Atuagagdliutit - 28.03.1996, Blaðsíða 3

Nr. 25 • 1996
3
GRØNLANDSPOSTEN
Allaffissortut suliaat itigartitaasut
Eqalunni Paarlerni naatsiiviliornissamut pilersaarutit Nuup
kommunalbestyrelsiata itigartippai
Eqalunni Paarlerni kuup eqalunniarfiulluartartup eqqaani
aasarsiortarfeeqqamik pilersitsisoqarsimavoq. Inuinnaat
illuaraataasa lejrskole, aammattaaq inuusuttunit
utoqqamillu atorneqarsinnaasoq sanilerilertussanngorpaat.
Der er skudt et helt lille sommerhuskvarter op omkring
elven i Præstefjorden, som er kendt for sit gode ørredfiskeri.
Nu får de private sommerhuse som nabo en lejrskole, som
også unge og ældre kan benytte. (Ass./Foto: AGs arkiv).
NUUK(KK) - Nunalerineq
naatitsisamerlu isumassarsia-
alluaraluartut Nuup Kommu-
niani kangerluit ikertoqimma-
ta Eqalunnut Paarlernut alia-
naaqisumut inissiinani alla-
mut inissiisoqarsinnaavoq.
Nuummi kommunalbesty-
relsimi ilaasortat tamarmik
isumaqatigiillutik taama o-
qarput, taamaalillunilu inuus-
sutissarsiutinik ineriartortit-
seqatigiiffiup SULISA A/S-ip
sumiiffik tamanna inuussutis-
sarsiornermut atorniarlugu
siunnersuutaa itigartillugu.
Ataasinngormat martsip
25-iani SULISA-p Eqalunni
Paarlerni barakkini atorne-
qanngitsuni inuussutissarsior-
NUUK(KK) - Landbrug og
gartneri er en god idé, men
der må i de dybe fjorde i
Nuup Kommunia være andre
placeringsmuligheder end
netop det smukke og rekreati-
ve område i Præstefjorden.
Det siger en helt enig kom-
munalbestyrelse i Nuuk, som
dermed afviser et forslag fra
det grønlandske erhvervsud-
viklingsselskab SULISA A/S
om at udnytte området til
erhvervsformål.
På kommunalbestyrelsens
bord mandag den 25. marts lå
en diger rapport fra SULISA
om de erhvervsmæssige mu-
ligheder, som de to tomme
mandskabsbarakker kombi-
neret med de varme kilder i
Præstefjorden rummer.
Rapporten er bestilt af Jens
Berthelsen, som vil anlægge
et gartneri i området, og af
Nuup Komunias forvaltning
for arbejdsmarked og erhverv.
Det rene vand
Erhvervsudviklingsselskabet
belyser i rapporten flere mu-
ligheder, som alle er bygget
op omkring forekomsten af
varme kilder i Præstefjorden.
Etableringen af et tapperi til
kildevand er helt urealistisk.
For det første vil et tapperi
koste fem millioner kroner,
og for det andet vil grøn-
landsk mineralvand på grund
af det høje grønlandske om-
kostningsniveau på fragt og
emballage aldrig kunne kon-
kurrere på det lukrative euro-
pæiske marked.
Etableringen af et væksthus
til dyrkning af blandt andet
agurker og tomater er heller
ikke rentabelt. Dels er om-
kostningerne ved opvarming
for store og dels er markedet i
Nuuk alligevel for lille.
Frilandsgartneri
Etableringen af et frilands-
gartneri kombineret med en
mindre indendørsproduktion
bliver af erhvervsudviklings-
selskabet bedømt som det
mest realistiske bud på en er-
hvervsaktivitet i Præstefjor-
den.
Ideen er at lade vandet fra
nermut periarfissat pillugit
nalunaarusiai saqqummiun-
neqarput.
