Atuagagdliutit - 28.03.1996, Blaðsíða 13

Nr. 25 • 1996
13
GRØNLANDSPOSTEN
Sinersortut angalaneimik
affaannaa akilertarpaat
Landskarsilli billettip akiata pingasoriaataa/sisamariaataa akilerneq ajorpaa,
Pilersuisup siulittaasua Mikael Petersen oqarpoq
NUUK(JB) - Ukiut kingulli-
up ingerlanerani KNI pillugu
oqallinnermi oqaatigineqar-
tarpoq landskarsi sinersortaa-
tinut ilaasut billetiinut anner-
toorsuarmik tapiisartoq, taa-
maammallu angalariaaseq a-
. kikitsoq ilaasut ilimagisaattut
akikitsiginngitsoq.
Oqartoqartarpoq landskarsi
ilaasut akiliutaasa pingasoria-
ataanik/sisamariaataanik aki-
liisartoq, taamatullu oqarto-
qartameranut akerliliisoqan-
ngilaq. Ilami allaat politikerit
arlallit taamaanneraasoqartar-
nera ilumoomerartarpaat.
KNI ukiup ataatsip missaa-
ni ajomartorsiungaatsiareer-
poq, aammalu ingerlatseqati-
giiffiup aningaasaqamera an-
nertuallaamik oqaluuserissal-
lugu soqutigivallaarnagu.
Saqqumilaarpallaanngereer-
lutik aatsaat massakkut Mika-
el Petersen isumaqalerpoq u-
miarsuamut billetinut tapiin-
gaatsiartarneraasut ingasaas-
silersut.
Taamaammat Mikael Pe-
tersen tusagassiutinut naluna-
aruteqarluni landskarsi siner-
sortaatinut billetinut tapiissu-
teqangaatsiartariaqartartoq
ilumoornerarlugu oqarpoq,
kisiannili tapiissutaasartut
taama amerlatiginngitsut. Si-
nersortaatinut ilaasut billeti-
mik akiisa affaannik akiliun-
neqartarput.
Isertitat
aningaasartuutillu
Mikael Petersen allappoq tu-
sagassiutit paatsoortaraat
landskarsi qanoq annertuti-
gisumik tapiissuteqartarner-
soq. Kingullermik AG pi-
ngaarnerutitamini allappoq
ilaasut ataasiakkaat landskar-
simit sisamariaammik tapiif-
figineqartarsimasut.
- 1995-imi sinersortaatini
ilaasut 61.844-iusimapput,
Mikael Petersen allappoq.
Billetitigut isertitat 31 millio-
ner kroniupput, ilaasortaatillu
ingerlanneqarnerannut ani-
ngaasartuutit katillugit 61
millioner kroniullutik.
Mikael Petersen inemilii-
voq ilaasoq ataaseq agguaqa-
tigiisillugu 500 kronimik aki-
liigaangat landskarsi taamatu-
pajaaq tapiissuteqartartoq.
Allatut oqaatigalugu lands-
karsimit tapiissutit billetit a-
kiisa agguaqatigiisinnerini af-
faannaasarput.
Paasiuminalaarpoq
Allat nassuiaatiginiagaat Mi-
kael Petersen-ip ajorusuuti-
gimmagit paasinarpoq. Naa-
tsorsueriaaserli Pilersuisup
siulittaasuata paasiuminamer-
aaneratut paasiuminartigin-
ngilaq.
Siullermik ilaasortaatit na-
likilliliiffigineqamissamut a-
serfallatsaalineqarnissamullu
pisariaqartitaasa naatsorsor-
neqartarneri ilisimasaqarfi-
ginngilagut. Mikael Petersen-
ip ingertatsinermut aningaa-
sartuutitut taasaanut ilaatin-
neqarsimanissaat qularinngil-
arput, qanorli amerlatigippat?
Naammappat?
Taakkulu ilumooraluarpata
naapertuullutillu billetinit i-
sertitat aamma ingerlatsiner-
mut aningaasartuutit uniffi-
giinnameqassanngillat. Umi-
arsuimmi pinngitsooratik tim-
misartuussisarnermut attuu-
massuteqarput, sinersortaatil-
lu pisortanit tapiiffigineqar-
tamermikkut silaanakkut a-
ngallannerup atorluarneqar-
nerunissaa pinngitsOortittar-
paat, taamaammallu Grøn-
landsfly-p pisinnaasaanik an-
nikinnerulersitsisuullutik, ta-
matumalu nassatarisaanik a-
ngallannermut aningaasartuu-
tit ataatsimoortut amerlaneru-
lersarput umiarsuakkullu
angalasup sinersortaatinut a-
kiliutai ikinnerulerlutik.
