Atuagagdliutit - 25.06.1996, Side 7

Nr. 48 • 1996
7
£a. a#'ap'(/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Akissallit kigutileritinnissamut
periarfissaqassapput
Naalakkersuisunut ilaasortaq Marianne Jensen kalaallit kigutileritittarnerat
pillugu annertuumik oqallittoqarnissaanik anguniagaqarpoq - naggataagut
aningaasat apeqqutaasussaassapput
80-ikkut ingerlaneranni meeqqat atuartullu kigutaasa
peqqissusaat malunnartumik pitsanngoriarpoq.
Pitsanngoriartorneralli 90-ikkunni unittoorpoq.
Op gennem 80’erne skete der en mærkbar forbedring
af tandsundheden, både for børn og for skolebørn.
Denne gunstige udvikling er gået i stå i 90'eme.
(Assi toqqorsivimmit/Arkivfoto: Knud Josefsen).
NUUK - Inuit pitsaasumik
kigutileritinnissamut akilee-
rusuttut periarfissinneqarsin-
naasariaqarput.
Peqqinnissamut, Avata-
ngiisinut Ilisimatusamermul-
lu naalakkersuisoq Marianne
Jensen, Siumut isumaqarpoq.
Akerlianilli uppemarsaavoq
kalaallit kigutileritinnermut
tamakkiisumik akiliisinneqar-
talemissaat politikerit piler-
saarutiginngikkaat.
- Kisiannili kalaallit kiguti-
leritittamerat pillugu oqallin-
nermik sakkortusisamik pi-
moorussamillu aallatitsiso-
qamissaa pisariaqartinneqar-
pt>q, Marianne Jensen erseq-
qissaavoq. Ulluinnami kigu-
titta peqqissusaasa sunniute-
qartamerat annertoorujussuu-
voq, taamaammallu nunatsin-
ni kigutilerivinni ajomartorsi-
utit massakkut atorneqartut
aaqqiissutissaannik nassaar-
niartariaqarpugut.
Marianne Jensen aaqqissu-
tissanut ajomannginaakkanut
mianersoqqusivoq: - Taama-
attoqanngilluinnarpoq.
Aaqqipallattarnerit
Kalaallit Nunaanni kigutile-
risoqarneq assigiinngitsor-
passuamik atugaqarfiusima-
voq, atukkallu issakatsiaar-
finnut assersuunneqarsin-
naapput: Putu nutaaq milin-
niarlugu putooreersup ilaar-
tuutaa peerlugu atomeqartar-
poq.
Ukiut 20-it missaasa sior-
natigut Kalaallit Nunaanni ki-
gutilerisamermi kigutinik qil-
lerinerisamerinnaq piiaagin-
nartamerlu naammakkun-
naarsimasoq nassuerutigine-
qarpoq. Tamatuma kinguneri-
saanik pinaveersaartitsineq
salliutinneqalerpoq, meeraaq-
qat aamma atuartut inuusut-
tullu killilimmik pinaveer-
saartitsinissamut kigutileritin-
nissamullu neqeroorfigine-
qartalerlutik.
Atortussarititaasut meeqqa-
nut inuusuttunullu pinaveer-
saartitsinermut nuunneqarma-
ta inersimasut atugaat ajor-
nerulerput, taakkumi killile-
rujussuarmik neqeroorfigine-
qartarnertik naammagisaria-
qalerpaat. Namminneerlutik
kigutileritinnissaminnut saaf-
figinnittariaqartalerput., Taa-
maalillunilu ukiut affakkaar-
lugit qaaqqutittameq unitsin-
neqarpoq, inersimasullu a-
merlanersaarujussuinut kigu-
taartinnissaq kisiat neqeroo-
rutigineqartalerluni.
