Atuagagdliutit - 25.06.1996, Page 11

Nr. 48 • 1996
11
GRØNLANDSPOSTEN
Isumaginninnermi peqqissaasunullu ikiortinngortut nunap annersaaneersuupput, massakkullu Nuummi ilinniatfik qimattus-
sanngorpaat. Tulleriiaarnerini kinguliaasa aallaqqaataat tulleriiaarlugit imaapput: Nielsine Andersen, Upemavik, Marry
Bernhardtsen, Nanortalik, Magdalene Berthelsen, Paamiut, Hendrine Frederiksen, Narsaq, Juliane Frederiksen, Nuuk,
Katrine Jakobsen, Nanortalik, Najaaraq Jensen, Saqqaq, Kristine Jonassen, Paamiut, Johannes Josefsen, Qaqortoq,
Majbrit Kleist, Sisimiut, Ivalo Lennert, Sisimiut, Elna Mathiassen, Sisimiut, Bodil Mortensen, Narsaq, Karen Møller, Nuuk,
Anike Nielsen, Uummannaq, Marie Noahsen, Ilulissat, Cecilie Petersen, Paamiut, Sofie Poulsen, Paamiut, Karna Singertat,
Tasiilaq/Marna Storch, Qasigiannguit, og Helene Tittussen, Qaqortoq. Aammattaaq Arnaq Petersen angusivoq, naggataar-
nersiornerli pitinnagu aallarsimagami assimi ilaanngilaq.
En stor del af landet er repræsenteret i de 22 social- og sundhedshjælpere, som nu forlader centret i Nuuk. Nævnt i alfabe-
tisk rækkefølge er det: Nielsine Andersen, Upemavik, Marry Bernhardtsen, Nanortalik, Magdalene Berthelsen, Paamiut,
Hendrine Frederiksen, Narsaq, Juliane Frederiksen, Nuuk, Katrine Jakobsen, Nanortalik, Najaaraq Jensen, Saqqaq, Kristi-
ne Jonassen, Paamiut, Johannes Josefsen, Qaqortoq, Majbrit Kleist, Sisimiut, Ivalo Lennert, Sisimiut, Elna Mathiassen,
Sisimiut, Bodil Mortensen, Narsaq, Karen Møller, Nuuk, Anike Nielsen, Uummannaq, Marie Noahsen, Ilulissat, Cecilie
Petersen, Paamiut, Sofie Poulsen, Paamiut, Karna Singertat, Tasiilaq, Mama Storch, Qasigiannguit, og Helene Tittussen,
Qaqortoq. Amaq Petersen har også bestået; men er ikke med på billedet, da hun var rejst inden afslutningen.
Ilinniakkaminnik
naanunassinnittut
Isumaginninnermi peqqissaasunullu
ikiortinngortut siulliit ruusanik
aappaluttunik qaqortunillu
agguarneqarput
NUUK - Peqqinnissamut, a-
vatangiisunut ilisimatusamer-
mullu naalakkersuisup Mari-
anne Jensen-ip isumaginnin-
nermi peqqissaasunullu iki-
ortinngortunut 22-inut pi-
moorullugu sulilemissaannut
ilisamaatitut ruusanik qaqor-
tunik agguuaanerani Peqqis-
saanermut Uinniarfiup pisor-
taata Ruth Lange-p ilinniarfik
sinnerlugu ruusanik aappalut-
tunik ilinniarfimmit qimagun-
nerminni ingerlalluamissaan-
nik angusaqarluarnissaannillu
kissaassilluni agguaavoq.
Ullorsiomeq pingaartorsi-
orpalaarpoq, oqalugiaqattaar-
toqarpormi pilluaqqusisaqat-
taartoqarlunilu, taamaalinera-
nilu siallissamaartitserpalut-
tunik nuiaqaraluartoq seqineq
nuivoq aaqqissuussinerlu ku-
sanarsavillugu.
