Atuagagdliutit - 09.07.1996, Side 14

14
Nr. 52 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Kigutileriveqameq
pisortat susassaqamgaat
All. Mette Marcussen, Kalaallit Nunaanni Kigutit Nakorsaasa Peqatigiiffiat
AG nr. 48/49-mi peqqinnis-
samut, avatangiisinut ilisima-
tusarnermullu naalakkersui-
sup kiisami kalaallit kigutile-
riveqamerat pillugu oqallin-
neq atorfissaqartinneqaqisoq
ammarpaa, tamatumanilu
minnerunngitsumik inersima-
sut kigutileritittarnerisa pit-
sanngortinnissaanut aningaa-
sat suminngaanniit pissarsia-
rineqassanersut oqallisissia-
ralugu.
Kalaallit Nunaanni Kigutit
Nakorsaasa Peqatigiiffiata
Marianne Jensen-ip aallamiu-
teqarnera nuannaarutigaa.
Kalaallit Nunaanni kigutit
nakorsaat siunissami nunat-
sinni oqallinnissap pingaaru-
tillip ammarneqarnissaanik
qangaaniilli kissaateqarsi-
mapput, aammalu immikko-
ortitsiviunngitsumik pitsaasu-
nillu tunngavilersukkamik
oqallinnermut peqataarusul-
lutik. Marianne Jensen-ip ilu-
moorluni erseqqissarpaa kig-
utit peqqissuunissaat ulluin-
narni toqqissisimanissatsin-
nut ilaalluinnarmat kigutileri-
veqarnermi atortussaqarnik-
kut ajornartorsiutitsinnut
aaqqiissutissanik nassaartari-
aqartugut.
Peqatigiiffiup isummeme-
ranut allaaviuvoq inersimasut
kigutileritinnissamut periar-
fissaat pitsanngorsamiarlugu
kigutileriveqameq aningaasa-
nik amerlanerusunik atugas-
sittariaqartoq, tamannattaarlu
Marianne Jensen-ip ilanngul-
lugu erseqqissarpaa. Tamatu-
ma saniatigut inersimasut
kigutileritittarneranni sukkut
akeqartitsinnginnissaq pillu-
gu killiliinissaq pingaarut-
eqarpoq - tamatumanilu poli-
tikerit tulleriiaarisariaqarput.
Kigutileriveqameq allanngut-
saaliuinissamut atorfissaqart-
inneqartunik aningaasaliiffi-
gineqartarsimanngilaq, tama-
tumalu kingunerisaanik kigu-
tilerivinni atortut aserfallassi-
mapput, taamatullu sulisut
suliassaqarpallaalersimallu-
tik. Eqqortumilli oqaatigissa-
varput sinerissami sumiiffinni
arlalinni nutarterinerit aallart-
inneqarsimammata. Kiisalu
sulisutut naammaginann-
gitsumik innuttaasut inersi-
masut pisariaqartitsilluinnar-
nikkut aatsaat kigutileritissin-
naapput.
Ukiuni tulliuttuni kigutiler-
iveqamermut piumasat anner-
tusiartortussaapput, ilaatigut
paasisitsiniaanerup kingune-
risaanik innuttaasut kigutigis-
suunissartik eqqumaffiginer-
ulersimammassuk. Kigutigin-
nissamut kissaateqamerinnaq
tunngavigalugu kigutileriviit
nutartertariaqassapput, sulisu-
I AG nr. 48/49 tager landssty-
remedlem for sundhed, miljø
og forskning Marianne Jen-
sen hul på en længe tiltrængt
debat om den fremtidige
grønlandske tandpleje - og
ikke mindst på en diskussion
om, hvor midlerne til en for-
bedret voksen-tandpleje skal
komme fra.
nik tikerartitsisoqartariaqass-
aaq il.il, innuttaasullu kiguti-
ginnerunissamut ataatsimut
kissaataat naammassiniarlugu
ullumernit amerlanerujussu-
arnik aningaasaliiffigineqar-
nissaq pisariaqartinneqassal-
luni.
