Atuagagdliutit - 30.04.1996, Page 6
6
Nr. 33 • 19%
GRØNLANDSPOSTEN
30 millioninik amigartoomissaq
neriuutigineqarsimagaluarpoq
Kisiannili 50 millioner koruuninik amigartooruteqarneq KNI-mit
naammagisimaarneqarpoq
NUUK (arl-.) - 1995-imi a-
ngusassatut naatsorsuutigisi-
masatta assigiinngissutigaat
20 millioner koruunit, tassalu
50 aamma 30 millioner koru-
unit assigiinngissutaat, KNI-
mi pisortaq Søren Hald Møl-
ler oqaluttuarpoq, ingerlatsi-
vissuit naatsorsuutaat tama-
nut saqqummiunneqareersul-
lu.
Aningaasallu 20 millioner
koruunit amerlasoorpassuar-
tut isumaqarfigisineqarsin-
naagaluartut, taamaattoq i-
ngerlatat annertussusiannut
naleqqiullugit amerlagisas-
saanngillat. Angusassatut ne-
riuutigisap angusallu assigiin-
ngissutaannut pissutaavoq ni-
oqqutissanit toqqortaatinit an-
naasat, nioqqutissat toqqortat
nalilersomeqameri aammalu
nioqqutissat toqqortaatigine-
qartut 750 millioner koruuni-
nik naleqarnissaannik naat-
sorsuutiginninneq. Taamaa-
lilluni aningaasat 20 millioner
koruunit amerlagisassaanngi-
tsutut isumaqarfigineqarsin-
naapput.
- Aappaagulu qanoq piso-
qassava. Isumaqarluinnarpu-
gut aappaagu amigartoorute-
qassanata, pisortaq Søren
Hald Møller oqarpoq.
Paasissutissallu ilaatigut pi-
sortap akisai makkuupput:
Naatsorsuutini takuneqarsin-
naavoq 50 millioner koruuni-
nik amigartooruteqartoqarsi-
masoq - ingerlatsivissuit
1994-imi naatsorsuutaannut
naleqqiullugu angusat 85 mil-
lioner koruuninik pitsanngo-
riarsimallutik.
Angusat
KNI Pilersuisoq A/S kaaviia-
artitsisimavoq 1,3 milliarder
koruuninik, taamaalilluni
kaaviiaartitat 68 millioner ko-
ruuninik amerleriarsimapput,
taamalu 10 millioner koruunit
missaat amigartoorutaasimal-
lutik, kisiannili pitsanngoria-
atit 58,5 millioner koruuninik
amerlassuseqarlutik. Taakku-
nannga 33 millioner koruunit
Landskarsimit tapiissutaasi-
mapput. Aningaasat allanit
pisassat 36 millioner koruuni-
nik ikilisinneqarsimapput.
1994-imut naleqqiullugu i-
ngerlatsinermi angusat sun-
nerneqarput nioqqutissanik
tunisisarnerup annertuseriar-
neranik 55 millioner koruuni-
nik naleqartunik, taamaalillu-
ni iluanaarutit 6 millioner ko-
ruuninik annertuseriarlutik.
Benzinallu akiata appartinne-
qarnera sunniuteqarpoq 8
millioner koruuninik. Inuia-
qatigiit suliassiissutaannut a-
kiliutit annertuseriarsimapput
33 millioner koruuninik. Er-
nianut aningaasartuutit 6 mil-
lioner koruuninik ikileriarsi-
mapput, Namminersomerul-
lutik Oqartussanut akiitsut er-
niaat allanngortinneqarmata
akiitsut ikileriarsimallutik.
Sulisunut aningaasartuutit
5 millioner koruuninik sipaar-
fiusimapput, aammalu inger-
latsiviup iluani aningaasar-
tuutit 8 millioner koruuninik
sipaarfiusimallutik. Ingerlat-
sivik 1996-imut piareerlua-
reersimavoq, Mikael Petersen
oqarpoq.
Kaaviiaartitat
KNI Pisiffik A/S-imi ukiumut
angusat 37,5 millioner koruu-
ninik amigartoorfiupput, taa-
maalilluni angusat pitsanngo-
riaateqarlutik 30 millioner
koruuninik. Kaaviiaartitat
117 millioner koruuninik iki-
leriarlutik 813 millioner ko-
ruuninik amerlassuseqaler-
put. Taamatut ikileriameran-
nut pissutaavoq Nuuk Imeq-
mi tunisassianik tuniniaasar-
nerup atorunnaameranik, kii-
salu Pilersuisoq A/S-ip nuna-
qarfinnut tuniniaasarnerani
pilersaarutigineqartumi tuni-
neqartartut annikilleriarne-
rannik, ingerlatsivimmi siu-
lersuisunut siulittaasoq Peter
Ostermann oqarpoq.
