Atuagagdliutit - 30.04.1996, Side 7

Nr. 33 • 1996
7
/^Éa.q&a&(/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Anunassalimmiit
nalunaarusiaq
Iluanaarutit ajunaarutillu Ammassallup kommuneani
aamma ilisimaneqarput
Tasiilami katersugaasivik siorna 4.000-it sinnerlugit amerlassusilinnit
takuniaavigineqarsimavoq, amerleriaatit 15 procentiullutik. Piffissami kingullermi
katersugaasivik aamma katersugaatiminik amerlisitsisimavoq.
Over 4.000 gæster har besøgt museet i Tasiilaq sidste år, en stigning på 15 procent. På det
seneste har museet også gjort nye indkøb til samlingerne. (Ass./Foto: AG Arkiv)
AMMASSALIK - Isiginnaar-
titsinermi erinarsuutitut ator-
neqarluartartoq Ulrich Raun-
bøl-imit suliarineqarsimasoq
oqariaaseq »gyngerne og ka-
ruselleme« imaqarpoq niuer-
nermik ingerlatsinermi aju-
naarfiusut taartissaqartinne-
qarsinnaasut iluanaamartunik
ingerlatsivinnit. Erinarsuum-
mi oqaasertat taakku aamma
atomeqarsinnaapput Ammas-
sallup kommuneata ukiu-
moortumik nalunaarusiaanut
saqqummiunneqaqqammer-
suniut. Nalunaarusiaq 30-t
missaannik qupperneqartoq
oqaluttuarpoq ukiup ingerla-
nerani kommune qanoq i-
ngerlasimanersoq, tamatuma-
ni innuttaasut paasissutissik-
kumallugit kommunep allaf-
fiani sunik suliaqartoqartar-
nersoq.
Ukiumi naatsorsuiffimmi
AMMASSALIK - En meget
populær revyvise skrevet af
Ulrich Raunbøl over ordspro-
get om »gyngerne og karru-
sellen«, hvor det, man sætter
til på den ene forretning, tje-
nes ind på den andet, hvis
man da ikke, lige som dan-
skerne, har den ganske særli-
ge evne at sætte det til på gyn-
gerne, som man har mistet på
karrusellen. Visen kan sådan
venlig ment godt bruges som
omkvæd til den årsberetning,
som Ammassallip kommunia
netop har udsendt. Et skrift på
omkring 30 sider, der i småt
og stort fortæller om årets
gang i kommunen med det
smukke formål at give bor-
gerne et indtryk af, hvad
»dem oppe på kommunekon-
toret« sådan går og laver.
Den tilstræbte aktivitetsfor-
øgelse i 1995 for det kystnære
fiskeri har ikke fundet sted
som planlagt i regnskabsåret,
men på det seneste er der fle-
re tegn på, at der er ved at
komme en positiv udvikling i
gang, skriver borgmester
Anders Andreassen i et forord
til beretningen.
- Kommunen har derfor
også understøttet udviklingen
med en kraftig forøgelse af
konsulentindsatsen for er-
hvervet, og sammen med
Royal Greenlands nødvendi-
ge fortsatte indsats er forud-
sætningerne for en god udvik-
ling til stede. Det havgående
fiskeri har haft et rimelig godt
1995-imi sinerissap qanittua-
ni aalisamerup annertusame-
qarnissaanik anguniagaq a-
nguneqarsimanngilaq, ukiu-
nili kingullemi ilimanarsisi-
mavoq ineriartomeq ajunngi-
tsumut sangutinneqarsima-
soq, borgmester Anders An-
dreassen nalunaarusiap aal-
lamiutaani allappoq.
- Taamaattumik ineriartor-
neq tapersersorumallugu aali-
samermik siunnersuineq an-
nertuumik ingerlanneqalersi-
mavoq, Royal Greenland-ilu
suleqatigalugu ajunngitsumik
ineriartortitsinissaq pisinnaa-
lersimavoq. Avataasiorluni
aalisameq ukiumi qaangiuttu-
mi naammaginartumik inger-
lasimavoq, takornariartitsi-
nerlu oqaatigineqarpoq ilor-
raap tungaanut ineriartortin-
neqalersimasoq.
Ukiumi naatsorsuiffimmi
år, og endelig nævnes turis-
men som værende inde i en
fornuftig udvikling.
Året har givet et regnskabs-
mæssigt overskud, selvom
man havde budgetteret med
det modsatte, men papir er
tålmodigt, og likviditeten er
den samme som sidste år.
Årsagen til det regnskabs-
mæssige overskud skyldes
væsentligst større personskat-
teindtægter og bloktilskud
samt overbudgettering og
ikke gennemførte anlægsop-
gaver, vedgår man. Da der
ikke kan regnes med forbed-
rede bloktilskud, så skal man
have forbedret kommunens
økonomi, og det skal ske ved
større erhvervs- og beskæfti-
gelsesaktiviteter, stederne er
som før fiskeri og turisme.
