Atuagagdliutit - 28.03.1996, Blaðsíða 5

Nr. 25 • 1996
5

GRØNLANDSPOSTEN
NUUK(KK) - Inuiaqatigiit a-
ningaasakillioraluartut nam-
minersortut ingerlatseqatigiif-
fiat nutaaq, Nuuk Rejefabrik,
Nuummi raajaleriffissamut
50 millioner kroninik ani-
ngaasaliinissamut piareersi-
mavoq.
Qeqertakasinni raajalerif-
fissaq Godthåb Fiske Indu-
stri-mit ungasinngilaq, inuia-
qatigiillu aalisakkerivissuaa-
taat taanna tunisassiassanik a-
migaateqaleruttorpoq.
Kisiannili Nuuk Rejefabrik
inuiaqatigiit akilertussaanngi-
laat, namminersortunimmi a-
ningaasaliiffigineqartussaa-
voq, aammalu 1997/98-imi
piviusunngortussaalluni.
Nunatsinni avataasiorlutik
aalisartut avammullu tuninia-
anermi suliniaqatigiiffik APK
sapaatip akunnerani kingul-
lermi Nuummi ataatsimeersu-
artitsimmat iluatsillugu Nuuk
Rejefabrik-ip pilersinneqar-
nissaanut uppemarsaatit atsi-
omeqarput.
APK-mi raajamiutaatilinnit
namminersortunit qulingilua-
nit arfineq pingasut Royal
Greenland-ip kisermaassillu-
ni raajanut tunitsiviunera ki-
pitinniarlugu isumaqatigiip-
put. Raajaleriffik namminer-
sortoq pilersinneqarpat ava-
taani uutiterisartunit aqqanili-
usunit qulit tunitsivissaqalis-
sapput.
Suleqataasut
Suleqataasussat tassapput
Godhavn Havfiskeri A/S
Qeqertarsuarmeersoq »Qaq-
qaliaq«-p piginnittua, Nanoq
Trawl A/S Sisimiuneersoq
»Nanoq«-p piginnittua, Niini-
arteq Tasiilaq A/S Tasiila-
meersoq »Tasiilaq«-p pigin-
nittua, Niisa Trawl ApS.
Nuumeersoq »Nicoline C«-p
piginnittua, Polar Seafood
Trawl A/S Nuummeersoq
»Polar Nanoq«-p, »Polar
Raaja«-p aamma »Vilhelm
Egede«-p piginnittuat, Qajaq
Trawl A/S Nuummeersoq
»Markus J«-ip piginnittua,
Sikuaq Trawl ApS. Nuum-
meersoq »Regina C«-p pigin-
nittua aamma Tunnulik Trawl
A/S Sisimiuneersoq »Tunnu-
lik«-p piginnittua.
Umiarsuaatillit kilisaataa-
tillillu namminersortut ava-
taannit taamaallaat Brdr. Ly-
berth A/S Maniitsumeersoq
»Luutivik«-up piginnittua pe-
qataassaaq.
Umiarsuaatillit arfineq pi-
ngasut suleqatigiissitaliorma-
ta Hans Pavia Egede, Søren
Brandt, Anders Brøns og
Mogens 0. Larsen, tamarmik
Nuummersut, aamma Jess
Jessen-Klixbiill Nykøbing
Mors-imi North Atlantic
Prawns-imeersoq toqqarne-
qarput.
Tatiginninnginneq
Namminersortut suliniuteqar-
nerannut tunngaviuvoq Royal
Greenland-imut suliffissuullu
raajanut akigititaanut tatigin-
nikkunnaavinneq.
Royal Greenland-ip tunitsi-
viinut raajanik tunisinermi ki-
lomut akii 5-7 kroninut niker-
artarput. Umiarsuaatillit o-
qaatigaat umiarsuaatillit nu-
nanut qanitatsinnut Danmar-
kimulluunniit tunisigaluaru-
nik minnerpaamik kilomut 5
kroninik akisunerussagaluar-
tut.
Kilisaatit avataasiortut
namminersortut nunami suli-
assaqartitsinissaq qulakkeer-
niarlugu pisamik 25 procenti-
inik tunisisussaatitaapput, tas-
sa 4.312 tonsinik. Raajartarin-
eqartut 75 procentii, tassa
12.944 tonsit umiarsuarmi su-
liarineqartarput avammullu
tunineqartarlutik.