Unittoorpoq
- Meeqqat inuusuttullu pina-
veersaartitsiffigineqarnerisa
salliutinneqarnera kingune-
qanngitsuunngilaq, Marianne
Jensen oqarpoq. 80-ikkut i-
ngerlaneranni meeraaqqat a-
tuartullu kigutaat malunnartu-
mik pitsaanerulerput.
Ineriartortitsilluamerli unit-
toormat ukiuni kingullemi ki-
gutilerisut siomatigumut na-
leqqiullugu pitsaasunik nalu-
naaruteqartarnera pisinnaa-
junnaariartorpoq.
- Kigutileriviit ulluinnarni
suliassaqarpallaartarnerannut
peqqutaanerpaasoq tassaap-
put kigutit putullit. Kigutit
putusamerat nappaataavoq -
allaammi Kalaallit Nunaanni
nappaataasartut akulikinner-
saraat. Kisiannili pinaveer-
saartinneqarnissaminut ajor-
nanngitsuararsuuvoq. Atuak-
kat upperissagaanni.
- Kigutitta pututinnaveer-
saamissaat pillugu ilisimasa-
qangaatsiarpugut, kisiannili i-
nuppassuit assigiinngitsunik
peqquteqarlutik kigutiminnik
paarsinissartik sumiginnartar-
paat.
Piumasat annertusipput
- Ukiorpassuarni kigutileri-
vinni inersimasut meeqqanit
tunulliunneqartarnerat ersarit-
tuarsimavoq, kisiannili aam-
ma nutaaliaasumik kigutileri-
tittamerup iluani neqerooru-
taasinnaasut suunersut ili-
simaleriartorneqarsimallutik,
Marianne Jensen oqarpoq.
- Inersimasut kigutileritit-
tarnermi meeqqat inuusuttullu
inersimasunit salliutinneqar-
tarnerisa kingunerisaanik kil-
lilersuinernik siornatigutut
naammagittaannarunnaarsi-
mapput. Tamatuma kingune-
risaanik kigutileriviit suliassa-
qamerulerput, tamannalu aaq-
qiiffigineqassappat atortussa-
rititaasut inersimasunut nuun-
neqartariaqarput, taamaalillu-
nilu inuusuttut meeqqallu sul-
linneqamerat annikillisariaqa-
lissalluni.
Ukiunilu kingullemi ajor-
nartorsiutaareersut saniatigut
kigutilerisunik pikkorissunik
Kalaallit Nunaannut tikisitsi-
niartarneq ajornerulersima-
voq, atukkanik ajomerulersit-
siinnartumik.
Kikkut akiliissappat
- Kigutileritittameq pitsaane-
rulersissagutsigu aningaasat
amerlanerusut atorfissaqartip-
pagut, Marianne Jensen naat-
sumik ersarissumilli oqarpoq.
- Massakkut atorfiit inutta-
qartinneqartut taama ikitsigi-
tillugit meeqqat inuusuttullu
sullinneqarnerisa ingerlallu-
amerat ingerlaannarsinnaan-
ngilaq, taamatullu inersima-
sut pisinnaatitaaffigalugu piu-
masarisaat naammassineqar-
sinnaanatik. Kigutilerisut a-
merlanerusariaqarput, taman-
nali aningaasanik naleqarpoq,
aningaasallu taakku sumin-
ngaanniit pissarsiarissavagut?
Periarfissalli marluk Mari-
anne Jensen-ip tikkuarpai.
Landskarsi isumalluutigi-
neqarsinnaagaluarluni atome-
qarnera annertusiartuinnar-
poq.
- Tamatumanili innuttaasut
inatsisartullu kigutileriffinnut
aningaasanik amerlanerusu-
nik immikkoortitserusunner-
sut apeqqutaaginnarpoq, Ma-
rianne Jensen oqarpoq.
Taamatullu atuisartut aki-
liisinneqartalemissaat, kiguti-
leriviit namminneerlutik o-
qallisissiarisaraluarlugu suli
iluatsinngisaat eqqaaneqar-
sinnaavoq.