Marianne Jensen-ip nam-
mineerluni oqarneratut kigu-
tileriveqamermut aningaasal-
iinissamut periarfissat marlu-
upput, tassa landskarsimit
amerlanerusunik aningaasa-
liiffigineqarnissaq aamma/
imaluunniit sullitat nammin-
neq arlaatigut akiliuteqarta-
lemissaat.
Landkarsip aningaasaliis-
sutigisartagaasa amerlinis-
saannut tunngavilersuutit i-
laat AG-p allaaserisaani pi-
ngaarnermi oqaatigineqar-
poq, tassalu kigutileritittame-
mp pitsaanemlemissaanut a-
kileraartartut tamaasa akile-
raamtit aqqutigalugit akilii-
sinneqartamissaat, taamaalil-
lunilmi sullitat akiliisinnaas-
Grønlands Tandlægefor-
ening finder Marianne Jen-
sens initiativ særdeles posi-
tivt. De grønlandske tand-
læger har længe haft ønske
om at åbne den vigtige debat
om fremtidens tandpleje i
Grønland og ønsker at deltage
i debatten på et fordomsfrit og
positivt grundlag. Marianne
Jensen påpeger jo ganske rig-
tigt at tandsundheden udgør
en så vigtig del af vor daglige
velbefindende, at vi må og
skal finde en løsning på de
nuværende ressourceproble-
mer i tandplejen.
Udgangspunktet er efter
Grønlands Tandlægefore-
nings mening, at tandlejen må
tilføres yderligere ressourcer
for at kunne imødekomme
behovet for forbedret tand-
plejetilbud til voksne, hvilket
Marianne Jensen jo også på-
peger. Endvidere er det nød-
vendigt, at afgrænse hvilken
del af voksentandplejen der
skal være gratis - her må
politikerne foretage en priori-
tering. Tandplejesystemet har
ikke fået tilført de nødvendige
bevillinger til at vedligeholde
systemet, og det har medført
en nedslidning af såvel ud-
styret på tandklinikkerne som
af personalet. Det skal dog
retfærdigvis nævnes, at en vis
modernisering er påbegyndt
flere steder på kysten. Hertil
kommer, at det er fagligt util-
fredsstillende kun at kunne
tilbyde den voksne del af be-
folkningen akut tandbehand-
ling.
Kravene til tandplejen vil
øges de kommende år, bl.a.
suseqartunut akiliisinnaas-
suseqanngitsunullu avinne-
qarnissaat pinngitsoortinne-
qarsinnaammat.
Taamatut avissinissaq Ki-
gutit Nakorsaasa Peqatigiiffi-
ata akuersaarsinnaanngilaa,
kisiannili atuisartut akiliisin-
neqartalissappata sullitat im-
mikkoortitemissaat angune-
qartariaqanngilaq. Aningaa-
sanik amerlanerusunik pissar-
siniarluni atuisartut akiliisin-
neqartalernissaat, tamatumalu
saniatigut kigutileritittamerup
nalinginnaasup pitsanngortin-
neqarnissaa eqqarsaatigine-
qarsinnaavoq.
Taamaattoqassappalli kigu-
tileritittamermut nalinginnaa-
sumut aningaasaliissutaasar-
tut allanngortinneqannginnis-
saat aammalu tamatumalu sa-
niatigut suliaritittut akiliutaat
ilanngarnagit kigutileriveqar-
nermut tutsinneqartarnissaat
anguniartariaqarpoq. Ullu-
mikkulli taamatut ingerlaso-
qanngilaq.
fordi befolkningens bevidst-
hed om en god tandsundhed
er stigende som et resultat af
det oplysende arbejde der er
gennemført. Alene et ønske
om at bibeholde det nuværen-
de niveau vil derfor kræve
yderligere ressourcer til en
modernisering af klinikkerne,
rekruttering af personale
m.v., og et ønske om bedre
tandsundhed for den samlede
befolkning, vil kræve betyde-
ligt flere ressourcer sammen-
lignet med i dag.
Som Marianne Jensen selv
nævner er der to muligheder
for at tilføre tandplejen yder-
ligere midler, nemlig en stør-
re bevilling fra landskassen
og/eller en eller anden type af
egenbetaling fra patienterne.
