Atuagagdliutit - 02.04.1996, Blaðsíða 3

Nr. 26 • 1996
3
GRØNLANDSPOSTEN
Aatsitassarsioisinnaaneq
periarfigissaamerulerpoq
Nunatsinni aatsitassat pillugit inatsit Folketingip allanngortippaa
NUUK(KK) - Nunatsinni aat-
sitassarsiomeq soqutiginarlu-
alerpoq, maannalu Folketing-
ip nunatsinni aatsitassat pillu-
git inatsimmi allannguutissat
arlallit akuerai, taamaalilluni
ingerlatseqatigiiffiit soquti-
ginnittut aatsitassanik ujarler-
nemut periarfissarissaameru-
lerput.
Sisamanngornermi 28.
marts Folketingip apeqqut pi-
ngajussaaneermagut ujarler-
sinnaanermut piffissaq ukiuni
qulinit 16-inut sivitsorpoq, pii-
aasinnaanerlu ullumikkut u-
kiunut 30-nut killeqartoq uki-
unut 50-inut sivitsomeqarpoq.
Aatsitassanut inatsimmi al-
lannguutissat Folketingimi a-
AG aaqqissui-
sortaarpoq
NUUK - Atuagagdliutit-
/Grønlandsposten alla-
mik pisortartaarpoq.
Aprilip aallaqqaataa aal-
lamerfigalugu aaqqissu-
isoq Laila Ramlau-Han-
sen aamma manna tikil-
lugu pisortamut tulliu-
soq, Jens Brønden, ator-
fimminnik paarlaapput.
AG-p siulersuisuisa
siulittaasuat Aqqalo A-
belsen nalunaarpoq, a-
torfmnik paarlaassiner-
mut peqqutaasoq aaq-
qissuisoq atorfimminit
sulinngiffeqarallarnissa-
ni kissaatigimmagu. -
Laila Ramlau-Hansen
novembarimi panissaar-
poq, sapinngisaminillu
panissaani aalluterusup-
paa, AG-mi siulittaasoq
oqarpoq.
- Kissaatigisaq siuler-
suisut paasilluarsinnaa-
gamikku akueraat. Aq-
qalo Abeisen oqarpoq, i-
lanngullugulu nalunaa-
rutigaa Jens Brønden u-
kiuni pingasuni tulliut-
tuni aaqqissuisutut ator-
feqassasoq.
Jens Brønden AG-mi
atorfineqqaarpoq 1968-
imi. 1980-imi KNR-imi
programsekretæritut a-
torfmippoq, 1984-imilu
aallarterlaami Nanoq
Film TV-mi atorfinip-
poq, kingorna direktø-
rinngorfigisamini. Ukiu-
ni arlalinni paasissutis-
siisaifimmik nammineq
ingerlataqariarluni,
Nuuk TV-milu direk-
tørioriarluni AG-mut u-
terpoq 1. september
1994. Aailaqqaammut
tusagassiortuuvoq, ki-
ngorna aaqqissuinermi
pisortanngorluni, pisor-
tap tullioriarluni maanna
ukiuni pingasunik aaq-
qissuisutut atorfeqas-
saaq.
Aqqalo Abelsen-ip si-
ulersuisut tadginninner-
arpai, Jens Brønden-ip
AG maannakkut iloraap
tungaanut ineriartornera
ingerlateqqissagaa.
kuerineqarnerini Inatsisartut
tamarmiullutik kissaatigisaat
piviusunngorpoq.
- Folketingip Kalaallit Nu-
naannut tunngasunut ataatsi-
miititaliaata aatsitassanut ina-
tsimmi allannguutissatut siun-
nersuutit sukumiisumik su-
liaraa, ataatsimiititaliap siulit-
taasua Siumut/Ataqatigiit fol-
ketingimut ilaasortaatitaat
Hans-Pavia Rosing oqarpoq.
Avatangiisunut nukissiomer-
mullu minister Svend Auken,
Socialdemokratiet, arlalinnik
apeqquteqarfigaarput, mini-
sterillu arlalinnik sukumiisu-
mik akissuteqarfigaatigut.
Sivitsortariaqarpoq
Avatangiisunut nukissiomer-
mullu minister Svend Auken
ujarlernissamut piiaanissa-
mullu piffissap sivitsomissaa
akomutissaqartinngilaa.
- Sivisunermik ujarlemissa-
mik pisariaqartitsisoqartas-
saaq sumiiffinni ujarlerfigiu-
minaatsuni, soorlu immami
sikunik ajomartorsiorfiusar-
tuni itisuunilu. Sivisunermik
ujarlissagaanni aamma piia-
neq sivisuneq, maannamut u-
kiut 30-t, atortariaqarpoq.
- Siumoortumik naatsorsuu-
tigisariaqanngilaq ujarlerfiit a-
jomakusoortut aamma avata-
ngiisitigut qajannarnerusut,
Svend Auken oqarpoq.