Utaqqisut
Mikael Petersen tusagassiuti-
nut nalunaarunni naggaserlu-
gu allappoq innuttaasut siner-
sortaatit atorlugit angalaneq
pisariaqartikkaat malunnar-
toq. - Ullumikkut takusinnaa-
lereerparput aasamut julimi
avannamut kujammullumi
angallavissat ilaat utaqqiso-
qalereersut, taama allappoq.
AG-lli takusinnaasaa malil-
lugu billetit akikinneri tama-
tumunnga peqqutaasorujus-
suupput. Taamaattoqameralu
sinersortaatinik atorfissaqar-
titsinermut ersiutaasinnaan-
ngilluinnarpoq. Timmisartoq
taama akikitsigisimagaluarpat
KNI utaqqisunut allattuiffe-
qarsimassagaluarnerluni?
Aap, tamanna nalulluinnar-
parput, kisiannili oqallinner-
mi peqataasut umiarsuarnut
billetit akikinneri imaluunniit
angallatigissallugit pilerigine-
qarnerit tunngavigissappas-
suk kukkussaaq. Oqallinner-
mi pineqartorpiaat tassaapput
billetit akikitsut tapiissutillu
billetit akikinnissaannut peri-
arfissiisut.
Skibspassagereme betaler
kun halvdelen af billetten
Landskassen betaler dog ikke 3-4 gange prisen, siger Pilersuisoq-formanden,
Mikael Petersen
NUUK(JB) - Gennem et års
tid har der i KNI-debatten
været påstande om, at lands-
kassen betaler et væsentligt
tilskud til kystpassagerskibs-
billetteme, og at den billlige
transportform altså ikke er
helt så billig, som passagerer-
ne regner med.
Det har været hævdet, at
landskassen betaler 3-4 gange
så meget som passagererne
selv, og disse påstandene har
ikke været modsagt. Tvært
imod har flere politikere væ-
ret med til at cementere dem.
KNI har et års tid været
noget nede på knæene og har
ikke været interesseret i at gå
ind i en alt for detailleret de-
bat om selskabernes økono-
miske forhold. Derfor har de
holdt lav profil, og først nu
synes Mikael Petersen, at det
er blevet for meget med de
evindelige påstande om gi-
ganttilskud til skibsbilletterne
Derfor siger Mikael Peter-
sen i en pressemeddelelse, at
det ganske vist er rigtigt nok,
at landskassen må punge ud
med store tilskud til skibsbil-
letterne, men altså ikke så sto-
re. Skibspassagereme får kun
betalt halvdelen af billetterne.
Indtægter og udgifter
Mikael Petersen skriver, at
pressen fortsat misforstår op-
lysningerne om landskassens
tilskud til billetpriserne. Sidst
var det AG, der i sin leder for
nylig skrev, at landskassen
betaler fire gange så meget
som den rejsende.
- I 1995 var passagertallet
på kystskibene 61.844, skri-
ver Mikael Petersen. - Billet-
indtægten var 31 millioner
kroner* og driftsudgiften på
kystpassagerskibene 61 milli-
oner.
Det betyder, konkluderer
Mikael Petersen, at passager-
erne betaler gennemsnitligt
500 kroner og landskassen
næsten det samme pr. billet.
Sagt på en anden måde bety-
der det, at landskassetilskud-
det kun er halvdelen af den
gennemsnitlige billetpris.
Lidt enkelt
Man kan godt forstå Mikael
Petersens ærgrelse støde på
andre fortolkninger. Men reg-
nestykket er nu ikke helt så
enkelt, som Pilersuisoq-for-
manden gør det til.
For det første kender vi ik-
ke noget til beregningerne af
behovet for afskrivning og
vedligeholdelse af passager-
skibsflåden. Der er ingen
tvivl om, at der er medtaget
sådanne omkostninger i Mi-
kael Petersens driftsomkost-
ninger, men hvor meget? Og
er det nok?
