Atuagagdliutit - 13.06.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 45 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver |
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse |
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allattoqarlik
Administration I
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Utertoq Nielsen
Allaffiup ammasariia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion 1
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion i
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortortaavut :
Korrespondenter ; |
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Moller
Lone Madsen
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet ri
Annoncer
Jf
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Allattoqarfik
Administration I
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion . I
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tfyk 1
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagasslivik/Eakimo Press j
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
NUNATTA SIUNISSAI
MEEQQANUKU atuarfinni, meeraaqqerivinni,
meeqqerivinni, atuarfimmi nerisassanik tammaarsi-
maartitsinernillu sipaarniarfeqaraangatta eqqor-
neqartartut. Ilami inuiaqatigiinni sukannersumik i-
ngerlatsilemerit nalinginnaagaluartulluunniit meeq-
qanut eqquisarput, taakkumi oqaasissaqartitaanngil-
lat. Inersimasutulli maalaarutiminnik ingerlatsiniin-
nartanngillat allamullu saasaruminartuullutik. Ullu-
nik nutaanik, pissutsinik nutaanik pilertortumik su-
ngiussisisarput. Pissutsit pitsaanerpaanik pissarsiffi-
giniamissaat piginnaaneqarluarfigigamikku.
Aammalu qinersisartunut ilaanngillat - suli.
Meeqqat atuarfiini klassini ataasiakkaani atuartut
amerliartuinnarput, ukiullu kingulliit ingerlanerini
klassimi ataatsimi atuartut 30-it tikillugit amerlas-
suseqarsinnaasamerat atuartut angajoqqaallu aku-
ersaaginnartariaqartarpaat. Amerliartomerat imaa-
liallaannaq unitsinneqarsinnaanngilaq, taamaam-
mallu angajoqqaat annertuumik suliniuteqarlutik
politikerinut paasisitsiniaalerput killissaq massak-
kut tikinneqareermat. Pissutsit ajomerulersinnaana-
tilluunniit ajomerulertariaqanngimmata.
Ataasinngomermi sila pueqqortoq angajoqqaat
akerliussutsimik takutitsipput, takutitsinerallu siu-
nissamut isumalluarnarpallaanngilaq. Ingerlaaqati-
giit apuuffissaminnut, Inatsisartunut, anngummata
Konrad Steenholdt, naluneqanngitsutut pineqartumi
naalakkersuisuusoq oqarpoq Nuummi pissutsit ajo-
raluaqisut sumiiffinni allani aamma ajoqisut.
Massakkullu klassit assigiinngitsut init atuarfiu-
sut kattuttalerpaat. Ilaat ullaap tungaani ilaallu ua-
likkut atuartarput. Taamaaliornikkut klassini atuar-
tut amerlanerulersinnaveersaameqarput, aaqqiinerli
taanna pitsaasuunngilaq.
Angajoqqaat oqarput meeqqat ullaap tungaani u-
lapingaatsiareerlutik ualikkut atuariartoraagamik
qasoreersimasassasut.
TASSA atuartitaaneq pillugu aaqqissuussinermi nu-
taami qanga atukkat nuanniinnameq ajortut malun-
niussimapput. Piffissaq sivisunngitsoq qaangiuppat
klassini atuartut 30-it sinnertalissavaat. Taamaalil-
lunilu ilinniartitsisut piginnaaneqarfigisaasa ilaan-
nut piumasaqaatit annertuallaalissapput. Meeqqam-
mi ulapporissut amerlaqisut naalatsinniamissaat al-
laavoq ilinniagaqartinnissaallu allaalluni.
Perorsaariaatsimi nutaami ilinniartitsisut inunnut
oqalugiarsinnaasutut piginnaaneqamissaat aallaavi-
gineqanngilaq. Qanga klassimi ataatsimi atuartut
amerlasarallarmata naalatsitsiniarsinnaaneq atoma-
gu perorsaariaatsimi nutaaliaanerusumi atuartut a-
taasiakkaat aammalu ilinniartitsisut/atuartut ataqati-
giissinnaanerat annertunerusumik aallaavigineqar-
poq. Klassinilu atuartut massakkut kalaallit atuarfe-
qarfiini atuuttutut amerlatillugit ilinniagaat atorne-
qarsinnaanngilaq.
Kalaallit Nunaanni ilinniartitsisunngomiat ilinni-
artitaaneranni siunissami atuarfinni perorsaanikkut
anguniakkat allanngortinneqarsimanngillat. Meeq-
qat inissaaleqineq pissutigalugu amerlasuunngorlu-
git atuartinnissaannut perorsaariaatsit immikkut ittut
ilinniarsimanngilaat. Atuartut ataasiakkaat piffissa-
ngaatsiamik atuiffigineqartarnissaat suli naatsorsuu-
tigineqarpoq, soorlumi massakkumut taamaattoq.
Aamma atuartut tamaasa malinnaatinniarlugit pif-
fissaq atuarfiusartoq sivitsomeqanngilaq. Assersuu-
tigalugu massakkumut atuartitsiffiusartut minutsit
45-t sivitsorlugu nalunaaquttap akunnerani ataatsi-
mi minutsinilu 15-ini atuartitsisalerluni.
Taamaalillutik meeqqat periarfissaat ajorsiartor-
put. Pingaartumik meeqqat annikinnerpaanik nukis-
sallit. Meeqqat angerlarsimaffimminnit tapersersor-
neqannginnerusut. Meeqqat qallunaanik ilinniartit-
sisoqarlutik atuartitaasut oqaatsitigut malinnaasin-
naannginnerusut. Meeqqat kajumissaameqanngin-
nerusut, immaqali eqqumaffigineqamerusuugunik
angusaqarsinaagaluartut.
