Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 01.10.1996, Síða 8

Atuagagdliutit - 01.10.1996, Síða 8
8 Nr. 76 • 1996 a&a&c/é/a £/£ ■ ' ■ ty—(y ■ ... GRØNLANDSPOSTEN lliuusissatut pilersaarut angajoqqaallu puigomeqarput Kommunit meeqqat angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarnerinut atatillugu iliuuserisassatut pilersaarusiornissaq inatsisini piumasarineqaraluartoq puigortarpaat KANGERLUSSUAQ(LRH) - »Meeqqap inuusuttullu ul- loq unnuarlu paaqqinniffim- mut inissinniarneqalinnginne- rani meeqqap inuusuttulluun- niit ulloq unnuarlu paaqqin- niffimmiinnerani iliuuserisas- satut pilersaarummut siunner- suusiortoqassaaq, taannalu meeqqap inuusuttulluunniit ilaqutai, atuarnera peqqissusi- alu pillugit paasissutissanik sukumiisunik ilaqartillugu inissiinermut atatsimiititamut nassiunneqassaaq.« Nalunaa- rut nr. 64-imi taamatut allas- simasoqarpoq. Aammattaaq nalunaarut nr. 64-imi allassimavoq meeqqa- mik ulloq unnuarlu angerlar- simaffimmut inissiisoqarniar- tillugu iliuuserisassatut piler- saarut inaarutaasoq paaqqin- nittarfiup kommuni anga- joqqaatullu oqartussaasut su- leqatigalugit suliarissagaa. - Ajoraluartumik kommu- nit amerlaqisut iliuuserisas- satut pilersaarusiornissartik puigortarpaat. Tamanna ilaa- tigut peqqutaalluni ulloq un- nuarlu paaqqinnittarfimmiin- nerat malinnaaffigineqanngit- soortarpoq, Antuut Berthel- sen oqarpoq, erseqqissaati- gaalu angajoqqaat iliuuseri- sassatut pilersaarusiornermi amerlanertigut ilaatinneqar- neq ajortut. Antuut Bertelsen qanittuk- kut Kalaallit Nunaanni ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinni forstanderit Kangerlussuarmi isumasioqatigiinnerannut pe- qataasimasoq aaqqissuisuusi- masorlu oqarpoq. - Angajoqqaat puigorne- qartarput. Angerlarsimaffik suleqatigineqarsimatinnagu suliaasimasut meeqqap a- ngerlaqqinnerani asuliinnart- inneqarsinnaapput. Suliani taamaattuni kommunit utaq- qiinnarpallaaqaat. - Soorunami atortussakip- pallaamertik pillugu utoqqat- sissutissarpassuaqartarput. Uagulli ulloq unnuarlu anger- larsimaffinneersugut isuma- qarpugut meeqqat inuusuttul- lu sullitatta angajoqqaavisa ilaatinneqamissaat pingaaru- teqarluinnartoq. Eqqissiviilliortitsisartut Meeqqat inuusuttullu ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnut inissinneqartut akuttunngitsu- mik avatangiisiminnit eqqis- siviilliortitsisartutut persut- taasartutullu isiginiarneqar- tarput. Tamannalu nassuiaa- tissaqartoq forstanderit isu- maqarput. - Meeqqat inuusuttullu a- ngerlarsimaffinnut inissinne- qaraangamik angerlaqqinnis- saminnut piareersartinneqar- tarput. Kisiannili meeqqat i- nuusuttullu kisimik ajomar- torsiuteqartuuneq ajorput. Nalinginnaasumik angerlarji- maffimminni ajomartorsiute- qamerat pissutaalluni inissin- neqartarput. Taamaattoqartil- lugulu ilaquttat angerlarsi- maffilluunniit suleqatigine- qartariaqaraluarput, Antuut Berthelsen AG-mut oqarpoq. - Angajoqqaat imigassamik atuisuunerat meeqqanut lut- tarpoq, ilaanneeriarlunilu meeqqat tarnimikkut innarler- neqartarlutik, Antuut Berthel- sen oqarpoq. Paaqqinnittarfiit - Meeqqat taamaattut paaq- qinnittarfinnut inissinneqa- raangamik amerlanertigut a- tugarliomerat ima sivisutige- reersimasarpoq allaat anner- tuumik ajoquserrsimasarlutik. Meeqqatulli allatut killissatik ilisimaneq ajorpaat. Ajornar- torsiutigisaallu sulissutigin- ngikkaanni meeqqat taakku inuunermik isiginneriaasiat takorlooruminaassinnaasar- poq paasiuminaassinnaasarlu- tillu. Tamatumanili peroriar- tornerminni paaqqutariner- lunneqarsimanertik pissutiga- lugu i nnarlersi manerat peq- qutaasarpoq. - Amerlanertigut angajoq- qaat namminneerlutik perori- artornerminni eqqugaasima- suusarput. Taamaalillutillu perorsarneqamertik meeqqa- minnut ingerlateqqittarlugu. - Meeqqat amerlanersaasa ulloq unnuarlu angerlarsimaf- fimmiinnertik naagaangamik- ku angerlartussaasarput. Uter- fissaallu allanngorsimaneq