Atuagagdliutit - 23.07.1996, Qupperneq 9

Nr. 56 • 1996
9
Éa a&apsc/é/’a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Der sker overfiskning
Naturinstituttet har udsendt en
kortfattet biologisk rådgivning
NUUK - Mens Royal Green-
lands fabrik i Uummannaq på
det nærmeste ikke kan følge
med, når det drejer sig om at
modtage de hellefiskemæng-
der, som fartøjerne kan lande,
så udsender Naturinstituttet
nu en oversigt over den bio-
logiske rådgivning for 1997
om de grønlandske fiskebe-
stande.
Oversigten kommenterer
hellefiske situationen inden-
skærs, udenskærs i Nordvest-
grønland, Vestgrønland og
Østgrønland. Og der konklu-
deres, at for Nordvestgrøn-
NUUK - Ukioq manna pisa-
rineqartunik nalunaarutit ta-
kutippaat 19-inik tikaagullit-
toqarsimasoq, arfineq pinga-
sut umiatsiaararsortunit pisa-
rineqarsimallutik. Taamatut
aalisamermut piniamermullu
naalakkersuisoq Påviåraq
Heilmann nalunaarpoq. Uki-
oq manna Kalaallit Nunaata
kitaani tikaagulliit 165-it pi-
sassiissutigineqarput. Siorna
taamaalinerani tikaagulliit
26-it pisarineqarsimasutut na-
lunaarutigineqarput.
Tunumi tikaagulliit aqqa-
neq marluk pisassiissutaap-
put, sulili pisaqartoqarsima-
neranik nalunaartoqarani.
Nalunaarutit Qaqortumit
pissarsiarineqartut malillugit
julip aqqaneq aappaanit tikaa-
gullittassanit quliusunit tikaa-
gulliit pingasut umiatsiaaqqa-
nik pisarianeqarsimapput.
Narsamit nalunaarutigineqar-
poq tikaagullimmik ataatsi-
mik naalittoqarsimasoq, umi-
atsiararsortunit marluk pisa-
rineqarsimalluni. Narsami ti-
kaagullittassiissutaasut arfi-
neq marluupput.
Paamiuni 14-inik tikaagul-
littassiisoqarpoq, massakku-
mullu tallimat naalinneqarsi-
mallutik. Nuummi tikaagulliit
arfineq marluk naalinneqarsi-
mapput, ataaseq umiatsiaarar-
sortunit pisarineqarsimalluni.
Nuummi tikaagullittassat ka-
tillugit 22-iupput. Maniitsumi
tikaagulliit marluk naalin-
neqarsimapput, ataaseq umi-
atsiaararsortunit pisarineqar-
simalluni. Tikaagulliit 19-it
pisassiissutaapput.
Tunnulik »nissippaat«
Tikaagulliit 16-it Ilulissanut
pisassiissutigineqarput, julillu
12-iani nalunaarutigineqar-
poq tikaagulliit pingasut pisa-
rineqarsimasut. Marluk naa-
linnneqarsimapput, ataaserli
tikaagulliunani tunnuliuvoq.
Tunnullit pisassiissutaasut
19-iupput.
Qeqertarsuarmi tikaagulliit
pingasut pisarineqarsimasutut
nalunaarutigineqarput - mar-
luk naalinneqarsimapput, a-
taaseq umiatsiaararsortunit
pisarineqarsimalluni. Pisas-
siissutaasut qulingiluaapput.
Suli Uummannamit, Uper-
navimmit, Qasigiannguanit,
Aasiannit, Kangaatsiamit, Si-
simiunit Nanortalimmillu na-
lands vedkommende er fang-
sterne steget fra omkring
7.000 ton i midten af 1980-
eme til 16.000 ton sidste år.
Langlineundersøgelser vi-
ser faldende fangstrater og
gennemsnitsstørrelser ved
Ilulissat og Uummannaq. Til-
gangen af nye årgange af fisk
synes stabil udenskærs og i
Diskobugten.