Nioqqutissanik tuniniaasar-
nermi annikilliartuutit unissi-
mapput, 5 millioner koruunit
annertuseriaataasimallutik.
Nioqqutissanik atuineq anni-
killeriarsimavoq, iluanaarutit
9 millioner koruuninik pitsan-
ngoriaateqarsimallutik. A-
ngusat pitsanngoriamerannut
pissutaapput aningaasatigut
KNI-p ingerlatsivissuini pisortaq Søren Hald Møller
isumaqarpoq KNI-p ingerlanneqamera ilorraap tungaanut
saassimasoq.
Administrerende koncerndirektør i KNI Søren Hald Møller
tror, at KNI-skibet har fået vendt kursen den rette vej.
Håbet var et minus på 30 millioner
KNI er dog tilfreds med et underskud, der nåede ned på 50 millioner kroner
NUUK(arl-.) - Forskellen,
mellem det resultat vi havde
stilet mod, og det som vi nåe-
de i 1995, differerer med 20
millioner kroner, nemlig mel-
lem 50 og 30 millioner kro-
ner, fortæller administrerende
direktør for KNI Søren Hald
Møller, efter offentliggørel-
sen af regnskabet for selska-
berne.
Selvom 20 millioner kro-
ner er mange penge, så er det
alligevel et beskedent beløb i
den store sammenhæng. For-
skellen mellem »håbet og
resultatet« finder man i tab på
varelager, svind, værdiansæt-
telser i varelageret, og ud af
en skønnet varelagerværdi
gjort op til 750 millioner kro-
ner fylder de 20 millioner
kroner måske ikke så meget.
-Hvad så med næste år?
-Det er vores absolutte
overbevisning, at vi til næste
år er ude af de negative tal,
slutter direktør Søren Hald
Møller.
Og det, som direktøren sva-
rede på, var blandt andet føl-
gende oplysning: at regnska-
bet viser et underskud på 50
millioner kroner - en for-
mindskning af underskuddet
på 85 millioner kroner i for-
hold til koncernregnskabet
for 1994.
Selskabernes resultater
I KNI Pilersuisoq a/s viser
nettoomsætningen 1,3 milli-
arder kroner, som svarer til en
stigning på små 68 millioner
kroner, hvilket giver et under-
skud på cirka 10 millioner
kroner, men det er en forbed-
ring på cirka 58,5 millioner
kroner, hvoraf små 33 millio-
ner kroner er en øget betaling
fra Landskassen. De samlede
tilgodehavender er nedbragt
med 36 millioner kroner.
Det ordinære driftresultat
blev i forhold til 1994 især
påvirket af en større omsæt-
ning i varedivisionen på 55
millioner kroner, hvilket
betød en stigning i bruttoa-
vancen på seks millioner kro-
ner. Videre en nedsættelse af
benzinprisen, som gav en
virkning på otte millioner
kroner, Der har været en
forøget betaling for de sam-
fundspålagte opgaver med 33
millioner kroner. Der har
været et fald i renterudgifter-
ne på seks millioner kroner,
hertil kommer en væsentlig
reduktion i renteudgifterne
ved en omlægning af gælden
til Hjemmestyret.
Endelig er der sparet fem
millioner kroner personaleud-
gifter og otte millioner på
andre eksterne udgifter. Sel-
skabet er godt rustet til 1996
fortæller Mikael Petersen.
Fald i omsætningen
Årets resultat i KNI Pisiffik
a/s blev et underskud på 37,5
millioner kroner, hvilket
betyder det samme som en
resultatforbedring på små 30
millioner kroner.
Omsætningen viser et fald
på 117 millioner kroner til
813 millioner kroner. Faldet
skyldes bortfald af engrossalg
på Nuuk Imeqs produkter
samt et, planlagt, faldende
salg til Pilersuisoq a/s’s byg-
der, oplyser bestyrelsesfor-
mand i selskabet Peter Oster-
mann.
Faldet i detailomsætningen
er stoppet og vendt til til en
vækst på fem millioner kro-
ner. der er sket et fald i vare-
forbruget, og en stigning i
bruttoavancen svarende til et
positivt effektresultat på ni
millioner kroner. Der er ind-
hentet resultater ved stram-
mere økonomistyring, effekti-
fiseringer i butikker og på
lagre samt nedlæggelse af
regionskontorer og flytning af
regnskabsafdelingen, ned-
gang i personaleudgifter, her-
til kommer fald i nettorente-
udgifteme via refinansiering
af selskabets landskasselån.
Dette er dog modsvaret af det
tidligere nævnte bortfald af
engrossalget af Nuuk Imeq
varer.
Med baggrund resultatet
forventes et positivt resultat
for i år, slutter Peter Oster-
mann.
