Atuagagdliutit - 28.03.1996, Blaðsíða 10
10
Nr. 25 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
- Nammineisortuuneq mutiuvoq
Mittarfeqarfiit sanaartortitsisui isornartorsiorneqangaatsiarput
NUUK(KK) - Namminersor-
tunut piumassusilinnut poli-
tikkikkut isummemeq ukiua-
lunnguit matuma siornamut
naleqqiullugu allaanerulluin-
narpoq, namminersortutullu
sulisitsisuusugut iluarusuppu-
gut. Namminersortuulluni
mutiuvoq.
Kalaallit Nunaanni Sulisit-
sisut Peqatigiiffianni siulittaa-
soq, innaallagisserisoq Peter
Pars, Ilulissat oqarpoq, peqa-
tigiiffiup aallartitai arfinin-
ngomenni 23. marts Nuummi
ataatsimeersuarmata.
Nunatsinni namminersorlu-
tik sulisitsisut pitsaasumik ili-
orfigineqaleraluarsimallutik,
siulittaasuata nalunaarutaani
illuatungerinerusartik Nam-
minersomerullutik oqartussat
qanoq issusialu tamaat arla-
linnik mamaatsoortippai.
- Illuatungerisat akuttun-
ngitsunik malugisarpagut, nu-
nami maani malittarisassanik
inatsisinillu atuuttunik paasia-
niaaqqaartanngitsut, Peter
Pars oqarpoq.
- Mittarfiliomissanut tun-
ngasut tamaasa iserfigissan-
ngilakkat, Mittarfeqarfiit sa-
naartortitsiviat Kalaallit Nu-
naanni inatsisinik nalunaaru-
tinillu eqquutsitsiniamera a-
jomakusoortorujussuuvoq a-
jomarluinnangajallunilu.
Pilersaarusiorneq
Inatsisartut aamma kiineqan-
ngitsuunngillat, aningaasar-
passuimmi sanaartugassanut
atugassaraluit piiarneqarput,
taarsiullugu KNI-mi kanngu-
nartulianut ilaartuutaallutik.
- Ajoraluartumik inuiaqati-
giinni naleqqussaariffiusartut
tassaapput aningaasanut inat-
sisini akuersissutit nutarteri-
nernut nutaanillu sanaartu-
gassanut tunngasut, Peter
Pars oqarpoq.
- Nunani uagutsinnut asser-
suunniartakkatsinni tamanna
takomartaanngilaq, tamannali
pitsaanerulersitsinngilaq. Su-
leriaaseq taamaattoq ilaasor-
tatta suliffeqarfiinut toqqaan-
nartumik ajoqutaavoq, taama-
tullu suliffissaqartitsiniamer-
mut.
- Taamaattumik politikeri-
vut kajumissaassavagut sa-
naartornissamut aningaasat
immikkoorteriikkat Aningaa-
sanut Inatsimmut naleqqus-
saariffittut tamatigut atortas-
sanngikkaat. Akerlianik orni-
gineruarput piffissamut unga-
sinnerusumut sanaartorneq
pilersaarusiomeqassasoq. U-
kiunut pingasut tallimanul-
luunniit, eqquutsinneqartus-
saassallutillu, Peter Pars oqar-
poq.
Akerleriittoqanngilaq
Inuussutissarsiornermut, a-
ngallannermut pilersuiner-
mullu naalakkersuisoq Peter
Grønvold Samuelsen sulisit-
sisut ataatsimeersuarneranni
oqalugiaqqullugu aggersame-
qarsimavoq, ilaatigut nammi-
nersorlutik suliffiutillit pisor-
tallu akomanni pissutsit eq-
qartorpai:
- Tusarneqakulavoq nam-
minersorlutik inuussutissarsi-
ortut inuiaqatigiillu akomanni
tamatta suliagut pillugit oqa-
loqatigiinnissaq ajornaku-
soortoq. Illuatungeriit mar-
luusut soqutigisaat akerleriin-
neqameri paatsoomemvoq.
- Namminersortut ataan-
namissartik alliartornissartillu
aalluppaat, taamaattumillu
iluanaaruteqartoqartariaqarlu-
ni.
- Inuiaqatigiit aningaasat a-
merliartornissaat aalluppaat
taamatullu innuttaasut pisin-
naatitaaffii pitsaasumillu atu-
gaqamissaat, tassa inuulluar-
nissaat.
- Paatsoortitsisartut ilagi-
saat tassaavoq suliffeqarfiit,
immaqa iluanaarusunneq siu-
nertaralugu inuit pitsaasumik
atugaqarnissaat suusupagisa-
riaqartaraat, tassa nalingin-
naasumik akileraarneq qaa-
ngemeqassappat kiisalu inat-
Ullut 449-innaat atorpaat
Sanaartornermik Ilinniarfik siunissami periarfissalerlugu
napparneqarpoq
SISIMIUT - Sanaartornermik
Ilinniarfiup Sisimiuniittup i-
kuallalemeranit ukioq manna
1. marts ilinniarfik nutaaq
atorneqalernerata tungaanut
ullut 449-rluinnamik sivisus-
suseqarpoq, pisortaq Jokum
Møller sisamanngomermi i-
linniarfik pisortatigoortumik
atoqqaarfissiomeqarmat oqa-
luttuarpoq - siunissamut peri-
arfissalerlugu.