Det har ikke været muligt
at udarbejde en egentlig TAC,
total tilladelig fangst, for det
indenskærs område bestande-
ne ved Ilulissat og Uumman-
naq overfiskes i forhold til
lunaarutinik tigusisoqanngi-
laq.
Aalisakkat amerlavallaat
- sulisut ikippallaat
Uummannami pisamertut qa-
leralimasorsuupput, kisiannili
sulisussanik naammattunik
pissarsiniarneq ajomakusoor-
poq.
Tunisisameq suli unitsinne-
qanngitsoq Uummannami re-
gionschef Kjeld Rasmussen
oqarpoq, aalisartunulli nalu-
naaruteqarsimavoq Royal
Greenland qaleralinnik 15
tonsiinnamik tigusisinnaasoq,
naak tunisassiorfiup ulloq
unnuarlu qalerallit 25 tonsit
tunisassiarisinnaanngorlugit
sanaajugaluartoq.
Piffissami kingusinnerusu-
mi qalerallinik katersiinnarto-
qarsimavoq, taakkulu aatsaat
naammassisimalerpata matu-
sinissamut ilimasaarutaagalu-
aq atorunnaarsinnaavoq.
NUUK. Indberetningerne om
fangst af vågehvaler i år viser,
at der er harpuneret 19 dyr,
mens otte er skudt med riffel
fra joller. Det oplyser lands-
styremedlemmet for fiskeri
og fangst, Paviaraq Heil-
mann. Arskvoten er på i alt
165 sildepiskere i Vestgrøn-
land. Sammenligner man med
indberetningerne fra sidste år
i samme periode, var der
modtaget meldinger om
fangst af 26 sildepiskere.
I Østgrønland er kvoten på
12 dyr, men der er endnu ikke
kommet nogen indberetnin-
ger om sildepiskerfangst.
Indberetningerne om fangst
af sildepiskere kommer fra
Qaqortoq, hvor man oplyser,
at der per 12. juli fra jolle er
skudt tre af stedets kvote på
10 hvaler. Fra Narsaq oplyses
det, at der er harpuneret en
sildepisker, mens to er skudt
fra jolle. Kvoten er her på syv
dyr.
I Paamiut, der har en kvote
på 14 hvaler, er der harpun-
skudt fem dyr. Mens der i
Nuuk er harpuneret syv silde-
piskere og en er taget fra jol-
le. Kvoten er her på 22 dyr. I
deres vækst, mens der ikke er
klare tendenser ved Upema-
vik.
Der er ikke tegn på kollaps
i bestandene i de indenskærs
områder; men fiskeriet er
uhensigtsdmæssigt, idet det
samme eller øget lang-
tidsudbytte vil kunne opnås
ved en sænkning af fiskeri-
trykket, hedder det i oversig-
ten.
For de udenskærs hellefisk
i Vestgrønland anbefales det,
at en fælles TAC for Grøn-
land/Canada i 1997 ikke
overstiger 11.000 tons eller
samme værdi som i år. Tidli-
gere undersøgelser har vist, at
fordelingen af biomassen i
området er cirka 50-50 mel-
lem de to lande.
Endelig omtales hellefiske-
riet i Østgrønland på følgende
Ullup unnuallu ingerlanera-
ni qalerallit 26 tonsit tunisasi-
arineqarsinnaappata sulisut
paarlakaajaattunngorlugit
marlunnut avittariaqarput.
Taamaattoqassappallu inuit
110-t pisariaqartinneqartut
pissarsiarineqarsinnaanissaat
ilimananngitsoq Royal
Greenland-imit Kjeld Ras-
mussen oqarpoq.
- Assersuutigalugu qaleral-
lit 100 tonsit uninngasuutige-
reerlugit 63 tonsit allat tikiun-
neqassappata ajomartorsiorfi-
ulersinnaavoq.