Og selvom det så skulle
være helt rigtigt og optimalt
alt sammen, så kan man slet
ikke se isoleret på billetind-
tægter og driftsudgifter. Sej-
ladsen er nemlig uløseligt for-
bundet med flyvningen, og
når kystskibene med deres til-
skud fra det offentlige sikrer
en kapacitet, der hindrer opti-
mal udnyttelse af et luftbåret
trafiksystem og derfor uund-
gåeligt skaber stagnation i
Grønlandsfly, så bliver de
samlede trafikomkostninger
større, og den sejlendes priva-
te bidrag til kystskibene min-
dre.
Ventelister
Mikael Petersen slutter sin
pressemeddelse med et syns-
punkt om, at befolkningen
helt klart har brug for kyst-
passagerskibe. - På nuværen-
de tidspunkt er samtlige nord-
og sydgående forbindelser re-
serverede i juli måned, og der
er oprettet ventelistereservati-
oner på adskillige stræk-
ninger, skriver han.
For AG at se kan dette me-
get vel være et resultat af de
små billetpriser. Det behøver
ingenlunde at være udtryk for
et massivt behov for skibspas-
sagertrafik. Hvis flyvning var
ligeså billig, hvor var KNI så
henne med deres ventelister?
Ja, det ved vi jo strengt ta-
get ikke, men det er forkert,
når denne debats deltagere ar-
gumenterer for passagerski-
bene med lave billetpriser el-
ler med stor søgning og popu-
laritet. Det er jo netop disse
priser, debatten handler om,
og de tilskud, der gør dem
mulige.
Inatsisartunut ilaasortaq aamma KNI Pilersuisup
siulittaasua, Mikael Petersen.
Landstingsmedlem og formand for KNI Pilersuisoq,
Mikael Petersen (Ass./foto: Knud Josef sen).
Nunanut
avannarlemut
kiUemut tikeraameq
Nunani avannarlemi Re-
gionalministerit suleqati-
giinneranni Nunatta sin-
niisuatut Inuussutissarsi-
ornermut, Angallanner-
mut, Pilersuinermullu
Naalakkersuisoq Peter
Grønvold Samuelsen Is-
landimut Norgemut Sava-
limmiunullu 25. martsi-
miit 1. april tungaanut ti-
keraassaaq.
Naalakkersuisunut ilaa-
sortap Peter Grønvold Sa-
muelsen-ip ministerinik
suleqatiminik ataatsimee-
qateqartamissamini pin-
gaamerutillugit makku o-
qaluuserilersaarpai: Nu-
nani avannarlemi Ani-
ngaasaateqarfiup siunis-
saa, Nordisk Atlantsam-
arbejde-mi nutaamik aaq-
qissuussinerup kingorna
Nunatta peqataanera, kii-
salu nunani pineqartuni i-
nuussutissarsiutitigut ine-
riartortitssinermi suleqati-
giiffiusinnaasut.
Rundrejse i Norden
Som Grønlands repræ-
sentant i Nordisk Regio-
nalministersamarbejde ta-
ger Landsstyremedlem
for Erhverv, Trafik og
Forsyning, Peter Grøn-
vold Samuelsen på en
rundrejse til Island, Norge
og Færøerne i perioden
25. marts til 1. april.
På de mange møder
V_________________________
med sine nordiske kolle-
ger vil Peter Grønvold
Samuelsen primært be-
skæftige sig med Vest-
nordenfondens fremtid,
Grønalnds rolle i den nye
struktur omkring Nordisk
Atlantsamarbejde og
samarbejdsmulgihedeme
på erhvervsudviklings-
området.
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter Tobi-
as Amassa Vittus Aksel Guldager, cpr.nr. 260219-
1713, i Ilimanaq, Qasigiannguit, boende Alderdoms-
hjemmet, 3961 Uummannaq, der afgik ved døden den
7. juni 1995 indkaldes herved til med 6 måneders var-
sel at anmelde og bevisliggøre sit krav overfor Uum-
mannaq kredsret, box 140, 3961 Uummannaq, der har
taget boet under offentlig skiftebehandling.
Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger.
Proklamaet er præklusivt for kreditorer.
UUMMANNAQ KREDSRET
den 21. marts 1996.