Jokum Møllerip sillimma-
siisarfiit suleqatigisat ikiuun-
nerannut tapersersuinerannul-
lu qutsavigai, ilinniarfik iku-
allassimasup toqqaviani nu-
taamik ilinniarfittaartoqarmat
siunissamut nutaanik periar-
fissalimmik.
Ilinniarfik sapaatit akunne-
rini marluinnami nutserneq
peqqutigalugu uninngagallar-
poq, aallaqqaammulli inger-
laannarpoq pilersaarutit nu-
taat ingerlannissasa akuerine-
qamissaat neriuutigalugit.
Jokum Møllerip pilersaaru-
tit pillugit oqaluttuarpoq tek-
nikerinngornianut piukkun-
narsarluni ilinniamemik kii-
salu aqutsisussanik ilinniar-
titsinissat aallartinniarneqar-
tut, aatsitassarsiomermi qille-
risutut allatullu sulisussanik,
aammalu teknikkimi qaffa-
sinnemsumik ilinniameq aal-
lartinniameqarpoq imaalillu-
gu, arlaannik angusinngitsoo-
raanni ilinniameq maangaan-
nartinniamagu, allatulli .ator-
fissaqartoqarsinnaalluni.
Inissaqanngilaq
Saviminilerinermik Ilinniarfi-
up nuunnissaanik eqqarsaat
taamaatilluinnartariaqarpoq,
Sisimiuni inissaqartinneqan-
ngimmat, Jokum Møller nag-
gasiivoq, tapersersuisimasul-
lu ikiuussimasullu tamaasa
qutsavigalugit.
Ilaatigut oqalugiarput naa-
lakkersuisunut ilaasortaq
Konrad Steenholdt aamma
sillimmasiisarfiit sinnerlugit
takkussimasut.
Ilinniarfik aallarteqqinnia-
gaq silarlummik akomuser-
someqarsimagaluartoq naam-
magittarluni atorneqarsima-
voq, isumasioqatigiinnerlu i-
ngerlanneqarsimavoq peqa-
taasussat ilaat anngunnissa-
minnut ajomakusoortitsigalu-
artut.
Pisortaq Jokum Møller ilinniarnernik arlalinnik
aallartitserusuppoq, ilaatigut aatsitassarsiorneq
eqqarsaatigalugu aamma teknikerinngorniartunut
piukkunnarsarluni ilinniarnernik.
Forstander Jokum Møller vil gerne i gang med en række nye
uddannelser blandt andet målrettet mod råstofudvindingen
og mellemteknikeruddannelsen.(Ass./ foto:Lind Fotosennce).
sisinik eqquutitsisoqassappat.
- Taamak isumaliortameq
eqqunngilluinnarpoq nammi-
nersorlutillu suliffiutillit ator-
torinngilaaq, Peter Grønvold
Samuelsen oqarpoq. Sulif-
feqarfik, suliffeqariunini ilua-
qutsiullugu, inuiaqatigiinni
pingaaruteqarluinnarpoq. II-
loqarfikkaani nunalu tamak-
kerlugu pissutsit apeqqutaal-
luinnarput suliffeqarfiup i-
ngerlatsinermini iluatsitsissa-
nersoq iluatsitsissanngitsor-
luunniit. Tamarmik imminnut
pinngitsoorsinnaanngillat.
- Mittarfeqarfiit sanaartortitsiviat Kalaallit Nunaanni
inatsisinik nalunaarutinillu eqquutsitsiniamera ajornaku-
soortorujussuuvoq ajornarluinnangajallunilu, Sulisitsisut
siulittaasuat Peter Pars oqarpoq. Aana Maniitsumi mittar-
fissap tungaanut aqqusinissaq sanaartorneqartoq.
- Det et meget svært og grænsende til det umulige at få
Grønlands Lufthavnsvæsens anlægsgruppe til at overholde
Grønlands love og bekendtgørelse, siger formanden for
Grønlands Arbejdsgiverforening, Peter Pars. Her er det
vejen til landingsbanen i Maniitsoq, som er under opførelse.
(Ass./Foto: Søren Møller).
- Det er »in« at være privat
Skarp kritik af Grønlands Lufthavnsvæsens anlægsgruppe
NUUK(KK) - Det politiske
klima for privat foretagsom-
hed er helt anderledes i dag
end for blot få år siden, og vi
har som private arbejdsgivere
en klar medbør. Det er sim-
pelthen blevet »in« at være
privat.
Det sagde formanden for
Grønlands Arbejdsgiverfore-
ning, el-installatør Peter Pars,
Ilulissat, på foreningens dele-
geretmøde i Nuuk lørdag den
23. marts.
Men selv om de private ar-
bejdsgivere føler mildere vin-
de blæse over Grønland, væ-
der alligevel i formandens be-
retning en række syrlige bol-
cher til foreningens største
modpart, Grønlands Hjem-
mestyre og al dens væsener.