Uummannap tunisassiorfi-
ani qerinasuartitsiviit marlun-
nik ilaneqarsimalerput, ukiul-
lu tamaasa junimiit augusti-
mut pisartutut qaleralimaner-
paanerup nalaani qerititsivis-
saaleqisarneq pinaveersaar-
tinniarlugu allanik pissarsini-
artoqarpoq.
Maniitsoq er der nedlagt to
dyr med harpun, mens en er
skudt fra jolle. Kvoten er her
19 dyr.
En finhval »på krogen«
Ilulissat kan ud af en kvote på
16 sildepiskere, per den 12.
juli fortælle om fangst af tre
hvaler. To er harpuneret, og
en er slet ikke en sildepisker;
men en finhval. Kvoten for
finhvaler er på 19 dyr.
Qeqertarsuaq melder om
fangst af tre sildepiskere - to
er harpuneret og en skudt fra
jolle. Kvoten er på ni hvaler.
Der er ikke kommet nogen
meddelelser om fangst fra
Uummannaq, Upemavik, Qa-
sigiannguit, Aasiaat, Ka-
ngaatsiaq, Sisimiut og Nanor-
talik.
For mange fisk
til for få folk
Traditionen tro er der masser
af hellefisk at fange ved
Uummannaq, og lige så sik-
kert er det, at der ikke kan
skaffes tilstrækkelig med
arbejdskraft. Der er endnu
ikke noget indhandlingsstop,
fortæller regionschef Kjeld
måde: Det anbefales at der
sker en reduktion i det sam-
mede fisketryk på 60 procent
svarende til en TAC på
13.000 tons i 1997 for hele
området. Denne betydelige
reduktion anses for at være
minimum for at standse den
negative udvikling i gydebio-
massen. Tilbagegangen har
stået på siden midten af 1980-
eme i takt med udvidelsen af
fiskeriet, og fiskeritrykket er
nået et rekordhøjt niveau, der
ikke er bæredygtigt, skriver
man.
Rødfisken
Det videnskabelige råd anbe-
faler som tidligere, at der ikke
fiskes direkte på bestanden af
rødfisk ved Vestgrønland, før
en betydelig øgning er ind-
truffet, og det anbefales, at
der indsamles oplysninger om
mængden og størrelserne af
små rødfisk taget som bi-
fangst ved rejsefiskeri.
Om de bundlevende rød-
fisk ved Østgrønland anbefa-
ler man også en reduktion i
fiskeritrykket på 25 procent i
det islandske farvand alene,
for det grønlandske område er
der ikke beregnet TAC, men
det konstateres, at fiskeritryk-
ket allerede er sænket betyde-
ligt.
Videre kommes der ind på
skolæst ved Vestgrønland og
Lodde ved Østgrønland samt
laksefiskeriet.
Det anbefales, at der ikke
fiskes direkte på skolæst i det
kommende år. TAC-en har
hidtil været 8.000 ton, den har
bygget på ældre undersøgel-
ser.
Loddebestanden svinger
meget, hedder det. Bestands-
størrelsen er for tiden på et
meget højt niveau, og der
anbefales en TAC for første
halvdel af fiskesæsonen
1996-97 der ikke overstiger
1,1 millioner ton, hvilket sva-
rer til to tredjedel af den for-
ventede TAC på 1,6 millioner
tons for hele sæsonen. Ved en
Rasmussen, Uummannaq,
men man har fortalt fiskerne,
at Royal Greenland kun kan
og vil modtage 15 tons selv-
om virksomheden er indrettet
til at producere 25 tons fisk i
døgnet.
I den seneste tid er der
oparbejdet en pukkel af helle-
fisk, som først skal bringes
ned før, man fjerner det stop,
som ikke er indført.
Hvis man skal producere
26 tons fisk i døgnet, så
kræver det, at der køres i to-
holdsdrift. Det kræver imid-
lertid et personale på 110 per-
soner, og de er der tilsynela-
dende ikke ifølge Royal Gre-
enlands Kjeld Rasmussen.
