Atuagagdliutit - 01.10.1996, Síða 8

8
Nr. 76 • 1996
a&a&c/é/a £/£
■ ' ■ ty—(y ■ ...
GRØNLANDSPOSTEN
lliuusissatut pilersaarut
angajoqqaallu puigomeqarput
Kommunit meeqqat angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarnerinut
atatillugu iliuuserisassatut pilersaarusiornissaq inatsisini
piumasarineqaraluartoq puigortarpaat
KANGERLUSSUAQ(LRH)
- »Meeqqap inuusuttullu ul-
loq unnuarlu paaqqinniffim-
mut inissinniarneqalinnginne-
rani meeqqap inuusuttulluun-
niit ulloq unnuarlu paaqqin-
niffimmiinnerani iliuuserisas-
satut pilersaarummut siunner-
suusiortoqassaaq, taannalu
meeqqap inuusuttulluunniit
ilaqutai, atuarnera peqqissusi-
alu pillugit paasissutissanik
sukumiisunik ilaqartillugu
inissiinermut atatsimiititamut
nassiunneqassaaq.« Nalunaa-
rut nr. 64-imi taamatut allas-
simasoqarpoq.
Aammattaaq nalunaarut nr.
64-imi allassimavoq meeqqa-
mik ulloq unnuarlu angerlar-
simaffimmut inissiisoqarniar-
tillugu iliuuserisassatut piler-
saarut inaarutaasoq paaqqin-
nittarfiup kommuni anga-
joqqaatullu oqartussaasut su-
leqatigalugit suliarissagaa.
- Ajoraluartumik kommu-
nit amerlaqisut iliuuserisas-
satut pilersaarusiornissartik
puigortarpaat. Tamanna ilaa-
tigut peqqutaalluni ulloq un-
nuarlu paaqqinnittarfimmiin-
nerat malinnaaffigineqanngit-
soortarpoq, Antuut Berthel-
sen oqarpoq, erseqqissaati-
gaalu angajoqqaat iliuuseri-
sassatut pilersaarusiornermi
amerlanertigut ilaatinneqar-
neq ajortut.
Antuut Bertelsen qanittuk-
kut Kalaallit Nunaanni ulloq
unnuarlu paaqqinnittarfinni
forstanderit Kangerlussuarmi
isumasioqatigiinnerannut pe-
qataasimasoq aaqqissuisuusi-
masorlu oqarpoq.
- Angajoqqaat puigorne-
qartarput. Angerlarsimaffik
suleqatigineqarsimatinnagu
suliaasimasut meeqqap a-
ngerlaqqinnerani asuliinnart-
inneqarsinnaapput. Suliani
taamaattuni kommunit utaq-
qiinnarpallaaqaat.
- Soorunami atortussakip-
pallaamertik pillugu utoqqat-
sissutissarpassuaqartarput.
Uagulli ulloq unnuarlu anger-
larsimaffinneersugut isuma-
qarpugut meeqqat inuusuttul-
lu sullitatta angajoqqaavisa
ilaatinneqamissaat pingaaru-
teqarluinnartoq.
Eqqissiviilliortitsisartut
Meeqqat inuusuttullu ulloq
unnuarlu angerlarsimaffinnut
inissinneqartut akuttunngitsu-
mik avatangiisiminnit eqqis-
siviilliortitsisartutut persut-
taasartutullu isiginiarneqar-
tarput. Tamannalu nassuiaa-
tissaqartoq forstanderit isu-
maqarput.
- Meeqqat inuusuttullu a-
ngerlarsimaffinnut inissinne-
qaraangamik angerlaqqinnis-
saminnut piareersartinneqar-
tarput. Kisiannili meeqqat i-
nuusuttullu kisimik ajomar-
torsiuteqartuuneq ajorput.
Nalinginnaasumik angerlarji-
maffimminni ajomartorsiute-
qamerat pissutaalluni inissin-
neqartarput. Taamaattoqartil-
lugulu ilaquttat angerlarsi-
maffilluunniit suleqatigine-
qartariaqaraluarput, Antuut
Berthelsen AG-mut oqarpoq.
- Angajoqqaat imigassamik
atuisuunerat meeqqanut lut-
tarpoq, ilaanneeriarlunilu
meeqqat tarnimikkut innarler-
neqartarlutik, Antuut Berthel-
sen oqarpoq.
Paaqqinnittarfiit
- Meeqqat taamaattut paaq-
qinnittarfinnut inissinneqa-
raangamik amerlanertigut a-
tugarliomerat ima sivisutige-
reersimasarpoq allaat anner-
tuumik ajoquserrsimasarlutik.
Meeqqatulli allatut killissatik
ilisimaneq ajorpaat. Ajornar-
torsiutigisaallu sulissutigin-
ngikkaanni meeqqat taakku
inuunermik isiginneriaasiat
takorlooruminaassinnaasar-
poq paasiuminaassinnaasarlu-
tillu. Tamatumanili peroriar-
tornerminni paaqqutariner-
lunneqarsimanertik pissutiga-
lugu i nnarlersi manerat peq-
qutaasarpoq.