- Piffissami matumani Ka-
laallit Nunaanni atuisartut
akiliisinneqartalemissaat suli
politikikkut pilersaarutigine-
qanngilaq, Marianne Jensen
oqarpoq. Apeqqutip mianer-
nartup taassuma oqallisigine-
qarnissaa ingerlanneqassap-
pat atuisartut akiliisamissan-
nut periaasissamik aalaja-
ngersimasumik siunnersuute-
qartoqartariaqarpoq.
NUUK - Folk, der er villige
til at betale for en kvalificeret
tandbetjening, skal også have
tilbudt denne mulighed.
Det mener landsstyremed-
lemmet for Sundhed, Miljø
og Forskning Marianne Jen-
sen, Siumut. Til gengæld for-
sikrer hun, at der i dag ikke er
politiske planer om at indføre
en generel brugerbetaling i
den grønlandske tandpleje.
- Men der er behov for en
forstærket og seriøs debat
omkring målet for den grøn-
landske tandpleje, under-
streger Marianne Jensen. Den
betydning, som ' tandsundhe-
den har for vort daglige vel-
være, er så stor, at vi skal fin-
de en løsning på de nuværen-
de problemer på landets tand-
klinikker.
Marianne Jensen advarer
mod nemme, umiddelbare
løsninger: - De findes sim-
pelthen ikke.
Gyngerne og
karrusellerne
Tandplejen i Grønland har
ført en omtumlet tilværelse,
som mest har været præget af
princippet med gyngerne og
karrusellerne: Man tog prop-
pen fra et hul til at tætne et nyt
hul.
For en snes år siden blev
det erkendt, at Grønland ikke
kunne bore eller trække sig ud
af problemerne med tand-
plejen. I stedet blev det fore-
byggende arbejde køn frem i
forreste linie, hvor småbørn
og skolebørn og i begrænset
omgang også ungdommen fik
et tilbud om forebyggelse og
behandling af deres tænder.
Denne flytning af ressour-
cerne fra boret og tangen til
Ajortoq ajortumik
taarserlugu
Kigutilerisameq arlaatigut a-
merlanerusunik aningaasaliif-
figineassappat innuttaasut,
minnerunngitsumillu nunat-
sinni politikerit aningaasassa-
rititaasut naammanngereersut
salliutinnissaannut piumas-
suseqarnissaat sapiissuseqar-
nissaallu pisariaqartussaavoq,
Marianne Jensen oqarpoq.
Taamaammat apeqqutit nu-
anninngitsut arlallit akissute-
qarfigisariaqarpagut:
- Inersimasut periarfissin-
neruniarlugit meeqqanik ki-
gutilerisameq annikillisissa-
varput?
- Pinaveersaartitsineq unit-
det forebyggende bøme- og
ungdomsarbejde betød imid-
lertid stærkt forringede vilkår
for de voksne patienter, som
måtte nøjes med et mere be-
grænset tilbud. De skulle nu
selv tage initiativ til at kon-
takte tandplejen. Altså ikke
noget med automatiske ind-
kaldelser til det halvårlige
tandeftersyn, og mange gange
blev voksne stillet overfor en
tandudtrækning som eneste
behandlingstilbud.
Gået i stå
- Resultatet af denne satsning
på det forebyggende arbejde
blandt børn og unge udeblev
til gengæld ikke, siger Mari-
anne Jensen. Op gennem
80’eme skete der en mærkbar
forbedring af tandsundheden
hos såvel småbørnene som
skolebørnene.
Denne gunstige udvikling
er imidlertid gået i stå, og i de
senere år har tandplejen ikke
magtet at udsende de samme
gode signalet som tidligere.
- Den helt dominerende
grund til, at tandplejen har så
meget at lave til dagligt, skyl-
des huller i tænder. Huller i
tænderne er en sygdom - fak-
tisk den mest udbredte folke-
sygdom i Grønland. Til gen-
gæld er den let at forebygge. I
hvert fald i teorien.
