Atuagagdliutit - 23.07.1996, Qupperneq 2

2
Nr. 56 • 1996
INUIAQATIGUTTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
_________I
Naqiterisitsisoq
Udgiver^^^^^
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allaffissorneq
Administration
—
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
^Chefi^daktio^
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
Ilanngutassiortut I
Korrespondenter
_
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasillaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormilt: Jonas Bronlund
Annoncet
Annoncer

Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299)2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunnlusslffissaq kingulleq:
Martun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaq&rneq
Abonnement
—
j
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia

—
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagaasilvik/Esklmo i
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
„J
j
GRØNLANDSPOSTEN
NUNARPUT SALIGAATSUUTIGUK
KALAALLIT NUNAAT SALIGAATSOQ tamatta
kissaatigigunarlugu, saligaatsuutinniarlugu tamatta
peqataaffiginngilarput. Inuit ikinnerussuteqartut
pinngortitamik saligaatsitsiuamissamik eqqarsartu-
arput.
Eqqagassat iliuuseqarfigineqarnialerput. Uloqar-
fiit annerit ikuallaavittaassapput. Tamanna Nuummi
migilittagaavoq pitsaasoq, eqqagassanillu piunee-
rutsitseriaaseq tamanna pitsaaqaaq - naak ikuallaa-
neq pinngortitamut sunniuteqanngitsoortanngitsoq.
Aviisimi Carl Bro A/S-ip nalunaarutaa atuame-
qarsinnaavoq, Miljøstyrelsen sinnerlugu nunatsinni
eqqagassanik eqqaasameq pillugu naliliisimasoq.
Tassani eqqartomeqarpoq eqqagassat eqqagassaan-
naanngitsut, aammalu ikuallassinnaasut kisiisa piu-
neerutsittameri naammanngitsoq. Ilaapput pinngor-
titami toqunartoqalertitsisartut, uulia akuutissallu,
umiarsuamit igitat, kiisalu igitassat anginerit soorlu
angallatit, umiaarsuit, biilit allallu savimemit.
Kalaallit Nunaat saligaatsutut immitsinnut ava-
taaneersunullu nittarsaatissagutsigu, eqqagassat piu-
neeruttamissaat tunngaviussaaq. Eqqagassat kater-
suinnarlugit naammanngilaq, taamaaliornikkut
maaniinnarmiitillugit teqqaatillugit, qaqugorsuar-
mummi iluaqutaanngitsumik saliiuassaagut.
Taamaattumik tamakkua aningaasaliiffiginissaat
eqqortuliomeruvoq. Naluneqanngitsutut ajortut u-
ninngatiinnarlugit ajortikkiartuinnartarput - piunee-
runneqanngikkunillu qaqugorsuarput ajoqutaajuas-
sapput.
PINNGORT1TARLU mingutsinneqartuassappat,
minguillu katersuutiinnalissappata ilatsiinnartun-
ngussaagut. Minguit maaniinnarmiittut sungiutiin-
nassavagut, naggataatigullu isiginngitsuusaaginna-
lerlugit akueriinnarlertussaallugit. Minguit avata-
ngiisitsinnut ilaatiinnalissavagut, taamaalillutalu
igitassat iluarisatsinnik qaninnermut igiinnartalis-
sallugit.
Ullumikkut taamaaliortuarpugut. Meeqqat ma-
makujuit imeruersaatillu puukui pappilissat sumut
tamaannga eqqartuarpaat, puussiat plastikkit, pappi-
lissat atorunnaakkagullu sumut tamaanga eqqarpa-
gut. Inissiarsuami ineqartut amerlavallaat sukujup-
passuit aneerasaartarfiusaminnit avammuinnaq eq-
qaapput. pinngortitamillu tamanit nuanaarutaasin-
naagaluartumik kusanarsinnaagaluartumillu takus-
susaarillutik ajortisaaripput.
Biilertut aqqusemup sinaanut uneriarlutik arsa-
koorfitik imaatsiassavaat. Eqalunniartarfinni allani-
lu tupertarfiit eqqaaviusarput, tulliullutik tamakku-
nunnga takkuttut tassaniinniassagunik saleerujussu-
aqqaartariarlutik.
Pinngortitamik eriaginnittutut paaqqutarinnillu-
artutullu nunatsinni oqaatigineqartamerput oqaa-
siinnaavoq ilumoortortaqanngitsoq. Uumoortumik
oqassagaanni pikatassuuvugut, saliinissarput soquti-
ginngilarput, pinngortitarlu soqutigiinngilluinnar-
parput, aali oqartartugut pinngortitaq inuuniutigi-
gatsigu eriagigipput pinngitsoorsinnaanatigulu.
TAMATTA AKISUSSAAFFIGAARPUT - sooru-
nami inuit tamarmik pikataanngillat. Oqartoqarsin-
naanngilarli inuit ataasiakkaat igitassanik iliu-
useqartamerisigut Kalaallit Nunaata saligaatsuutin-
nissaanik qulakkeerinerunngitsoq.
Nunattali saligaatsuutinniamissaanik ilungersor-
nerput unitsiinnartariaqanngilarput, nalitsinni inuia-
qatigiit ileqqorisaat qangamut naleqqiullugu allaa-
nerunerat piinnarlugu. Ineriartomeq ingerlareerpoq,
ukiunullu qulinut 20-nut matuma siomanut naleqqi-
ullugu ullumikkut nalinginnaq eqqaannginnerujus-
suuvugut.
Peqqutinut ilaavoq saligaatsuutitsiniameq iliuuse-
qarfigineqamerummat. Kommunit paasiartuinnar-
paat saligaatsuutitsinissamut aningaasaliisarnerit
kinguneqarluarsinnaasut. Minguit katersuinnaraan-