- Amerlanertigut angajoq-
qaat namminneerlutik perori-
artornerminni eqqugaasima-
suusarput. Taamaalillutillu
perorsarneqamertik meeqqa-
minnut ingerlateqqittarlugu.
- Meeqqat amerlanersaasa
ulloq unnuarlu angerlarsimaf-
fimmiinnertik naagaangamik-
ku angerlartussaasarput. Uter-
fissaallu allanngorsimaneq
ajorlutik.
- Ajornartorsiorfiusoq taan-
narpiaq ullumikkut eqqumaf-
figineqanngilaq, Antuut Ber-
thelsen oqarpoq.
Piffissaqartitsilluameq
Agathe Fontain, forstanderit
isumasioqatigiinnerannut pe-
qataallunilu aaqqissuisooqa-
taasimasoq ajornartorsiutip
allap kommuninit eqqumaffi-
gineqamissaa pillugu kissaa-
teqarpoq. Nammineq suleqa-
taalu isumaqarput amerlaval-
laartutigut inissiisamerit sivi-
kippallaartartut.
Isumaqarpungattaaq
erseqqissaatigisariaqarlugu
kommunit sipaamiamerminni
ilaatigooriarlutik kukkusunit
sipaarniarfeqartartut. Anaa-
naq meerarlu Qaqortumi
»Anaanaq Meerarlu«-mut
qaammatini pingasuni inis-
sinneqartut assersuutigisin-
naavakka. Taassuma inissin-
neqamera sivikippallaarujus-
suarpoq, taamaammallu ani-
ngaasanik tamaangaannartit-
sinertut isigineqarsinnaalluni.
- Inissisimatinneqarnerat
pissarsiaqarfiussappat anaa-
naq nukittorsimalluni qima-
guttariaqarpoq. Qaammatilli
pingasut qaangiunnerini a-
naanaq aatsaat ammaleruttor-
luni angerlartinneqarpoq.
Kommunip isumaa malillugu
anaanap meeqqaminik peror-
saanissaminut piareerpoq. Ta-
matumanili kommuni kuk-
korujussuarpoq. Meeqqami-
nik paarsisinnaassaguni nam-
mineq ajomartorsiutini aaq-
qinniaqqaartariaqarpai. I-
maassinnaavormi nammineq
paaqqutarinerlunneqarsima-
soq, tamannalu qaammatit pi-
ngasuinnaat atorlugit aaqqin-
neqarsinnaanngilaq. Taman-
na anaanap imminiiginnarne-
qarneranik meeqqallu anger-
larsimaffiup avataanut inis-
sinneqarneranik kinguneqar-
sinnaavoq.
Isumaginninnermi
ataatsimiititaliaq
Agathe Fontain isumaqarpoq
qinersinerit tamaasa isuma-
ginninnermi ataatsimiititalia-
mut ilaasortanngortut paaq-
qutarinerluttamermut tunnga-
sunik pikkorissartinneqartar-
nissaat naleqqutissagaluartoq.
- Taamaaliomikkut sulianik
saqqummiunneqartunik nali-
lersuinerminni tunngavissa-
qarlualersinnaapput. Tamatu-
malu saniatigut sulisunik, su-
lianik ataasiakkaanik ilisima-
saqamerusunik tusamaarsin-
naanerunissaannut kajumis-
saameqarsinnaapput.
- Aningaasanik sipaassa-
gaanni aallaqqaammut eq-
qortunik pissusilersornissaq
pitsaanerpaavoq, aaqqiissu-
taagallartunik pinnani, taa-
maaliortarnerlu kommunini
atugaasorujussuuvoq, Agathe
Fontain oqaipoq.
Meeqqanik ulloq unnuarlu paaqqittaifinnut inissiisameq
amerlanertigut angerlarsimaffinni ajornartorsiornermik
peqquteqartarpoq. Meeqqalli paaqqinnittarfinniinnerini
angajoqqaat sullinneqarnerat amigarpallaartartoq
nunatsinni ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinni 18-ini
forstanderit isumaqarput.
Når et barn bliver anbragt på døgninstitution er det som
regel på grund af forholdene i hjemmet. Mens børnene er
på institution gøres der dog for lidt for forældrene,
mener forstanderne for landets 18 døgninstitutioner.
Handleplanen glemmes
og forældre overses
Kommunerne glemmer at lave lovpligtig handleplan for børn,
som anbringes uden for hjemmet
KANGERLUSSUAQ(LRH)
- »Forinden et barn eller en
ung kan søges optaget på
døgninstitution, skal hjem-
kommunen udarbejde et
udkast til handleplan for bar-
nets eller den unges ophold på
institutionen, der sammen
med fyldestgørende oplysnin-
ger om barnets eller den
unges familie-, skole- og hel-
bredsforhold sendes til visita-
tionsudvalget.« Denne sæt-
ning er at læse i Bekendt-
gørelse nr. 64.
I Bekendtgørelse nr. 64 står
der envidere, at en endelig
handleplan skal udarbejdes af
institutionen i samarbejde
med kommunen og de som
har forældremyndigheden,
hvis barnet anbringes på en
døgninstitution.
