Atuagagdliutit - 25.06.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 48 • 1996

INI-mut maalaarutit
allakkatigut pisarput
GRØNLANDSPOSTEN
Maalaaruteqannginninni atuaqqaarit paasisaqarlutillu, maalaariaasermi
ajomanngitsuinnaanngilaq.
Læs og forstå før du klager, klagevejen er ikke ubetinget let.
Til INI klager man skriftligt
NUUK(ark) - INI suliffeqar-
fik nutaangajaavoq Nammi-
nersomerullutik Oqartussanit
pigineqartoq, suliffeqarfiullu
taassuma pisortat inissiaataat
attartortittakkat 10.000-it sin-
nerlugit amerlassusillit aqu-
taraat aserfallatsaaliugaralu-
gillu.
Ilaatigut AG-mi atuarne-
qarsinnaareersutut tamanna i-
neqartut ingerlatsiviullu akor-
nanni ajomartorsiutinik nas-
sataqartarpoq.
Kisianni INI-p sulerusussu-
seqamini takutinniarlugu qup-
persagannguaq sisamanik
quppernilik, maalaaruteqar-
nermi aqqutissanik ilitser-
suussutaasoq saqqummersip-
paa.
Suut maalaarutigineqarsin-
naappat?
Eqqunngitsumik pineqartu-
tut misigisimaguit, imaluun-
niit illit pillutit suliaq kukku-
sumik aalajangiiffigineqarsi-
mappat allakkatigut najuk-
kanni immikkuortortaqar-
fimmut maalaaruteqarsinnaa-
vutit. Iluameersumik akine-
qamissavit tungaanut maalaa-
rutigisat aalajangiusimasaria-
qarpat, allakkanilu tassani al-
lassimassaaq sooq suliaq aa-
lajangiiffigineqarnermisut aa-
lajangiiffigineqarsimanersoq.
Iluamik akineqartussaavutit,
INI-llu akissallutit pisussaaf-
figaa, taamaammat piffissap
NUUK(PM) - Ukioq manna
Pinngortitaleriffik ilisimatu-
saatitut misissugassanik 100-
nik naalakkersuisunit tuttut-
tassinneqarpoq, misissuineril-
lu tunngavigalugit Pinngorti-
taleriffimmi sulisut tuttut eqi-
mattakkaat assigiinngitsut
qanoq atugaqartarnersut ta-
kussutissiortussaavaat.
Nerisassaqarluaraangat qa-
noq atugaqartarpat? Nerisas-
saqarluanngikkaagamimmi?
Inuuniarnerminni atukkatik
tunngavigalugit naammattu-
nik kinguaassiorsinnaappat?
Ukiorluutillu qanoq atuga-
qartarpat? Pinngortitalerffim-
mi sulisut ukiaanerani ukior-
neranilu assigiinngitsunik mi-
sissuinermikkut apeqquter-
passuit akissutissarsiniamiar-
paat.
Immikkoortortami pisortaq
Peter Nielsen AG-mut oqar-
poq Pinngortitaleriffiup su-
miiffiit oktoberimi 25-inik
tuttuffigisassani marluk toq-
qamiarai.
- Pisaqarfissap aappaa issu-
atsiaaqarluassaaq aappaalu is-
suatsiaakitsuararsuussalluni,
taamaalillutalu taakkunani
tuttut inuusut imminnut asser-
suussinnaassavavut. Tuttut
aasakkuinnaq nerisassaqarlu-
arnerminni alliartortarput.
Ukiukkut issuatsiaatortarput,
sivisunngitsup iluani akine-
qarsimanngikkuit allaqqittari-
aqarputit.
Assersuutigalugu iluamik
akineqartutut misigisiman-
ngikkaanni maalaarutigisaq
immikkoortortaqarfimmi
siulersuuisunut ingerlateq-
qinneqarsinnaavoq, tassanilu
iluamik akissuteqarfigineqar-
tutut isiginngikkukku Qiti-
usumik maalaaruteqartar-
tlmmut, KANUKOKA-mit,
IPK-mit aamma INI-mit pi-
ngasunik ilaasortaqartumut i-
ngerlatitseqqissinnaallutit.
Ombudsmandi
iluaqutaanngilaq
INI Namminersornerullutik
Oqartussanit pigineqaraluar-
toq ombudsmandimut maa-
laaruteqartoqarsinnaanngilaq,
ingerlatseqatigiiffik ingerlat-
sineq pillugu inatsisit ava-
taanniitsinneqarmat. Isuma-
qaraannili eqqortumik pine-
qarsimanani maalaarut eqqar-
tuussivimmut ingerlatinne-
qarsinnaavoq. Taamaaliussa-
guit siuliani ingerlatsivissat
pingasut taaneqartut aqquti-
geqqaartariaqanngilatit.
