Atuagagdliutit - 28.03.1996, Blaðsíða 11

Nr. 25 • 1996
11
g^gp'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Talende vejrstationer
kan tale begge sprog
Ring og tal med en computer om vejret her og nu
NUUK
Februar 1996
Månedens:
Umparaturtorhold
◄ 10.5
4-6-0
<•14.8
4 Max.
4 Middel
< Min.
mm nedbartsum
■ Milt
O Normal*
% fordeling ef vlndhaet.
3L
□ 0-5 mit
II 5-10 m/s
■ 10 -15 m/s
■ 15-25 m/s
I >25 m/s
graddøgn**: 724
Månedens:
temperaturforhold
47-1
4-7-4
<•16.3
4 Max.
4 Middel
< Min.
mm nedbareeum
■ Målt
□ Normal*
% fordeling ef vindhast.
IL
□ 0-5 m/s
flj 5 -10 m/s
| 10 • 15 m/s
■ 15-25 m/s
■ > 25 m/s
graddøgn**: 765
Nuuk aamma Maniitsoq nalinginnaangajattumik februar isseqarsimappul.
For Nuuk’s og Maniitsoqs vedkommende var det en nogenlunde norpial februar måned.
NUUK(JB) - Nu kan du ringe
til en selvtalende vejrstation
og høre, hvordan vejret er i
øjeblikket. Du ringer bare til 2
8845, hvorefter en computer i
almindeligt talesprog lodser
dig igennem et antal intast-
ninger på din egen telefon, og
så vælter det ind med præcis
de vejroplysninger, du er inte-
resseret i - dugfriske informa-
tioner gennem din egen tele-
fon.
Nyheden står at læse i Kli-
ma-Info, der udgives af Asi-
aq, Grønlands Forundersøgel-
ser, og det må siges at være en
imponerende nyskabelse.
NUUK(JB) - Silasiorfik nam-
mineq akisartoq sianerfigine-
qarsinnaanngorpoq maannak-
korpiarlu silap qanoq innera
paasiniarlugu. 2 8845-mut si-
aneraanni qarasaasiap oqalul-
luni ilitsersussavaatit paasi-
niakkatit oqarasuaatinni toor-
taannarlugit qanoq pissarsi-
sinnaaneritit, taamaaliguit
paasissutissat soqutiginarti-
tatit oqarasuaatikkut tusarliu-
tissavai.
Nutaarsiassaq Klima-Info-
mi Misissueqqaarfiit, Asiaq,
saqqummersittagaa, nutaarsi-
assaq nuannerluinnartoq.
Asiaq silasiorfinnik illoqar-
finni ukunani ikkussuisimap-
put: Nanortalik, Narsaq, Paa-
miut, Nuuk, Kapisillit, Manii-
tsoq, Sisimiut, Aasiaat, Qasi-
giannguit, Ilulissat, Qeqertar-
suaq, Uummannaq aamma
Qaanaaq. Tamaangaannarli
killittoqanngilaq. Silasiorfiit
amerlanerit Kitaani ikkus-
suunneqassapput, sulili Tunu-
miunngitsoq.
Paasissutissat tamatigoortut
amerlasuut nalunaarsomeqar-
tarput, ilaatigut nunatsinni er-
ngup, seqemgup anorrillu nu-
kinganik nukissiornissamut
pilersaarusiomermi kiisalu i-
mermik kiassamermillu piler-
suinermi.
Misiligut
Silasiorfik AG-p misilerar-
paa, pitsaalluinnarporlu. Oqa-
rasuaatikkut sianemerit allat
akeqqatigiinnarpai.
Sianeraanni oqaatsit arlaat
atussanerlugit apeqqutigine-
qaqqaartarpoq, taava sumiin-
neq naapertorlugu, soorlu Ku-
jataani, Qeqqani allallu, tuu-
ginnartarlugu. Illoqarfik toq-
qameqartarpoq, soorlu Nuuk
toqqaraanni paasissutissat
Asiaq har opstillet vejrstati-
oner i Nanortalik, Narsaq,
Paamiut, Nuuk, Kapisillit,
Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat,
Qasigiannguit, Ilulissat, Qe-
qertarsuaq, Uummannaq og
Qaanaaq. Men her slutter det
ikke. Der er planlagt opstil-
ling af yderligere vejrstatio-
ner på Vestkysten, men endnu
ikke på Østkysten.
