Atuagagdliutit - 03.10.1996, Blaðsíða 3

Nr. 77 • 1996
3
Elisa Jeremiassen
Nye folk på tinge
NUUK(KK) - På Grøn-
lands Landstings første
arbejdsdag mandag den
30. september var der fire
nye folk i salen. Nogle for
en kort bemærkning, an-
dre hele efterårssamlin-
gen ud.
Karl Lyberth, Siumut,
er til åbning af FNs gene-
ralforsamling i New
York. Når han kommer
tilbage til Grønland, tager
han direkte hjem til Ma-
niitsoq, hvor en familiefo-
røgelse venter ham.
Derfor er hans 1. sup-
pleant Elisa Christiansen
fra Sisimiut indkaldt til
hele. efterårssamlingen.
Elisa Christiansen, der til
daglig er kontorleder på
Knud Rasmussens Høj-
skole i Sisimiut, fulgte
Karl Lyberth fra Akulliit
Partiaat til Siumut, da han
brød med det parti, som
havde valgt ham ind i
Landstinget. Hun deltager
derfor i Siumut-gruppens
arbejde i denne efterårs-
samling.
Kuupik Kleist, Inuit
Ataqatigiit, har deltaget i
en konference, arrangeret
af DANIDA i Belize i
Mellemamerika, og han
har i begyndelsen af den-
ne uge været afløst af sin
2. suppleant, landsbiblio-
tekar Elisa Jeremiassen.
Elisa Jeremiassen gav
sit første indlæg fra
Landstingets talerstol tirs-
dag den 1. oktober i sagen
omkring forhøjelsen af
børnetilskuddene.
Landsstyremedlem Pe-
ter Grønvold Samuelsen,
Siumut, har været til de
nordiske regionalmini-
stres møde i Helsinki i
Finland, og han var i
ugens første dage afløst af
sin suppleant, borgmeste-
ren i Qasigiannguit Ingvar
Lundblad.
Otto Steenholdt, Atas-
sut, som også er folke-
tingsmedlem, har været til
Folketingets åbning den
første tirsdag i oktober, og
han er blevet afløst af sin
suppleant, kommunalpo-
litikeren Aggoraq Lynge.
Aggooraq Lynge var
tirsdag den 1. oktober på
Landstingets talerstol for
at fremlægge Atassuts
holdning til en ændring af
reglerne for indførselsaf-
gifter. Aggooraq Lynge
rystede ikke på hånden,
men det tro da pokker.
Aggooraq Lynge er nok
den mand, som har talt
mest i det gamle landsråd
og i det nye landstings
første tid, hvor han var
tolk. Hans stemme blev
kendt af alle i Grønland,
og i tirsdags prøvede han
selv at tale - og få sit ind-
læg oversat af landstin-
gets simultantolke.
GRØNLANDSPOSTEN
Aningaasaqameq taperserpaat
Naalakkersuisut siulittaasuata Lars Emil Johansen-ip aappaagu
aningaasanut inatsisissamut partiit tamaasa suleqatisiarai
Aningaasaqarnermut ataat-
simiititaliami siulittaasoq
Mikael Petersen, Siumut
marlunngomenni 40-nik
ukioqalerpoq. Pitsammik
tunitippoq: Inåtsisartut
tamarmiullutik naalakker-
suisut aningaasaqarnermut
tunngaviusumik politik-
keqamerat isumaqatigine-
qarpoq, 1997-imullu
Aningaasanut Inatsisissamut
siunnersuutip siullermeerne-
rani aningaasaqarnermut
ataatsimiititaliamut inger-
lateqqinneqarpoq, neriorsu-
utigineqarporlu landskarsip
aningaasaateqarnera pitsaa-
sumik suleqatigiiffiussasoq.
Formanden for Finansud-
valget Mikael Petersen,
Siumut, fyldte i tirsdags
40 år. Han fik en god
fødselsdagsgave: Et samlet
Landsting var enig i
landsstyrets grundlæggende
økonomiske politik og sendte
ved 1 .behandlingen forsla-
get til Finansnlov for 1997
videre til Finansudvalget
med forsinringer om et
positivt samarbejde omkring
landskassens økonomi.
NUUK(KK) - Ukiut tusindik-
kaat naanissaata tungaanut
naalakkersuisooqatigiit Siu-
mut aamma Atassut aningaa-
saqamermik politikkiat Inat-
sisartuni tapersersomeqarlu-
arpoq.
Partiilersuussinikkut assigi-
inngissuteqaraluarpoq, inatsi-
sartunullu ilaasortat ataasiak-
kaat aggerfimminnut immik-
kut ataasiakkaanik kissaate-
qaraluartut tunngavigisaat ni-
kisinneqanngillat.