Nalunaarusiat Jens Berthel-
sen-ip inniminnigarai, taas-
sumalu Nuup Kommuniata
suliffissaqartitsinermut inuus-
sutissarsiornermullu immik-
koortortaa suleqatigalugu
naatsiiviliornissaq angunia-
garaa.
Imeq mingoqanngitsoq
Ineriartortitseqatigiiffiup na-
lunaarusiomermini Eqalunni
Paarlerni puilasut kissartut
aallaavigalugit periarfissar-
passuit saqqummiussuuppai.
Puilasup emganik maqitsi-
viliornissap piviusunngortin-
de varme kilder blive ført
gennem et rørsystem, så jor-
den bliver opvarmet. Det
skulle give mulighed for
dyrkning af kartofler, gule-
rødder og maj roer.
Erhvervsudviklingsselska-
bet SULISA har i sin rapport
analyseret de økonomiske
aspekter ved et frilandsgart-
neri og konklusionen er et
rentabelt brug.
Kommunalbestyrelsen fe-
jede imidlertid erhvervsud-
viklingsselskabets argumen-
ter af bordet. Hans Pavia Ege-
de fra Akulliit Partiiat fandt
NUUK(KK) - Allerede Hans
Egede kendte den frodige dal
omkring elven i Præstefjor-
den, og mange har siden be-
søgt området, hvor der i dag
er skudt et helt lille sommer-
huskvarter op.
Nu har kommunalbestyrel-
sen i Nuuk besluttet, at stedet
skal udbygges som et rekrea-
tivt område for bøm, unge og
ældre i Nuup Kommunia.
Muligheden for at skabe et
rekreativt område er også til
stede: I forbindelse med etab-
leringen af transmissionslinj-
en fra vandkraftværket i Buk-
sefjorden til Nuuk blev der i
Præstefjorden i begyndelsen
af 1990’eme opført to store
mandskabsbarakker.
Da arbejdet med transmis-
sionslinien var færdig, fik
Nuup Kommunia den 29.
september 1993 overdraget
bygninger, som siden har
stået tomme.
Det er synd og skam i så
dejligt et område, og derfor
skal barakkerne i fremtiden
huse lejrskole, ungdomsskole
og ældreudflugtsmål.
neqamissaa ilimananngilluin-
narpoq. Siullermik maqitsi-
viliortoqassappat taanna 5
millioner kroninik akeqartus-
saavoq, aappassaanillu ka-
laallit ernga assartomermut
poortuutissanullu aningaa-
sartuutit amerlavallaamissaat
pissutigalugu europamiunut
unammillersinnaanngilaq.
Aammalu agurkinik toma-
tinillu naatsiivissamik illorsu-
aliomissaq imminut akilersin-
naanngilaq. Ilaatigut kiassar-
nermut aningaasartuutit a-
merlavallaassapput, ilaatigul-
lu Nuummi tuniniaasinnaa-
neq annertuallaamaviarani.
SULISAs rapport for et skri-
vebordsarbejde, og de øvrige
partier ønskede ikke elven i
Præstefjorden med sit gode
ørredfiskeri forurenet af et
NUUK(KK) - Hans Egede-p
Eqaluit Paarliit kuuata eqqaa-
ni qooroq qorsooqqissoq ilisi-
malermaguli inuppassuit tas-
sunnartarsimapput, massak-
Mange muligheder
Mange har set mulighederne i
de 460 kvadratmeter store
bygninger, der er formet som
to lejrbygninger, forbundet
med en mellembygning.
Kommunalbestyrelsen har
også selv vaklet mellem flere
forslag.
Kommunalbestyrelsen be-
handlede Præsteijorden første
gang i juni 1994. På baggrund
af indsigelser fra ejere og bru-
gere af hytterne i Præstefjor-
den blev det besluttet at flytte
bygningerne, og en flytning
ville koste to millioner kro-
ner.
Ved behandlingen af bud-
gettet for 1995 blev disse pen-
ge imidlertid sparet bort, og i
stedet blev der bevilget
300.000 kroner til en nedriv-
ning eller vedligeholdelse af
bygningerne.