Et argument for at foret-
række øgede bevillinger fra
landskassen til fordel for en
brugerbetaling er, som det
påpeges på lederplads i AG,
at når det er samtlige skatte-
ydere der via skatten betaler
for et højere serviceniveau i
tandplejen, vil man kunne
undgå risikoen for en opde-
ling af patienterne i en første-
og en andenklasses patienter
alt efter hvem der kan betale
og hvem der ikke kan betale.
En sådan opdeling finder
Grønlands Tandlægeforening
ikke acceptabel, men en klas-
sificering af patienterne vil
ikke nødvendigvis være re-
sultatet af en brugerbetalings-
ordning. Man kunne godt
forestille sig en ordning hvor
brugerbetalingen blev benyt-
tet til at tilføre systemet yder-
ligere ressourcer, samtidig
Ullumikkut akiliisitsilluni
kigutilerisameq kigutit nakor-
saasa sulinermik avataannaa-
ni ingerlattarpaat. Akiliutaa-
sut affaat Peqqinnissamut Pi-
sortaqarfimmut tuttarput. A-
kiliutillu Peqqinnissamut Pi-
sortaqarfiup ataatsimut mis-
singersuutaannut ilanngunne-
qartarlutik. Taamatullu inger-
laannassappat atuisut akiliu-
taat kigutileriveqarnermut
malunniunnavianngillat.
Soorunami AG-p allaaseri-
saanik pingaamermik allaase-
rinnittup oqarneratut siuliani
pineqartut kigutileriveqamer-
milu ajomartorsiutit allat
Peqqinnissamut Pisortaqarfi-
up qitiusumik aqunneqamera-
nik peqquteqarnerarlugit o-
qartoqarsinnaavoq. Kigutile-
riveqarnermik atuisut akilii-
sittalernissaat siammasinne-
rusumik atuutissasoq politi-
kerit aalajangerpata kigutile-
riveqarfiit ataasiakkaat mis-
singersuutaasa qitiusumik
aaqqiiffigineqamissaat pisari-
aqartussaavoq, pingaartumik
atuisut akiliutaat nunatsinni
sullitanut tamanut iluaqutaa-
sinnaassappata.
Atuisunut akiliisitsisoqarta-
lemerata kingunerisaanik Ki-
gutileriveqarfiit akiliisinnaa-
sunik amerlasuunik sullitallit
amerlasuunik aningaasaliiffi-
gineqartassappata aammalu
distriktit, immaqa pingaartu-
mik isorliunerusut akiliisin-
naasunik ikinnerusunik sulli-
tallit, suliarineqarnissamin-
nullu pisariaqartitsinerusunik
med at niveauet forbedredes i
den ordning hvor brugerbeta-
lingen blev benyttet til at
tilføre systemet yderligere
ressourcer, samtidigt med at
niveauet forbedredes i den
ordinære tandpleje.
Dette forudsætter dog, at
bevillingerne til den ordinære
tandpleje i det mindste opret-
holdes, og at tandplejen hertil
i fuldt omfang fik de midler
de betalende patienter tilfører
systemet. Dette er ikke tilfæl-
det i dag.
Der udføres i dag faktisk
betalt tandbehandling i det
begrænsede omfang tand-
lægerne kan påtage sig at
behandle betalende patienter
udenfor arbejdstid. Halvdelen
af patientens betaling går til
Sundhedsdirektoratet. Beta-
lingen indgår i Sundheds-
direktoratets samlede budget.
Den samlede virkning af bru-
gerbetalingen bliver således
ikke synlig i tandplejen.
Man kan selvfølgelig, som
AG’s lederskribent hævder,
påstå at ovenstående og andre
af tandplejens problemer
skyldes den centrale styring i
Sundhedsdirektoratet. Hvis
man politisk beslutter sig for
en mere udbredt brugerbeta-
lingsordning i tandplejen vil
en eller anden form af central
regulering til udligning af de
enkelte tandlægedistrikters
budget være nødvendig, i al
fald hvis de gunstige virknin-
ger af brugerbetaling skal
komme samtlige af landets
patienter til gode.