Ilinnialersut siulliit taakku
maligassatut isigineqartaria-
qarput, ukiunilu marlunni na-
jukkaminni brancheskolit aal-
lavigalugit ilinniarnertik
naammassivaat. Ilinniarner-
minnissaaq qaammatini talli-
mani atuagarsorlutik ilinniar-
tinneqarput, aallartikkamillu
26-iullutik. Taamaammat siu-
nissami ilinnialertartussat i-
linniaqatigiit marluusassap-
put 20-ikkaartinneqartalissal-
lutik, aammalu atuagarsomeq
ilinniamerup aallartinnerani
naammassineqartalissasoq, i-
linniarfiup pisortaa Ruth Lan-
ge oqarpoq.
Utoqqalisaat
Naggataamersiomermi oqaa-
NUUK - Ulluni makkunani
Greenland Tourism pemaa-
taasumik misiliilluni takoma-
riarsinnaasat nalunaarsomeri
naqitanngorlugit saqqummii-
voq, aasamut takomarissanut
neqeroorutaasinnaasut tamaa-
sa nalunaarsorlugit.
Naqita kusamartunik assili-
artaqarpoq - Kalaallit Nu-
naanni seqinnertuarpoq. Na-
qitaq 44-nik quppemeqarpoq,
takomariartitsinermi allaffrit
aamma Greenland Tourism
suleqatigiillutik suliarisimal-
lugu.
Naqiterisitsisut neriupput
takornarissat iluaqusersin-
naallugit, nunatsinni angala-
nerminni periarfissat sapin-
ngisamik iluaqutigisinnaallu-
git. Naqitami eqqartomeqar-
put suliaqartitsinerit, unnuif-
fissat, atortorissaarutit, attar-
torneqarsinnaasut, angalanerit
aaqqissuuteriikkat, imaluun-
niit nammineq suliarisinnaa-
sat allarpassuillu.
Suut tamaasa ilannguteru-
sukkaluarlugit, kikkut tamaa-
sa suleqatigineqarsimanngil-
lat, tusagassiaqartitsisoq Sø-
ren Thalund nassuerpoq.
tigineqarpoq ilinniartitaaneq
perorsaasunut ilinniartitsisup,
Kirsten la Cour-ip utoqqalial-
laatigisaanik ajornartorsior-
fiusarsimasoq. Tamanna Kir-
sten la Cour-ip naammagiin-
nartariaqarpaa. Ukiuni talli-
mani ilinniarfimmeereerluni
Kalaallit Nunaat qimallu
Danmarkimi Skanderborg-
imut nuulersoq oqaatigine-
qarpoq.
Ilinniartut 22-it naammas-
sipput suliffinnullu ilinniarfi-
gisaminnut uterarlutik anger-
lartussanngorput augustillu
aallaqqaataani aatsaat naam-
massivittussaallutik, taamaa-
lillunilu ilinniartitaanerup o-
qaluttuarisaanerani alloriar-
neq siulleq naammassissasoq
Ruth Lange ilinniartunut,
qaaqqusanut angajoqqaanullu
tikilluaqqusinermini oqarpoq.
Ilinniartut kisiisa nersualaan-
ngilai, aammattaarmi ilinniar-
titsisut ilinniamerup aallami-
sarnerani sulilluarsimasut
nersualaarpai.
Naalakkersuisunut ilaasor-
tap Marianne Jensen-ip qula-
rinngilaa isumaginninnermi
peqqissaasunullu ikiortit ilin-
niagartik annertooq sumiif-
fippassuami atomeqarsinnaa-
soq peqqutigalugu atorfissa-
qartilluameqarnissaat.
- Ilissinnut eqqaamallaqqu-
ara ilinniartitaaneq naammas-
sineqaraangami sulilemissap
aallartinnissaanut ilisarnaa-
taasarmat, neriunarporlu suli-
lernissarsi ilissinnut ataasiak-
kaanut tamassinnut ilinniarfi-
ujuarlunilu pissanganartunik
Aaqqissuussineq martsimi
naammassivoq, amigaateqar-
porli, assersuutigalugu qajar-
tortartut peqatigiivisa sungi-
usartarneri, isiginnaartitsisar-
tut angalasameri, kusanartuli-
anik saqqummersitsinerit i-
laatigut ilanngunneqarsiman-
ngivipput. Uggomaqaaq, na-
lunngilarpummi takornarissat
nunaqavissut kulturikkut ili-
uusiinik soqutiginnittut, taa-
maattumik naqiterisitsisut
aappaagumut suleqatigiinne-
runissaq neriuutigaat.
