Atuagagdliutit - 19.09.1996, Blaðsíða 5
Nr. 73 • 1996
5
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit Nunarput soqutigiuartillugu...
Jonathan Motzfeldt politikeriunini pillugu sapaatit akunnerisa naaneranni Siumumi siulittaasussarsiunnginnermi
NUUK(JB) - Jonathan Motz-
feldtip siunissaq isumalluarfi-
geqaa. Nukissaqarluartutut
misigaaq, uummataalu Nuna-
tsinnut inuiaqatigiinnilu san-
ngiinnemut soqutiginnippoq.
Sapaatit akunnerisa naaneran-
ni Siumumi siulittaasumut qi-
nersinissaq taamatorsuaq isu-
malluarfigunanngikkaluar-
paa, Lars Emil Johansen-imi
unammillertaavoq imaan-
naanngitsoq, tunuliaqutisis-
saartorlu. Ukiut pingasut qaa-
ngiuppata siulittaasussarsior-
toqaqqissaaq, Jontaallu maan-
nakkul qinigaanngikkuni
»aqagussaqarpoq«.
- Politikkeritut sulisartuu-
vunga, Jonathan Motzfeldt si-
ulittaasussarsiomissamut ata-
tillugu AG-mut oqarpoq. -
Ingasattajaarnangalu oqarsin-
naavunga suliaq tamanna ili-
simalluarlugu piginnaaneqar-
figalugulu. Anguniartuarsi-
mavara Kalaallit Nunarput
tamatinnut maani najugaqar-
tuusutsinnut angerlarsimaffi-
ussasoq. Tamanna nammi-
nersomerulemerup isumagaa,
ilaqutariinnut tamatsinnut
angerlarsimaffiulluassasoq, i-
nuunermut kissaatigisatsitut
inoorusunnitsitut, inuunitsin-
ni immitsinnut atugassariti-
tassatut kissaatigisatsitut.
- Immitsinnut eqqarsaatigi-
nerusariaqarpugut, inuuner-
put nunattalu ineriartornera
nammineerluta isumagalugu,
Jonathan Motzfeldt inger-
laqqippoq. - Ukiut ingerlane-
rini siunnersorterpassuit tiki-
sittarsimasagut ataqqillugit,
isumaqarpunga pingaartuu-
soq siunissami nammineer-
nerusariaqarluta, pikkorissar-
nitsigullu sulisut tikisitat pisa-
riaarullugit, taakkununnga
kalaallit peqataanerat suliffi-
up nalaaniinnaq pisarmat. Ul-
loq unnuarlu kaajallallugu ila-
qutaasoqartarpoq, nunattalu
ingerlannera aamma taamatut
pineqartariaqarpoq.
- Soorunami pingaaruteqar-
poq aningaasaqamerup ilua-
mik ingerlanissaa, Kalaallit
Nunaallu ingerlalluartariaqar-
poq. Aammali inuit pitsaasu-
mik inuunissaat aallutissallu-
gu pingaaruteqarpoq, imaatta-
riaqanngilarmi inuulluataarfi-
usinnaasut tamaasa sipaaruti-
gineqarlutik, peqqamiitsumil-
lu kikkut tamarmik imminnut
isumagisassanngorlugit inuu-
neqartitsilluni.
Inuit allat
- Partii inunnit allanit inger-
lanneqalernissaa piffissan-
ngunngila?
- Siumut inuusuttuinnamut
partiiunngilaq, soorunami
aamma utoqqaannamuunani.
Siumut inuiaat tamarmik par-
teeraat aalajangersimasumik
ukioqqortussuseq, suliaqar-
neq najugaqamerlu eqqarsaa-
tiginagit. Taamak uanga isi-
gaara, tapersersortikkalu
aamma taamak isumaqarput.
Qinigassanngortinniarnerma
aalajangiusimaneranut peq-
qutaavoq tapersersortikka pa-
katsisinniannginnakkit, poli-
tikkimmilu suliaqamera aal-
lukkakku.
- Inuit ilaasa isummanut ta-
manut ingasattajaartumik
naammagittarnasoraannga,
eqqaamavaralu taamaallunga
siulittaasutut peersitaangajak-
kama, ataasiarlunga Atassut
pillugu iluarinnittumik oqaa-
seqarsimagama. Maannali
parti naalakkersuisooqati-
gaarput, tamannalu eqqunngi-
tsutut isigineqanngilaq.
