Atuagagdliutit - 23.07.1996, Qupperneq 10

10
Nr. 56 • 1996
C/É
GRØNLANDSPOSTEN
Grønland på guldjagt
Både selskaber og private finder guld, men hidtil ikke
nok til en udnyttelse
NUUK(KK) - Grønland er
gået på guldjagt.
I løbet af denne sommer le-
der en række internationale
selskaber efter guld vidt for-
skellige steder i Grønland.
Alle selskaber har held med
at finde guld, men hidtil ikke
i en mængde, som retfærdig-
gør en udvinding af det ædle
metal.
Også ganske almindelige
mennesker med interesse for
naturen og dens mangfoldig-
heder har været på guldjagt.
Mange af de stenprøver, som
folk langs hele kysten sender
til mineraljagtskonkurrencen
»Ujarassiorit«, indeholder
guld, ofte i meget høje kon-
centrationer.
Derfor fortsætter guldjag-
ten også i de næste år.
For der er guld i Grønland.
Spørgsmålet er blot at finde
så meget guld på et enkelt
sted, at det kan betale sig al
åbne for en udvinding.
Noget nyt Kondyke bliver
Grønland næppe, men en ren-
tabel udvinding af guld er
bestemt en mulighed.
»Josva-minen«
Der er for øvrigt før blevet
gravet guld i Grønland, selv
om guldet ikke blev udnyttet.
Syd for Arsuk blev der ved
århundredeskiftet åbnet en lil-
le kobbermine, »Josva-mi-
nen«. Den bestod kun af 90
tons malm, og minen var hur-
tigt tømt.
Geologer fra Grønlands
Geologiske Undersøgelser
har i vor tid set de mineralre-
ster, som fortsat ligger ved
»Josvaminen«, nærmere efter
i sømmene. Geologerne fandt
små mængder af guld i affal-
det ved minen, men ikke nok
til en udnyttelse.
Også Kryolitselskabet Øre-
sund har ledt efter guld i
området ved Kobbermine-
bugten. Fra tid til anden bliver
området omkring Kobbermi-
nebugten set nærmere efter
med »guld-øjne«, så måske
kan der en dag blive tale om
en udnyttelse af guldet syd for
Arsuk og Ivittuut.
Skærgården
Et andet meget interessant
guldområde er fjorden Ka-
ngerlussuaq på Østkysten,
hvor det grønlandsk/canadi-
ske selskab Platinova i slut-
ningen af 1980’erne fandt
guld og platin.
Forekomsterne ligger på
begge sider af Kangerlussu-
aq: Nordsiden hedder Skær-
gården, mens sydsiden hedder
Kap Edvard Holm.
Guldet ligger som små kom
i fjeldet, og de kan ikke ses
med det blotte øje.
I begyndelsen af 1990’eme
gav dette fund i Kangerlussu-
aq anledning til stor optimis-
me, men guldfeberen ude-
blev.
Der er hidtil ikke fundet til-
strækkelige mængder guld til
en rentabel minedrift, men
området er meget interessant
og bliver fortsat undersøgt.
Arveprinsens Ejlande
Kryolitselskabet Øresund led-
te i slutningen af 1970’eme
og begyndelsen af 1980’eme
efter guld i området ved Ar-
veprinsens Ejlande i Disko-
bugten, men med det sædvan-
lige resultat: Der var guld,
men ikke i tilstrækkelige
mængder til en udnyttelse.
I slutningen af 1980’eme
begyndte Platinova A/S at in-
teressere sig for området ved
Arveprinsens Ejlande og syd-
siden af halvøen Nuussuaq
ved bygden Saqqaq. Det
grønlandsk/canadiske selskab
gik sammen med en række
andre selskaber, blandt andet
Faxe Kalk i denne guldjagt.
Der blev fundet yderligere
indikationer på guld i områ-
f \
Geologer ledt
på rette spor
Mineraljagten »Ujarassiorit« går
efter guldet
NUUK(KK) - Der er guld
masser af steder i Grøn-
land.
Det viser også resulta-
tet af mineraljagten »Uja-
rassiorit«, som startede i
1989.
Enhver, som bor fast i
Grønland, kan indsende
en stenprøve til »Ujaras-
siorit«. Prøven bliver så
undersøgt af en geolog,
der bestemmer hvilke
mineraler den består af.
Geologen afgør også, om
stenen er interessant nok
til at blive sendt videre til
kemisk analyse for sit
indhold af metaller og
andre elemeneter.
Omkring en trediedel
af alle indsendte prøver er
fine nok til at gå videre til
analyser på et canadisk
laboratorium.
