Atuagagdliutit - 03.10.1996, Side 2

2
Nr. 77 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq I
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Slulersuisut j
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertOK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik I
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqartik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter J
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet |
Annoncer i
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
TIf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
TIf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq i
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion 1
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia |
Tryk |
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame J
Atuagasslivik/Eskimo Press .
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
É/É
GRØNLANDSPOSTEN
E000RTULI0RNE0
EQQORTULIORNERIT isumassarsiallu amigaa-
taapput ikiaroomartumik imigassamillu atomerlui-
nerit oqallisiginerini. Allaat Inatsisartuni oqallinneq
isummanik misigissutsinullu tunngasut saqqummi-
unneqaqattaarput, ukiorparujussuami ajornartorsiu-
taasoq pillugu. Naak qangamut naleqqiullugu imi-
gassamik atuineq affaannanngoraluartoq ajomartor-
siutit millinngillat. Ajomartorsiuteqareersut suli taa-
maapput, maannalu akitsuutit amerlinerisigut inoo-
qatigiinnertut ajomartorsiutaat annertusisimaqalu-
tik.
Assortuussutigineqanngilaq atomerluineq Nunat-
sinnut akomutaasoq. Inatsisartulli ataatsimiilermata
oqallinnermi oqaaseqartut uteqattaariinnarlutik,
oqalugiarnermikkut neriuutigalugu imminnut ilua-
qutissamik saqqummiussillutik.
Naalakkersuisut siulittaasut ammaanersiomermik
oqalugiaammini ikiaroomartumik imigassamillu
atomerluinerit mamiatsaatigai. - Ukiumut mittarfiit
arlallit nalinginut imertarpugut pujortartarlutalu,
oqarpoq, Finn Karlsen-ilu isumaqarpoq imertakkat
nalingi ukiumut inissiat 500-t 1.000-illu akoman-
niittut.
Taamak saqquummiisoqarsinnaavoq, marluullu-
tik puigorpaat, maannakkorpiaq mittarfiliortiterto-
qartut imertakkatta aningaasalersugaannik. Nunat-
sinnimi imigassamut atorlugit kaaviiaartita amerla-
nersaat akitsuutaapput, tamatsinnut iluaqutissan-
ngorlugit landskarsimut tunniunneqartartut.
Ilumoorporlu akitsuutit tamakku peqqutaallutik
inooqatigiittut inuttullu naleqaqaat, asulili oqalun-
neruvoq naammagittaalliutigalugu aningaasat imi-
gassamut atorneqartartut maangaannaq iginneqar-
tarneralugit. Atomerluineq landskarsimut aningaa-
salersuingaatsiarpoq, aningaasaliissutiginiakkatalu
annertuut ilaannut tunngaviliisuullutik.
Taamaattumik tamanna ilumoortuuvoq akerlili-
gassarli, oqartoqarpat mittarfik ataaseq inissiallu
1.000-it asuliinnaq imerigut. Aningaasatigut taa-
mannak artukkiineq pingaartumik inunnut ataasiak-
kaanut imiinnarmik imersinnaanngitsunut taamaal-
laat eqquisuuvoq.
Imigassamilli atornerluinerup inuiaqatigiinnut qa-
noq akisutiginera allaalluinnarpoq, tamatumalu
imaalitsiaannaq qaangemissaa akissaqartigunama-
gulu nukissaqartigunanngilarput. Kingunipuili-uku
eqqarsaatigineqartussat, soorlu meeqqanik paariner-
luinerit, ilaqutariit inuunerlunnerat, persuttaanerit,
toqutsinerit ikuallatsitsinerillu, sulifftmminnik paar-
sinerluttut, naammattumik naammassinnissinnaan-
nginneq, allarpassuillu.
Imaanngilarli mittarfiit inissiallu nalingi imiinna-
rigut. Nassuiaat asuleemerusoq eqqunngilluinnar-
torlu.
AMIGAATAAPPUT tangilimmik oqallinnerit Inis-
siaatileqatigiiffik INI eqqartorneqamerani. Aallar-
tiinnartorli uparuartugaalerpoq, amerlasuutigullu
peqqutissalimmik. Tupinnaqaarli naalakkersuisut
inatsisartunullu ilaasortat amerlanerit naammagit-
taalliutigilermassuk INI-p aningaasaqamini aqum-
magu inatsisartut peqqussutaat malillugit.