- Det er problematisk, når
der for eksempel kommer 63
ton ind, og der i forvejen
mangler at blive oparbejdet
100 tons på lageret.
Kapaciteten på fabrikken i
Uummannaq er netop blevet
forøget med to indfrysere, og
der bliver arbejdet på at få
yderligere frysemuligheder
for at imødegå den tilbage-
vendende situation hvert år i
perioden juni - august, hvor
hellefiske-kampagnen topper.
international aftale tildeles
Grønland traditionelt 11 pro-
cent af den samlede TAC.
Endelig siger rådgivningen
om laksen, at der ikke bør
fiskes laks i det vestgrønland-
ske kommissionsområde i år.
Hertil føjes, at det anbefales,
at der heller fiskes i det nord-
NUUK - Uummannami Roy-
al Greenland-ip tunisassiorfia
qaleralippassuamik aalisartut
tulaassugaannik tigooqqaallu-
ni malinnaasinnaajunnaanga-
jaleruttortoq Pinngortitalerif-
fik Kalaallit Nunaanni aali-
sakkat pillugit 1997-imut pin-
ngortitalerisutut siunnersuuti-
minnik nassiussuivoq.
Takussutissiami tassani
Kalaallit Nunaata avannaani,
kitaani Tunumilu sinerissam-
ut qanittumi avataanilu qale-
raleqassusia oqaaseqarfigine-
qarput. Kalaallit Nunaata
avannaani 1980-ikkut qiteq-
qunneranni pisaasartut 7.000
tonsit missaanniittarsinnarlu-
tik siorna tunisat 16.000 ton-
siupput.
Ilulissat Uummannallu eq-
qaanni ningittakkersorluni
misileraanermi paasineqar-
poq pisaasartut ikiliartortut
angisussaallu agguaqatigiisil-
lugit milliartorlutik. Avataani
Qeqertarsuullu Tunuani aali-
sakkat piaqqiomerat nikeran-
ngitsutut oqaatigineqarsin-
naavoq.
Pisarineqarsinnaasut ta-
makkiisumik akuersissutis-
saannik TAC-mik aalajangii-
niarneq ajornakusoorpoq,
Ilullissat Uummannallu eqqa-
anni nunamut qanittumi aali-
sakkat amerliartornerminnut
naleqqiullugu aalisapilunne-
qarpallaarmata, Upernavim-
mili tamanna ersarissumik
paasisaqarfigineqanngilaq.
Aalisakkat sumiiffinni pi-
neqartuni nungulivinerannut
takussutissaqanngilaq; aalisa-
pilunnerli annertoqimmat pif-
fissaq ungasinnerusoq eqqar-
saatigalugu massakkumut pi-
saasartut siunissamilu pisas-
sat ikilisinnerisigut tamanna
pakkersimaarneqarsinnaasoq
takussutissiami allassimavoq.
Kalaallit Nunaata kitaata
avataani qaleralinniarnermut
innersuussutigineqarpoq Ka-
laallit Nunaata/Canada-p a-
taatsimut pisassaasa 11.000
tonsiusut, ukioq mannatulli
amerlassusiligaasut sinner-
neqannginnissaat. Siomatigut
misissuinikkut paasineqarpoq
nunat marluk taakku akoman-
ni qalerallit avikannersima-
sut.
Kiisalu Tunumi qaleralin-
niarneq pillugu imatut oqaa-
seqartoqarpoq: Aalisarnerup
ataatsimut 60 procentimik
annikillineqamissaa innersu-
ussutigineqarpoq, taamaalil-
luni 1997-imi sumiiffimmi
pineqartumi tarnani TAC
13.000 tonsinngortinneqas-
salluni. Annikilliliingaatsiar-
neq qalerallit suffisamerisa
ajorsiartornerata unitsinniar-
neranut minnerpaamik iliuu-
serisassatut isigineqassaaq.