- Ilumoorporli aalajangersi-
masumik tunngaveqartumik
eqqarsariartaaseqannginna-
ma. Arlaannut pituttorsima-
vissortutut nalilerneqassan-
ngilanga, aaqqiipallanniamer-
millu polikkeqameq nuanna-
rinngilara. Politikki suleqati-
giiffiuvoq, pingaaruteqarpor-
mi Kalaallit Nunaat pitsaa-
ninngortinniarlugu aalajangii-
soqartamerni inuiaqatigiit a-
taatsimut isigalugit tunuliaqu-
tiginissaat.
- Taamaakkaluartoq isuma-
qarpunga pingaartuusoq Siu-
mut Siumuujuassasoq, soorlu
partiip oqaluttuassartaa ta-
maat taamatut ilisimagipput.
Taammaattumik aamma pi-
ngaaruteqarpoq inuit partii-
mut sinniisaasut - piginnaasa-
qartuartillutik - aallartinnit-
sinnit aallaaveqassasut.
Kissaammersinnaavoq
- Politikkeritut isumaqatigiin-
niartartuugaluarlutit, aamma
ilisimaneqarputit sakkortula-
amik periarsinnaasartutit.
Taamaakkumiaaravit?
- Inuit ilaat eqqunngitsumik
iliorfigineqaraangata suli ka-
maammiallallunga ilungersu-
allallunga kissaammersinnaa-
sarpunga. Ukiut ingerlanerini
naammagittarninngornikuu-
vunga, ilikkareerparami ineri-
artomeq siuariartomerlu sivi-
susinnaasut. Aalajangipallat-
tamerit pitsaassutsimikkut a-
migaateqartarput, piniapiloor-
nerlu iluaqutaanngilaq - pi-
ngaartumik aalajangigassat
pitsaasumik ingerlanneqas-
sappata.
- Siulittaasussarsiunngin-
nermi amerlanerussuteqar-
nissat qulakkeemiarsimasin-
naaviuk?
- Maannakkorpiaq naliler-
sinnaanngilara. Ilisimanngila-
ra aallartitat qanoq qinersinis-
saannik piumasaqarfigineqar-
simanersut. Eqqaamasaria-
qarpoq siulittaasumut qini-
gassanngortikkama Lars Emil
qinigassanngortinniamani aa-
lajangemikuuvoq. Qinigaaffi-
ni kingulliunerarlugu oqaree-
raluarpoq, taamanikkullu qi-
nigaanissannut tapersersortik-
kat naammakkaluarlutik.
Utoqqaavallaanngilaq
- Ullumikkulli qanoq inissisi-
manerlunga erseqqissumik
ilisimanngilara, Jonathan
Motzfeldt oqarpoq, - ukiunili
takkuttussani parti sinnerlugu
sassarsinnaanissannut nukis-
saqarpunga, suliumassuseqar-
punga, piumassuseqarpunga
naammattumillu peqataaju-
massuseqarlunga.
- Tulliani 58-inik ukioqaler-
tussaavutit, Københavnimilu
ilisimatusarnerpilli nalaani
saqqumisuusimallutit. Qasu-
jartulerneq misiginngiliuk?
- Naamerluinnaq! Nassue-
rutigisariaqarpara 100 meterit
13 sekunderlunga arpassin-
naajunnaarsimagama, taama-
tulli politikkimi ulapittoqar-
tanngilaq. Naammassisat a-
peqqutaapput - malugalugu
naammassisat pitsaassusaat.
Tamannalu eqqarsaatigalugu
ajorpallaanngilaq utoqqaliar-
torluni sammisaq suliallu ta-
maasa ilikkarluarsimalerlugit.
- Soorunami aamma isum-
mat uniinnarfiusariaqanngil-
lat politikkikkullu isummer-
fiit unittoorfigisariaqarnatik.
Qujanartumillu akuttunngit-
sumik apeqqutit uagutsinnut
nutaajusut naammattoortar-
pagut, taamaattumillu sulias-
sarilikkat pimoorutissallugit
sapinngissuseqarluni soquti-
ginarput eqqissiallannarluni-
NUUK(JB) - Jonathan Motz-
feldt er fuld af optimisme for
fremtiden. Han føler sig
stærk, og hans hjerte brænder
for Grønland og for de svage
i samfundet. Måske er han
ikke helt så optimistisk med
hensyn til formandsvalget i
Siumut i weekenden, for Lars
Emil Johansen er en stærk
konkurrent, der har baglandet
i orden. Men om tre år skal
der vælges ny formand, og
hvis ikke Jonathan bliver
valgt i denne omgang, så er
der »atter en dag i morgen«.
- Jeg er politisk håndvær-
ker, siger Jonathan Motzfeldt
til AG i anledning af det fore-
stående formandsvalg. - Og i
al beskedenhed vil jeg hævde,
at jeg kender og kan dette
håndværk. Målet for mig har
altid været at gøre Grønland
til et hjem for os, der bor her.