Oqaasiinnakkut maalaarutit
iluaqutaanngillat, allakkati-
gulli maalaarutini sooq kuk-
kusumik pineqarsorinerit nas-
suiaateqarfigisussaavat, kii-
sallu suliami pineqartumi al-
lakkat pappiaqqalluunniit as-
taakkuli alliartuutigineq ajor-
paat. Issuatsiaat tuttunut sun-
niuttarnerat sukkup inunnut
sunniuteqartameratut ippoq,
Peter Nielsen nassuiaavoq. -
Tuttut issuatsiaanik inuussut-
eqarsinnaapput, kisiannili nu-
kinnik katersuissutigiinnar-
tarlugit. Suemkkaangallu tun-
nortik, aasap ingerlanerani
toqqortersimasartik inuussuti-
gilertarpaat, tamatumalu ki-
ngoma nukii eqqugaasarput.
Siomagut kingornagullu
Pinngortitaleriffiup tuttut uki-
uunera qanoq ilillutik anigor-
simaneraat takuniarlugu
aprilimi majimiluunniit su-
miiffinni toqqakkani marlun-
ni tuttunik 25-eraamiarpoq.
- Misissugassarpassuit mi-
sissomeqartussaapput. Tuttut
qanoq issusii. Amavissat qas-
seriarlutik naartusimanersut
misissorneqassaaq. Hormo-
nii, oqimaassusii, utoqqaas-
susii, nukeqassusii, kigutaasa
nungullarsimassusii, erlavii
inalugaallu, nappaateqamer-
sut, taamatullu qasaruaasa i-
maat misissomeqassapput.
Misissugassat taakku mi-
sissuinerup ilaminiinnaraat,
tassami nerisassaqassusiat,
mingutsitsineq pissutsillu al-
lat, tuttut amerliartorsinnaa-
nerinut ajoqutaasinnaasut mi-
silinerinik ilanngussisussaal-
lutit. Aammattaaq INI-mut al-
lakkavit maalaarutivilluunniit
assilineqameri ilanngutissagi-
tit qinnutigineqarpoq.
Kiisalu ineqamermut taper-
siiffigineqartarnerpit angis-
susaa maalaarutigissagukku
eqqaamassavat siuliani taak-
kartomeqartut aqqutigisaria-
qannginnakkit, INI-mmi qul-
lersaqarfianut Sisimiuniittu-
mut toqqaannartumik maalaa-
ruteqarsinnaagavit.
Maalaariaasissaq ajomaat-
suararsuunngilaq, taamaam-
mallu piffissaq sivitsorsin-
naasarluni, ilaatigut aningaa-
sanik akeqarsinnaalluni, taa-
maammat utaqqikatajuinnis-
saq ilaatigullu piumassuse-
qarluarnissaq pisariaqarsin-
naasassalluni. Maalaarute-
qamissamut ilitsersuut atuar-
luaqqaaruk, taamaanngip-
pammi piffissaajariataarsin-
naavutit aningaasartuuuteqa-
riataarsinnaallutillu. Misilit-
takkat malillugit maalaarute-
qartarneq ajornakusoortar-
poq.
Illuatungaatigulli: eqqun-
ngitsumik pineqartutut misi-
gisimallutit maalaaruteqan-
ngikkuit pisinnaatitaaffitit
siumoorlutit immineeriataar-
sinnaavatit, taamaalillutillu
allat ajornannginnerusumik
iliorteriataarsinnaallugit.
sissomeqartussaapput.
Neqit misissuinermut ator-
neqartussaanngitsut suliffe-
qarfinnut assigiinngitsunut,
soorlu utoqqaat illuinut aam-
malu ulloq unnuarlu paaqqin-
nittarfinnut allanut agguaan-
neqassapput.
NUUK(PM) - Naturinstituttet
fik af Landsstyret i år tildelt
en kvote på 100 rener til
videnskabelige undersøgel-
ser, og disse undersøgelser
skal vise medarbejderne på
Naturinstituttet, hvordan de
forskellige bestande af rener
klarer sig.
Hvilken tilstand er de i, når
der er føde nok? Hvad hvis
der ikke er tilstrækkeligt med
mad? Kan de formere sig til-
strækkeligt, under de livs-
betingelser der er? Hvordan
klarer de en hård vinter? Og
mange andre spørgsmål vil
medarbejderne på Natur-
instituttet gerne have besvaret
blandt andet ved hjælp af de
forskellige undersøgelser, der
NUUKfarl-.) - INI er en rela-
tiv ung virksomhed, et hjem-
mestyreejet selskab, der har
til opgave at drive, admini-
strere og vedligeholde over
10.000 offentligt ejede udlej-
ningsejendomme.