Økonomisk
genopretning
Formanden for KNIs besty-
relse, landstingsmedlem Jo-
nathan Motzfeldt, siger om
1995-resultatet:
-Jeg er meget tilfreds med, at
vi har kunnet nå så meget i
den økonomiske genopret-
ning af KNI-selskabeme. Jeg
ser frem til at kunne præsen-
tere regnskaberne for general-
forsamlingen.
Vi står nu godt rustet her i
begyndelsen af 1996 til at
videreføre den økonomiske
genopretning i KNI-koncer-
nen. Vores finansielle grund-
lag er nu afklaret, med en
sund likviditet. Vi stiler
målbevidst efter overskud i
koncernen i 1996.
Vi har i bestyrelsen for
KNI-mik Piginnittut A/S
besluttet, at vi vil bidrage
konstruktivt til den under-
søgelse, som Landstinget for-
leden traf beslutning om. Vi
håber, at undersøgelsen vil
skabe den afklaring, som ikke
mindst vore mange gode
medarbejdere har brug for.
Udover at skabe positive
resultater i KNI-selskabeme
som den væsentligste opgave
i år, skal der sammen med
Grønblands Hjemmestyre
laves servicekontrakter for
KNI Pilersuisoqs varetagelse
af samfundspålagte opgaver
fremover, slutter Jonathan
Motzfeldt.
sakkortuumik aqutsilersima-
neq, niuertarfinni toqqorsi-
vinnilu piariillisaanerit, kiisa-
lu nunap immikkoortuini al-
laffiit matuneqarsimaneri
aamma naatsorsuuseriviup
nuunneqarsimanera, sulisunut
aningaasartuutit ikileriarsi-
maneri, taakkununngalu ilan-
ngunneqassapput ingerlatsivi-
up landskarsimit taarsigas-
sarsiaasa aningaasaliissuti-
geqqinneqatigut emianut ani-
ngaasartuutit ikileriarsimane-
ri. Tamannali illua’tungiler-
neqarpoq Nuuk Imeq-mit tu-
nisassianik tuniniaasarun-
naamerup kingunerisaanik.
Angusat pissutigalugit uki-
oq manna sinneqartooruteqar-
nissaq naatsorsuutigineqar-
poq, Peter Ostermann nagga-
siivoq.
Ilorraap tungaanut
1995-imi angusat pillugit
KNI-p siulersuisuini siulittaa-
soq inatsisartunut ilaasortaq
Jonathan Motzfeldt ima oqar-
poq:
- KNI-mi ingerlatsiviit ani-
ngaasarsiomerup tungaatigut
ilorraap tungaanut saatinniar-
neqameranni taama angusa-
rissaartigisimaneq iluarisi-
maarpara. Ataatsimeersuarto-
qalerpat naatsorsuutit saq-
qummiunnissaat qilanaaraara.
KNI-mi ingerlatsivissuit a-
ningaasat tungaasigut ilorraap
tungaanut saatinniameqame-
rata sulissutigeqqinnissaanut
1996-ip aallartinnerani piare-
ersimalluareerpugut. A-ni-
ngaasatigut tunngavissat er-
seqqissisimapput, akiliisin-
naaneq ajunngilluartumik
ingerlalersimalluni. Ingerla-
tsivissuup 1996-imi sinneqar-
tooruteqamissaa pimoorullu-
gu anguniassavarput.
KNI-mik Piginnittut A/S-ip
siulersuisuini aalajangiussi-
mavarput ungasinngitsukkut
Inatsisartut misissuinissamik
aalajangernerannut tunnga-
vissaqarluartumik peqataani-
arluta. Neriuutigaarput misis-
suineq qulaariumaartoq, min-
nerunngitsumik sulisutta pik-
korissut pisariaqartitaannik.
Ukioq manna KNI-p inger-
latsiviini ajunngitsumik angu-
saqamissap pilersinneqamis-
saata saniatigut Namminer-
somerullutik Oqartussat sule-
qatigalugit isumagineqassaaq
KNI Pilersuisumut kiffartuus-
sinissamik isumaqatigiissute-
qarnissaq, pilersuiffiup siu-
nissami inuiaqatigiit suliassi-
issutaannut tunngasunut isu-
maginninnissaani, Jonathan
Motzfeldt naggasiivoq.
Jonathan Motzfeldt: - Inatsisartut misissuinissamik
aalajangernerannut tunngavissaqartumik peqataassaagut.
14. maj ataatsimeersuarnissami naatsorsuutit
saqqummiunnissaat qilanaaraara.
Jonathan Motzfeldt: - Vi vil bidrage konstruktivt til den
undersøgelse, som Landstinget har truffet beslutning om. Og
jeg ser frem til at fremlægge regnskaberne på generalfor-
samlingen, der ventes 14 maj.