- Vi ved jo en masse om,
hvordan vi kan undgå at få
huller i tænderne, men alt for
mange mennesker forsømmer
af forskellige årsager stadig
den daglige pasning af tæn-
derne.
Øgede krav
- De voksne, som indenfor
tandplejen har stået i skyggen
sillugu ukioqatigiikkaani ta-
mani suliaritinnissamut pisa-
riaqartitsivissut kisiisa suliari-
salissavagut?
- Kalaallit Nunaanni kiguti-
leritittamerup ilisimariikkatta
af børnene i så mange år, er
også i stigende grad blevet
bevidste om, hvad en moder-
ne tandpleje kan tilbyde, siger
Marianne Jensen.
- Flere og flere voksne vil
ikke i samme grad som tidli-
gere finde sig i de begræns-
ninger i tandplejen, som prio-
ritering med børn og unge
foran de voksne har forårsa-
get. Resultatet bliver et sti-
gende pres på tandplejen, som
igen kun kan imødekomme
dette pres ved at flytte res-
sourcerne tilbage til de voks-
ne og dermed formindske
indsatsen overfor børn og
unge.
At det så i de seneste år
oven i alle de andre proble-
mer er blevet vanskeligere at
skaffe kvalificerede tand-
læger til Grønland, ja det gør
jo ikke sagen bedre.
Hvem skal nu betale
- Hvis vi vil have forbedret
den nuværende tandservice,
kræver det simpelthen flere
penge, siger Marianne Jensen
kort og kontant.
- Med de nuværende nor-
meringer er det ikke muligt på
samme tid at tilgodese såvel
den positive udviklingen hos
børn og unge som de øgede,
men naturlige krav fra de
voksne patienter. Det kræver
simpelthen flere tandlæger,
men det koster penge, og hvor
skal disse midler komme fra?
Marianne Jensen peger
umiddelbart på to mulighe-
der.
Der er jo altid den efter-
hånden mere og mere be-
trængte landskasse at gå til.
- Men spørgsmålet er, om
der i befolkningen og i Lands-
saniatigut pitsaasunik allanik
periarfissaqartoqarpa?
Kisiannili kigutivut pillugit
oqallinneq, arlalitsigut mia-
nemartulik ingerlateqqinniar-
neqarpo'q.
tinget er et ønske og en vilje
til at afsætte flere penge til
tandplejen, siger Marianne
Jensen.
Så er der brugerbetalingen,
som tandplejen selv flere gan-
ge, men hidtil forgæves har
prøvet at starte en debat
omkring.
- Der er for nuværende ikke
politiske planer om at indføre
brugerbetaling i Grønland,
siger Marianne Jensen. Så-
fremt en reel debat omkring
dette ømtålelige spørgsmål
skal fortsætte, må der konkret
peges på en række modeller
for en brugerbetaling.
Pest eller kolera
- Hvis der ikke på den ene
eller anden måde bliver tilført
flere penge til tandområdet,
må befolkningen og ikke
mindst landspolitikerne have
vilje og mod til at prioritere
de nuværende, utilstrækkelige
økonomiske ressourcer, siger
Marianne Jensen.
Det betyder, at vi må svare
på en række ubehagelige
spørgsmål:
- Skal vi slække på bøme-
tandplejen for at give mere
plads til de voksne?
- Skal vi droppe det fore-
byggende arbejde og i stedet
nøjes med en akut behandling
for alle aldersgrupper?
- Er der andre muligheder
for en fornuftig tandpleje i
Grønland, end dem vi kender
i dag?
I hvert fald er bolden givet
op til en debat om vore tæn-
der, som på flere måder er et
meget ømtåleligt emne.
Folk med pengepungen i orden
skal kunne komme under boret
Landsstyremedlem Marianne Jensen lægger op til en bred debat om målet
for den grønlandske tandpleje - Et spørgsmål om kroner og ører