Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 28.03.1996, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 28.03.1996, Blaðsíða 10
10 Nr. 25 • 1996 GRØNLANDSPOSTEN - Nammineisortuuneq mutiuvoq Mittarfeqarfiit sanaartortitsisui isornartorsiorneqangaatsiarput NUUK(KK) - Namminersor- tunut piumassusilinnut poli- tikkikkut isummemeq ukiua- lunnguit matuma siornamut naleqqiullugu allaanerulluin- narpoq, namminersortutullu sulisitsisuusugut iluarusuppu- gut. Namminersortuulluni mutiuvoq. Kalaallit Nunaanni Sulisit- sisut Peqatigiiffianni siulittaa- soq, innaallagisserisoq Peter Pars, Ilulissat oqarpoq, peqa- tigiiffiup aallartitai arfinin- ngomenni 23. marts Nuummi ataatsimeersuarmata. Nunatsinni namminersorlu- tik sulisitsisut pitsaasumik ili- orfigineqaleraluarsimallutik, siulittaasuata nalunaarutaani illuatungerinerusartik Nam- minersomerullutik oqartussat qanoq issusialu tamaat arla- linnik mamaatsoortippai. - Illuatungerisat akuttun- ngitsunik malugisarpagut, nu- nami maani malittarisassanik inatsisinillu atuuttunik paasia- niaaqqaartanngitsut, Peter Pars oqarpoq. - Mittarfiliomissanut tun- ngasut tamaasa iserfigissan- ngilakkat, Mittarfeqarfiit sa- naartortitsiviat Kalaallit Nu- naanni inatsisinik nalunaaru- tinillu eqquutsitsiniamera a- jomakusoortorujussuuvoq a- jomarluinnangajallunilu. Pilersaarusiorneq Inatsisartut aamma kiineqan- ngitsuunngillat, aningaasar- passuimmi sanaartugassanut atugassaraluit piiarneqarput, taarsiullugu KNI-mi kanngu- nartulianut ilaartuutaallutik. - Ajoraluartumik inuiaqati- giinni naleqqussaariffiusartut tassaapput aningaasanut inat- sisini akuersissutit nutarteri- nernut nutaanillu sanaartu- gassanut tunngasut, Peter Pars oqarpoq. - Nunani uagutsinnut asser- suunniartakkatsinni tamanna takomartaanngilaq, tamannali pitsaanerulersitsinngilaq. Su- leriaaseq taamaattoq ilaasor- tatta suliffeqarfiinut toqqaan- nartumik ajoqutaavoq, taama- tullu suliffissaqartitsiniamer- mut. - Taamaattumik politikeri- vut kajumissaassavagut sa- naartornissamut aningaasat immikkoorteriikkat Aningaa- sanut Inatsimmut naleqqus- saariffittut tamatigut atortas- sanngikkaat. Akerlianik orni- gineruarput piffissamut unga- sinnerusumut sanaartorneq pilersaarusiomeqassasoq. U- kiunut pingasut tallimanul- luunniit, eqquutsinneqartus- saassallutillu, Peter Pars oqar- poq. Akerleriittoqanngilaq Inuussutissarsiornermut, a- ngallannermut pilersuiner- mullu naalakkersuisoq Peter Grønvold Samuelsen sulisit- sisut ataatsimeersuarneranni oqalugiaqqullugu aggersame- qarsimavoq, ilaatigut nammi- nersorlutik suliffiutillit pisor- tallu akomanni pissutsit eq- qartorpai: - Tusarneqakulavoq nam- minersorlutik inuussutissarsi- ortut inuiaqatigiillu akomanni tamatta suliagut pillugit oqa- loqatigiinnissaq ajornaku- soortoq. Illuatungeriit mar- luusut soqutigisaat akerleriin- neqameri paatsoomemvoq. - Namminersortut ataan- namissartik alliartornissartillu aalluppaat, taamaattumillu iluanaaruteqartoqartariaqarlu- ni. - Inuiaqatigiit aningaasat a- merliartornissaat aalluppaat taamatullu innuttaasut pisin- naatitaaffii pitsaasumillu atu- gaqamissaat, tassa inuulluar- nissaat. - Paatsoortitsisartut ilagi- saat tassaavoq suliffeqarfiit, immaqa iluanaarusunneq siu- nertaralugu inuit pitsaasumik atugaqarnissaat suusupagisa- riaqartaraat, tassa nalingin- naasumik akileraarneq qaa- ngemeqassappat kiisalu inat- Ullut 449-innaat atorpaat Sanaartornermik Ilinniarfik siunissami periarfissalerlugu napparneqarpoq SISIMIUT - Sanaartornermik Ilinniarfiup Sisimiuniittup i- kuallalemeranit ukioq manna 1. marts ilinniarfik nutaaq atorneqalernerata tungaanut ullut 449-rluinnamik sivisus- suseqarpoq, pisortaq Jokum Møller sisamanngomermi i- linniarfik pisortatigoortumik atoqqaarfissiomeqarmat oqa- luttuarpoq - siunissamut peri- arfissalerlugu. Jokum Møllerip sillimma- siisarfiit suleqatigisat ikiuun- nerannut tapersersuinerannul- lu