Atuagagdliutit - 28.03.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 25 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVHS!
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tit.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarflk Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær] Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatslaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299) 2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299) 2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement ml Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame Atuagassiivik/ Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 ‘
GRØNLANDSPOSTEN
UNAMMILLEQATIGIINNERITISUMAATSUT
UKIUALUIT MATUMA SIORNA Nuna Air tim-
misartuussisarallarmat - pingaartumik Nuup Ka-
ngerlussuullu akomanni - Grønlandsfly unammiller-
sinnaaniarluni akikilliliivoq. Taamaalinngikkallar-
mat Nuna Air-ip kiffartuuttagai amerlipput, timmi-
sartuussiffillu taanna Grønlandsflyp aningaasaqar-
niamikkut iluaqutiginersarigamiuk arlaannik iliuuse-
qartariaqarpoq.
Taamani Nuna Air ullaat tamaasa Kangerlussuali-
artarpoq timmisartoq ulikkaarlugu. Grønlandsflymut
ilaasaraluartut nussorput, sukkasuumillu ineriartor-
toqarluni. Timmisartuutileqatigiiffik suugaluarluun-
niit Grønlandsflymit akikinnerusumik timmisartuus-
sisinnaavoq iluanaaruteqarlunilu.
Tamatumunnga peqqutaavoq timmisartuussisarflk
taanna iluaqutissartaqarmat. Ilaasoqartuaannarpoq,
tassungalu timmisartut inuttallu tulluussaruminar-
put. Grønlandsflyli amerlasuunik allanik suliassaqar-
poq - ilaatigut avinngarusimasuni timmisartuussisar-
neq - ilaallu aningaasarsiorfiunatik. Akerlianik tim-
misartuussisarfiit arlallit ingerlatseqatigiiffiup ami-
gartoorutigisarpai, amigartoorutillu allat aqqutigalu-
git utertittariaqarput. Arlaanni ajutooraanni allatigut
utertittariaqarput, taamaattumik timmisartuussisar-
finni amerlasuunik ilaasoqarfiusartuni ilaasut ilaasu-
kiffiusartut akiliuttarpaat.
TAAMAN1LU NUNA AIR Grønlandsflyp iluanaa-
russuani aningaasarsiorlualerpoq - Kangerlussuaq-
Nuuk - Grønlandsflyllu aningaasarsiomermigut tun-
ngavigisaa ajomartorsiortinneqalerpoq. Taamaattu-
mik taamani direktør Jan K. Rasmussen namminer-
somerullutik oqartussat qinnuigai nammaqatigiin-
nissamik tunngaviusut taamaatinnissaannut akuereq-
qulluni, unammillersinnaasunngorluni akikilliliiniar-
luni. Akerlianik ilaasoqarfiuvallaanngitsut akitsoru-
sunneqarput, tamatumalu inemeraa suluusalinnut i-
laasameq Grønlandsflyp akikillimmagit, helikopte-
remerlu ataatsimut isigalugu akitsorlugit.
Piffiilli allanngortarput, nutaanillu pisariaqartitsi-
soqalertarluni. Maanna Grønlandsflyp KNIp siner-
sortaataannut unammillemissaminut piareersarpoq,
sinerissamilu timmisartomeq unammillersinnaan-
ngortillugu akikillineqarpoq, atlantikuli qulaallugu
timmisartomeq akitsomeqangaatsiarluni.
Grønlandsflyp siunertaraa KNIp sinersortaataate-
qamera unammillemikkut akilersinnaajunnaartinni-
arlugu, ataasiaannarmillu ilaasunik angallassisoqa-
lertitsiniarluni. Maannakkut Grønlandsflymi direk-
tøriusoq Ole Bjerregaard, akit aaqqissuunnerannut a-
tatillugu tusagassiuutinut nalunaarummini toqqaan-
nartumik allappoq, timmisartomerulemermi inuia-
qatigiit aningaasarpassuamik sipaaruteqassasut.
SUSOQALERSORLIUNA? Pinngitsoomani kingu-
nerisassaa: Grønlandsflyp KNIp ilaasartaateqamera
akilersinnaajunnaartinniarlugu unammillemiarpaa.