Det har, som man blandt
andet har kunnet læse i AG,
givet gnidninger og proble-
mer mellem beboerne og sel-
skabet.
Men INI viser nu den gode
vilje ved at udgive en lille
firesidet folder, som viser
vejen for en klager. Den er
måske ikke så nem, som den
burde være.
Hvad kan man klage over?
Hvis du finder, at du er ble-
vet behandlet forkert, eller at
din sag er afgjort forkert, kan
du klage skriftligt til Filial-
kontoret. Du bør holde fast
ved din klage, til du har fået et
ordentligt svar herunder en
begrundelse for, hvorfor sa-
gen er afgjort som den er. Du
har krav på et ordentligt svar,
og INI skal svare dig, hvis det
ikke sker inden for rimelig
skal gennemføres i løbet af
efteråret og den kommende
vinter.
Afdelingschef Peter Niel-
sen siger til AG, at Naturinsti-
tuttet vil udvælge sig to områ-
der, hvor man i oktober vil
skyde 25 dyr hvert sted.
- Vi vil udvælge os et
område med rigelig fore-
komst af lav, og et andet
område uden nævneværdige
forekomster af lav for at kun-
ne sammenligne dyrene.
Sommeren er den eneste pe-
riode, hvor renerne vokser,
fordi de let kan finde føde.
Om vinteren lever de af lav,
som de ikke vokser af. Lavet
er for rensdyr, som sukkeret
er for menneskene, forklarer
tid, så må du igen have fat i
pennen og klage.
Man kan eventuelt gå vide-
re med sin klage til Filial-
bestyrelsen, og kan den hel-
ler ikke finde ud af at give dig
et ordentligt svar, må du føre
klagen videre til Det centrale
Klageudvalg, hvor der sidder
tre medlemmer sammensat af
KANUKOKA, IPK og INI.
Ombudsmanden hjælper
ikke; men kredsretten
Selvom INI er en hjemme-
styret virksomhed, kan man
ikke klage til ombudsmanden,
idet selskabet er holdt uden
for forvaltningslovgivningen.
Man kan imidlertid, hvis man
mener, at man ikke har fået
sin ret, sende klagen til kreds-
retten. Du behøver ikke, hvis
du vælger den vej, at skulle
vejen om ad de tre førnævnte
instanser.
De skriftlige klager, det
hjælper ikke at klage mundt-
ligt, skal altid indeholde en
forklaring på, hvorfor du
mener, at du er blevet be-
Peter Nielsen. - Renerne kan
leve af det, men det er kun
brændstof. Når der ikke er
mere, bruger de det tunnoq,
de har oplagret fra sommeren,
og dernæst er det musklerne,
det går ud over.
For og efter
Det er for at kunne se, hvor-
dan renerne har klaret vinte-
ren, at Naturinstituttet vil sky-
de 25 rener hvert af de to
udvalgte steder til april eller
maj.
- Der er en lang række
undersøgelser der skal gen-
nemføres. Dyrenes tilstand.
Hunnerne skal undersøges
for, hvor mange gange de tid-
ligere har været drægtige.
handlet forkert samt kopier af
de breve eller papirer, som
sagen drejer sig om. Man vil
også gerne have, at du sender
de breve eller klager, som du
har sendt til INI i sagen. Så
skal du forresten huske, at vil
du klage over bevillingstør-
relsen i forbindelse med
boligstøtte, så kan du godt
glemme alt det foranstående,
så skal du nemlig klage direk-
te til INIs hovedkontor i Sisi-
miut
Det er altså ikke nogen helt
nem klageadgang, man har,
den kan nemt blive tids-
krævende og i et vist omfang
koste penge, så det gælder om
at væbne sig dels med tålmo-
dighed dels med viljestyrke.
Læs klagevejledningen
grundigt igennem, ellers risi-
kerer du at spilde din egen tid
og penge. Erfaringsmæssigt
er det svært at klage.
På den anden side: klager
du ikke, hvis du mener dig
skidt behandlet, så har du i
forvejen opgivet at få sin ret,
og det giver andre for let spil.
Hormoner, vægt, alder, køn,
muskelfylde, tandslid, mave
og tarmsystem, eventuelle
sygdomme; men også indhol-
det af maverne skal under-
søges.
Det er kun en lille del af de
undersøgelser, der skal gen-
nemføres, der kan spille en
uheldig rolle for renernes for-
mering, også fødemængde,
forurening og andre faktorer
skal undersøges.
Kødet, der ikke skal bru-
ges, bliver leveret til forskel-
lige institutioner for eksempel
alderdomshjem og andre
døgninstitutioner.
Tuttunik misissuineq
Misissugassarpaalussuit ukiuunerani
ingerlanneqassapput
Undersøgelse af rensdyr
En lang række undersøgelser skal gennemføres i løbet af vinteren