Atuagagdliutit - 30.04.1996, Page 5

Nr. 33 • 1996
5
7^Éaaj?'ag'c/é/‘a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
lais Emfl qimgassaimgor-
teqqissinnaalluni oqarpoq
- Kinguaariimmi nutaat pinngitsaalisinnaanngilakka, naalakkersuisunut
siulittaasoq AG-mit apersorneqarluni oqarpoq
- Kinguaariimmi tulliit pinngitsaalisinnaanngilakka, Lars
Emil Johansen oqarpoq, taassumalu Kalaallit Nunaat
unneqqaserluffigerusunngilaa.
- Jeg kan jo ikke vride armen om på ryggen af den nye
generation, siger Lars Emil Johansen, som ikke vil svigte
Grønland (Ass./foto: Knud Josefsen).
NUUK(JB) - Imaassinnaavoq
naalakkersuisunut siulittaa-
soq Lars Emil Johansen par-
tiip Siumup siulittaasussaatut
qinigassanngorteqqittoq. Taa-
maaliorsinnaanini isertuutin-
ngilaa. Kinguaariit nutaanik
taarsemeqamissaat kajumis-
saarutigisimagaluarlugu taar-
taasinnaasunik takkuttoqan-
ngippat tunuamissaminut pi-
sussaasutut imminut misigisi-
manngilaq.
- Aatsaat taama nukittuti-
galungalu piukkunnartigiler-
punga, Lars Emil Johansen
AG-mut oqarpoq. - Taa-
maammat sioma oqarama im-
maqa tunuassallunga immi-
nuinnaq eqqarsaatiginngila-
nga.
- Isumaqaannarpungali nu-
tarterisoqartariaqartoq. Taa-
matut isummemera politikki-
mut pissutsinullumi amerlaqi-
sunut tunngasuuvoq. Kisian-
nili politikkikkut nutarterinis-
saq - imaluunniit kinguaariit
taarsernissaat ilimanarsisi-
manngippat uagut isinnaasu-
gut soorunami ingerlaannar-
tariaqarpugut.
Isummani
allanngortinngilaa
- Suna tunngavigalugu isum-
mat allanngortikkakku?
- Ila, isumaga allanngortin-
ngilara. Allanik takkuttoqar-
nissaa takorusuttorujussuu-
galuarpara, kisiannili takkut-
tartut suliassanik iluamik
naammassinnissinnaanissaat
ilimaginngikkukku atorfiga
qimaannarlugu suliakka im-
miniiginnarsinnaanngilakka.
- Politikkikkut suliat alaan-
narnissaat sapernartuusoq
paasisimaviuk?
- Politikki inuunera tamaat
sammisimagakku ilumoor-
poq, inuuneralu politikkimik
imaqartuarsimavoq. Misigi-
samalu ilarpassuit inuppassu-
artulli allatut misigisimanngi-
lakka. Kalaallit Nunaata ta-
matsinnut nuannaarutaasumik
ineriartomissaa suliariuartar-
simavara ulapputigiuartarsi-
mallugulu, naallu sulinngiffi-
gisartakkakka sivikikkaluar-
tut suna suliarinerlugu pui-
gorsimanngisaannarpara.
- Taamaammallu tupinnan-
ngilaq oqarsimagama piffis-
sap ilaani imminut samminer-
ulaarniarlunga aammalu i-
nuunermi sammisassat allat
amerlaqisut sammerusullugit.
Kisiannili imatut paasineqas-
sanngilaq politikki qatsuk-
kiga. Ullumikkummi politik-
kerpiaq aatsaat taamak soqu-
tigitigilerpara. Aammalu sior-
natigut taama pikkoritsigin-
ngisaannarpunga.
- Politikki tunussinnaavara,
naak soorunami taamaalius-
saguma allanngortitsingaatsi-
artussaagaluaq. Kisianni ator-
figa allanit nanginneqarsin-
naanngippat qimannianngila-
ra.
Inuusuttut piareerput
- Kinguaariimmi inuusunne-
rusut?
- Aap, taakku atorfissaqar-
tippagut, taakkulu saqqum-
meqqullugit kajumissaarpak-
ka. Isumaqarpunga inuusuttut
saqqummerlutik sunniuteqar-
tariaqalersut. Taamatullu isu-
maga suli atuutippara. Taak-
ku saqqummerpata tunuarsin-
naavunga.