Uisarisimaqatigiinneq
akisooq
Ullumikkut kilisaatit Royal
Greenland-imut tunisinermin-
ni 5-7 kronit akomanni akis-
sarsisarput, sumut tunniussi-
neq apeqqutaalluni.
Nunamut pinngitsoorani
tunisassat amerlanersaat
Nuummut tulaanneqartarput,
raajanit avataani uutitikkanit
taakkunannga amerlanerpaat
avammut tuniniarneqartussa-
tut naatsorsuutigineqartarlu-
tik. Tunisassiassaqartitsiniar-
neq eqqarsaatigalugu nuna-
mut tunisat ilaat Maniitsumi,
Sisimiuni Aasiannilu tunisas-
siorfinnut ingerlaqqissagaa-
ngata kilisaatit assartorner-
mut akiusup affaanut akilii-
sarput.
1995-imi umiarsuaatillit
assartomermut 430.000 kro-
ninik akiliisariaqarsimapput.
Tamatuma saniatigut raajanik
akikippallaamik tunisinermi
annaasat eqqaaneqassapput.
- Royal Greenland-ip raaja-
nik tunisinermi kisermaassi-
sussaatitaanera umiarsuaati-
linnut ilisarisimanninneruvoq
akisooq, Hans Pavia Egede
oqarpoq. Taamaammat nam-
mineq pissatsinni tunisassior-
filiomitsigut aalisartut raaja-
nik Royal Greenland-ip akigi-
titaanit 40 procentimik pis-
sarsiffiginerusinnaasaannik
pilersitsissaagut.
Suleqatigiisitaq neriuppoq
kilisaatit pineqartut qulit sani-
atigut raajamiutit allat tuni-
sassiorfissamut tunisisaru-
maartut, aammalugooq cana-
damiut raajaat tikilluaqqun-
neqarput.
Kilisaatit qulit nunamut
pinngitsooratik tulaatassaat
3.926 tonsiupput, tunisassior-
fillu iluanaarutaalluni inger-
lassappat minnerpaamik
5.000 tonsit tulaanneqartaria-
qarput, aammalu raajalerif-
fimmi sulisut qalipaajaatit
arfineq marluk atorlugit paar-
lakaatissappata 7.500 tonsit
pisariaqartinneqarlutik.
Tamanna piviusunngussap-
pat namminersortut raajalerif-
fiutaanni inuit 50-it sulilersin-
naapput. Assersuutitut taane-
qassaaq Godthåb Fiske Indu-
stri sisamanik qalipaajaate-
qarmat.
Suliniut
Nuuk Rejefabrik illussanik
titartaasarfimmut TNT-Aluk-
mut ingeniørfirmanullu mar-
lunnut Nielsen & Rauschen-
berger-imut aamma Spangen-
berg & Madsen-imut novem-
berimi naammassereersima-
sussamik suliakkiivoq. Tama-
tuma kingoma sananeqaleria-
runi 1997/98-imi ukiut nikin-
neranni tunisassiorfik 4.000
kvadratmeteri naammassisus-
saavoq.
Tunisassiorfiup atortussai
apeqqutaallutik katillugit 50
millioner kronit missaanni
akeqassaaq. Aallaqqaammut
Polar Seafood-ip Esbjerg-
imiittup atortui Nuummut
nuunniameqaraluarput.
EU-p iluani nunanit allanit
Danmarkimi aalisakkerivin-
nut tunisassiassat tunineqartut
15 procentimik akitsuuser-
neqartalemissaat saqqummi-
unneqarmat pilersaarutit pin-
ngorput, massakkullu qallu-
naat oqartussaasuisa tunuar-
tillugu akitsuusiisameq april-
ip aallaqqaataani atorunnaar-
sinnialerpaat.
Esbjerg-imi tunisassiorfik
annaanneqarpoq, taamaam-
mallu Nuummi atortussat al-
lamit piniameqartussanngor-
put.
Pilersaarut marlunnik im-
mikkoortortaqarpoq, suleqa-
taasullu qulingiluat tunisassi-
orfissaq sanatissavaat, ani-
ngaasaliisoq alla qerititsivili-
ortitsissaaq, naammasseriar-
pallu Nuuk Rejefabrik-imut
immaqalu Royal Arctic Line-
mut, Nuummi qerititsivissa-
nik amigaateqartumut attar-
tortissallugu.
Pilersaarummi avatangiisit
eqqarsaatigineqamissaat pi-
ngaaruteqarpoq. Raajat qalipa-
kuinik eqqaasamissaq Godt-
håb Fiske Industri-p qajuusali-
orfiata suleqatigineratigut aaq-
qissinnaasorineqarpoq.