Angallannermut aaqqissuussinissaq pillugu Inatsi-
sartut ukiaq ataatsimiikkamik aalajanginngitsoome-
risa kingunerisa ilagaat. Inatsisartut oqaraluarput al-
lannguisoqassanngitsoq.
Inatsisartullu sinersortaateqamermi amigartoomtit
akilemsuppaat, KNI-llu taarsigassarserujussuamera-
nut atatillugu naalakkersuisut kiffartuussinissanik i-
sumaqatigiissuteqaqqippiit, tamatumuuna qulak-
keemeqarluni umiarsuit siunissami amigartoorutigi-
sartagassaat naalakkersuisut akilertassallugit.
Uluatungaani umiarsuit landskarsimit tapemeqa-
ngaatsiartartut pigineqarput, aappaatigullu timmisar-
tuutileqatigeeqarpoq imminut napatinnerusumik,
taassumalu niuemikkut suleriaatsit nalinginnaasut
naapertorlugit unammilleqatigiinnissamut sassartoq.
Umiarsuamik ilaasartaateqameq landskarsimit ta-
pemeqamini iluaqutigalugu naleqqutinngeqisumik
akikitsitsisoq, kiisalu timmisartunik angallassisoq a-
ngalasut sakkuliullugit akinik eqqunngitsunik unam-
millertoq.
Nunatsinni pissutsit naapertorlugit ingerlatseqati-
giifferujussuit ingerlaannamiarlutik unammersuar-
nerat. Unammersuamerli imaannaassanngilaq sivi-
sussaqalunilu, tamarmimmi aningaasaliisutik soriar-
tissinnaanngilaat. KNIp nalunngilaa sinersortaate-
qamermi amigartoomtit naalakkersuisut akilemiar-
lugit imminut pisussaatittoq - qanorluunniit pisoqa-
raluarpat! - Grønlandsflyllu ilaasut soriarsinnaatin-
ngilaat, mittarfissualiamiassagunik killormulluunniit
pinngitsooratik ilaaffigisussaammatsik.
SOORUNAMI KILLEQARPOQ, tassa innuttanit/-
qinersisunit killiliussaq, oqallinnemilu ersersinneqa-
mmaartoq. Landskarsip KNI Pilersuisumut akiliuti-
ginemligassai, Grønlandsflyp siunertalimmik unam-
milleqatigiinnissamut suliniutigiligaata pinngitsoor-
nani malitsigisassaa, »matoreememp« kingoma isu-
magineqarsinnaanngilaq. Aningaasanik immikkut a-
kuersissutissat inatsisiliuunnerisigut pisalissaaq, ta-
mannalu Inatsisartuni suliarineqaraangat tamanit
malinnaaffigineqartarpoq.
Neriuutigaarputtaaq atlantiku qulaallugu ilaasartut
atomerlunneqarlutik misigilerunik naammagittarun-
naassasut. Ilaat isumaqassagunarput akigitinniakkat
nutaat iluarinanngilereersut. Nammaqatigiinnissa-
mik tunngaviginiakkap qulakkeemeqamera eqqar-
saatigineqanngilaq, ilaanermut akit avinngarusima-
suni Kalaallit Nunaanni inoqamemsunut naleqqiul-
lugit akisuninngorpata. Angalaffissat ilaat ima akiki-
tsigilissapput, Grønlandsflyp aasaam nuannaariartit-
sisarfimmukaassuinertut atorsinnaallugit.
Akikilliliinerli kiffartuussinermut attuumassute-
qanngilaq. Isertugassaanngitsumik siunertaavoq u-
miarsuamik ilaasartaatinik ilaasartut sapinngisamik
amerlasuut pissarsiariniameri, taamaalilluni upper-
narsamiarneqarpoq angallasseriaaseq marloqiusaq
aaqqissuussinerummat akisuallaartoq, allamik pit-
saanemsumillu taarsemeqartariaqartoq.