Kommunalbestyrelsen af-
viste i september 1995 at flyt-
te bygningerne til sommerski-
centeret i Kobbefjorden.
Lejrskole
Kommunalbestyrelsen nåede
på sit møde mandag den 25.
marts endelig frem til fuld
Silaannarmi
naatitsisarneq
Eqalunni Paarlerni silaan-
narmi naatsiivimmik saniati-
gut ikinnerusunik illup iluani
naatitsisarfimmik pilersitsi-
nissaq inuussutissarsiomermi
periarfissatut pitsaanerpaatut
ineriartortitseqatigiiffimmit
nalilemeqarpoq.
Isumassarsisut siunnersuu-
tigaat puilasunit kissartunit
imeq ruujorikkoortillugu nu-
na kissanneqarsinnaasoq.
Taamaalilluni naatsiianik gu-
lerøddinik majroanillu naat-
sitsisoqarsinnaalissammat.
Inuussutissarsiutinik ineri-
artortitseqatigiiffiup SULI-
SA-p nalunaarusiamini si-
gartneri.
- Landbrug og gartneri er
absolut en realistisk mulighed
i Nuup Kommunia, for ek-
sempel i Qooqqut eller Kapi-
kullu tassani illuaraqaalulluni
aasarsiortarfeqarpoq.
Massakkullu Nuummi
kommunalbestyrelsi aalaja-
ngersimalerpoq tamanna
enighed: Mandskabsbarak-
kerne i Præstefjorden skal
bruges til rekreative formål
for byens børn, unge og
ældre.
Først og fremmest skal
bygningerne bruges som lejr-
skole for de to nye skoler på
Nuussuaq og Kangillinnguit,
men også som en del af den
kommende ungdomsskole,
som Nuup Kommunia starter
til august.
Ungdomsskolens formål er
at motivere folkeskolens æld-
ste elever i den almene linie,
som godt kan virke skoletræt-
te og uengagerede i deres nu-
værende skolegang, og derfor
vil have godt at et ophold i
den smukke natur.
Kommunalbestyrelsen ser
også gerne, at stedet kan bru-
ges som udflugtsmål for
byens ældre, der kan bruge
det frodige område til samvær
med bærplukning og ørredfi-
skeri.
Nuup Kommunia vil nu ar-
bejde videre med planerne
om at skabe et rekreativt om-
råde omkring de to mand-
skabsbarakker i Præstefjor-
den.
laannarmi naatsiiviup piler-
sinneqameratigut aningaasa-
tigut sunniutissat misissoq-
qissaarsimavai imminullu a-
kilersinnaasutut inerniliisi-
mallutik.
Kisiannili kommunalbesty-
relsip ineriartortitseqatigiiffi-
up tunngavilersuutai isuma-
qataaffiginngilai. Hans Pavia
Egede, Akulliit Partiiat, isu-
maqarpoq SULISA-p nalu-
naarusiortui allaffissortuin-
naasimasut, partiillu sinnerisa
Nuup kommuniani meeqqat,
inuusuttut utoqqaallu qasu-
ersaartarfissaattut suliarine-
qassasoq.
Aammami allilemissaanut
periarfissaqarpoq: 1990-ikkut
aallartinneranni Utoqqarmiut
Kangerluarsunnguanni er-
ngup nukinganik innaallagis-
siornermut atatillugu Nuup
tungaanut innaallagissap aq-
qutaanik ikkussuinermi suli-
sunut barakkit angisuut mar-
luk Eqalunni Paarlerni sana-
neqarput.
Innaallagissap aqqutaa
naammassimmat 29. septem-
ber 1993-imi illut taakku
Nuup Kommuneanut tunni-
unneqarput, atomeqaqqissi-
manatilli.