qutsavigai, ilinniarfik iku- allassimasup toqqaviani nu- taamik ilinniarfittaartoqarmat siunissamut nutaanik periar- fissalimmik. Ilinniarfik sapaatit akunne- rini marluinnami nutserneq peqqutigalugu uninngagallar- poq, aallaqqaammulli inger- laannarpoq pilersaarutit nu- taat ingerlannissasa akuerine- qamissaat neriuutigalugit. Jokum Møllerip pilersaaru- tit pillugit oqaluttuarpoq tek- nikerinngornianut piukkun- narsarluni ilinniamemik kii- salu aqutsisussanik ilinniar- titsinissat aallartinniarneqar- tut, aatsitassarsiomermi qille- risutut allatullu sulisussanik, aammalu teknikkimi qaffa- sinnemsumik ilinniameq aal- lartinniameqarpoq imaalillu- gu, arlaannik angusinngitsoo- raanni ilinniameq maangaan- nartinniamagu, allatulli .ator- fissaqartoqarsinnaalluni. Inissaqanngilaq Saviminilerinermik Ilinniarfi- up nuunnissaanik eqqarsaat taamaatilluinnartariaqarpoq, Sisimiuni inissaqartinneqan- ngimmat, Jokum Møller nag- gasiivoq, tapersersuisimasul- lu ikiuussimasullu tamaasa qutsavigalugit. Ilaatigut oqalugiarput naa- lakkersuisunut ilaasortaq Konrad Steenholdt aamma sillimmasiisarfiit sinnerlugit takkussimasut. Ilinniarfik aallarteqqinnia- gaq silarlummik akomuser- someqarsimagaluartoq naam- magittarluni atorneqarsima- voq, isumasioqatigiinnerlu i- ngerlanneqarsimavoq peqa- taasussat ilaat anngunnissa- minnut ajomakusoortitsigalu- artut. Pisortaq Jokum Møller ilinniarnernik arlalinnik aallartitserusuppoq, ilaatigut aatsitassarsiorneq eqqarsaatigalugu aamma teknikerinngorniartunut piukkunnarsarluni ilinniarnernik. Forstander Jokum Møller vil gerne i gang med en række nye uddannelser blandt andet målrettet mod råstofudvindingen og mellemteknikeruddannelsen.(Ass./ foto:Lind Fotosennce). sisinik eqquutitsisoqassappat. - Taamak isumaliortameq eqqunngilluinnarpoq nammi- nersorlutillu suliffiutillit ator- torinngilaaq, Peter Grønvold Samuelsen oqarpoq. Sulif- feqarfik, suliffeqariunini ilua- qutsiullugu, inuiaqatigiinni pingaaruteqarluinnarpoq. II- loqarfikkaani nunalu tamak- kerlugu pissutsit apeqqutaal- luinnarput suliffeqarfiup i- ngerlatsinermini iluatsitsissa- nersoq iluatsitsissanngitsor- luunniit. Tamarmik imminnut pinngitsoorsinnaanngillat. - Mittarfeqarfiit sanaartortitsiviat Kalaallit Nunaanni inatsisinik nalunaarutinillu eqquutsitsiniamera ajornaku- soortorujussuuvoq ajornarluinnangajallunilu, Sulisitsisut siulittaasuat Peter Pars oqarpoq. Aana Maniitsumi mittar- fissap tungaanut aqqusinissaq sanaartorneqartoq. - Det et meget svært og grænsende til det umulige at få Grønlands Lufthavnsvæsens anlægsgruppe til at overholde Grønlands love og bekendtgørelse, siger formanden for Grønlands Arbejdsgiverforening, Peter Pars. Her er det vejen til landingsbanen i Maniitsoq, som er under opførelse. (Ass./Foto: Søren Møller). - Det er »in« at være privat Skarp kritik af Grønlands Lufthavnsvæsens anlægsgruppe NUUK(KK) - Det politiske klima for privat foretagsom- hed er helt anderledes i dag end for blot få år siden, og vi har som private arbejdsgivere en klar medbør. Det er sim- pelthen blevet »in« at være privat. Det sagde formanden for Grønlands Arbejdsgiverfore- ning, el-installatør Peter Pars, Ilulissat, på foreningens dele- geretmøde i Nuuk lørdag den 23. marts. Men selv om de private ar- bejdsgivere føler mildere vin- de blæse over Grønland, væ- der alligevel i formandens be- retning en række syrlige bol- cher til foreningens største modpart, Grønlands Hjem- mestyre og al dens væsener. - Desværre møder vi al for tit modparter, der ikke har sat sig ind i hvilke regler og love, der nu engang gælder her i landet, sagde Peter Pars. - Jeg skal ikke undlade at nævne hele sagen om lan- dingsbanerne, hvor det ihvert- fald er meget svært og græn- sende til det umulige at få Grønlands Lufthavnsvæsens anlægsgruppe til at overholde Grønlands love og bekendt- gørelse. Heller ikke Grønlands Lands- ting gik ram forbi i