Atuagagdliutit - 09.07.1996, Side 12

12
Nr. 52 • 1996
7^ÉaajZ'aj?s(/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Martha Biilmann ilassinninnertalimmik inuulluaqqimeqarnerminut atatillugu angutip arnallu kalaallisuuinik ilivitsunik tunniussivoq. Martha Biilmann-ip nammineerluni panimi marluk
kalaallisuui suliarisimavai - soorunami, nammineq oqarpoq. Arnamut kalaallisuut nutaat 20.000 kronit missaanni akeqarput.
Martha Biilmann kunne til afskedsreceptionen aflevere et komplet sæt grønlandsdragter til mand og kvinde. Dragterne viser, hvordan håndværket skal udføres. Martha Biilmann har selv
syet sine to døtres nationaldragter - naturligvis, siger hun selv. En ny nationaldragt til kvinder koster omkring 20.000 kroner.
Martha Biilmann suleqatigisimasaminit tippimik timmissat
amiinik sanaamik tunisippoq. - Kusanaqaaq, Martha oqar-
poq, qangalili taamaattumik kissaateqartarsimagaluarpu-
nga, sananissannulli piffissaqarneq ajorlunga.
Af sine tidligere kolleger fik Martha Biilmann dette flotte
fugletæppe i afskedsgave. - Det er rigtig flot, siger Martha,
og jeg har længe ønsket mig et sådant, men har ikke haft tid
til at lave det.
Fangerne er i hendes hjerte
Martha Biilmanns tanker er på trods af en hjerneblødning og pensionering
stadig hos fangerne og deres hustruer
NUUK(LRH) - I januar i år
fyldte Martha Biilmann 75 år,
og inden da havde hun beslut-
tet, at hun ville gå på pension
i den forbindelse. Hendes
arbejdsgiver, landsstyremed-
lem for kultur og undervis-
ning, Benedikte Thorsteins-
son bad hende dog blive til
hun havde fuldført det treåri-
ge kursus hun var igang med.
Martha Biilmann accepte-
rede, og det var netop, som
hun var igang med det sidste
kursus i det treårige forløb, at
hun faldt om med en blod-
prop i hjernen. Det skete i
slutningen af maj - i pinsen - i
Sisimiut.
- Det var meget ubehage-
ligt, og jeg har stadig mén af
det, fortæller en solbrun Mar-
tha Biilmann til AG.
Blodproppen anrettede ska-
de på Martha Biilmanns tale-
center. Derfor glemmer hun
ofte ord, udtaler dem forkert
eller forveksler dem.
- Men hun har det meget
bedre nu, fortæller hendes
datter Line Dalentoft, hvor
Martha i øjeblikket er på
rekreation. Til dette udsagn
nikker Martha Biilmann smi-
lende.
Fangere og konerne
Som altid, når man taler med
Martha Biilmann om hendes
job som skindkonsulent, fal-
der hendes snak på fangerne
og deres koner og samlevere.
- Det er deres fortjeneste, at
vi går i flotte produkter lavet
af skind, forklarer Matha Biil-
mann.
- Det var da også vigtigt for
mig, da vi begyndte at lave
konkurrence om den flotteste
nationaldragt, at de kvinder,
der havde syet dragten blev
fremhævet. Man har en ten-
dens til at fokusere på kvin-
den, der bærer dragten. Men
hun ville ikke have båret den
flotte dragt, hvis ikke det hav-
de været for de kvinder, der
syr nationaldragter, siger
Martha Biilmann og får liv i
øjnene. Hun taler om noget
hun ved noget om, og om
noget hun kan lide at tale om.
- Men jeg er stadig svag.
Jeg bliver ind imellem frygte-
lig ked af det, når jeg kommer
til at tænke på, at jeg ikke
længere kan hjælpe med råd
og praktisk erfaring, siger
Martha Biilmann og bliver en
smule nedtrykt. Men hurtigt
retter hun sig op i stolen og
siger:
- Nej, jeg har besluttet, at
jeg ikke må blive deprimeret
af min tilstand, og jeg har det
jo som sagt meget bedre nu. I
øjeblikket er jeg igang med at
rekreere mig hos min datter.
Det er dejligt. Jeg er nået så
langt, at jeg har styr på mine
tanker, og jeg kan få mening i
ordene, som jeg skriver ned.
Jeg har blot endnu problemer
med at tale, men det kommer
hurtigt kan jeg mærke.
Belønningsmedalje
Når Martha Biilmanns tanker
går tilbage i tiden, er noget af
det bedste hun husker en som-
merdag i 1989, da Dronning
Margrethe var på besøg i
Marthas hjemby Maniitsoq.
- Dronningen skulle ind og
besøge mig. Det var helt fan-
tastisk. Først var hun nede og
se mit skindværksted i kælde-
ren. Derefter var hun oppe i
min stue. På et tidspunkt be-
gyndte hendes medarbejdere
at kigge utålmodigt på deres
ure. De gjorde diskret Dron-
ningen opmærksom på, at
tiden var gået. Men Dronnin-
gen ønskede uanfægtet endnu
engang at se mit værksted. Så
hele følget måttet følge med
ned i værkstedet igen. Det var
morsomt, fortæller Martha
Biilmann.
Martha Biilmann var sam-
me aften inviteret til spisning
ombord på Dannebrog, som
lå ved havnen i Maniitsoq.
- Det var en uforglemmelig
oplevelse. Jeg fik nemlig
overrakt en Belønningsme-
dalje af Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe
Det var nærliggende for
Dronning Margrethe at tildele
Martha Biilmann Belønnings-
medaljen for hendes indsats
for udbredelse af syning af
skind. Det var nemlig på den
tid, hvor miløjorganisationer
som Greenpeace var gået
igang med kampagner mod
drab på sæler.
Dronningen udtalte den-
gang:
- Jeg har været helt syg
over, at de grønlandske fan-
gersamfund skulle rammes på
en så meningsløs måde af in-
ternationale kampagner mod
fangst af sælunger. Jeg har
været meget glad hver eneste
gang, jeg har haft lejlighed til
at gå i grønlandsk sælskinds-
pels, og jeg har prædiket op
og ned ad stolper for udlæn-
dinge, så de kunne forstå, at
dels fanger grønlænderne slet
ikke sælunger - sikke et held!
- og dels er det ikke rimeligt
at ødelægge deres salg af sæl-
skind.
ASS./FOTO:KNUD JOSEFSEN