ajorlutik. - Ajornartorsiorfiusoq taan- narpiaq ullumikkut eqqumaf- figineqanngilaq, Antuut Ber- thelsen oqarpoq. Piffissaqartitsilluameq Agathe Fontain, forstanderit isumasioqatigiinnerannut pe- qataallunilu aaqqissuisooqa- taasimasoq ajornartorsiutip allap kommuninit eqqumaffi- gineqamissaa pillugu kissaa- teqarpoq. Nammineq suleqa- taalu isumaqarput amerlaval- laartutigut inissiisamerit sivi- kippallaartartut. Isumaqarpungattaaq erseqqissaatigisariaqarlugu kommunit sipaamiamerminni ilaatigooriarlutik kukkusunit sipaarniarfeqartartut. Anaa- naq meerarlu Qaqortumi »Anaanaq Meerarlu«-mut qaammatini pingasuni inis- sinneqartut assersuutigisin- naavakka. Taassuma inissin- neqamera sivikippallaarujus- suarpoq, taamaammallu ani- ngaasanik tamaangaannartit- sinertut isigineqarsinnaalluni. - Inissisimatinneqarnerat pissarsiaqarfiussappat anaa- naq nukittorsimalluni qima- guttariaqarpoq. Qaammatilli pingasut qaangiunnerini a- naanaq aatsaat ammaleruttor- luni angerlartinneqarpoq. Kommunip isumaa malillugu anaanap meeqqaminik peror- saanissaminut piareerpoq. Ta- matumanili kommuni kuk- korujussuarpoq. Meeqqami- nik paarsisinnaassaguni nam- mineq ajomartorsiutini aaq- qinniaqqaartariaqarpai. I- maassinnaavormi nammineq paaqqutarinerlunneqarsima- soq, tamannalu qaammatit pi- ngasuinnaat atorlugit aaqqin- neqarsinnaanngilaq. Taman- na anaanap imminiiginnarne- qarneranik meeqqallu anger- larsimaffiup avataanut inis- sinneqarneranik kinguneqar- sinnaavoq. Isumaginninnermi ataatsimiititaliaq Agathe Fontain isumaqarpoq qinersinerit tamaasa isuma- ginninnermi ataatsimiititalia- mut ilaasortanngortut paaq- qutarinerluttamermut tunnga- sunik pikkorissartinneqartar- nissaat naleqqutissagaluartoq. - Taamaaliomikkut sulianik saqqummiunneqartunik nali- lersuinerminni tunngavissa- qarlualersinnaapput. Tamatu- malu saniatigut sulisunik, su- lianik ataasiakkaanik ilisima- saqamerusunik tusamaarsin- naanerunissaannut kajumis- saameqarsinnaapput. - Aningaasanik sipaassa- gaanni aallaqqaammut eq- qortunik pissusilersornissaq pitsaanerpaavoq, aaqqiissu- taagallartunik pinnani, taa- maaliortarnerlu kommunini atugaasorujussuuvoq, Agathe Fontain oqaipoq. Meeqqanik ulloq unnuarlu paaqqittaifinnut inissiisameq amerlanertigut angerlarsimaffinni ajornartorsiornermik peqquteqartarpoq. Meeqqalli paaqqinnittarfinniinnerini angajoqqaat sullinneqarnerat amigarpallaartartoq nunatsinni ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinni 18-ini forstanderit isumaqarput. Når et barn bliver anbragt på døgninstitution er det som regel på grund af forholdene i hjemmet. Mens børnene er på institution gøres der dog for lidt for forældrene, mener forstanderne for landets 18 døgninstitutioner. Handleplanen glemmes og forældre overses Kommunerne glemmer at lave lovpligtig handleplan for børn, som anbringes uden for hjemmet KANGERLUSSUAQ(LRH) - »Forinden et barn eller en ung kan søges optaget på døgninstitution, skal hjem- kommunen udarbejde et udkast til handleplan for bar- nets eller den unges ophold på institutionen, der sammen med fyldestgørende oplysnin- ger om barnets eller den unges familie-, skole- og hel- bredsforhold sendes til visita- tionsudvalget.« Denne sæt- ning er at læse i Bekendt- gørelse nr. 64. I Bekendtgørelse nr. 64 står der envidere, at en endelig handleplan skal udarbejdes af institutionen i samarbejde med kommunen og de som har forældremyndigheden, hvis barnet anbringes på en døgninstitution. - Der er desværre mange kommuner, der glemmer at udfærdige en sådan handle- plan. Det betyder blandt andet, at der ikke bliver fulgt op på et ophold i en døgn- institution, siger Antuut Ber- thelsen, som også gør op- mærksom på, at forældre alt for ofte ikke er inkluderet i handleplanen. Antuut Berthelsen har net- op været deltager og medar- rangør på den konference, som alle forstandere for døgn- institutionerne i