Atuagagdliutit - 13.06.1996, Qupperneq 3

Nr. 45 • 1996
3
GRØNLANDSPOSTEN
Lars Emil Johansen Siumup siulittaasusaatut qinigassanngorteqqippoq.
(ass./Foto: Knud Josef sen)
Lars Emil Johansen har accepteret at genopstille som formand for SiumUt.
Lars Emil
qinigassanngortippoq
NUUK(arl-.) Siunissaq siulit-
tuutigiuminaappoq, quiasaa-
rumatooq titartaasartorlu Ro-
bert Storm Petersen taamak o-
qarsimaneragaagaluartoq so-
qutiginannginnerulinngilaq.
30. april AG-mi oqaluttua-
raarput Lars Emil qinigassan-
ngorteqqissinnaagunartoq.
Tamatumunnga peqqutaavoq
siullermik Peter Grønvold
Samuelsen kingornalu Jona-
than Motzfeldt Siumut-mi si-
ulittaasunngomissartik pileri-
gimmassuk.
Marlunngornerup ll.juni-
p ualikkuani Siumut-mit Kim
Høegh tamanut nalunaarpoq
partiip siulittaasua Lars Emil
Johansen qinigassanngorteq-
qittoq, taamaattumik tupaal-
laataavallaanngilaq.
Lars Emil Johansen nam-
mineq oqarpoq, sivisuumik
eqqarsaqqaarluni aalajangi-
villuni, aalajangemiarnermi
ajornaatsuinnaasimanngilaq.
9. juni-mili partiiminut taa-
matut nalunaaruteqarpoq.
Amerlasuut eqqaamavaat
Lars Emil Johansen nalunaar-
mat inuusunnerit periarfissin-
nissaat qilanaaralugu, paat-
suugassaanngilarlu.
Piffiilli allanngorarput.
- Inuttut inuuninni pissutsit
ukiut marluk matuma sioma-
tigornit allaanerupput. Taa-
mani Siumut taaneqaraanga
suna tamaat tunulliullugu
taannaannavik sammilersar-
para - peqqinnissaq ilaquttallu
tunulliullugit partiimi sulineq
aallutilersarlugu.
Ullumikkut partiitsinnik pi-
ngaartitsinera annikinneruler-
simanngilaq; kisiannili aam-
ma soqutigilersimavara uanga
nammineq inuttut inuuninni
qanoq ittunik atugaqamera si-
unissamilu qanoq ittunik atu-
gaqarusunnerlunga.
Nuannaarneq
tuppallernerlu
1993-imi ataatsimeersuamer-
mi unammillerteqamanga er-
saattaannikkut qinemeqarama
nuannaarpunga tupallerlu-
ngalu.
- Taamani oqarpunga ukioq
manna qinigassanngorteqqin-
niamanga, pissutigaara inuu-
sunnerit periarfisserusukkak-
kit. Isumaqarpunga inuusun-
nerit nunatsinni naalakkersui-
nikkut akuliunnissaannut pif-
fissanngortoq, Lars Emil Jo-
hansen nassuiaavoq.
Lars Emil Johansen-ip naa-
lakkersuinikkut suliani aallar-
tippaa inuusuttut nunatta a-
qunneqarnerani sunniuteqa-
qataanerunissaat piumasara-
lugu, sulilu aalajangiusima-
vaa tunuaruni inuusuttut ilua-
qutissaannik periarfissiiniar-
luni.
- 1993-imi ataatsimeersuar-
nitsinnit ullumikkumut piso-
qarsimaqaaq, aamma uanga
inuttut inuuninni. Ullumikkut
timikkut tarnikkullu peqqis-
seqqissimasutut misigisima-
vunga. Nunarput siunissar-
pullu pillugit eqqarsaatikka
annikilleriarsimanngillat, ta-
mannalu tunngavigalugu suli
atorfissaqartinneqamera paa-
sillugu Nunatta ukiunut tusin-
tilikkaanut tullemut isemis-
saani partiitsinni siuttutut i-
ngerlaqqinnissannut piareer-
lunga.