Fylla - periarfissiisoq
Namminersomerullutik Oqar-
tussat aatsitassanut allaffeqar-
fiata pisortaata Lars Vester-
birk-ip ujalememut piiaaner-
nullu sivitsuuneq iluarusuuti-
gilluarpaa: - Ingerlatseqati-
giiffiit atassuteqarfigisima-
sagut Kalaallit Nunaanni nu-
nap sannaa silallu pissusia a-
jornartorsiutaasinnaasut eq-
qarsaatigalugit sivitsuunissa-
nik kissaateqartarput.
- Aatsitassanut inatsisip al-
lanngomera ingerlatseqatigiif-
fiit tallimat Fyllas Banke-mik
soqutiginnittunut atuutsinne-
qassaaq. Tassaapput Dansk
Olie- og Gasproduktion, nor-
skit Statoil, tuluit Phillips Pe-
troleum kiisalu franskit Total
aamma Elf Aquitaine.
- Ingerlatseqatigiiffiit talli-
mat isumaqatiginiarneri iluat-
sissappata nuna sajuppillatsit-
tarlugu misissuinissat aasaru
nanginneqassapput, immaqa
sinerissamik nakkutilliissum-
mik »Thetis«-imik, Lars
Vesterbirk oqarpoq. Tassani
angusat 1996/97-ip ukiuune-
rani nalilersorneqassapput,
qillerinerlu siulleq 1997-ip
aasaani aallartinneqarsinnaal-
luni, 1998-illi aasaanerani aa-
tsaat pisinnaanera uppemar-
neruvoq. Qillerineq siulleq
150 aamma 200 millioner kro-
nit akornanni akeqassagunar-
poq, taamaattumik ingerlatse-
qatigiiffiit angusamik kingu-
neqarluarnissaat qulakkeeru-
suppaat.
- Isumaqarpunga Fyllas
Banke Kitaani periarfissiiner-
mut aallarniutaassasoq, Lars
Vesterbirk oqarpoq. Fyllas
Banke gas-eqarlunilu uulia-
qassapat, kitaani allani gas-
imik uuliamillu nassaamissat
ilimanarsinerussapput.
Canada aamma Alaska
Folketingip pingajussaanik o-
qallinnerani oqaaseqartutuaq
lassaavoq Steen Gade, Socia-
listisk Folkeparti, Canadami
Alaskamilu periuseq inner-
suussutigalugu kaammattui-
voq Kalaallit Nunaanni aatsa-
tassiortoqalerpat tusamiaanik-
kut innuttaasut peqataatinne-
qassasut.
- Tamanna siunnersuutip si-
ullermeerneqarnerani saq-
qummiutereerpara, Hans-Pa-
via Rosing oqarpoq. Ukior-
paalunngulersuni naggueqa-
titta innuttaasut peqataatinne-
risigut misilittagaat innersuus-
sutigaakka, taakku nammin-
neq pinngortitap silallu nuna-
minni sumiiffinni assigiin-
ngitsuni ilisimalluagaat eq-
qarsaatigineqartarlutik.
- Kalaallit Nunaat pillugu ataatsimiititaliap
aatsitassaqarnermut inatsisip allanngortinneqarnissaanut
siunnersuutit sukumiisumik suliaraat, ataatsimiititaliap
siulittaasua Hans-Pavia Rosing oqarpoq.
- Grønlandsudvalg har behandlet forslag om ændring af den
grønlandske råstoflov meget nøje, siger udvalgets formand,
Hans-Pavia Rosing. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
- Aatsitassaq pillugu inat-
simmi allannguutit ingerlat-
seqatigiiffmnut tallimanut
Fyllas Banke-mik soqutigin-
nittunut sunniuteqaleriissap-
put, Namminersomerullutik
Oqartussat Aatsitassanut
allajfeqaifiani pisortaq Lars
Vesterbirk ilisimatitsivoq.
- De nye ændringer i den
grønlandske råstoflov vil
allerede kom til at gælde for
de fem selskaber, som har
vist interesse for Fyllas Ban-
ke, oplyser lederen af Grøn-
lands Hjemmestyres råstof-
kontor Lars Vesterbirk.
(Ass./Foto: Knud Josefsen).
Bedre muligheder for
at søge efter mineraler
Folketinget har ændret den grønlandske råstoflov
NUUK(KK) - Grønland er
inde i en spændende fase af
mineralefterforskningen, og
nu har Folketinget godkendt
en række ændringer i den
grønlandske råstoflov, som
giver interesserede selskaber
endnu bedre muligheder for
at søge efter mineraler i den
grønlandske undergrund.
Ved 3.behandlingen tors-
dag den 28. marts var der i
Folketinget fuld enighed om
at forlænge efterforsknings-
perioden for selskaber, som
arbejder i Grønland, fra 10 til
16 år, lige som udnyttelsespe-
rioden, som i dag er 30 år, kan
bliver forlænget til 50 år.
Folketinget har med vedta-
gelsen af ændringerne i rå-
stofloven efterkommet et
ønske fra et samlet Landsting.