Nuuk Rejefabrik-ip imeq
ukiumut atortagassaa 250.000
kubikmeteriuvoq, taamaam-
mallu Quassussuarmi imeqar-
fiup saputaata 3 meterinik
portusineqarnissaa pisariaqa-
lersinnaalluni.
- Royal Greenland-ip umi-
arsuaatillillu namminersortut
pitsaasumik suleqatigiilersin-
naanerat omiginerusimagalu-
arparput, Hans Pavia Egede
AG-mut oqarpoq. Tamannali
piviusunngorsinnaasimann-
gimmat raajartatta naleqqut-
tumik akeqalemissaat anguni-
arlugu nammineq raajalerif-
filiulerpugut.
Illussanik titartaasarfiup TNT-Aluk-p Nuuk Rejefabrik-ip
Nuummi Qeqertakasinni Nuuk Imeq-p saniani
sananeqarnissaa imatut siunnersuusiorpaa.
Sådan har Tegnestuen TNT-Aluk med løs hånd skitseret
Nuuk Rejefabrik med tapperiet Nuuk Imeq som nærmeste
nabo på Admiralitetsøeme i Nuuk.
Otte rederier bag privat rejefabrik
- Det er ærgerligt, men nødvendigt at investere 50 millioner kroner på Admiralitetsøerne,
siger Hans Pavia Egede fra Nuuk Rejefabrik
NUUK(KK) - Samfundsøko-
nomisk er der dømt Knold &
Tot, men et nyt privat selskab
Nuuk Rejefabrik er parat til at
investere 50 millioner kroner
i en rejefabrik i Nuuk.
En fabrik, der på Admirali-
tetsøeme vil komme til at lig-
ge et stenkast fra Royal Gre-
enlands rejefabrik Godthåb
Fiske Industri, som sammen
med de øvrige produktions-
virksomheder i den sam-
fundsejede fiskegigant hung-
rer efter råvarer.
Der er imidlertid ikke sam-
fundsmæssige, men iskolde
privatøkonomiske kræfter
bag projektet Nuuk Rejefa-
brik, som kan blive til virke-
lighed ved årsskiftet 1997/98.
I forlængelse af Den Grøn-
landske Havfiskeri og Eks-
port Sammenslutning, APKs
generalforsamling i Nuuk i
sidste uge blev stiftelsesdoku-
mentet for selskabet Nuuk
Rejefabrik underskrevet.
Otte af de ni private rejere-
derier i APK er enige om at
bryde Royal Greenlands mo-
nopol på indhandling af rejer.
Dermed er en ny, privat reje-
fabrik sikret indhandlinger fra
10 af de 11 private søkogere i
Grønland.
De er med
Det drejer sig om Godhavn
Havfiskeri A/S fra Qeqertar-
suaq med »Qaqqaliaq«, Na-
noq Trawl A/S fra Sisimiut
med »Nanoq«, Niiniarteq Ta-
siilaq A/S fra Tasiilaq med
»Tasiilaq«, Niisa Trawl ApS.
fra Nuuk med »Nicoline C«,
Polar Seafood Trawl A/S fra
Nuuk med »Polar Nanoq«,
»Polar Raaja« og »Vilhelm
Egede«, Qajaq Trawl A/S fra
Nuuk med »Markus J«, Siku-
aq Trawl ApS. fra Nuuk med
»Regina C« og Tunnulik
Trawl A/S fra Sisimiut med
»Tunnulik«.
Udenfor denne gruppe af
private redere og trawlere står
kun Brdr. Lyberth A/S fra
Maniitsoq med »Luutivik«.
De otte rederier har nedsat
en arbejdsgruppe på fem
mand, som består af Hans Pa-
via Egede, Søren Brandt, An-
ders Brøns og Mogens 0.
Larsen, alle fra Nuuk, og Jess
Jessen-Klixbiill fra selskabet
North Atlantic Prawns i Ny-
købing Mors.
Mistillid
Baggrunden for det private
initiativ bunder i en dyb mis-
tillid til Royal Greenland og
virksomhedens indhandlings-
priser på rejer.
Prisen på indhandlede rejer
til Royal Greenlands fabrik-
ker svinger mellem fem og
syv kroner for et kilo. De pri-
vate rederier siger, at denne
pris er mindst fem kroner la-
vere end den pris, som rederi-
erne i nabolandene og Dan-
mark kan få.