1980-imili aalisarnerup an-
nertusiartornera ilutigalugu
suffisamerat ajorsiartorsima-
amerikanske område bortset
fra enkelte floder.
Og så slutter rådgivningen
af med at anbefale, at man
ikke fisker direkte på rokker,
plettet og stribet havkat samt
håising, før en betydelig øg-
ning i bestandene er indtruf-
fet.
voq, massakkullu aalisameq
annertunerpaaffimminiimmat
nungusaataanngitsumik aali-
samertut taaneqarsinnaajun-
naarsimasoq allaaserineqar-
poq.
Suluppaakkat
Uisimatusamikkut siunnersui-
soqatigiit siomatigutullu in-
nersuussuteqarput Kalaallit
Nunaata kitaani suluppaakkat
amerlingaatsianngippata su-
luppaagarniartoqartanngik-
kallassasoq, aammattaarlu in-
nersuussutigineqarpoq raajar-
niamermi suluppaakkat miki-
sut pisarisoorneqartartut a-
merlassusii angissusiilu pillu-
git paasissutissanik katersui-
soqassasoq.
Aammattaaq Tunumi su-
luppaakkat immap naqqani
uumasut Islandip imartaan-
naani aalisameqartut aalisar-
neqarnerat 25 procentimik
annikillissasoq, Kalaallit Nu-
naanni pisassanut TAC naat-
sorsorneqarsimanngimmat,
paasineqarsimalerporli aali-
sameqamerat annikillingaat-
siareersoq.
Kiisalu Kalaallit Nunaata
kitaani tupissutit, Tunumi
ammassassuit kapisilinniar-
nerlu tikinneqarput.
Ukiuni tulliuttuni tupissu-
temiartarnissaq innersuussu-
tigineqanngilaq. Massakku-
mut TAC aalajangiunneqarsi-
masoq 8.000 tonsiuvoq, taak-
kulu pisassiissutiginerini qa-
ngaanerusoq misissuinerit
tunngavigineqarsimapput.
Ammassassuit amerlassu-
saat nikerangaatsiartartoq o-
qaatigineqarpoq. Piffissami
matumani amerlangaatsiar-
mata 1996-97-imi aalisame-
rup aallartinnerani 1,1 million
tonsit sinnemeqannginnissaat
innersuussutigineqarpoq,
taakkulu TAC-tut aalajangi-
ussassatut naatsorsuutigisap
1,6 million tonsiusup pinga-
jorarterutigaat marluk. Nunat
tamat isumaqatigiinniarne-
ranni Kalaallit Nunaat TAC-
mit tamakkiisumit 11 procen-
timik tunineqartarpoq.
Naggataagullu kapisilinni-
ameq tikinneqarpoq, tamatu-
manilu innersuussutigineqar-
poq ukiuni tulliuttuni Kalaal-
lit Nunaata kitaani kapisilin-
niartoqannginnissaa. Tamatu-
ma saniatigut ilassutigalugu
oqaatigineqarpoq Amerikap
avannaani aalisartoqamissaa
innersuussutigineqanngitsoq,
tamatumani kuuit ataasiak-
kaat eqqarsaatigissanngik-
kaanni.
Siunnersuut naggaserlugu
allemat, qeeqqat milallit am-
mukaartunillu allallit kiisalu
oquuttat amerlingaatsianngip-
pata toqqaannartumik aalisar-
neqannginnissaat innersuus-
sutigineqarpoq.
Tikaagulliit 27-it pisarineqarsimapput
Kisitsinermi tikaagulliit pisassiissutigineqartut
sinneqarsorinarput - Uummannami qaleralippassuit
Der er skudt 27 vågehvaler
Aalisapiluttoqarpoq
Pinngortitaleriffiup
pinngortitalerisutut siunnersuut
naatsunik oqaasertalik nassiuppaa