En vigtig del af projek-
tet er det opfølgende felt-
arbejde. En del af de ind-
sendte prøver viser sig
som regel at være så inter-
essante, at de lokaliter,
hvor prøverne er indsam-
let, skal besøges af en
geolog for en nærmere
undersøgelse af området,
blandt andet ved hjælp af
yderligere prøvetagnin-
ger.
Til Kvanefjorden
Tidligere er både Vestky-
sten og Østkysten blevet
gennemgået af geologer
på baggrund af fundene. I
år vælger geologerne en
anden taktik. De udvæl-
ger sig et forholdsvis lile
geografisk område, som
de til gengæld finkæm-
mer.
I år er området Kvane-
fjorden syd og øst for
Paamiut blevet udvalgt til
det område, som virkelig
skal ses efter i sømmene.
»Ujarassiorit« har modta-
get tre til fire meget inter-
essante prøver fra dette
område samt et par stykke
som også peger på Kva-
nefjorden som et muligt
guldsted.
Desuden har både
V___________________________
Grønlands Geologiske
Undersøgelser og mine-
selskabet Greenex været i
området og fundet spor af
guld. Området omkring
Kvanefjorden minder me-
get om Storøen i Godt-
håbsfjorden, hvor Nuna-
oil A/S leder efter guld.
Bord ombord
Lederen af mineraljagten,
geologen Peter Erfurt fra
Grønlands Hjemmestyres
Råstofkontor sejler i au-
gust til Kvanefjorden for
at lede efter guldet. Sam-
men med Peter Erfurt del-
tager en geologistuderen-
de, Jakob Mortensen samt
tre af de folk, som har
gennemgået prospekter-
kurset »Aatsitassarsiorit«.
Holdet sejler fra Nuuk
den 5. august ombord på
skibet »Signe Westh« og
vil først være tilbage i
begyndelsen af septem-
ber. Holdet bruger »Signe
Westh« som base for
guldjagten. De bor
ombord på skibet og sej-
ler så i land hver morgen
for at bruge dagen til den
spændende jagt.
Mange prøver
»Ujarassiorit« er hidtil
blevet drevet af det
dansk/grønlandske sel-
skab Nunaoil A/S, men er
her i 1996 blevet overta-
get af Grønlands Hjem-
mestyres Råstofkontor.
»Ujarassiorit« har i
årets første halvdel fået
omkring 250 prøver fra
hele Grønland. Størstede-
len af prøverne er kom-
met i den allerseneste tid,
hvor sneen er gået af jor-
den.
»Ujarassiorit« regner
med at få tilsendt mellem
800 og 1.000 prøver i
1996. Det er i øjebliket
højsæson for sejlture,
vandretur og jagtture,
som bringer folk i tæt
kontakt med naturen, og
så tænker folk på mineral-
jagten.
Ukioq manna kuultisiornerit annersaat Nuup Kangerluani Qeqertarsuarmi
ingerlanneqarpoq. Qaqqarsuit Aappalaartup aamma Qingaap akornanni (kuup akuani)
Nunaoil A/S tammaarsimaaifeqarpoq, tassanilu sulisorpaaluit kultisiorlutik qilleripput.
Den største guldjagt i år foregår på Storøen i Godthåbsfjorden. Mellem fjeldene
Aappalaartoq og Qinngaq (hvor elven udspringer), har Nunaoil A/S opslået en teltlejr,
hvor en snes medarbejdere borer efter guld.
det, men forst ikke i tilstræk-
kelige mængder.
I år vil det dansk/grønland-
ske mineselskab Nunaoil
fortsætter sit arbejde fra 1995
med at lede efter ædelmetaller
og basismetaller i området.
Fra begyndelsen af juli til
begyndelsen af august vil
Nunaoil have fem mand i om-
rådet ved Arveprinsens Ejlan-
de.
Kirkespirdalen
Den største guldgraver i dag
er netop Nunaoil A/S, som
siden 1989 har fortsøgt at ind-
kredse mulige guldforekom-
ster i Sydgrønland.
For en halv snes år siden
indsamlede Grønlands Geolo-
giske Undersøgelser mere
end 2.000 sandprøver i for-
bindelse med eftersøgningen
af uranforekomster i Syd-
grønland.
Nunaoil analyserede disse
prøver i 1989 og fandt guld
og andre mineraler. Selskabet
besluttede i foråret 1990 at
starte en guldjagt i Sydgrøn-
land på baggrund af analyse-
resultaterne, og foreløbigt har
resultaterne været meget
lovende.
I denne sommer vil fire
medarbejdere fra Nunaoil ud-
føre en detaljeret kortlægning
og en systematisk prøvetag-
ning af de kendte guldminera-
liseringer i Kirkespirdalen,
ved Lake 410 og på halvøen
Niaqomaarsuk ved Nanorta-
lik.