De private havgående traw-
lere er i dag for at sikre en be-
skæftigelse på land pålagt en
indhandlingspligt på 25 pro-
cent af fangsten, svarende til
4.312 tons rejer. De resteren-
de 75 porocent af fangsten,
svarende til 12.944 tons rejer,
bliver bearbejdet ombord og
derefter eksporteret.
Et dyrt bekendtskab
I dag kan trawlerne kun ind-
handle til Royal Greenlands
fabrikker, hvor prisen svinger
mellem fem og syv kroner,
afhængig af leveringen.
Størstedelen af den lan-
dingspligtige del af fangsten
kommer til Nuuk, hvor også
mange af de søkogte rejer bli-
ver landet med eksport for
øje. Hvis disse landingspligti-
ge rejer af hensyn til råvaresi-
tuationen skal videre til Royal
Greenlands fabrikker i Ma-
niitsoq, Sisimiut og Aasiaat,
skal trawlerne betale halvde-
len af fragten.
I 1995 skulle rederierne be-
tale 430.000 kroner i fragtom-
kostninger. Dertil kommer
det meget store tab ved at sæl-
ge rejerne til alt for lav en
pris.
- Royal Greenlands mono-
pol på indhandling af rejer er
et meget dyrt bekendtskab for
de private rederier, siger Hans
Pavia Egede fra gruppen bag
Nuuk Rejefabrik. Derfor vil
vi bygge vor egen fabrik,
hvor vi vil garantere fiskerne
en pris på de indhandlede re-
jer, som er 40 procent højere
end Royal Greenlands ind-
handlingspris.
Dermed håber gruppen bag
Nuuk Rejefabrik, at flere end
deres egne 10 trawlere vil
indhandle til fabrikken,
blandt andet vil canadiske
rejer også være velkomne.
De 10 trawleres indhand-
lingspligt til land er 3.926
tons, men der skal mindst
5.000 tons rejer til at skabe en
rentabel drift og 7.500 tons
rejer at skabe beskæftigelse til
et 2-holdsskift ved syv reje-
pillemaskiner.
Sker det, vil den private re-
jefabrik kunne beskæftige
omkring 50 medarbejdere. Til
sammenligning kan nævnes,
at Godthåb Fiske Industri har
fire rejepillemaskiner.
Projektet
Selskabet Nuuk Rejefabrik
har hos Tegnestuen TNT-
Aluk og de to rådgivende in-
geniørfirmaer Nielsen & Rau-
schenberger og Spangenberg
& Madsen bestilt et projekt,
som kan være klar til realise-
ring i november. Derefter ly-
der startskuddet, og fabrikken
på 4.000 kvadratmeter kan stå
klar ved årsskiftet 1997/98.
Prisen bliver omkring de 50
millioner kroner, alt efter det
inventar, som fabrikken skal
udstyres med. De første pla-
ner lød på at ribbe Polar Sea-
foods fabrik i Esbjerg for
maskiner og flytte dem til
Nuuk.
Disse planer blev undfan-
get i protest mod en 15 pro-
cent told på råvarer fra lande
udenfor EU til fiskeindustrien
i Danmark, men nu har de
danske myndigheder fået kol-
de fødder og vil sandsynligvis
fjerne denne told fra den 1.
april.
Det redder livet for fabri-
ken i Esbjerg, og fabrikken i
Nuuk må skaffe sit inventar
andetsteds.
Projektet bliver et 2-parts-
byggeri, hvor de ni deltagen-
de rederier bygger fabrikken,
mens en investor bygger fry-
sehuset og derefter lejer det
ud til Nuuk Rejefabrik, og
måske også til Royal Arctic
Line, som har et udækket fry-
sebehov i Nuuk.
Hensynet til miljøet spiller
en stor rolle for projektet. Re-
jeaffaldet er et problem, som
måske kan løses i samarbejde
med Godthåb Fiske Industri
omkring en fiskemelsfabrik.
Nuuk Rejefabriks årsfor-
brug af vand vil være på
250.000 kubikmeter, og det
kan blive nødvendigt at for-
høje dæmningen ved Cirkus-
søen i Malenelandet med tre
meter.
- Vi havde allerhelst set et
fornuftigt samarbejde etable-
ret mellem Royal Greenland
og de private rederier, siger
Hans Pavia Egede til AG. Det
har imidlertid ikke kunnet la-
de sig gøre, og derfor bygger
vi selv en rejefabrik for at sik-
re os anstændige priser på vo-
re rejefangster.