Stationerne registrerer en
bred vifte af oplysninger, som
blandt andet bruges til plan-
lægning af vand-, sol- og vin-
denergi i Grønland og vand-
og varmeforsyningen.
sorliit pissarsiariumanerlugit
toqqarneqassapput. Ilaasa a-
norrip sakkortussusia ima-
luunniit silasiutip sumiinnera
taamaallaat soqutigisarpaat,
ilaasa silap qanoq inneranik
paasissutissat tamaasa kissaa-
tigisarlugit.
Paasissutissat sukumeerut-
tormata tupinnaqutigaa, ni-
paalu pitsaalluinnarluni.
Nutaajunngilaq
Silasiorfiit oqaluttartut nunat-
sinni nutaaviunngillat. Ukiut
marlussuit kingulliit Asiap
silasiorfiini tuluttut paasissu-
tissiisoqartarpoq, periuserlu
tamanna annertusameqarluni-
lu piorsameqarpoq, paasissu-
tissat qallunaatut kalaallisullu
pissarsiarineqarsinnaanngor-
lugit.
Suli tuluttut paasissutissii-
soqartarpoq, taamaassappat
silasiorfiup paasissutissanik
katersuisarfianut toqqaannar-
tumik sianertoqassaaq. Nor-
mui telefonbogimiipput.
Ukioq manngumasoq
Klima-Info-mi atuameqarsin-
naavoq februarimi aamma u-
kioq manngumasimasoq. Pi-
samermit manngumaneru-
voq, sumiiffiillu ilaanni -
soorlu Qaanaami - piniamer-
mut sunniutaasimaqaaq, al-
laat qimminut nerukkaatis-
saarullutik.
AG-lli malartaassutigeru-
sunngilaa illoqarfiit tamarmik
manngumasumik ukiorsima-
sut. Februarimi kommunit i-
laanni Klima-Info nalingin-
naasumik ississimanera na-
lunnaaruteqanngilaq. Ataatsi-
mulli isigalugu februar pisar-
nermit grade-nik marlussun-
nik kiannerulaarsimavoq.
Prøvekørsel
AG har prøvekørt den nye
vejrservice, og den virker
upåklageligt. Prisen for op-
kald er normal telefontarif.
Ved opkald bliver man
først bedt om at vælge sprog
og derefter trykke sig ind på
et område, for eksempel Syd-
grønland, Midtgrønland og så
videre. Derefter vælger man
by, og når for eksempel Nuuk
er valgt, kan man vælge mel-
lem arten af informationer.
Nogle er måske kun interes-
seret i vindstyrken eller i ba-
rometerstanden, mens andre
ønsker samtlige vejrobserva-
tioner.
Det virker ganske overvæl-
dende med de detaillerede op-
lysninger, og lydkvaliteten er
helt i top.
Ikke helt nyt
Talende vejrstationer er ikke
noget helt nyt i Grønland. De
sidste par år har det været mu-
ligt at få oplysninger med
engelsk tale fra Aasiaq’s vejr-
stationer, og det er denne tek-
nik, der er blevet udbygget og
udviklet til at afgive informa-
tioner på både dansk og grøn-
landsk.
Det er dog stadig muligt at
få oplysninger på engelsk,
men så skal den nysgerrige
ringe direkte til stationens så-
kaldte »logger«. Numrene
står i telefonbogen.
Mild vinter
Det fremgår af samme num-
mer af Klima-Info, at den
milde vinter også fortsatte i
februar. Den var i alt fald mil-
dere end normalt, og nogle
steder - for eksempel i Qaa-
naaq - har det påvirket fang-
sten så meget, at man er løbet
tør for hundefoder.
Helt kan AG dog ikke læg-
ge hovedet på blokken for på-
standen om, at den varmere
vinter gælder alle byer. 1 fe-
bruar er der nemlig en del
kommuner, for hvem Klima-
Info ikke angiver normal-
temperaturen. Men alt i alt
ligger februars middeltempe-
ratur et par grader over nor-
malen.