Illuatungaani Inatsisartut ineqamermut ingerlatsi-
neq ingerlatseqatigiiffimmut namminersomemllutik
oqartussat pigisaanut ingerlatsinerpaa, malittarisas-
siuullugu nammineq ingerlatissammat. Aappaatigut
SIK-mik isumaqatigiissusiortoqarpoq ineqamermut
akiliutit amerlisinneqassanngitsut. Tamanna paatsi-
veqanngitsutut taaneqarsinnaavoq, eqqortumik o-
qassagaanni, ila sianiilliomeq.
Ineqamermut aqutsineq ullumikkutut ingerlatillu-
gu aningaasaqamermut allafftssomermullu aningaa-
sartuutit naalakkersuisut imaaliallaannaq aalaja-
ngiiffigisinnaanngilaat. INI inatsisit malitsillugit aa-
lajangertussaassaaq.
Naalakkersuisut sulinermik inuussutissarsiute-
qartut kattuffiat aalajangersimasunik ineqamermut
akiliuteqartinniarlugit neriorsorunikkit, aningaasa-
qamermut nassatarisassai landskarsimit namman-
neqartariaqarput.
KALAALLIT NUNAANNI inuiaqatigiit iluamik
ingerlassappata sulisut pisariaqartinneqarput. Inuia-
qatigiit politikerinit kalaallinit aqunneqarput, taak-
kulu aamma aalajangertussaavaat sulisoqamermut
politikki qanoq isikkoqassanersoq.
Taamaakkaluartoq tusartuarparput naammagit-
taalliutigineqartoq qallunaat kalaallit suliffissaannik
ingiartaraat, kingullermik Inatsisartut ammaanersi-
orlutik oqallinneranni tusarparput, qallunaat sulisut
isomartorsiorneqarlutik, ilaatigut ammip qalipaataa
tunngavigalugu assigiinngisitsinermut eqqaanartu-
nik nipeqarlutik.
- Isomartorsiuineq qallunaaluamerunngilaq, Tuu-
si Motzfeldt oqarpoq. Soorunami tamanna ilumoor-
poq. Isummagut taamaallaat oqaatigisassavagut,
isornartorsiuinerlu inuttut ajuallaatiginagu. Piviu-
sulli eqqarsaatigilluarlugit pissaagut.
Qallunaat nunaqavissut suliffissaannik ingian-
ngilaat. Qallunaat sulisut kalaallit suliffiutaannit,
suliffiit namminersomemllutik oqartussat pigisaan-
nit, pisortallu aqutsisoqarfiinit tikisinneqartartut,
Kalaallit Nunaannut suliartortanngillat suliffinnik
ingiaajartorlutik. Aggertarput Kalaallit Nunaanni
suliffeqamermi kalaallinit aqunneqartumit piumaf-
figineqaramik, inatsimmillu naapertuillutik pipput,
inatsimmi allassimagami sapinngisamik kalaallit
sulisorineqamissaat qulakkeerneqassasoq.
Siunissamitoq-una akisussaaffimmik qimarrati-
ginninniarsarineq pinngitsoortilli, soorlu ippassaa-
nikkunni inatsisartut ataatsimiittarfianni taamaalior-
toqartoq.
OM KONSEKVENS
DER MANGLER ide og konsekvens i debatten om
hash- og spiritusmisbrag. Selv i Landstinget udvik-
lede den sig til en mærkelig blanding af meningstil-
kendegivelser og følelsesmæssige indlæg om et pro-
blem, vi har haft tæt inde på livet i mange, mange år.
Selvom der nu kun drikkes halvt så meget som tid-
ligere er misbragsproblememe uformindskede. De
grupper, der havde et alvorligt alkoholproblem tid-
ligere, har det stadig, og nu, hvor afgifterne er høje-
re end nogensinde, er disse gruppers sociale van-
skeligheder større.
Der er bestemt ikke uenighed om, at misbruget er
en svøbe for Grønland. Men debatten under Lands-
tingets åbningsdebat var et ufragtbart ping-pong-
spil, hvor deltagerne blot afleverede deres indlæg i
håb om at score nogle personlige points.