Det forekommer ikke rime-
ligt at tandlægedistrikter med
inuttallit kigutilerisussaaleqi-
neq pissutigalugu annikinne-
rusumik aningaasaliiffigine-
qartassappata, pisortallu aki-
ligaannaanik missingersuute-
qartassappata pissusissami-
soorsorinanngilaq. Arlaatigut
qitiusumik aqutsinissaq aaq-
qiinissarlu pisariaqassaaq.
Kiisalu namminersortun-
ngorsaaneq aqqutigalugu a-
jornartorsiutinik aaqqiisin-
naanissarput ilimananngilaq.
Kalaallit Nunaanni kigutileri-
vimmik namminersortumik
ammaanissaq inerteqqutaan-
ngilaq, kisiannili nunatsinni
kigutilerivimmik namminer-
sortumik ammaanissamut a-
ningaasaqamikkut tunngavis-
saqartoqanngilluinnarpoq. In-
nuttaasut siammasissumik i-
nissisimanerat aningaasarsia-
tigullu tunngavigisaat tamatu-
munnga peqqutaavoq. Nunat-
sinni illoqarfiit tamarmik -
Nuuk eqqaassanngikkaanni -
namminersortumik ingerlatsi-
vigineqarnissaminnut anner-
tussusaat naammanngillat.
Kalaallit Nunaanni kigutileri-
veqamerup pisortaniinerusoq
susassarineqamera akuerisa-
riaqarparput.
Taamaammat Marianne
Jensen-ip apeqqut pingaartoq
saqqummiussaa aallullugu
pissusiviusut aallaavigalugit
oqallinneq ingerlateqqitsigu.
Kalaallit Nunaanni Kigutit
Nakorsaasa Peqatigiiffiat o-
qallinnermut peqataanissami-
nut kajumissuseqarluarpoq.
mange betalingsdygtige pa-
tienter uforholdsmæssigt får
tilført store ressourcer som et
resultat af en brugerbetalings-
ordning og at andre distrikter,
herunder måske især yder-
distrikterne med færre beta-
lingsdygtige patienter og et
større antal behandlings-
krævende patienter grundet
den manglende tandlæge-
dækning nøjes med et mindre,
og udelukkende offentligt
betalt budget. Nej, en eller
anden form for central styring
og udligning vil være nød-
vendig.
Endvidere forekommer det
ikke realistisk, at vi skulle
kunne privatisere os ud af
problemerne. Forholdet er jo,
at det ikke er forbudt at åbne
en privat tandklinik i Grøn-
land, men at der simpelthen
ikke er økonomisk grundlag
for at etablere en privat klinik
her i landet. Dette skyldes
befolkningens spredte forde-
ling og indkomstgrundlag.
Hver eneste af landets byer er
- dog med undtagelse af Nuuk
- simpelthen ikke store nok til
at det kan betale sig at etable-
re en privat praksis. Vi må
acceptere, at tandplejen i
Grønland hovedsageligt er et
offentligt anliggende.
Lad os derfor i stedet kon-
centrere os om de vigtige
spørgsmål Marianne Jensen
stiller og debattere videre på
et realistisk grundlag. Grøn-
lands Tandlægeforening vil
med glæde deltage i debatten.
AKILIUTINIK ALLANNGUINEQ
Aningaasanik nuussinerit
Ulloq 15. juli 1996 aallaavigalugu Giro- aamma Fl-kort-
inut akiliutit Kalaallit Allakkeriviata imatut allanngortis-
savai:
GEBYRÆNDRING
Pengeoverførsler
Kalaallit Allakkeriviat ændrer med virkning fra den 15.
juli 1996 kundegebyret for ekspedition af Giro- og FI-
kort jævnfør nedenstående:
Grønland Danmark
Giro- og Fl-kort: kr. 9,50 kr. 9,50
FaxGiro: kr. 69,50 kr. 69,50
lnussiamersumikinuulluaqqusilluta
Med venlig hilsen
Kalaallit Allakkeriviat
Tandplejen er et offentligt anliggende
Af: Mette Marcusseiy Grønlands Tandlægeforening