Det er meningen med hjem-
mestyret, at det skal være et
godt hjem med plads til os i
familien, til livet, som vi
ønsker at leve det, på de vil-
kår som vi ønsker for vor til-
værelse.
- Vi skal i højere grad foku-
sere på os selv og selv tage
hånd om vor tilværelse og
udviklingen i vort land,
fortsætter Jonathan Motz-
feldt. - Med al respekt for de
mange konsulenter, vi har til-
kaldt gennem årene, så tror
jeg det er vigtigt, at vi i høje-
re grad selv klarer paragraf-
ferne i fremtiden, at vi dygtig-
gør os og overflødiggør de til-
kaldte medarbejdere, for
hvem det grønlandske enga-
gement er et 8-16-job. Man er
medlem af sin familie døgnet
rundt, og det er sådan det skal
være med Grønland.
- Naturligvis er det vigtigt,
at økonomien er i orden, og at
forretningen Grønland går
godt. Men det er også vigtigt
at beskæftige sig med menne-
skers ve og vel, og at vi ikke
sparer al velfærden væk og
lu, apeqqutillu nutaat paasini-
arlugit. Assersuutigineqarsin-
naapput avatangiisit, Atlan-
tikup avannaani eqqakkat ato-
mimik akullit, nunat avannar-
liit allat aallartitaannik soquti-
ginartumik pingaaruteqarlu-
innartumillu suleqatigiissute-
qarfigilikkagut.
Taamaassanngippalli...
- Ukiuni kingullemi iluaqutis-
sannik katersuerujoorsimavu-
tit - assersuutigalugu kommu-
ninik iluarsartuusseqqinnermi
ataatsimiititaliamut siulitaa-
sutut, KNI-mi siulittaasutut. Si-
ulittaasumut qinersinissamut
pingaaruteqarsinnaappat?
- Soorunami pitsaassutsit
når ind til benet i en kold og
kynisk hverdag, hvor enhver
må klare sig selv.
Nye folk
- Er det ikke på tide, der nye
folk tegner partiet?
- Siumut er ikke et kun
ungdomsparti, og det er na-
turligvis heller ikke kun for
de ældre. Siumut er et natio-
nalt parti på tværs af alder,
fag, bopæl. Sådan opfatter jeg
det, og det er, hvad mit bag-
land mener. Når jeg fasthol-
der mit kandidatur er det, for-
di jeg skylder mine støtter det,
og fordi jeg brænder for det
politiske arbejde.
- Nogle opfatter mig som
næsten religiøst tolerant over-
for alle mulige synspunkter,
og jeg husker, at jeg engang
var ved at blive væltet som
formand, fordi jeg ved en lej-
lighed havde udtalt mig posi-
tivt om Atassut. Nu er vi i
landsstyrekoalition med parti-
et, og der er ingen, der finder
det forkert.
- Men det er rigtigt, at jeg
ikke er ideolog i den forstand.
Der kan ikke knyttes nogle
»ismer« til mig, og jeg afskyr
hu-hej-politik. Politik er sam-
arbejde, fordi det er vigtigt, at
befolkningen som sådan står
bag de beslutninger, der tages
for et bedre Grønland.
- Alligevel mener jeg, at det
er vigtigt, at Siumut vedbliver
med at være Siumut, sådan
som vi kender det gennem
hele partiets historie. Derfor
er det også vigtigt, at partiet
tegnes af folk, der - så længe
der er saft og kraft i dem - har
rod i det udspring, vi kom af.
Kan godt fare op
- Selvom du er forhandlings-
politiker, er du også kendt for
skarp og heftig dialog. Er det
gået af dig?
- Jeg kan stadig fare op i
vrede og frustration, når nog-
le behandles dårligt. Men
tamarmik iluaqutaapput. Suli-
aqarfigisanni assigiinngitsuni
pitsaasunik suliaqarsimavu-
nga. Kommuninik iluarsar-
tuusseqqinnermi ataatsimiiti-
taliami siulittaasutut ineriar-
tomissamut pilersaarusiomi-
kuuvunga piviusunngortinne-
qassappat innuttaasunut ilu-
aqutaangaatsiartussaq, taa-
maalillunilu innuttat ulluin-
narni atukkaminnik aalaja-
ngiiniartoqartillugu peqataaf-
figinerusinnaasaat.