Landsstyreformanden gav i sin åbningstale udtryk
for forargelse over misbruget af både hash og alko-
hol. - Vi drikker og »fyrer« flere landingsbaner op om
året, sagde han, og Finn Karlsen mente, at drikkeriet
svarer til mellem 500 og 1.000 boliger op om året.
Sådan kan man da godt se på det, men de glem-
mer begge, at vi netop bygger både landingsbaner
og lufthavne for de penge, vi drikker op. Størstede-
len af omsætningen på alkohol i Grønland er jo af-
gifter, som smutter lige i landskassen til alles bedste.
Det er rigtigt, at der er store sociale og menne-
skelige omkostninger forbundet med disse afgifter,
men det er noget pjat at stå og beklage sig over, at
betalingen for sprutten er smidt ud af vinduet. Mis-
bruget er i virkeligheden et væsentligt ressource for
landskassen og er med til at begrunde nogle af de
meget store investeringer, vi har kastet os ud i.
Det er derfor en sandhed med modifikationer, når
det hævdes, at vi drikker en lansdingsbane eller
1.000 boliger op. Den økonomiske belastning ram-
mer først og fremmest den enkelte forbruger, som
ikke kan klare sig med postevand alene.
Hvad alkoholmisbruget koster samfundet er en
helt anden sag, og det har vi næppe ressource til at
afdække. Men det drejer sig om følgevirkningerne,
om misrøgtede børn, elendige familiemiljøer, vold,
mord og ildebrand, ustabil arbejdskraft, ineffektivi-
tet og meget, meget andet.
Men vi drikker hverken landingsbaner eller bolig-
masse op. Det er en billig forklaring, og den er helt
forkert.
KONSEKVENS er også en manglevare i diskussio-
nen om Boligselskabet INI. Det har fået på puklen
lige siden selskabets start, og det har der mange gan-
ge været god grand til. Men det er forbløffende, at
landsstyret og størstedelen af Landstinget nu harsel-
lerer over, at INI administrerer økonomien efter de
retningslinier, som Landstinget selv har givet sel-
skabet i lejeforordningen.
På den ene side afgiver Landstinget boligadmini-
strationen til et hjemmestyreejet aktieselskab, som
skal klare sig selv efter de og de retninglinier. Og på
den anden side indgås aftaler med lønorganisatio-
nen SIK om, at huslejerne ikke må stige. Det er i
bedste fald inkonsekvent. Og skal vi være helt ærli-
ge, så er det vel i bund og grund tåbeligt.
Som boligadminsitrationen nu er strikket sammen
her til lands, kan landsstyret ikke skalte og valte
med de økonomiske og administrative størrelser.
Beslutningerne ligger i INI, så længe selskabet ret-
ter sig efter loven.
Hvis landsstyret derfor lover lønorganisationeme
bestemte huslejer, må de økonomiske konsekvenser
udredes af landskassen.
I GRØNLAND er der brag for arbejdskraft for at få
samfundet til at fungere. Samfundet styres af grøn-
landske politikere, der naturligvis også bestemmer,
hvordan beskæftigelsespolitikken skal være.
Ikke desto mindre hører vi gang på gang bekla-
gelser over, at danskerne stjæler de grønlandske
arbejdspladser for næsen af lokalbefolkningen, sidst
i Landstingets åbningsdebat, hvor kritikken var ret-
tet mod dansk arbejdskraft, undertiden med racisti-
ske undertoner.
- Kritik er ikke danskerhad, sagde Tuusi Motz-
feldt. Og det er naturligvis rigtigt. Vi skal kunne
sige, hvad vi mener, uden at kritikken nødvendigvis
tages personligt. Men vi må gøre det med behørigt
hensyn til virkeligheden.
Det er ikke danskerne, der tager arbejdet fra den
lokale arbejdskraft. Dansk arbejdskraft, der tilkaldes
af det grønlandske erhvervsliv, de hjemmestyreeje-
de virksomheder og den offentlige administration,
rejser ikke til Grønland for at stjæle arbejdspladser.
De kommer, fordi de bliver bedt om det af et suve-
rænt grønlandsk styret arbejdsmarked, og i overens-
stemmelse med en grønlandske lovgivning, der skal
sikre den grønlandske arbejdskraft bedst muligt.
Må vi i fremtiden være fri for den ansvarsforflyg-
tigelse, som blev kastet randt i landstingssalen for-
leden.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN