Atuagagdliutit - 23.07.1996, Síða 7

Nr. 56 • 1996
7
fttaag'qg'c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit Nunaat
eqqiluitsuutiguk
- Aap, kisianni ukiuni tulliuttuni qulini eqqakkatta
piuneerutsinnissaat 250 millioner kroninik akeqassaaq
Nunaqarfinni eqqakkat nungusarniarlugit ikuallaavimmik teknikikkut atortulersugaavallaan-
ngitsumik sanasoqarpoq, eqqakkallu ikuallassinnaasut taakku atorlugit ikuallanneqartarpul.
Qeqertarsuatsiaani ikuallaavik misilinneqartoq uani takuneqarsinnaavoq.
Til at fjerne affaldet i bygderne er der udviklet en lavteknologisk affaldsovn, som tager sig
af det brændbare affald. Her er det anlægget under prøvekøringen i Qeqertarsuatsiaat.
Hold Grønland ren
- Ja; men det vil koste 250 millioner kroner i de næste 10
år for at komme af med vort affald
UUK(KK) - Kalaallit Nunaat
eqqiluitsuutiguk, oqariaatsit
ilaat taamatut nipeqarpoq.
Taamaaliomissarli oqarnerin-
narmit ajomameroqaaq.
Illoqarfiit nunaqarfiillu ar-
lallit eqqakkanik ulikkaarput.
Imaaginnanngikkaluarpoq i-
nuit eqqaanissartik puigortar-
massuk, kisianniliuna eqqak-
kat piuneerutitinniartarnerat
ajomakusoortoq. - Sumummi
inissititissavagut, illoqarfiit
amerlasuut naammaginartu-
mik akineqartaratik taama
aperisarput.
Tamannalu naammaginan-
ngimmat Kalaallit Nunaata
eqqiluitsuunissaanik suliniu-
teqarneq annertusisariaqar-
poq. Aallaqqaammut illoqar-
fiit arfinillit 2.000-it 6.000-
illu akornanni inullit pimoor-
ussiffiusumik suliniuteqarfi-
gineqartariaqarput.
Nunaqarfiit Nuullu
malinnaapput
Taakkulu nalaatsomerinnak-
kut toqqagaanngillat.
Nunaqarfinni eqqakkat ka-
tersorneqartannginnerat piu-
neerutitinneqartannginnerallu
avatangiisinut sunniuteqar-
nerluinnarani aammattaaq eq-
qiluisaamiamermut akornuta-
alluinnarpoq.
Ukiunili kingullemi Nam-
minersomerullutik Oqartussat
tapiisarnerisigut ikuallaaviit
teknikikkut atortulersugaa-
vallaanngitsut nunaqarfinnut
arlalinnut pilersuutigineqar-
put, sulilu amerlamerusunik
pilersuisoqartussaalluni.
Kalaallit Nunaata illoqarfii-
sa annersaanni, Nuummi eq-
qakkat ajomartorsiutaanerat
kommunip suliniuteqamerati-
gut aaqqiiffigineqangaatsiar-
poq. Ikuallaavimmik uuliaku-
nik akuutissakunillu tigooq-
qaaffiusinnaasumik sanaso-
qarsimavoq.
Massakkullu illoqarfiit an-
nerumaat, tassa Qaqortoq,
Paamiut, Maniitsoq, Sisimiut,
Aasiaat ilulissallu tullin-
nguupput.
Ataatsimeersuarneq
Nordisk Råd-ip siorna ava-
tangiisinut ministerinik Ilulis-
sani ataatsimiititsinerani ava-
tangiisitsinnut naalakkersui-
soq Marianne Jensen aamma
avatangiisinut nukissiorner-
mullu ministeri Svend Auken
isumaqatigiipput iluarsaassi-
niarlutik.
Aallaqqaammulli ajornar-
torsiutip sorpiaanera aalaja-
ngemeqassaaq.
Novemberimi Miljøstyrelsi
ingeniørfirma-lu siunnersui-
sartoq Carl Bro A/S isumaqa-
tigiipput Kalaallit Nunaanni
eqqakkanik piuneerutitsisar-
neq massakkut atomeqartoq
nalilemeqassasoq, suliffeqar-
fillu pineqartoq siunissami
eqqakkat isumannaatsumik
passunneqartarnissaannut pi-
uneerutitinneqartarnissaanul-
lu iliuusissatut pilersaarusius-
sasoq.
Isumaliutigineqarpoq
Pilersaarusiornermi siunner-
suutigineqarpoq ukiunut quli-
nut agguataakkamik sanaar-
tortoqassasoq, taakkulu 250
millioner kronit missaanni
akeqassasut.
Tamatumanissaaq inatsisi-
nut aningaasanullu tunnga-
sortai teknikikkullu aaqqiis-
sutissarpaaluit aalajangersi-
masunik siunnersuuteqarfi-
gineqarput.
Eqqakkat ikuallassinnaasut
pillugit apeqqut immikkut
sammineqarpoq, massakkum-
mi Kalaallit Nunaanni illo-
qarfinni annerumaani ikualla-
aviusinnaasut pilersinneqar-
nissaannut aningaasaqarner-
mut aVatångiisinullu ajoqu-
taanngitsunut tunngasut peri-
arfissaqartinneqanngimmata.
Eqqakkalli igitassaannaan-
ngillat.
Iliuusissatut pilersaarummi
angerlarsimaffiit eqqagaasa,
eqqakkat avatangiisinut ulori-
anartut, uuliakut akuutissa-
kullu umiarsuillu eqqagaasa
piuneerutitinnissaannut peri-
arfissat itisilemeqarput nali-
lersorneqarlutillu - tamatuma-
ni umiarsuit imaanut kiverar-
tiinnarsinnaanngisagut eq-
qaassanngikkaanni.