Misilittakkat malillugit
quppersakkat taamaattut tam-
akkiisumik iluarsiivittoqartar-
poq ukiut marlussuit ingerla-
nerini. Aappaagu saqqum-
mersitassaq illoqarfiit assingi-
nik ilaqartussaavoq.
- Quppersagaq manna aal-
lamiutigeriartigut kulturikkut
sammisaqartitsinikkullu ta-
komarissanut innuttanullu na-
lunaarsuiffittut, Søren Tha-
lund naggasiivoq, neriuuti-
gaalu saqqummersitsinissa-
mut suleqatigiinneq pitsan-
ngorumaartoq, pitsassuarmil-
lu naammassineqarluni.
naapitsiffiusassasoq, oqarpoq.
- Imaannaanngitsukasiuvoq
ilinniakkamik nutaarluinnar-
mik naammassinnineq, ilinni-
arnissi ingerlanerani paasi-
naatsorpassuit nalaattarsima-
vasi, aammalumi inigisassi
tungaasigut ajornartorsiutisi
NUUK - Mens landsstyre-
medlem for sundhed, miljø og
forskning Marianne Jensen
overrakte hvide roser som
symbol på, at de 22 nye so-
cial- og sundhedsmedhjælpe-
re nu for alvor træder ind i de
hvide kitlers verden, forærede
Peqqissaanermut llinniarfiks
centerleder, Ruth Lange, på
centrets vegne en rød rose til
hver nyuddannet med ønsket
om et godt og udviklende liv,
når de nu forlader Center for
Sundhedsuddannelsen i Nuuk
efter fem måneder.
Det var en festdag, og mens
taler blev holdt, og der blev
ønsket tillykke, brød solen
frem blandt de ellers trøstes-
løse regnskyer og forgyldte
arrangementet.
Uddannelsen er en videre-
udvikling af socialmedhjæl-
pere. så også plejeområdet
kan få erstattet ufaglært ar-
bejdskraft med uddannede på
medhjælperniveau. Det første
hold, der må betragtes som et
NUUK -1 disse dage udsen-
der Greenland Tourism for
første gang et forsøg på »at
komme rundt om det hele i et
træk«, idet der udsendes en,
stort set, komplet oversigt
over sommerens tilbud til lan-
dets gæster.
Den er nydelig og smukt
illustreret - solen skinner altid
i Grønland. Folderen er på 44
sider og produceret i et sam-
arbejde mellem turistkonto-
reme og Greenland Tourism.
atuamissi nalaanni tusartuar-
tarpagut, kulturimut, ilinniar-
titaanermut ilageeqamermul-
lu naalakkersuisoq Konrad
Steenholdt oqarpoq. Erseq-
qissarpaalu ilinniamermi su-
liffimmi misiliineq annertu-
nerpaasimasoq:
»pionerhold«, slutter deres
uddannelse, der er på to år
med udgangspunkt i lokale
brancheskoler i august.
Uddannelsen indeholder 20
ugers teoretisk uddannelse,
og mens det første hold starte-
de med 26 elever, så vil de
fremtidige hold, hvoraf der
regnes med to om året, blive
på hver 20 elever, og teorien
skal overstås i starten af
uddannelsesforløbet, fortæller
centerleder Ruth Lange.
Rynkefremkaldende
Der har været problemer, som
har givet sygeplejelærer Kir-
sten la Cour et par ekstra ryn-
ker i panden, blev det hævdet
under afslutningsfesten. Dem
må Kirsten la Cour så tage
med sig. Hun forlader efter
fem år i Grønland centret til
fordel for Skanderborg og
Danmark, oplystes det.