Grønland har deltaget i i Kangerlussuaq. - Forældrene bliver glemt. Hvis ikke man også handler i hjemmet er der stor risiko for, at det arbejde, der er blevet lavet med barnet falder på gulvet og bliver ødelagt, når barnet kommer hjem igen. Kommunerne er alt for passi- ve i disse sager. - De har selvfølgelig mange undskyldinger som for få res- sourcer. Men vi fra døgninsti- tutionerne mener, at det er meget vigtigt, at forældrene også inddrages i det arbejde vi foretager os med børn og unge. Ballademagere Børn og unge, som bliver anbragt på døgninstitutioner, anses ofte af omgivelserne for at være ballademagere og voldsforbrydere. Det er der en forklaring på, mener forstan- derne for døgninstitutionerne i Grønland. - Når børn og unge bliver anbragt uden for hjemmet går et forløb igang for at få dem rustet til at kunne klare at komme hjem. Det er dog ikke kun børnene og de unge, der har problemer. Som regel bli- ver de nemlig anbragt på grund af problemerne i deres hjem. Derfor bør man arbejde med familien eller hjemmet som helhed i den slags tilfæl- de, siger Antuut Berthelsen til AG. - Spiritusmisbrug blandt forældre går ud over børnene og i nogle tilfælde ender bør- nene som psykisk udviklings- hæmmede, siger Antuut Ber- thelsen. Institution - Når disse bøm bliver an- bragt på institution, er der som regel gået så lang tid, at de er svært skadede. De ken- der ikke de normale grænser, som andre børn. Hvis ikke man arbejder med den slags problemer, kan det være me- get svært at forestille sig, hvordan disse bøm ser på til- værelsen, og det kan være svært at forstå dem. Men det skyldes udelukkende deres opvækst, at de på grund af omsorgssvigt er blevet psy- kisk udviklingshæmmede. -1 mange tilfælde er foræl- dre til disse bøm selv ofre for en dårlig opvækst. De videre- fører blot deres egen opdra- gelse til deres bøm. - Når børnene er færdige med deres ophold på døgn- institutionerne skal de fleste hjem igen. Og det bliver til nøjagtig de samme forhold, som de blev fjernet fra. - Heri ligger en konflikt, som der i dag ikke bliver taget vare om, siger Antuut Ber- thelsen. Giv tid Agathe Fontain, som også var deltager og medarrangør på forstanderkonferencen, øn- sker at gøre opmærksom på et andet problem, som kommu- nerne bør gøre noget ved. Alt for ofte bliver anbringelserne, efter hendes og kollegernes mening, nemlig alt for kortva- rige. - Jeg synes også det er vig- tigt at gøre opmærksom på, at kommunerne ind imellem sparer de forkerte steder. Som eksempel kan jeg nævne en mor og et barn, som får op- hold på »Anaanaq Meerarlu«, som ligger i Qaqortoq, i tre måneder. Hendes ophold kan betragtes som penge ud af vinduet, fordi de simpelthen har for kort tid til opholdet. - Hvis man skal have noget ud af sådan et ophold, skal moderen komme styrket ud. Men efter tre måneder er moderen måske først begyndt at åbne sig, hvorefter hun bli- ver sendt hjem. Hun er nu efter kommunens mening parat til at opdrage sit barn. Men heri tager kommunen fejl. Hun er nødt til at få løst sine egne personlige proble- mer, før hun kan passe sit barn. Måske er hun selv offer for omsorgssvigt, og det løser man ikke i løbet af tre måne- der. Det kan ende med, at moderen bliver opgivet og barnet anbragt uden for hjem- met. Det er ikke at spare. Det er at sætte til. Socialudvalg Agathe Fontain mener, at det vil være en god ide, hvis so- cialudvalgene efter hvert valg kommer på et kursus, som kan give viden om omsorgs- svigt. - På den måde har de bedre baggrund for at vurdere de sager de får forelagt. Samti- dig kan man opfordre dem til at lytte noget mere til deres sagsbehandlere, som kender sagerne mere indgående. - Hvis man vil spare penge, må det gøres rigtigt i første omgang, i stedet for at lave lappeløsninger, som nogle kommuner er tilhængere af, siger Agathe Fontain.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.