lønsy-
stem end om et dårligt ar-
bejdsmiljø.
- Igen kommer Arbejdstil-
synet på banen ved vejledning
om de følgevirkninger, som et
usundt arbejdsmiljø har på
medarbejderne, og om mulig-
hederne for at indføre et sundt
arbejdsmiljø, siger James
Bianco.
- Resten af samfundet kan
jo heller ikke være tjent med,
at en gruppe arbejdere bliver
alt for hurtigt nedslidt, så de
bagefter belaster det fælles
sundhedsvæsen.