- Kinguaariimmi tulliit pia-
reerpat?
- Aap piareerput. Taamani
Jonathan, Moses uangalu aal-
lartikkatta aamma piareersi-
mavugut, sulilu piareersima-
juarluta. Aamma taamani inu-
it ilaat isumaqartarput inuu-
suttuusugut suli piariinngitsu-
gut, aammalu inunnik uagut i-
nuusuttuusugut politikerinik
ingerlareersunik apeqqusii-
sarnitsinnik mamiaginnittu-
nik ajuallassimasunillu aqqu-
sinermi naapitaqartarpugut.
Qanorooruna uagut isumaqar-
luta taamaaliortugut?
- Inuit ilaat isumaqartuar-
tarput inuussuttut piareersi-
manngitsut. Uanga isumaga
malillugu piareersimajuarput.
Taamaammallu kinguaariit
nikinnissaat kajumissaarutigi-
galuarpara.
- Kisiannili pinngitsaalillu-
git siuttunngortinniarsinnaan-
ngilakka. Namminneerlutik
suliniuteqartariaqarput, aam-
malu sunut piginnaaneqamer-
lutik qanorlu naleqamerlutik
paasiniartariaqarlugu.
Malitsissannik
soqanngilanga
- Assersuutigalugu malitsis-
sannik toqqaasinnaanngila-
nga, Lars Emil Johansen o-
qarpoq, - taamaaliussaguma-
mi kinguaariit taarsemavian-
ngillat, taamaallaalli uanga
malitsissannik toqqaaginnar-
tussaavunga.
- Qinigassanpgortinngikka-
luaruma - imaluunniit qini-
gassanngortikkaluarlunga
taaneqanngitsooraluarumi -
aap, siunissaq allarluinnarmik
ingerlasussaavoq, Lars Emil
Johansen nangippoq. - Taa-
NUUK(JB) - Det kan allige-
vel godt være, landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
stiller op til partiformandsjob-
bet i Siumut. Det vil han i alt
fald ikke selv udelukke. For
nok har han inviteret til et
generationsskifte, men hvis
det ikke kommer, føler han
sig ikke forpligtet til at gå.
- Aldrig har jeg været så
stærk og så velkvalificeret
som nu, siger Lars Emil Jo-
hansen til AG. - Så det er ikke
noget personligt, der sidste år
fik mig til at udsende signaler
om, at jeg måske ville trække
mig tilbage.
- Jeg synes bare, der skal
fornyelse til. Det er en princi-
piel holdning, jeg har, som
maattoqassappallu unammil-
lernartunik nutaanik pissa-
nganartunillu, pingaartumik
atorfinnut ilaquttannullu tun-
nganerusunik aallartitsisin-
naalissaanga. Aalajangereer-
punga ilaqutariinneq kissartu-
mik asannittumillu ingerlan-
niarlugu aammalu pitsaasu-
mik akissarsiaqarluarnartu-
millu suliffittaarniarlunga...
Naak arlaannaalluunniit qa-
noq iliorlunga pissarsiariniar-
niarlugu aalajangersiman-
ngikkaluarlunga.
- Kinguaariillu tulliit siun-
nersorusuppakka - takkutis-
s^ppata - qinigaaffitik qiler-
sorsimaffigiuaqqullugit. Up-
pemartumik pissusilersomis-
saq pingaarluinnarpoq, aa-
tsaallu demokrati malillugu
aalajangiisameq tunngavigil-
gælder for politik som for så
mange andre forhold. Men
hvis der politisk ikke tegner
sig nogen fornyelse - eller et
generationsskifte - ja, så må
vi, der har greb om det, natur-
ligvis fortsætte.
Har ikke skiftet mening
- Hvad har fået dig til at skif-
te mening?
- Jamen, jeg har ikke skiftet
mening. Jeg ser meget gerne,
at nogle andre kommer til,
men hvis jeg ikke har tillid til,
at de kan klare arbejdet or-
dentligt, så vil jeg da ikke for-
lade min post og svigte min
opgave?
- Har du opdaget, at det
alligevel er for svært at slippe
det politiske arbejde?
- Det er rigtigt, at politik
har været hele mit liv, og mit
liv har været politik. Og der er
mange ting, jeg ikke har ople-
vet på samme måde som
mange andre mennesker. Jeg
har altid været på arbejde
eller på farten i forsøget på at
udvikle Grønland til glæde
for os allesammen, og selv i
den sparsomme fritid har jeg
ikke et øjeblik glemt, hvad
jeg beskæftiger mig med.