Tallet af turister er fast
Gjort op i tal har antallet af
turister i 1995 i distriktet lig-
get på nogenlunde det samme
stade som i de foregående år
nemlig mellem 5.500 og
6.000. Til at betjene turisterne
er uddannet 17 guider og to
outfittere, og flere er på vej.
Andre initiativer for i år er
at få opstillet basecamps på
Ammassalik 0 og Kulusuk
0, ligesom der er udarbejdet
et hytteprojekt i samarbejde
med Greenland Tourism, et
projekt der i første omgang
indeholder tre hytter med
plads i alt til 12 personer.
Der er blevet skabt konkur-
sinneqartooruteqartoqarpoq,
naak amigartooruteqamissaq
naatsorsuutigisimagaluartoq,
akiliisinnaanerlu siomatut i-
sikkoqarpoq. Naatsorsuutini
sinneqartooruteqarnermut
pissutaanerpaavoq inuit akile-
raarutaasa annertuseriarsima-
nerat ataatsimullu tapiissuti-
sisimaneqi kiisalu annertusi-
samik aningaasatigut missi-
ngersuusiorsimaneq aammalu
sanaartugassatut pilersaaru-
taagaluit suliarineqanngit-
soorsimanerat. Ataatsimut ta-
piissutaasartut annertusine-
qarnissaat naatsorsuutigine-
qarsinnaanngimmat kommu-
nep aningaasarsiornera pi-
tsanngorsartariaqarpoq, ta-
mannalu pissaaq inuussutis-
sarsiutit suliffissaqartitsiniar-
nerlu annertunerusumik isu-
maginiarlugit, soorlu aalisar-
neq takomariartitsinerlu.
rence på lufttrafikområdet,
ved at Åir Alfa blev etableret
sidste år, hvilket har betyder
lavere priser på chartertrafik-
ken i distriktet, fortæller be-
retningen.
»Skæven«, skindsystuen,
har gennemført et salgsfrem-
stød. Det er blevet til et salg
sidste år i nærheden af en mil-
lion kroner eller for cirka
800.000 kroner i solgte skind-
produkter og husflidsproduk-
ter til en værdi af omkring
113.000 kroner. Kvaliteten af
produkterne er i fortsat stig-
ning, blandt andet har det vist
sig, at det har været en god
ide at ansætte en bundtmager-
uddannet leder.
4.239 besøgte museet
Inden vi slutter »turen om-
kring turismen«, så hører mu-
seet til et af de nødvendige
indslag, også når turisterne
be-søger området. Det ser
man af besøgstallet, hvor
4.239 gæster har været inde at
kigge. Det svarer til en frem-
gang på 15 procent. Det kan
måske også hænge sammen
med, at samlingerne er blevet
forøget sidste år. I år er blandt
andet tre nye masker erhver-
vet med hjælp af Augustinus-
fonden. Der er gang i sagerne.
Det samme kan man des-
værre ikke sige om initiativet
i det kystnære fiskeri. Den
samlede indhandling i Kuum-
miut sidste år udgjorde en
million kroner, hvilket svarer
Taakkuuginnarput
1995-imi Ammassallup eq-
qaani takornariat ukiumut si-
til 7,5 SIK-ansatte, fortæller
beretningen.
Men flere bliver man. Be-
folkningen vokser. I perioden
fra 1985 til 1995 er kommu-
nen vokset med 169 personer;
men aldersgruppen 0-19 årige
er faldet i antal i den samme
periode fra 1236 til 1184 eller
en tilbagegang på 52 perso-
ner, den største procentmæs-
sige stigning har gruppen
over 65-årige, hvor der med
udgangen af 1995 var 94,
mens der for 10 år siden var
54.
Halbyggeri
Byggeriet er da heller ikke
gået i stå. Ser man på beret-
ningens anlægsområde, så
støder man på blandt opførel-
sen af en idrætshal »Tasiilami
Timersortarfik«, der ventes
færdig inden for det kommen-
de år, og en ny integreret
institution er på vej, der ven-
tes færdig til næste år. Vide-
re kommer beretningen om-
kring servicefagene, plejen og
hjælpen til de ældre samt un-
dervisningen, som har været
et problem.
Der er proppet mængder af
stof ind i Ammassaliip kom-
munia-beretningen, og for-
målet, at give overblik over
de vigtige sammenhænge og
nøgletal i kommunen er nået.