- Folketingets Grønlands-
udvalg har behandlet dette
forslag om ændring af den
grønlandske råstoflov meget
nøje, siger udvalgets for-
mand, folketingsmedlem for
Siumut/Ataqatigiit Hans-Pa-
via Rosing. Vi har stillet en
række spørgsmål til miljø- og
energiminister Svend Auken,
Socialdemokratiet, og vi har
fået en række uddybende svar
fra ministeren.
Nødvendig forlængelse
Miljø- og energiminister
Svend Auken ser ingen pro-
blemer med at forlænge peri-
oden for såvel efterforsknin-
gen som udnyttelsen.
- Behovet for længere efter-
forskningsperioder vil typisk
være til stede i områder med
vanskelige forhold, for
eksempel havområder med
vanskelige isforhold eller sto-
re vanddybder. Og er der alle-
rede i efterforskningsfasen
brug for længere tid til at ud-
føre arbejdet, ja så vil der og-
så i udnyttelsesfasen være
brug for længere tid end de
nuværende 30 år.
- Der er ikke på forhånd
grund til at forvente, at områ-
der med vanskelige forhold
nødvendigvis vil være meget
miljømæssigt følsomme om-
råder, siger Svend Auken.
Fylla - en døråbner
Lederen af Grønlands Hjem-
mestyres råstofkontor Lars
Vesterbirk er meget tilfreds
med forlængelsen af perioden
for såvel efterforskningen
som udnyttelsen: - Adskillige
selskaber, som vi har været i
kontakt med, har ønsket en
forlængelse af disse periodere
i erkendelse af de vanskelige
geografiske og klimatiske
forhold, som de skal arbejde
under i Grønland.
- De nye ændringer i den
grønlandske råstoflov vil alle-
rede komme til at gælde for
de fem selskaber, som har vist
interesse for Fyllas Banke.
Det drejer sig om Dansk Olie-
og Gasproduktion samt det
norske Statoil, den engelske
Phillips Petroleum og de fran-
ske Total og Elf Aquitaine.
- Falder forhandlingerne
med de fem selskaber på
plads, kan de seismiske un-
dersøgelser fortsætte til som-
mer, måske udført af inspekti-
onsskibet »Thetis«, siger Lars
Vesterbirk. Selskaberne vil så
have vinteren 1996/97 til at
vurdere de seismiske resulta-
ter, og den første boring kan
finde sted i sommeren 1997,
men mere realistisk nok først
i sommeren 1998. Det første
borehul vil koste mellem 150
og 200 millioner kroner, så
selskaberne vil være rimelig
sikker på et godt resultat.
- Jeg tror, at Fyllas banke er
en døråbner til hele Vestky-
sten, siger Lars Vesterbirk.
Hvis der er naturgas og olie
på Fyllas Banke, vil chancer-
ne for at finde naturgas og
olie andre steder langs Vest-
kysten være gode.
Hvad med Canada
og Alaska
Den eneste kommentar i Fol-
ketinget ved 3. behandlingen
kom fra Socialistisk Folke-
partis Steen Gade, som med
henvisning til den gældende
praksis i Canada og Alaska
opfordrede til at inddrage lo-
kalbefolkningen gennem of-
fentlige høringer i forbindelse
med råstofaktiviteterne i
Grønland.
- Det var et punkt, som jeg
allerede tog frem under 1. be-
handlingen af forslaget, siger
Hans-Pavia Rosing. Jeg hen-
viste til de erfaringer, man
gennem snart mange år har
indhøstet blandt vore stam-
mefrænder ved den direkte
inddragelse af lokalbefolk-
ningens indgående kendskab
til natur- og klimaforhold i
forskellige egne af landet.
r "\
AG får ny
chefredaktør
NUUK - Atuagagdliutit-
/Grønlandsposten skif-
ter chef. Fra 1. april byt-
ter chefredaktør Laila
Ramlau-Hansen og den
hidtidige souschef, Jens
Brønden, stillinger.
Formanden for AG’s
bestyrelse Aqqalo Abei-
sen oplyser, at baggrun-
den for jobskiftet er che-
fredaktørens ønske om
orlov fra sin stilling. -
Laila Ramlau-Hansen
blev i november mor til
en lille pige, som hun
gerne vil ofre så megen
opmærksomhed som
muligt, siger AG-for-
manden.
- Det er et forståeligt
ønske, som bestyrelsen
har efterkommet, siger
Aqqalo Abeisen, der til-
lige oplyser, at Jens
Brønden er udnævnt til
chefredaktør de næste
tre år.
Jens Brønden blev
første gang ansat på AG
i 1968. I 1980 flyttede
han til KNR som pro-
gramsekretær og i 1984
til det nystartede Nanoq
Film TV. hvor han sene-
re blev direktør. Efter
nogle år med sit eget
informationsbureau og
en direktørpost i Nuuk
TV kom han tilbage til
AG 1. september 1994.
Her blev han først jour-
nalist, så redaktionsse-
kretær, souschef og nu
redaktør for en tre-årig
periode.
Aqqalo Abeisen ud-
trykker bestyrelsens til-
lid til, at Jens Brønden
vil fortsætte den positi-
ve udvikling, som AG er
inde i.
v______________________j