en tid, hvor mange penge bliver ta- get fra bygge- og anlægsop- gaverne og i stedet brugt til at lappe på KNI-balladen. - En stor regulator i sam- fundet har desværre vist sig at være de årlige bevillinger på finansloven til renovering og nybyggeri, sagde Peter Pars. - Det er ikke et ukendt fæ- nomen fra de lande, som vi plejer at sammenligne os med, men det bliver det ikke bedre af. Denne fremgangsmåde er direkte skadelig for vore med- lemsvirksomheder og dermed også for beskæftigelsen. - Vi skal derfor henstille til vore politikere om ikke altid at bruge anlægsmidlerne som reguleringsmekanisme på Fi- nansloven. Tværimod ser vi gerne en langsigtet planlæg- ning af byggeriet. Gerne tre eller fem år, som så til gen- gæld skal overholdes, sagde Peter Pars. Ingen konflikt Landsstyremedlemmet for er- hverv, trafik og forsyning Pe- ter Grønvold Samuelsen var inviteret til at tale med ar- bejdsgiverforeningens dele- geretmøde, og han kom blandt andet ind på forholdet mellem det private erhvervs- liv og den offentlige sektor: - Man hører tit, at det er svært at skabe en dialog mel- lem erhvervslivet og samfun- det om vore roller. Det beror på den misforståelse, at der skulle være modstridende in- teresser mellem de to parter. - Erhvervslivet focuserer på overlevelse og vækst, hvilket forudsætter fortjeneste. - Samfundet focuserer på økonomisk vækst og på be- folkningens rettigheder og velbefindende, altså på deres velfærd. - Det, der ofte fører til mis- forståelser er, at virksomhe- derne, antagelig af profithen- syn, er nødt til at lægge af- stand til et socialt ansvar, der strækker sig ud over den al- mindelige skattebetaling og overholdelse af landets love. - Det er en antagelse, der ligger langt fra sandheden og erhvervslivets hverdag, sagde Peter Grønvold Samuelsen. En virksomhed spiller, takket være sin blotte eksistens, en vigtig rolle i samfundet. Sam- tidig er det i høj grad det loka- le og nationale samfund, der afgør, om virksomheden har succes med sit virke eller ej. De er gensidigt afhængige af hinanden. Det varede kun 449 dage Bygge- og Anlægsskolen er rejst med indbygget fremsyn fortæller forstanderen SISIMIUT - Det tog helt nøjagtigt 449 dage fra det øje- blik den første brandalarm faldt ud på Bygge- og An- lægsskolen i Sisimiut til den nye skole kunne overtages 1. marts i år, fortalte forstander Jokum Møller torsdag, da man officielt åbnede den gamle skoles nye bygninger - et byggeri med indbygget fremtid. Jokum Møller takkede de nærmest samarbejdende for- sikringsselskaber for den hjælp og støtte, man havde fået til, på den gamle grund, at indrette en skole med helt nye muligheder. Skolen har kun skruet ned for blusset i et par uger, mens man overstod det værste flytterod, ellers har man fuld damp fra begyndel- sen, og håbet, om at man kan komme i gang med nye pla- ner er, »lysegrønt«. Om planerne fortalte Jo- kum Møller, at man gerne vil i gang med en mellemtekni- ker- og -lederuddannelse, der skal tages hul for alvor på en uddannelse af borefolk, og i det hele taget råstofudvin- dingsfolk, og som om det ik- ke var nok, vil man gerne ud- danne HTX-elever på en sådan måde, at det ikke kun skal være en »alt eller intet uddannelse«, men som gør det muligt for eleverne at undgå spild, hvis man ikke kan gøre uddannelsen færdig. Ikke plads Tankerne om at flytte Jern- og Metalskolen bør begraves, der er ikke plads i Sisimiut, slutter Jokum Møller, der tak- kede alle for støtte og hjælp. Videre talte blandt andre landsstyremedlem Konrad Steenholdt og repræsentanter for forsikringsselskaberne. Man har haft alvorlige modstandere i form af vejrli- get, det ikke artede sig, som man kunne ønske sig for en skole, der skal startes på ny, men det har man taget med tålmod, og et miniseminar er blevet gennemført trods van- skelighederne med at få folk frem.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.