- Der er desværre mange
kommuner, der glemmer at
udfærdige en sådan handle-
plan. Det betyder blandt
andet, at der ikke bliver fulgt
op på et ophold i en døgn-
institution, siger Antuut Ber-
thelsen, som også gør op-
mærksom på, at forældre alt
for ofte ikke er inkluderet i
handleplanen.
Antuut Berthelsen har net-
op været deltager og medar-
rangør på den konference,
som alle forstandere for døgn-
institutionerne i Grønland har
deltaget i i Kangerlussuaq.
- Forældrene bliver glemt.
Hvis ikke man også handler i
hjemmet er der stor risiko for,
at det arbejde, der er blevet
lavet med barnet falder på
gulvet og bliver ødelagt, når
barnet kommer hjem igen.
Kommunerne er alt for passi-
ve i disse sager.
- De har selvfølgelig mange
undskyldinger som for få res-
sourcer. Men vi fra døgninsti-
tutionerne mener, at det er
meget vigtigt, at forældrene
også inddrages i det arbejde
vi foretager os med børn og
unge.
Ballademagere
Børn og unge, som bliver
anbragt på døgninstitutioner,
anses ofte af omgivelserne for
at være ballademagere og
voldsforbrydere. Det er der en
forklaring på, mener forstan-
derne for døgninstitutionerne
i Grønland.
- Når børn og unge bliver
anbragt uden for hjemmet går
et forløb igang for at få dem
rustet til at kunne klare at
komme hjem. Det er dog ikke
kun børnene og de unge, der
har problemer. Som regel bli-
ver de nemlig anbragt på
grund af problemerne i deres
hjem. Derfor bør man arbejde
med familien eller hjemmet
som helhed i den slags tilfæl-
de, siger Antuut Berthelsen til
AG.
- Spiritusmisbrug blandt
forældre går ud over børnene
og i nogle tilfælde ender bør-
nene som psykisk udviklings-
hæmmede, siger Antuut Ber-
thelsen.
Institution
- Når disse bøm bliver an-
bragt på institution, er der
som regel gået så lang tid, at
de er svært skadede. De ken-
der ikke de normale grænser,
som andre børn. Hvis ikke
man arbejder med den slags
problemer, kan det være me-
get svært at forestille sig,
hvordan disse bøm ser på til-
værelsen, og det kan være
svært at forstå dem. Men det
skyldes udelukkende deres
opvækst, at de på grund af
omsorgssvigt er blevet psy-
kisk udviklingshæmmede.
-1 mange tilfælde er foræl-
dre til disse bøm selv ofre for
en dårlig opvækst. De videre-
fører blot deres egen opdra-
gelse til deres bøm.
- Når børnene er færdige
med deres ophold på døgn-
institutionerne skal de fleste
hjem igen. Og det bliver til
nøjagtig de samme forhold,
som de blev fjernet fra.
- Heri ligger en konflikt,
som der i dag ikke bliver taget
vare om, siger Antuut Ber-
thelsen.
Giv tid
Agathe Fontain, som også var
deltager og medarrangør på
forstanderkonferencen, øn-
sker at gøre opmærksom på et
andet problem, som kommu-
nerne bør gøre noget ved. Alt
for ofte bliver anbringelserne,
efter hendes og kollegernes
mening, nemlig alt for kortva-
rige.
- Jeg synes også det er vig-
tigt at gøre opmærksom på, at
kommunerne ind imellem
sparer de forkerte steder. Som
eksempel kan jeg nævne en
mor og et barn, som får op-
hold på »Anaanaq Meerarlu«,
som ligger i Qaqortoq, i tre
måneder. Hendes ophold kan
betragtes som penge ud af
vinduet, fordi de simpelthen
har for kort tid til opholdet.
- Hvis man skal have noget
ud af sådan et ophold, skal
moderen komme styrket ud.
Men efter tre måneder er
moderen måske først begyndt
at åbne sig, hvorefter hun bli-
ver sendt hjem. Hun er nu
efter kommunens mening
parat til at opdrage sit barn.
Men heri tager kommunen
fejl. Hun er nødt til at få løst
sine egne personlige proble-
mer, før hun kan passe sit
barn. Måske er hun selv offer
for omsorgssvigt, og det løser
man ikke i løbet af tre måne-
der. Det kan ende med, at
moderen bliver opgivet og
barnet anbragt uden for hjem-
met. Det er ikke at spare. Det
er at sætte til.
Socialudvalg
Agathe Fontain mener, at det
vil være en god ide, hvis so-
cialudvalgene efter hvert valg
kommer på et kursus, som
kan give viden om omsorgs-
svigt.
- På den måde har de bedre
baggrund for at vurdere de
sager de får forelagt. Samti-
dig kan man opfordre dem til
at lytte noget mere til deres
sagsbehandlere, som kender
sagerne mere indgående.
- Hvis man vil spare penge,
må det gøres rigtigt i første
omgang, i stedet for at lave
lappeløsninger, som nogle
kommuner er tilhængere af,
siger Agathe Fontain.