- Det er derfor ikke under-
ligt, at jeg udtalte, at jeg på et
tidspunkt gerne vil sætte mig
selv lidt mere i fokus, og at
der er mange andre facetter af
livet, jeg gerne vil beskæftige
mig med. Men det skal ende-
lig ikke tolkes sådan, at jeg er
træt af politik. For aldrig har
luinnaraanni tamanna iluat-
sissinnaavoq.
- Imaassinnaavoq aalaja-
ngersimasatta ilaat pitsaane-
rusimasinnaagaluartut. Aam-
mattaaq siunissami taamatut
jeg været mere optaget af net-
op politik end i dag. Og aldrig
har jeg været bedre til det.
- Jeg kan sagtens undvære
politik, selvom det naturligvis
bliver en stor omvæltning.
Men jeg forlader ikke jobbet,
hvis der ikke er andre til at
overtage det.
De unge er klar
- Hvad med den yngre gene-
ration ?
- Ja, det er den, vi har brug
for, og den, jeg har inviteret
ud af busken. Jeg synes, den
unge generation skal vise sig
på arenaen og gøre deres ind-
flydelse gældende. Og det
mener jeg stadig. Den viger
jeg gerne for.
- Men er den næste genera-
tion klar?
- Ja, det er den da. Det var
vi også, da vi begyndte,
Jonathan, Moses og jeg, og
det er vi stadig. Også den
gang var der folk, der mente,
at ungdommen ikke var klar,
og jeg mødte mennesker på
gaden, som fandt det anstøde-
ligt og fornærmende, at vi
unge satte spørgsmålstegn
ved den etablerede politiker-
generations kandidatur. Hvad
bildte vi os egentlig ind?
- Efter nogles mening er de
unge aldrig klar. Efter min
mening er de altid klar. Og
derfor har jeg bedt om et ge-
nerationsskifte.
- Men jeg kan jo ikke vride
armen om på ryggen på dem
og tvinge dem til at tage teten.
pisoqartartussaavoq - aam-
mattaaq politikerini kinguaa-
riit nutaanngoraluarpata - taa-
maammat qinigaaffiit tunnga-
vigalugit sulisinnaajuamissaq
pingaaruteqarpoq.
De må selv vise initiativ, selv
finde ud af, hvad de dur til, og
hvor meget de er værd.
Jeg har ingen kronprins
- Jeg kan for eksempel heller
ikke pege på en såkaldt kron-
prins, fortsætter Lars Emil
Johansen, - for gør jeg det, er
det jo ikke et generationsskif-
te; men min efterfølger jeg
lægger op til.
- Skulle det nu gå sådan, at
jeg ikke stiller op - eller at jeg
stiller op uden at blive valgt -
ja, så tegner fremtiden sig helt
anderledes, siger Lars Emil
Johansen videre. - For så kan
jeg komme i gang med en ny
og spændende udfordring,
som i højere grad vil gå på
både job og familie. Jeg har
allerede besluttet mig for et
varmt og kærligt familieliv, et
godt arbejde og en god løn...
Uden at vide noget helt kon-
kret om, hvordan jeg skal
skaffe nogle af delene.
- Og så vil jeg råde den nye
generation til - hvis den altså
melder sig - altid at holde sig
til det givne mandat. Det er
vigtigt at optræde troværdigt,
og det lykkes kun, når man
virkelig har den demokratiske
beslutningsproces i ryggen.
- Det kan godt være, at nog-
le af de beslutninger, vi har
taget, måske kunne være bed-
re. Sådan vil det også være i
fremtiden - også med, en ny
politikergeneration - og der-
for er det vigtigt altid kun at
handle efter mandat.
- Inuusukkallaratta aamma piareersimavugut, Lars Emil Johansen oqarpoq. Uani assimi
ukiut 25-it matuma siornagut Moses Olsen assileqatigisimavaa.
- Vi var også klar, dengang vi var unge, siger Lars Emil Johansen. Herfor snart 25 år
siden sammen med kampfællen, Moses Olsen (Ass./foto: AG-arkiv).
Lars Emil udelukker ikke
at han søger genvalg
-Jeg kan jo ikke vride armen om på den nye generation, siger
landsstyreformanden i dette AG-interview