Naalakkersuisut aalaja-
ngerput suliassaqarfinnit assi-
giinngitsunit ilaasortaaffigi-
neqartumik suleqatigiisitali-
ortoqassasoq, taassumalu
Carl Bro A/S-imit iliuusissa-
tut siunnersuutaasut naliler-
sorluassagai.
Tamatuma saniatigut Nam-
minersomerullutik Oqartussat
Miljøstyrelsilu illoqarfiit
2.000-it sinnerlugu inullit
iuallaavilersorneqarnissaan-
nut suliniutit siulliit aallartip-
paat. Ullumikkut ikuallaavis-
sat pineqartut sumi qaqugulu
sananeqassanersut suli aala-
jangemeqanngilaq, kisiannili
Kalaallit Nunaat eqqiluitsuus-
sappat nukingiuttariaqarput.
NUUK(KK) - Hold Grønland
ren, lyder en af parolerne. Det
er imidlertid nemmere sagt
end gjort.
I en række byer og bygder
flyder det med affald. Ikke
alene fordi folk er slemme til
at glemme at rydde op efter
sig; men også fordi det kan
være meget vanskelig at få
bugt med affaldet. - Hvor skal
vi gøre af det, er et spørgsmål,
som mange byer ikke kan få
et tilfredsstillende svar på.
Det kan vi ikke være be-
kendt, og derfor skal indsat-
sen for at holde Grønland rent
styrkes. I første omgang skal
der ske en målrettet indsats
mod affaldet i de seks byer
mellem 2.000 og 6.000 ind-
byggere.
Bygderne og Nuuk er
godt med
Det er ikke tilfældigt valgt.
1 bygderne er den mangel-
fulde indsamling og bortskaf-
felse af husholdsnings- og
fangst-affaldet et miljøpro-
blem, men så sandelig også et
hygiejnisk problem.
Med tilskud fra Grønlands
Hjemmestyre er der imidler-
!j tid i de seneste år opstillet ny-
« udviklede, lavteknologiske
affaldsovne i en række byg-
der, og flere er på vej.
I Grønlands største by,
Nuuk er problemet med af-
fald i væsentlig grad løst på
kommunens initiativ. Der er
opført et forbrændingsanlæg,
og der er etableret en modta-
geplads for olie og kemikalie-
affald.
Tilbage står så de mellem-
store byer som Qaqortoq,
Paamiut, Maniitsoq, Sisimiut,
Aasiaat og Ilulissat.
Miljøet mødes
På Nordisk Råds møde mel-
lem miljøministrene sidste år
i Ilulissat blev landsstyremed-
lemmet for vort miljø Mari-
anne Jensen og miljø- og
energiminister Svend Auken
enig om at rydde op.
Men først skulle problemet
defineres.
I november blev der mel-
lem Miljøstyrelsen og det
rådgivende ingeniørfirma
Carl Bro A/S aftalt, at firmaet
skulle foretage en vurdering
af den nuværende bortskaffel-
se af affald i Grønland, og at
firmaet skulle udarbejde en
handlingsplan for indførelse
af en miljømæssig forsvarlig
håndtering og bortskaffelse af
affaldet i fremtiden.
Carl Bro A/S smøgede ær-
merne op og har netop afleve-
ret en rapport, der er formet
som en handlingsplan for den
fremtidige håndtering af af-
faldet i byerne.
Til overvejelse
Planen lægger op til en samlet
anlægsinvestering på om-
kring 250 millioner kroner
fordelt over 10 år.
Planen kommer desuden
med en række konkrete for-
slag til initiativer omkring
lovgivning og finansiering
samt en række tekniske
løsningsforslag.
Særligt spørgsmålet om-
kring bortskaffelsen af det
brændbare affald er behandlet
indgående, da der for øjeblik-
ket ikke findes økonomiske
eller miljøacceptable anlæg til
affaldsforbrænding i de mel-
lemstore grønlandske byer.
Men affald er ikke bare af-
fald.
Handlingsplanen går i dyb-
den og vurderer de forskellige
muligheder for at komme af
med husholdningsaffaldet,
det miljøgiftige affald, olie-
og kemikalieaffaldet, affaldet
fra skibene - for slet ikke at
tale om de skibe, som står til
skrotning, men som vi ikke
bare kan sendes på havsens
bund.
Landsstyret har besluttet at
nedsætte en tværgående ar-
bejdsgruppe til at foretage en
nærmere vurdering af forsla-
gene i handlingsplanen fra
Carl Bro A/S.
Desuden har Grønlands
Hjemmestyre og Miljøstyrel-
sen taget det første skridt til
projektering af et anlæg til
forbrænding af affaldet i by-
erne over 2.000 indbyggere.
Der er i dag ikke taget stilling
til, hvor eller hvornår disse
forbrændingsanlæg skal opfø-
res, men det haster, hvis vi
skal holde Grønland rent.
Kalaallit Nunaata illoqaifiisa annersaanni, Nuummi eqqakkat aqunneqarlualersimapput.
Ikuallassinnaasut ikuallaavimmi ikuallanneqartarput, uuliakut akuutissakullu
katersomeqartarlutik. Kisianni illoqarfinni annerumaani suli tamanna ajomartorsiutaavoq,
aaqqiffigineqangajalerporli.
Grønlands største by, Nuuk har rimelig godt check på affaldet. Det brændbare affald går til
forbrændingsanstalten, og olie- og kemikalieaffaldet bliver også systematisk indsamlet. Til
gengæld kniber det med at komme af med affaldet i de mellemstore byer, men det skal nu løses.
ASSVFOTO: KNUD JOSEFSEN