Meeqqat taakku piffissaqarfigineqanngillat, taa-
maammallu meerartatta inuusuttattalu inuuniamik-
kut innarlersimanerat ersarinneruleriartorpoq ilusi-
leriartuinnarlunilu.
KALAALLIT NUNAATA SIUNISSAI, taama taa-
sarpagut. Meeqqat inuusuttullu siunissarigutsigik
tamanna tamanut atuuttariaqarpoq. Kalaallit Nu-
naannuinnaq iluaqutaasussaanngitsumik, aammat-
taarli nunarsuaq akuuffigerusutarput tamakkerlugu.
Taammaammat allanit ajomerusunik atugaqalin-
nginnissarput pingaaruteqarpoq.
Kalaallit Nunaat piffissap unammillerfiusup na-
laaniippoq. Unammillemerlu taanna annertuumik
atuartitaanermut ilinniartitaanermullu sunniuteqar-
tussaavoq. Makkunani sipaakkagut amerliartortillu-
git nunanut allanut unammillemerput ajomeruleri-
artussaaq...
...aneerasaartarfitsinni issiavimmut ukamaartartu-
mut ingilluta nunarsuarmi ilisimatuut Kalaallit Nu-
naanni periarfissanik atorluaaniarsarisut isiginnaa-
ginnassagutsigik.
GRØNLANDS FREMTID
DET ER BØRNENE, det går ud over, hver gang, vi
sparer på skoler, vuggestuer, børnehaver, skolemad-
pakker eller lejrskoler. Selv de almindelige op-
stramninger i samfundet rammer ungerne, fordi de
ikke har noget at skulle have sagt. De brokker sig ik-
ke så vedholdende som voksne og bliver hurtigt ad-
spredt af andre ting. De tilpasser sig lynhurtigt nyer
tider, nye vilkår. De har en enestående evne til at få
det bedste ud af situationen.
Og så er de jo ikke vælgere - endnu.
Antallet af elever i folkeskolens enkelte klasser
stiger, og gennem de senere år har elever og foræl-
dre måtte acceptere klassekvotienter på op mod tre-
dive elever. Det er ikke en udvikling, der stopper li-
ge med det samme, og derfor har en gruppe foræl-
dre i Nuuk taget initiativ til en større aktion for at
gøre politikerne begribeligt, at grænsen er nået. Nu
hverken kan eller må det blive værre.
Forældrenes protest kulminerede i en kold man-
dagsdemonstration, der ikke efterlod meget håb for
fremtiden. Ved protestmarchens mål, Landstinget,
sagde Konrad Steenholdt, der som bekendt er lands-
styremedlem for området, at nok er det galt i Nuuk,
men det er mindst lige så galt andre steder.
Nu begynder klasserne så at dele klasseværelser.
Nogle går i skole om formiddagen og andre om efter-
middagen. På den måde kan man holde klassekvo-
tienterne noget nede, men det er ikke en god løsning.
Forældrene hævder, at børnene allerede vil være
udbrændte, når de møder op over middag efter en
heftig formiddag i vind og vejr.
DER ER reminiscenser fra de alt andet end gode
gamle dage i denne nye skoleordning. Det varer
måske ikke så længe, før antallet af elever i klasser-
ne overstiger 30. Hermed vil kravene til lærerne på
nogle punkter række langt ud over, hvad de er kva-
lificerede til. Et er nemlig at holde styr på en stor
forsamling energiske unger, et andet er at lære dem
noget.
Den moderne pædagogik er ikke bygget op om-
kring de enkelte læreres evner som folketalere. I ste-
det for den kæft-trit-og-retning-pædagogik, der her-
skede i de store klassekvotienters tid, så er den mo-
derne pædagogik i højere grad rettet mod den enkel-
te elev og lærer/elev-forholdet. Et sådan forhold kan
ikke etableres med de klassekvotienter, der er ved at
være gældende i det grønlandske skolevæsen.
På den grønlandske læreruddannelse er der ikke
ændret på de pædagogiske mål i fremtidens skole.
Der er ikke indført specielle pædagogiske princip-
per til den dusin-undervisning, som de trange plads-
forhold gør nødvendig. Her regner man stadig med
at bruge lige så meget tid på den enkelte elev, som
man har gjort hidtil. Der har heller ikke været tale
om at indføre længere lektioner for at få alle med.
For eksempel en time og et kvarter i stedet for som
hidtil 45 minutter.
Børnenes chancer bliver altså ringere og ringere.
I hvert fald for de af dem, der har mindst ressource.
Dem der har mindst opbakning hjemme. Dem, der
sprogligt halter mest bagefter under de danske lære-
re. Dem, der mangler motivation, og som med lidt
opmærksomhed ellers godt kan klare skærene.
Dem bliver der ikke mere tid til, og de sociale
uligheder mellem vore børn og unge bliver blot me-
re og mere synlige og skarptslebne.
GRØNLANDS FREMTID har vi kaldt dem. Børne-
ne og de unge er fremtiden for alle. Ikke bare for
Grønland, men for hele verden. Det er den verden,
vi gerne vil være en del af. Derfor er det vigtigt, at
vi ikke stiller os ringere end de andre.
Grønland befinder sig i en konkurrencesituation.
Og denne konkurrence kommer i høj grad til at stå
på skole- og uddannelsesområdet. Jo mere, vi sparer
her, jo dårligere går det os i konkurrencen med ud-
landet...
.'.'.hvis vi da ikke vil sætte os hen i en rokkestol på
altanen og betragte alverdens eksperter i deres ud-
nyttelse af de grønlandske muligheder.
ASS./FOTO: KNUD JOSEFSEN