ni amerliartuinnartarput, pinngortitarli ingerlaavar-
tumik saligaatsinneqarpat maangaannaq eqqaaneq
millissaaq, taamaalillunilu piffissap ingerlanerani
mingutsitsineq milliartuinnassalluni. Tamatuma
nassatarissavaa aningaasanik sipaameq, tamatsin-
nulu iluaqutaasumik inuiaqatigiinnik pitsaanemik
pilersitsisoqassalluni.
QULARNAATSUMIK una eqqorpoq: Saligaatsit-
sinissamut aningaasaliissutit, saligaatsuutitsinerup
iluaqutai sunniutigalugit imminut akilersinnaavoq.
Teknikkikkulli atortorissaarutinut aningaasaliineq
naammanngilaq. Tamatumunngali tunngasunut i-
summersinnaaneq pitsaaneq suliniutigineqartaria-
qarpoq. Eqqaavissaanngitsunut igitsinngisaannale-
raluarutta sumi tamaani tamatigut saligaaffiussaga-
luarpoq takujuminarlunilu.
Imaassinnaavoq ukiut arlallit ingerlanerani sun-
niiniameq periarfissaasinnaasoq.
HOLD GRØNLAND RENT
ET RENT GRØNLAND står vel på alles ønskesed-
del, men ikke alle medvirker. Det er vel i virkelig-
heden de færreste af os, der har en miljørigtig hold-
ning indprogrammeret i rygmarven, og som aldrig
sviner.
Nu skal der sættes ind på at komme af med affal-
det. De større byer skal have forbrændingsanstalter.
Det har man gode erfaringer med i Nuuk, og det er
en effektiv og ordentlig måde at komme af med
affaldet - også selvom selve forbrændingen ikke er
helt fri for miljømæssige følger.
Inde i avisen fortælles om en rapport fra Carl Bro
A/S, der for Miljøstyrelsen har vurderet den
nuværende bortskaffelse af affald i Grønland. Heraf
fremgår, at affald ikke bare er affald, og at det ikke
er nok at skaffe sig af med det brændbare materiale.
Der er miljøgifte, olie- og kemikalieaffald, affald fra
fra skibene og storaffald som skibe og biler til skrot-
ning.
Forudsætningen for at få ryddet op i Grønland, så
vi kan præsentere et rent land for os selv og vore
gæster er naturligvis, at vi kan komme af med affal-
det. Der er ikke meget ved bare at stuve skidtet sam-
men, så det ligger og flyver for vinden og gør opryd-
ningen til evig og nytteløs beskæftigelse.
Der er derfor helt rigtigt at investere i at komme
af med skidtet. Skidt samler skidt - som bekendt - og
hvis ikke det destrueres, bliver det en skrue uden
ende.
SVINES miljøet fortsat til, og skidtet får lov at lig-
ge, sker der desuden det, at vi bliver blaserte. Vi
vænner os til, at snavset ligger og flyder og accepte-
re det, fordi vi til sidst ikke mere kan se det. Skidtet
indgår til sidst som en naturlig del af vore omgivel-
ser, og så kan vi jo lige så godt lade affaldet falde,
hvor det er mest bekvemt i nuet.
Det er sådan, det foregår i dag. Vi ser børnene
smide emballage fra slik og papdrikke alle vegne,
og plasticposer, papir og kasserede effekter smides
hvor som helst. En uhyggelig stor del af etagehus-
beboeme smider alt muligt ragelse ud over altanen
og ned på fjeldet, hvor det ødelægger et ofte smukt
naturmiljø, der kunne være til glæde for alle.
Biler kører ind til siden og tømmer askebægeret
ud på vejen. Teltpladser i naturen ved ørredelve og
andre lejrsteder svines undertiden til, så et større
oprydningsarbejde er nødvendigt, for at de, der føl-
ger efter, kan være der.
Det er en skrøne, at vi her til lands er så fantasti-
ske til at passe på naturen. Vi er snarere nogle svin,
der ikke forstår at rydde op efter os, og som blæser
på den natur, vi ellers hævder, vi er så afhængige af.
IKKE alle - naturligvis - er medansvarlige. Men der
er langt til at kunne sige, at den enkeltes affalds-
håndtering sikrer et rent Grønland.
Der er dog ingen ingen grund til at opgive et rent
Grønland, blot fordi traditionerne i det moderne
samfund har været anderledes end før i tiden. En
udvikling er nemlig i gang, og der svines betydeligt
mindre, end for 10-20 år siden.
En af årsagerne er, at der gøres mere ud af at hol-
de rent. Kommunerne er langt mere bevidst om den
selvforstærkende effekt, der ligger i at ofre nogle
skillinger på renholdelse. Når skidt samler skidt,
betyder det jo, at der svines mindre til, hvis miljøet
renholdes kontinuerligt, og i det lange løb bliver der
mindre og mindre svineri. Det sparer penge og ska-
ber et bedre samfund for os alle.
SÅ MEGET er sikkert: Investeringer i renholdelse
kommer igen i form af den selvforstærkende effekt,
renholdelse har. Men det er ikke nok at investere i
teknologi. Der skal også sættes ind for at skabe en
bedre holdning til tingene. Hvis vi aldrig smider af-
fald der, hvor det ikke hører hjemme så vil der altid
være rent og fint alle vegne.
Måske er en flerårig kampagne en god mulighed.