INATSISARTUNUT ILAASORTAQ Mikael Pe-
tersen, KNI Pilersuisumi siulittaasuusoq aviisimi
quppemermi allami oqarpoq, tusaakatallugu ilaaner-
mut akiliutip pingasoriaataanik-sisamariaataanik
landskarsi akiliisartoq. Paasilluarsinnaavarpullu, ki-
sitsisinimi saqqummiussaani erserpoq, naalakkersui-
sut angalasup akiliutaasa amerlaqataannaanik akilii-
sartut.
Naatsorsueriaaserli taamak ajomaatsiginngilaq,
aaqqissuiniarnerlu kingulleq eqqarsaatigalugu -
Grønlandsflyp sinersortaatit akiinut unammillemera
- nunatsinni sinersortaateqameq aatsaat taamak inui-
aqatigiinnut akisorsuataalissaaq, Mikael Petersenillu
naatsorsueriaasia kimeemkkaluttuinnarpoq.
Angallasseriaatsit marluk pissaanilemgusaannerat
piviusorpalaanngilaq, aningaasartuutimmi pisortanit
akilemeqartarput, kiisalu ilaasorisartakkanit allat a-
torlugit angalanissamut periarfissaqanngitsut. Taa-
maattumi piaartumik unitsittariaqarpoq. Naalakker-
suisut siunissami angallasseriaasissaq oqallisigilerta-
riaqarpaat, piaartumillu aningaasatigut illersomeqar-
sinnaasumik aallajangiisariaqarlutik.
Grønlandsfly allassaajunnaartumik aalajangereer-
poq, politikerillu emgerlutik suliniuteqartariaqaler-
put.
SKØRE KONKURRENCEFORHOLD
FOR NOGLE ÅR siden, da Nuna Air huserede i
luftrummet - især mellem Nuuk og Kangerlussuaq -
satte Grønlandsfly billetpriserne ned på ruten for at
kunne klare sig i konkurrencen. Nuna Air havde for-
inden fået en stadig større markedsandel, og da det
netop er denne mte, der betyder alt for Grønlands-
flys økonomi, måtte selskabet gøre noget.
Sagen var den, at Nuna Air hver morgen sendte
en maskinfuld passagerer til Kangerlussuaq. De
samme passagerer forsvandt naturligvis fra Grøn-
landsflys passagerliste, og udviklingen gik hurtigt
videre. Ethvert flyselskab kunne mageligt sælge bil-
letter til langt under Grønlandsflys pris og alligevel
tjene gode penge på det.
Det skyldtes naturligvis, at netop denne mte er
særlig fordelagtig. Der er altid passagerer, og man
kan let tilpasse sit materiel og mandskab til opga-
ven. Men Grønlandsfly har jo mange andre opgaver
- blandt andet beflyvningen af yderdistrikteme - og
ingen af dem er særligt lukrative. Tvært imod så ta-
ber selskabet penge på mange mter, og de penge må
naturligvis tjenes et andet sted. »Men hvad der tabes
på gyngerne, må vindes på karuselleme«, og derfor
har det altid været de ruter med mange passagerer,
der betaler til dem med få.
MEN NU BEGYNDTE Nuna Air altså at »skumme
fløden« af den eneste virkelige guldgmbe på Grøn-
landsflys rutenet - Kangerlussuaq-Nuuk - og Grøn-
landsfly’s økonomi blev truet i sin gmndvold. Der-
for bad den daværende direktør Jan K. Rasmussen
hjemmestyret om lov til at bryde solidaritetsprincip-
pet ved at sænke priserne til et konkurrencedygtigt
leje. Til gengæld skulle de så have et løft på de min-
dre befærdede mter, og resultat blev, at Grønlands-
fly satte prisen ned på de fastvingede flyvninger,
mens helikoptertrafikken i det store og hele blev
dyrere.
Men tiderne skifter, og der opstår nye behov.
Grønlandsfly mster sig nu til konkurrencen med
KNI’s kystskibstrafik og sætter sine billetpriser på
netop kysttrafikken ned på et konkurrencedygtigt
niveau, mens billetpriserne på ruterne til atlantluft-
havnene får et kraftigt nøk opad.
Grønlandsflys plan er nu at udkonkurrere KNI’s
kystskibe, så der bliver et en-strenget passagertra-
fiksystem tilbage. Den nuværende direktør i Grøn-
landsfly, Ole Bjerregaard, siger rent ud i en presse-
meddelelse i anledning af prisreguleringerne, at en
øget vækst i fly-systemet vil give store besparelser
for samfundet.