Spørgeskema om
IT-udstyr
NUUK - En omfattende
spørgeskemaundersøgel-
se skal sættes i værk for at
få undersøgt, hvad der
findes af såkaldt IT-ud-
styr hos offentlige og pri-
vate institutioner, det be-
sluttede Landsstyrets IT-
arbejdsgruppe på sit sene-
ste møde at få startet. Der
bliver tale om en meget
grundig undersøgelse, der
skal stille sine spørgsmål
til kommunerne, central-
administrationen, kultur-
institutioner og private,
for at man kan komme
hele vejen rundt. Under-
søgelsen, der skal udar-
bejdes af en konsulent i
Danmark, kommer til at
koste i nærheden af de
150.000 kroner, men skal
så til gengæld kortlægge
alle grundlæggende
spørgsmål vedrørende til-
stedeværelsen af informa-
tionsteknologiens hard-
og software i landet. Re-
sultatet af undersøgelsen
skal bearbejdes så hurtigt
som muligt, men materia-
let vil ikke kunne være
færdigt, så det kan anven-
des i den midtvejsrapport,
som er på vej fra IT-grup-
pen til landsstyret. Rap-
porten ventes at komme
landsstyret i hænde i be-
gyndelsen af forårssam-
lingen, der starter 12.
april.
Midtvejsrapporten vil
kunne betragtes som in-
ternt informationsmateri-
ale, som skal ajourføre
landsstyrets medlemmer
om, hvor langt IT-grup-
pen er nået i sit arbejde,
en slags statusrapport,
hvis nogen skulle finde på
at spørge. Der vil først
blive truffet beslutninger
på IT-området tidligst i
efterårssamlingen.
IT-gruppen holder sit
næste møde 16. april, få
dage efter at landstinget
er trådt sammen, og her
kan man forestille sig, at
den såkaldte midtvejsrap-
port vil blive godkendt af
gruppen, inden den tilfly-
der landsstyret.
( ^
Teknikki atorlugu
paasissutissiisameq
NUUK - Pisortat nammi-
nersortullu suliffeqarfiu-
taanni teknikki atorlugu
paasissutissiisamermut a-
tortut IT-nik taaneqartar-
tut suut pigineqamersut
paasiniarlugu apeqqutit
immersugassat annertuut
atorlugit misissuinissaq
aallartinneqartussanngor-
poq. Tamanna naalakker-
suisut IT pillugu suleqati-
giissitaasa kingullermik
ataatsimiikkamik aalaja-
ngerpaat. Misissuinissaq
pimoorussaassaaq, aper-
sorneqartussallu tassaas-
sapput kommunit, qitiu-
sumik allaffeqarfik, kul-
turi pillugu suliffeqarfiit
namminersortullu. Misis-
suinissaq taanna Dan-
markimi siunnersuisartu-
mit pilersaarusiomeqar-
poq 150.000 kronit mis-
saanni akeqartussaq, kisi-
annili nunatsinni hard-
aamrna software-mik tek-
nikki atorlugu paasissu-
tissiisamermut atortut pil-
lugit apeqqutinut tunnga-
viusut takussutissiortus-
saallugit. Misissuinerup
inerneri piaarnerpaamik
suliarineqassapput, kisi-
annili naammassilertor-
V
sinnaanngimmata IT pil-
lugu suleqatigiissitap na-
lunaarusiarigallagaa naa-
lakkersuisunit atomeqar-
sinnaasoq saqqummersin-
neqarallassaaq. Nalunaa-
rusiaq inatsisartut aprilip
aqqaneq appaani ataatsi-
miilerpata naalakkersui-
sunit tiguneqareersimas-
saaq.
Nalunaarusiaagallartoq
IT pillugu suleqatigiisitap
suliamini sumut killinne-
ranut naalakkerssuisunut
paasissutissatut isigine-
qarsinnaassaaq, apeqqu-
tissaqartoqassagaluartut
suliap killiffianut nalu-
naarutitut atorneqarsin-
naassalluni. Siusinner-
paamik inatsisartut ukia-
mut ataatsimiilerpata aat-
saat IT-mut tunngasunik
aalajangiisoqartussaavoq.
IT pillugu suleqatigii-
sitaq tullianik aprilip 16-
iani ataatsimiittussaavoq,
tassa inatsisartut ataatsi-
miilemerinit ullualunngu-
it qaangiuppata, ilimanar-
porlu nalunaarusiaagal-
lartoq naalakkersuisunut
ingerlateqqinneqanngin-
nermini suleqatigiisitamit
akuerineqarumaartoq.
Silasiorfiit
marluinnik
oqaasillit
Qarasaasiaq sianerfigalugu silap
qanoq innera paasiuK