Siunissamilu suleqataaffi-
gerusuppara inuusunnerit par-
tiitsinni qaffasinnerusumik
inissisimanerisa annertusar-
nissaat, Lars Emil Johansen-
ip tunngavilersuutini nagga-
serpai, tullianilu ataatsimeer-
suamissami partiimi siulittaa-
sussatut qinigassanngortitsil-
lutik toqqaasut qutsavigalu-
git-
Forhandlingerne faldt på plads
KNAPK og Royal Greenland er nået til enighed om
krabbepriser
NUUK(PM) - Efter tre dages
forhandlinger er fisker- og
fangerorganisationen KNA-
PK og fiskerikoncemen Roy-
al Greenland nået til enighed
om krabbepriserne.
Parterne enedes om en kilo-
pris på 8,75 kroner for første
sortering, og 7,00 kroner for
anden sortering. Efter over-
enskomsten kan de indhand-
lede anden sorterings krabber
højst mangle ét par ben.
Mindstestørrelsen på de
indhandlede krabber er fastsat
til 100 millimeter. Royal Gre-
enlands oprindelige krav var
på 105 millimeter, hvor
KNAPK havde et krav på 90
eller 95 millimeter.
Ved de første forhandlinger
var der så langt mellem par-
terne, at de blev indstillet ef-
ter et mæglingsforsøg med en
dommerfuldmægtig fra Grøn-
lands Landsret som opmand.
Det var i midten af maj, og
senere søgte KNAPK om et
indhandlingstilskud fra lands-
styret. Det blev afslået, fordi
landsstyret ikke mente, at et
nyt fiskeri skulle baseres på
tilskud.
Ved samme tidspunkt kun-
ne Royal Greenland meddele,
at de var nået frem til andre
tal end de, der blev tilbudt ved
de første forhandlinger, og
parterne kunne igen mødes
ved forhandlingsbordet.
Informationschef i Royal
Greenland Sofia Geisler siger
til AG, at det sidste udstyr til
behandling af krabber i fa-
brikkerne i Sisimiut og Nuuk
bliver installeret i disse dage.
Aasiaat vil også i løbet af
sommeren stå klar til produk-
tion af krabber.
Lars Emil vil fortsætte
NUUK(arl-.) Det er svært at
spå - især om fremtiden, hæv-
des det, at humoristen og teg-
neren Robert Storm Petersen
skal have sagt, men det bliver
det ikke mindre interessant af.
30. april kunne AG fortæl-
le, at Lars Emil ikke ville ude-
lade, at han søgte genvalg.
Denne meddelelse kom som
en logisk forlængelse af, at
først Peter Grønvold Samuel-
sen og siden Jonathan Motz-
feldt havde meldt sig som
interesserede i formandskabet
for Siumut.
Tirsdag eftermiddag den
11. juni meddelte Siumut ved
Kim Høegh offentligheden, at
partiformand Lars Emil Jo-
hansen genopstiller, så over-
raskelsen var måske til at
overse.
Selv siger Lars Emil Johan-
sen, at han har truffet den en-
delige beslutning efter en læn-
gere tænkepause, for det har
ikke været nemt at træffe be-
slutningen. Hans meddelelse
til partiet kom allerede 9. juni.
Mange husker, da Lars
Emil Johansen meddelte, at
han så frem til et generations-
skifte, klare signaler den
gang.
Men tiderne skifter.
- Personligt er mine forhold
ændret i løbet af de to år, der
er gået. Den gang kastede jeg
mig over Siumut og satte alt
andet til side - båd helbred og
familie for at kunne hellige
mig partiarbejdet.
I dag er partiarbejdet vel ik-
ke blevet mindre vigtigt; men
jeg har lært at være opmærk-
som på mine egne forhold, og
hvordan jeg vil have det i
fremtiden.
Glad og rørt
Jeg var glad, og rørt, da jeg
blev valgt til formand på
landsmødet i 1993, hvor jeg
blev valgt med applaus.
- Da jeg den gang fortalte,
at jeg ikke ville genopstille i
år, var det for at give plads til
den yngre generation. Jeg me-
ner, at det er på tide, at de
unge blander sig i landspoli-
tik, forklarer Lars Emil Jo-
hansen.
Lars Emil Johansen starte-
de sin karriere som politiker,
fordi han mente, at unge skul-
le have indflydelse på landets
fremtid, og han står fast på, at
når han skal flytte, så skal det
være til fordel for ungdom-
men.
- Der er sket meget siden
landsmødet 1993 også i mit
privatliv. Jeg føler, at jeg er
NUUK(PM) - Aalisartut pini-
artullu kattuffiat KNAPK
aamma Royal Greenland ullut
pingasut isumaqatigiinnia-
reerlutik tallimanngormat un-
nukkut assagiarsunnik tunisi-
nermi akit isumaqatigiissuti-
gaat.