Storøen
Nunaoil største aktiviteter i
guldjagten finder i denne
sommer sted omkring Nuuk,
især på Storøern i Godt-
håbfjorden, hvor guldjagten
gik ind sidste år.
Der er i juni, juli og august
planlagt 2500-300 meter ker-
neboringer på Storøen, hvor
Nunaoil i 400 meters højde
mellem fjeldene Aappalaar-
toq og Qinngaq har opslået en
lejr med en snes medarbejde-
re.
Kemeboringeme på Stor-
øen bliver udført af selskabet
Boart Longyear. og er en
fortsættelse af den aftale om
kemeboringer, som Nunaoil
indgik med Longyear i 1995.
Boreriggen af typen FLY 38
har overvintret på Storøen.
Indenfor Nunaoils øvrige
tilladelser i Nuuk-området -
Isukasia, Målene-fjeldene og
Ivisaartooq samt Bjømesund
nord for Frederikshåb Isblink
vil der blive udført rekognos-
ceringer for nye fund, lige
som tidligere fund vil blive
undersøgt, blandt andet ved
prøvetagning.
Traill 0
Det engelske selskab Tertiary
Gold Limited satser på guld
ved Traill 0 i Østgrønland.
Arbejdet foregår dels i Hold
With Hope-området og for-
skellige steder på Traill 0,
specielt omkring Kap Simp-
son-komplekset.
Feltarbejdet, som starter i
midten af juli og strækker sig
over en periode på tre til seks
uger, vil blive udført af et par
geologer, som opslår deres
teltlejr ved Myggebugten. De
flyver til Østgrønland fra Is-
land, og på Traill 0 vil de be-
nytte dels en helikopter og
dels »apostelenes heste« til at
nå rundt i terrænet.
Aktiviteterne i området vil
blive begrænset til en prøve-
tagning af interessante sten og
til en geologisk kortlægning
af området. Geologerne vil
eventuelt blive udstyret med
bærbare elektroniske spektro-
metre, så de i felten kan fore-
tage mineralogiske analyser.
Guld som en sidegevinst
Også en række andre steder i
Grønland bliver der i denne
sommer ledt efter guld, i nog-
le tilfælde sammen med jag-
ten på andre mineraler.
Det gælder for eksempel
Quadrant Resources, der i
områder ved Paamiut, Sar-
fartoq og Sisimiut har fået det
canadiske selskab Monopros
Limited til at foretage det
praktiske feltarbejde. Mino-
pros Limited er et dattersel-
skab af det sydafrikanske dia-
mantselskab de Beer.
Arbejdet vil hovedsageligt
bestå af indsamling af prøver
fra stedernes elve. Efterforsk-
ningen går først og fremmest
efter diamanter, men samtidig
bliver alle prøver analyseret
for flere værdifulde metaller,
blandt andet nikkel, kobber,
kobolt - og guld.
Det ville da være kreper-
ligt, om den massive guldjagt
i Grønland i disse år ikke et
eller andet sket gav Bingo.
Hvad er guld
NUUK(KK) - Der bliver
i år langs hele kysten ledt
efter guld, men hvad er
det egentligt, som gør
denne jagt så fascineren-
de?
Guld er er tungt, blødt,
gyldent metal, som er
meget modstandsdygtigt.
Derfor kan man finde
dette mineral som rene
guldkorn i naturen.
Det meste guld udvin-
des i Sydafrika, Rusland
og Canada.
Guld er meget kostbart,
og det anvendes blandt
andet i finansverdenen.
En trediedel af alt guld,
som i årenes løb er blevet
udvundet, ligger i dag i
nationalbankernes kæl-
dre.
To trediedele bliver
brugt til blandt andet
mønter, smykker og - til
tandlægearbejde.
Guld måles i ounce,
som svarer til 31,1 gram
rent guld, der kaldes 24
karat guld.
En ounce guld koster i
dag omkring 400 ameri-
kanske dollars. Det svarer
til omkring 75 kroner for
et gram guld.
Hvad skal der til
Der er ingen tommelfin-
gerregel, som siger noget
om startgrundlaget for en
mine.
Det kommer ganske an
på anlægsomkostninger-
ne holdt op mod lødighe-
den i mængden af fore-
komsten.
Nogle steder i Verden
bliver der brudt fjeld med
en lødighed på kun et
enkelt gram guld pr. tons.
Det kan lade sig gøre,
hvis minen allerede er af-
skrevet, og hvis forekom-
sten ligger i et område
med en tæt infrastruktur.
I Grønland skal vi nok
op på en lødighed mellem
fem til otte gram pr. tons
fjeld, for at kunne skabe
en rentabel mine.
Men igen: Det afhæn-
ger af forekomstens stør-
relse og placering.
V J
ASS./ FOTO: AG