OG HVAD ER DET så egentlig, der sker? En natur-
lig følge: Grønlandsfly vil udkonkurrere KNI’s pas-
sagertrafik.
Det er igen en konsekvens af, at Landstinget ikke
tog stilling til trafikstrukturen på efterårssamlingen.
Egentlig sagde tinget, at alt skulle være som hidtil.
Landstinget vil oven i købet betale, hvad skibs-
passagertrafikken koster (underskuddet), og i for-
bindelse med den store låntagning til KNI, indgik
landsstyret yderligere aftaler om nogle meget af-
gørende servicekontrakter, der sikrer, at hjemmesty-
ret dækker skibenes underskud fremover.
På den ene side har vi altså et kraftigt landskas-
sesubsidieret skibssystem og på den anden side et
mere selvbærende luftfartsselskab, der i overens-
stemmelse med de almindelige markedsmekanis-
mer kaster sig ud i konkurrencen. Et skibssystem,
der med landskassens hjælp opretholder kunstigt la-
ve priser, og et flysystem, der på bekostning af de
rejsende tager kampen op mod de kunstige priser.
Det er i en grønlandsk målestok giganternes kamp
for at overleve. Men det bliver en sej og lang kamp,
for begge parter har krammet på sponsorerne. KNI
ved, at hjemmestyret har forpligtet til at betale kyst-
skibsunderskuddet - uanset hvad det måtte blive! -
og Grønlandsfly har et fast greb om de rejsende, der
skal til og fra atlantlufthavnene.
MEN NATURLIGVIS er der en grænse, som sættes
af borgeme/vælgerne og meddeles i debatten.
Landskassens mer-betaling til KNI Pilersuisoq, som
uundgåeligt bliver en følge af Grønlandsfly’s mål-
rettede konkurrencefremstød, kan ikke mere ekspe-
deres »efter lukketid«. Nu kommer det til at foregå
via tillægsbevillingslovene, hvis behandling i
Landstinget ligger fuldt blottet for offentligheden.
På samme måde håber vi, at de rejsende på atlant-
ruterne siger stop, når de føler sig misbrugt. Nogle
vil mene, at de nye priser allerede er helt urimelige.
Nu er der ikke mere tale om et solidaritetsprincip,
der skal sikre, at billetterne ikke bliver dyrere i yder-
distrikteme end i det centrale Grønland. Rejserne
bliver på visse mter så billige, at Grønlandsfly kan
optræde med dem som forlystelse i Tivoli til som-
mer.
Men prissætteisen har jo heller ikke noget med
ydelsen at gøre. Hensigten er helt åbenlyst at få fat i
så mange skibspassagerer som muligt for at doku-
mentere, at de to-strengede trafiksystem er en alt for
omkostningskrævende struktur, som bør afløses af
noget andet og bedre.
LANDSTINGSMEDLEM Mikael Petersen, der er
formand for KNI Pilersuisoq, siger et andet sted i
avisen, at det ærgrer ham ustandseligt at høre, at
landskassen betaler 3-4 gange billetprisen. Og det
kan vi godt forstå, for hans tal siger, at hjemmesty-
ret kun betaler det samme som den rejsende.
Regnestykket er bare ikke så enkelt, og med det
sidste tiltag - Grønlandsflys konkurrencepriser på
kysttrafikken - begynder skibspassagertransporten i
Grønland først for alvor at koste penge for samfun-
det, og Mikael Petersens regnestykke holder endnu
mindre.
Styrkeprøven mellem de to trafiksystemer fore-
kommer helt urealistisk, fordi dens omkostninger
betales af det offentlige og af en kundekreds, der ik-
ke har alternative rejsemuligheder. Derfor bør den
afsluttes i en fart. Landsstyret må tage hul på debat-
ten om det fremtidige trafikmønster og hurtigt træf-
fe en økonomisk forsvarlig afgørelse.
Grønlandsfly har kastet terningerne, og politiker-
ne bør tage spillet op med det samme.