- KNI aamma ilorraap tu-
ngaanut aallartipparput. Suli-
aq suli naammasseqajanngi-
laq, angusussaavarpullu - su-
liffeqarfissuarmi sulisut siu-
lersuisullu pitsaalluinnartu-
med årene er jeg blevet tål-
modig, fordi jeg har lært, at
udvikling og fremskridt tager
tid. Forjagede beslutninger
mangler kvalitet, og det nytter
ikke at fremture - i alt fald
ikke hvis tingene skal gå
ordentlig for sig.
- Har det været muligt for
dig på forhånd at samle fler-
tal til formandsvalget?
- Det kan jeg ikke vurdere
for øjeblikket. Jeg ved ikke,
hvilket mandat, det delegere-
de har fået med hjemmefra.
Nu må man huske, at jeg stil-
lede op til formandsvalget på
et tidspunkt, hvor Lars Emil
havde sagt fra. Det var hans
sidste valgperiode, og jeg
havde på det tidspunkt bag-
land nok til at blive valgt.
Ikke for gammel
- Hvordan det forholder sig i
dag, ved jeg ikke med sikker-
hed, siger Jonathan Motz-
feldt, - men jeg har drift og
initiativ og vilje og engage-
ment nok til at tegne partiet i
årene fremover.
- Du fylder 58 år næste
gang, og du har været med i
front siden studentertiden i
København. Føler du ikke
trætheden melde sig?
- Ikke det mindste! Jeg må
indrømme, at jeg ikke mere
kan løbe hundrede meter på
13 sekunder, men det er heller
ikke den måde, man løber
stærkt på i politik. Her er det
resultaterne, der tæller - vel at
mærke resultaternes kvalitet.
Og hvad det angår, er det ikke
dårligt at blive ældre og lære
sit fag og sit håndværk til fin-
derspidseme.
- Men man skal naturligvis
heller ikke fryse fast i sine
holdninger og stivne i sine
politiske standpunkter. Hel-
digvis støder vi da også gang
på gang på spørgsmål, der er
nye for os, og så er det både
interessant og befriende at
være i stand til at tage udfor-
mik suleqatigalugit - aaqqis-
suussineq pitsaalluinnartoq
sunniuteqarluartussarlu. Taa-
sariaqarporlu Grønlandsfly-
mi siulersuisunut siulittaasuu-
nerma nalaani amigartoomeq
sinneqartoorninngortissima-
gatsigu, tassanilu misilittak-
kagut KNI-mut iluaqutaasi-
mavoq.
- Maannakkut siulittaasu-
mut qinigaassanngikkaluaruit
siulittaasunngorniarnissaq
puiguinnassaviuk?
- Naamik, qanoq taamarsu-
aq. Peqqikkallartillunga, qii-
magallartillunga nunatsinnilu
kalaallisut ilaqutariissuseq so-
qutigiuartillugu, suli politik-
kimi siunissaqarpunga.
dringen op og sætte sig ind i
de nye spørgsmål. For eksem-
pel om miljøet, om atomaf-
fald i Nordatlanten, hvor vi
pludselig befinder os i et
spændende og overordentlig
vigtigt samarbejde med
repræsentanter med de øvrige
nordiske lande.
Hvis nu ikke...
- Du har samlet en del
»points« igennem de senere
år - for eksempel som for-
mand for kommunalreform-
kommissionen og som for-
mandfor KNI. Får det betyd-
ning ved formandsvalget?
- Jamen alle kvalifikationer
tæller da. Og jeg har virkelig
gjort et godt stykke arbejde på
adskillige poster. Som for-
mand for kommunalreform-
kommissionen har jeg plan-
lagt en udvikling, som hvis
den føres ud i livet, bliver et
utroligt aktiv for befolknin-
gen, som herved kommer
langt mere med i beslutnings-
processen vedrørende den
nære hverdag.
- Og KNI har vi fået på ret
kurs. Arbejdet er slet ikke
færdigt endnu, men vi når
frem til - i et fantastisk samar-
bejde med medarbejdere og
bestyrelse i koncernen - en
god og effektiv struktur.
- Og så skal jeg da i den
forbindelse nævne, at vi i
Grønlandsfly har vendt et
underskud til et overskud, og
at erfaringerne herfra har
været mig til stor hjælp i
arbejdet med KNI’s økono-
miske problemer.
- Skyder du en hvid pind ef-
ter formandsposten, hvis du
ikke bliver valgt i denne om-
gang?
- Nej da. Så længe, jeg har et
godt helbred, et godt humør
og så længe jeg brænder for
den store grønlandske fami-
lie, så har jeg også en politisk
fremtid.
Så længe jeg brænder for
familien Grønland...
Jonathan Motzfeldt om sit politiske liv forud for formands valget i Siumut i
weekenden