22 elever, en god snes, blev
færdige og skal nu lige hjem
og vende den lokale praktik-
Med det nye produkt håber
udgiverne, at man kan til-
fredsstille et behov hos turi-
sterne, så de kan få de bedste
muligheder for at rejse i lan-
det. Brochuren fortæller om
aktiviteter, opholdsmulighe-
der, udstyr, lejemuligheder
arrangerede ture og eller det,
som man kan på egen hånd og
meget mere.
Med brochuren har man
villet favne det hele, men har
ikke fået alle taget i ed, erken-
- ...ilinniamissinnullumi a-
tatillugu sulinissinni inuit siu-
nissami sulissukkumaagas-
sassitut ittut sulissuttarpasi.
Inunnik sullissineq pissanga-
nartuugaluarluni ilungersor-
nartuuvoq - timikkut aner-
saakkullu. Naapittarumaarpa-
plads, før de I. august er
endelig færdige, og dermed er
endnu et historisk skridt taget
på uddannelsens vej, sagde
Ruth Lange, da hun bød vel-
kommen til elever, gæster og
forældre. Hun roste ikke blot
eleverne, men også lærerne
for indsatsen i forbindelse
med opstarten.
Landsstyremedlem Mari-
anne Jensen var sikker på, at
der er god brug for de nye
social- og sundhedshjælpere,
der kan anvendes mange ste-
der på grund af den brede
uddannelse. - Jeg vil bede jer
huske, at når uddannelsen er
slut nu, så markerer det samti-
dig begyndelsen på et ar-
bejdsliv, som forhåbentlig vil
føre til en lang og spændende
læreproces for hver enkelt af
jer, sagde hun.
- Det er ikke nemt at være
de første på en ny uddannelse.
Meget har for jer virket uaf-
klaret under vejs i uddannel-
sesforløbet, og I har ytret stor
der informationschef Søren
Thalund.
Redaktionen sluttede i
marts, men der mangler no-
get, for eksempel må man si-
ne steder se langt efter qajaq-
klubbers træningsaftner, tea-
terturneer, kunstudstillinger.
Det er ærgerligt, når vi ved, at
turisterne er meget interesse-
ret i lokalbefolkningens kul-
turliv, så udgiverne håber på
bedre samarbejde til næste år.
Erfaringsmæssigt tager det
si meeqqat, inuusuttut utoq-
qaallu ilissinit ikiortariaqar-
nermik pisariaqartitsisut. Taa-
maattumik neriouutigaara i-
linniarsimasasi tunngavigalu-
git suliassassinnut piareersar-
luareersimassasusi.
utilfredshed med de fysiske
forhold som er blevet budt jer
under brancheskoleopholdet,
sagde landsstyremedlemmet
for kultur, uddannelse og kir-
ke, Konrad Steenholdt. Han
understregede, at den væsent-
ligste del af uddannelsen er
praktikken:
.. her vil I møde de menne-
sker, som I skal virke for. Det
er spændende at arbejde med
mennesker, men det er også
krævende både fysisk og psy-
kisk. I vil møde børn , unge
og gamle, der har hjælp be-
hov, og som bør støttes. Jeg
håber, at I gennem jeres ud-
dannelse er blevet rustet til at
møde de krav, som arbejds-
livet vil stille jer.
Så var tiden kommet til at
uddele beviserne på, at den
teoretiske prøve er vel over-
stået, og at man kun mangler
den sidste måned af praktik-
ken, som der nu rejses hjem
til.
et par år at få fundet den ende-
lige fonn på en brochure som
denne. Næste års udgave for-
ventes også at indeholde by-
kort.
- Lad denne folder være
starten til en kultur- og aktivi-
tetsoversigt til glæde for både
gæster og befolkning, slutter
Søren Thalund, der ser frem
til en forbedring af samarbej-
det om udgivelsen og et per-
fekt produkt.
Takomariarsiimaasat
nalunaarsomerat siulleq
En »god snes« har sluttet ny uddannelse
Røde og hvide roser til det første hold social- og sundhedshjælpere
Det første forsøg på en komplet turistoversigt