Hvis man vil, giver beretnin-
gen også et godt indblik i
kommunens aktiviteter, som
vi her kun har småplukket i.
ulianut naleqqiullugit amer-
laqatigiiginnarput, tassalu
5.500-t 6.000-illu akomanni
amerlassuseqarlutik. Takor-
nariat kiffartuunnissaannut
aangallassisartut 17-it outfit-
terillu marluk ilinniartinne-
qarsimapput, amerlanerillu
aamma ilinniartinneqassallu-
tik.
Ukioq manna suliniutissa-
nut ilaapput Ammassallup
Kulusuullu qeqertaanni tar-
maarsimaartarfissanik piler-
sitsinissat, aammalu Green-
land Tourism suleqatigalugu
illuaqqanik sanaartornissaq
pilersaarutigineqarluni, siul-
lermillu illuaqqat pingasut
sananeqassapput inunnut aq-
qaneq-marlunnut inigissallu-
git naammattut.
Timmisartuussineq unam-
millerfiulersimavoq, siorna
Air Alfa pilersinneqarmat,
taamaalilluni Ammassallup
eqqaani timmisartunik attar-
tomeq akikinnerulersimavoq,
nalunaarusiami erserpoq.
Mersortarfik »Skæven« tu-
niniaasamermik annertusisit-
sisimavoq, tassa puisit amiinit
tunisassiat 800.000 koruunit
missaannik nalillit tunineqar-
simallutik, assassukkallu
113.000 koruunit missaannik
nalillit tunineqarsimallutik.
Tuniassiat pitsaassusaat pi-
tsanngoriartorpoq, ilaatigut
paasinarsisimalluni ammeri-
nermik ilinniarsimasumik pi-
sortassamik atorfinitsitsineq
iluaqutaasimasoq.
Katersugaasivik
Takomariartitsineq qimatsin-
nagu katersugaasivik eqqaa-
neqartariaqarpoq, takomaria-
nit aamma omigameqarluar-
tartoq. Tamanna takusaasut a-
merlassusaatigut takuneqar-
sinnaavoq, tassami 4.239-t ta-
kusaasimammata. Taamaalil-
luni katersugaasivimmut ta-
kusaasut 15 procentimik a-
merleriarsimapput. Tamatu-
munnga aamma pissutaasin-
naavoq katersugaatit siorna
amerlineqarsimanerat. Ukioq
manna kiinarpaat pingasut
pissarsiarineqarsimapput,
Augustinusfonden aningaa-
saliisimammat.
Taamali ingerlalluartiginn-
gilaq sinerissap qanittuani aa-
lisarneq. Siorna Kulusumut
tulaanneqarsimapput aalisak-
kat 1 million koruunit mis-
saannik naleqartut, taakkulu
naligaat SIK malillugu akis-
sarsiallit sulisartut 7,5-it, na-
lunaarusiami allassimavoq.
Inuillu amerliartorput.
1985-imiit 1995-imut inuit
169-inik amerleriarsimapput;
kisiannili ukioqanngitsuniit
19-inik ukiulinnut ukiullit iki-
leriarsimapput, tassa piffis-
sami tassani 1236-niit 1184-
inut ikileriarsimallutik, ikile-
riaataat 52-iullutik. Amerleri-
amerpaasimapput 65-it sin-
nerlugit ukiullit, 1995-ip naa-
nerani 94-inik amerlassuse-
qarlutik, ukiut qulit matuma
siorna 54-inik amerlassuse-
qarsimallutik.
Timersortarfiliomeq
Sanaartomerlu univissiman-
ngilaq. Nalunaarusiami sa-
naartomeq pillugu allaaseri-
sat qimerluussagaanni ilaati-
gut takuneqarsinnaavoq sana-
neqartoq »Tasiilami Timer-
sortarfik«, ukiumi aggersumi
inemeqartussaq, assigiinngit-
sunillu ukiulinnut paaqqinnit-
tarfissaq sananeqartussan-
ngorluni aappaagu naammas-
sineqartussaq.
Kiffartuussineq nalunaaru-
siami aamma eqqaaneqarpoq,
ilanngullugit allaaserineqar-
lutik utoqqamik paaqqinnin-
neq ikiusamerlu, kiisalu atu-
artitsineq ajomartorsiutaasar-
simasoq.
Ammassallup kommunea-
nit nalunaarusiaq amerlasoor-
passuarnik atuagassartaqar-
poq, kommunemilu angu-
neqarsimasut pillugit kisitsisit
takussutissat pingaaruteqartut
erseqqissumik takuneqarsin-
naallutik. Kommunellu suli-
niutai maani ilaannakorsior-
lugit ilanngussiffigisavut na-
lunaarusiami sukumiinerusu-
mik atuameqarsinnaapput.
Forretningen Ammassalik
har udsendt beretningen
Den med »gyngerne og karrusellen« kendes også i Ammassallip kommunia