Pitsaanerit amigaateqan-
ngitsut kilo-mut 8,75 koruu-
ninik akeqartinneqassapput
kusanamerillu tullii (2. sorte-
ring) 7,00 koruuneqartinne-
qassallutik. Isumaqatigiissuti-
gineqartut naapertorlugit ku-
sanerup tullia tunisinermi nis-
sunik marlunnik amigaateqar-
sinnaavoq.
Assargiarsuit minnerpaaf-
fissaattut isumaqatigiissutaa-
voq 100 millimeter. Isuma-
qatigiinniarnerit aallartinne-
ranni Royal Greenlandip 105
millimeter minnerpaaffissatut
aalajangiusimaqqaaraluara-
paa KNAPK-Uu 90 imaluun-
niit 95 millimeter aalajangiu-
simallugu.
Assagiarsuit akii pillugit
isumaqatiginninniamerit aja-
lusooqqaaraluarput majip
qeqqata missaani illuatunge-
riit isumaqatigiissaasoqaralu-
blevet rask både på sjæl og
legeme. Jeg er fyldt med tan-
ker om vort land og vores
fremtid, og på baggrund her-
af, føler jeg, at der fortsat er
brug for mig, og jeg er parat
til at gå ind i det næste århun-
drede for Grønland, som for-
mand for vort parti.
Jeg vil også i fremtiden ar-
bejde for, at den unge genera-
tion kommer til orde på frem-
trædende poster, slutter Lars
Emil Johansen sin motivering
og tak til de personer, som har
peget på ham som kandidat til
partiformandsposten ved det
kommende landsmøde.
arlutik piumasaqaatimikkut
ungasippallaamerat pissutaal-
luni. Taassuma kingorna
KNAPK aalisamermut qul-
lersaqarfimmut tulaassiner-
minni tapeqqullutik qinnute-
qaraluarput aammali itigartin-
neqarlutik. Itigartitsinerup na-
laani Royal Greenlandimit
nalunaarutigineqarpoq akigi-
tinneqarsinnaasunut kisitsisi-
nik siullermik neqeroorutaa-
sunik qaffasinnernik neqeroo-
ruteqarsinnallutik, taannalu
aallamerfigigalugu isumaqa-
tiginninniamerit aallarteqqin-
neqarput.
Ulluni makkunani Sisimiu-
ni Nuummilu assagiarsunnik
tunitsivissani atortussat ikkus-
sorlugit naammasiniameqar-
put, Royal Greenlandimilu
paasissutissiisartoq Sofia
Geisler oqarpoq qanittukkut
tunitsiviulersinnaassasut. Taa-
va aasap ingerlanerani juli-mi
imaluunniit augustimi Aasian-
ni tunitsivissaq piariissaaq.
Isumaqatigiissutinuttaaq ilaa-
voq KNAPK-imi ilaasortat
tulaassisinnaaneq ullunik tal-
limanik sioqqullugu nalunaa-
figineqamissaat.
Assagiarsunnut akigititassat
Eqqumiitsuliornermik Ilinniarfiup ilinniartuisa saqqummersitsiniarnerat ajornaa-
tsuinnaanngilaq. Assaattut ulluni makkunani arajutsiniameqanngikkaluartut saqqum-
mersilat takusarneqarluarput. Assimiipput saqqummersitsisut aqutsisuallu. Tunorlemi
saamerlermit Else Møller, Ulla Lund aamma Margrethe Karlsen. Saarliupput talerperler-
mit Kristian Skade, Arnannguaq Høegh, ilinniarfiup aqutsisua, kiisalu Johannes Geraae.
Sapaatit akunnerisa naaneranni Nuummi eqaarsaarfitoqqami saqqummersitsisoqarpoq.
Kunstskolens elevudstilling havde ikke nemme vilkår. Kong Fodbold regerer for tiden;
men alligevel kom der forbløffende mange og så elevernes ophængninger. Her har vi fået
alle udstillerne og lederen til at lade sig fotografere. Det er fra venstre bagerst Else Møl-
ler, Ulla Lund og Margrethe Karlsen. 1 første række er det fra højre Kristian Skade, Arn-
annguaq Høegh, skoleleder, og endelig Johannes Graae. Udstillingen var hængt op i den
Gamle Gymnastiksal i Nuuk i weekenden. (Ass./Foto: Vivi Møller-Olsen)