- Desværre møder vi al for
tit modparter, der ikke har sat
sig ind i hvilke regler og love,
der nu engang gælder her i
landet, sagde Peter Pars.
- Jeg skal ikke undlade at
nævne hele sagen om lan-
dingsbanerne, hvor det ihvert-
fald er meget svært og græn-
sende til det umulige at få
Grønlands Lufthavnsvæsens
anlægsgruppe til at overholde
Grønlands love og bekendt-
gørelse.
Heller ikke Grønlands Lands-
ting gik ram forbi i en tid,
hvor mange penge bliver ta-
get fra bygge- og anlægsop-
gaverne og i stedet brugt til at
lappe på KNI-balladen.
- En stor regulator i sam-
fundet har desværre vist sig at
være de årlige bevillinger på
finansloven til renovering og
nybyggeri, sagde Peter Pars.
- Det er ikke et ukendt fæ-
nomen fra de lande, som vi
plejer at sammenligne os med,
men det bliver det ikke bedre
af. Denne fremgangsmåde er
direkte skadelig for vore med-
lemsvirksomheder og dermed
også for beskæftigelsen.
- Vi skal derfor henstille til
vore politikere om ikke altid
at bruge anlægsmidlerne som
reguleringsmekanisme på Fi-
nansloven. Tværimod ser vi
gerne en langsigtet planlæg-
ning af byggeriet. Gerne tre
eller fem år, som så til gen-
gæld skal overholdes, sagde
Peter Pars.
Ingen konflikt
Landsstyremedlemmet for er-
hverv, trafik og forsyning Pe-
ter Grønvold Samuelsen var
inviteret til at tale med ar-
bejdsgiverforeningens dele-
geretmøde, og han kom
blandt andet ind på forholdet
mellem det private erhvervs-
liv og den offentlige sektor:
- Man hører tit, at det er
svært at skabe en dialog mel-
lem erhvervslivet og samfun-
det om vore roller. Det beror
på den misforståelse, at der
skulle være modstridende in-
teresser mellem de to parter.
- Erhvervslivet focuserer på
overlevelse og vækst, hvilket
forudsætter fortjeneste.
- Samfundet focuserer på
økonomisk vækst og på be-
folkningens rettigheder og
velbefindende, altså på deres
velfærd.
- Det, der ofte fører til mis-
forståelser er, at virksomhe-
derne, antagelig af profithen-
syn, er nødt til at lægge af-
stand til et socialt ansvar, der
strækker sig ud over den al-
mindelige skattebetaling og
overholdelse af landets love.
- Det er en antagelse, der
ligger langt fra sandheden og
erhvervslivets hverdag, sagde
Peter Grønvold Samuelsen.
En virksomhed spiller, takket
være sin blotte eksistens, en
vigtig rolle i samfundet. Sam-
tidig er det i høj grad det loka-
le og nationale samfund, der
afgør, om virksomheden har
succes med sit virke eller ej.
De er gensidigt afhængige af
hinanden.
Det varede kun 449 dage
Bygge- og Anlægsskolen er rejst med indbygget fremsyn
fortæller forstanderen
SISIMIUT - Det tog helt
nøjagtigt 449 dage fra det øje-
blik den første brandalarm
faldt ud på Bygge- og An-
lægsskolen i Sisimiut til den
nye skole kunne overtages 1.
marts i år, fortalte forstander
Jokum Møller torsdag, da
man officielt åbnede den
gamle skoles nye bygninger -
et byggeri med indbygget
fremtid.
Jokum Møller takkede de
nærmest samarbejdende for-
sikringsselskaber for den
hjælp og støtte, man havde
fået til, på den gamle grund,
at indrette en skole med helt
nye muligheder. Skolen har
kun skruet ned for blusset i et
par uger, mens man overstod
det værste flytterod, ellers har
man fuld damp fra begyndel-
sen, og håbet, om at man kan
komme i gang med nye pla-
ner er, »lysegrønt«.
Om planerne fortalte Jo-
kum Møller, at man gerne vil
i gang med en mellemtekni-
ker- og -lederuddannelse, der
skal tages hul for alvor på en
uddannelse af borefolk, og i
det hele taget råstofudvin-
dingsfolk, og som om det ik-
ke var nok, vil man gerne ud-
danne HTX-elever på en
sådan måde, at det ikke kun
skal være en »alt eller intet
uddannelse«, men som gør
det muligt for eleverne at
undgå spild, hvis man ikke
kan gøre uddannelsen færdig.
Ikke plads
Tankerne om at flytte Jern- og
Metalskolen bør begraves,
der er ikke plads i Sisimiut,
slutter Jokum Møller, der tak-
kede alle for støtte og hjælp.
Videre talte blandt andre
landsstyremedlem Konrad
Steenholdt og repræsentanter
for forsikringsselskaberne.
Man har haft alvorlige
modstandere i form af vejrli-
get, det ikke artede sig, som
man kunne ønske sig for en
skole, der skal startes på ny,
men det har man taget med
tålmod, og et miniseminar er
blevet gennemført trods van-
skelighederne med at få folk
frem.