Qooroq alianaakkaluaqisoq
illut atorneqanngillat, taa-
maammallu siunissami lejr-
skoletut, ungdomsskoletut u-
toqqaallu aallaarsimaarfis-
saattut atomeqartalissapput.
Periarfissarpassuit
Illut 460 kvadratmeteritut an-
nertussusillit atornissaannut
periarfissat amerlasoorsuup-
put, marluinngorlutik sanaa-
jugamik qeqqatigut torsuu-
saasamik atassusigaallutik.
kommunalbestyrelsillu aa-
lajangiiniarnermini siunner-
suutit amerlasuut uteqattaarfi-
geqqaarpai.
Siunnersuut taanna kom-
munalbestyrelsip 1994-imi
junimi siullermeerlugu sulia-
raa. Eqalunni Paarlerni illunik
piginnittut atuisullu akerlisiis-
suteqamerat tunngavigalugu
illut nuunneqamissaat aala-
jangemeqarpoq, nuussinissar-
lu 2 millioner kroninik nali-
lemeqarluni.
1995-imulli missingersuu-
tit suliarineqarmata aningaa-
Eqaluit Paarliit kuuat eqalo-
qarluartoq naatitsisarfimmit
mingutsinneqarnissaa kissaa-
tiginngilaat.
- Nunalerineq naatitsisar-
nerlu Nuup Kommuniani pe-
riarfissaqarluarpoq, soorlu
Qooqquni Kapisilinnilu, kisi-
annili Eqaluit Paarliit taa-
maattumik pilersitsiffiussan-
ngillat, kommunalbestyrelsi-
mi ilaasortat isumaqatigiillu-
tik oqarput.
sat atugassaagaluit sipaarne-
qarput, tamatumunngalu taar-
siullugu 300.000 kronit isate-
rinissamut aserfallatsaaliinis-
samulluunniit aningaasaliis-
sutigineqarlutik.
1995-imi septemberimi il-
lut Kangerluarsunnguamut
aasaanerani sisorariartarfis-
satut atorneqartussanngorlu-
tik nuunneqamissaat kommu-
nalbestyrelsip itigartitsissuti-
gaa.
Lejrskole
Ataasinngornermi martsip
25-iani kommunalbestyrelsi
ataatsimiimmat kiisami isu-
maqatigiittoqarpoq: Eqalunni
Paarlerni illut meeqqanut, i-
nuusuttunut utoqqamullu a-
tomeqassapput.
Pingaamerutillugu Nuussu-
armi Kangillinnguanilu atuar-
fiit marluk lejrskolertarfiattut
atomeqassapput, aammattaar-
li ungdomsskolemut, augusti-
mi aallartittussamut ilaliunne-
qassallutik.
Ungdomsskoleliornissami
siunertaavoq meeqqat atuarfi-
ani atuartut angajulliit atuar-
nerminnik qatsussisimasut a-
tuamerminnullu malinnaan-
ngitsut kajumissaaserlugit
pinngortitamiitinneqartamis-
saat.
Aammattaaq kommunalbe-
styrelsi isumaqarpoq utoqqaat
aallaarsimaartarfiattut atome-
qarsinnaasoq, nunalu qor-
sooqqeqisoq nuniannermut
eqalunniamermullu atorlugu
ataatsimoorfigisinnaagaat.
Nuup Kommuneata Eqa-
lunni Paarlerni barakkit mar-
luk qasuersaartarfittut iluar-
sartuunneqamissaannut piler-
saarutit suliaralugit ingerla-
teqqittussanngorpai.
Skrivebordsprojekt blev fejet af bordet
Kommunalbestyrelsen i Nuuk afviser planen om gartneri i Præstefjorden
Præstefjorden skal udbygges
som rekreativt område
De to skoler på Nuussuaq får nu deres egen lejrskole
Eqaluit Paarliit qasuersaartarfiussapput
Nuussuarmi atuarfiit marluk namminerisaminnik lejrskoletaarsinnaalerput