Aningaasaqarnermut naa-
lakkersuisoq Daniel Skifte,
Atassut 1997-imut aningaasa-
nut inatsisissamut siunnersuut
pingasunik eqikkaaffigaa:
- Oqimaaqatigiissaakkamik
aningaasaqamermik akiitsu-
nillu akilersuinermik inger-
latsineq, inuiaqatigiit ani-
ngaasaqarniarneranni ineri-
artornermut aningaasarsior-
nikkut killissarititaasunik piu-
masaqaatini isumannaatsuu-
juarnissamik isumaannaa-
risussaq.
- Suliniutit inuussutissarsi-
omermut pissutsinullu pitsan-
ngorsaataasut, isertitagut tun-
ngavinni siunissaq ungasin-
nerusoq eqqarsaatigalugu ine-
riartortoqamissaanik isuman-
naarinissaq siunertaralugu.
- Nammaqatigiilluni atuga-
rissaamerulernissamik sulif-
fissaqartitsiniarnermillu i-
ngerlatsineq.
Daniel Skifte aningaasanut
inatsisissap siullermeemerani
mianersuasunnguamik isu-
malluarpoq. Ukiuni arlalinni
nunatsinni aningaasaqamerup
unittooraluarsimanera eqqaal-
lugu saqqummiussinermini
oqariaatsit makku ilaatigut
oqaatigai »ilaatigut akitigut
pitsaasumik ingerlaviusima-
voq« aamma »aningaasarsior-
nerup maannakkut annertusi-
artulersup«.
Inissiat amerlanerit
Daniel Skifte aamma ineqar-
nermut naalakkersuisuuvoq,
1997-imut 256 millioner kro-
ner immikkoortinneqamissaat
siunnersuutigaa, inissianut
nutaanut kiisalu inissiareersut
iluarsaanneqarnissaannut.
Missingersuusiat periarfis-
siipput 1997-imi inissiat nu-
taat 300-t sananeqarsinnaane-
rinut, 1998-imit ukioq 2000
tikillugu inissiat 826-t katillu-
git sananeqarsinnaallutik.
Tamakkuli naammagine-
qanngillat. Pingaartumik inat-
sisartunut ilaasortaq Jonathan
Motzfeldt piumasaqarpoq
Qaqortumi sanaartortoqamer-
ussasoq, inissianik sanaartor-
figineqartamermigut kingua-
attoorfiummat.
Naalakkersuisut siulittaasu-
ata Lars Emil Johansen-ip
Jonathan Motzfeldt neriorsor-
paa, aningaasanut inatsisissaq
24. oktober aappassaaneer-
neqarnissaanut siunnersuut
peqqissaarullugu qimerloor-
neqarumaartoq.
Lars Emil aamma oqarpoq
naalakkersuisut atuarfiit aser-
fallassimasut, pingaartumik
nunaqarfinni, aningaasanik
amerlanemik pissarsiuunnia-
raat, kiisalu atuarfinni EDB-
lersuineq, Alluitsup Paani ta-
littarfeqarfik, Kangaatsiami
timersortarfeeraq kiisalu Ka-
ngaamiuni utoqqaat illuat.
- Ulluni makkunani naalak-
kersuisut eqqarsaatersorput,
taamaattumik aningaasanut i-
natsisissap aappassaaneeme-
qarnissaanut allannguutissa-
nut pitsaasunik siunnersuu-le-
qassapput, Lars Emil Johan-
sen neriorsuivoq.
Aningaasat amerlanerit
1997-imut aningaasanut inat-
sisissaq Inatsisartut partiivini
suleqatigiiffigilluamissaa ne-
riuutigaa.
Naalakkersuisut siuliitaasu-
ata erseqqissarpaa aningaasa-
nut inatsisini aningaasat qaa-
vatigut 25 millioner kroner i-
laqutariinnut meeralinnut im-
mikkoortinneqartut, inissiat i-
luarsaanneqamissaannut qaa-
vatigut 30 millioner kroner,
kiisalu suliffissaqartitsiniarlu-
ni aningaasaliissutit qaavisi-
gut 20 millioner kroner, ilaa-
tigut akunnittarfiliomissanut
atomeqartussat.
- Suleqatigiinnissamut kaam-
mattuivugut, maannalu qaavati-
gut aningaasaliissutissat millio-
nikkaat sunut atomeqamissaat
ataatsimiititaliani aalajangeme-
qartussanngorpoq, Lars Emil
Johansen oqarpoq.
Aningaasaqarnermut naa-
lakkersuisoq Daniel Skifte
aningaasaqarnermut politik-
ki, marlunngornermi 1.
oktober 1997-imut aningaa-
sanut inatsisissamut siun-
nersuut saqqummiukkatniuk,
pillugu Inatsisartunit
tapersersomeqarluarpoq.
Landsstyremedlemmet for
økonomien Daniel Skifte
opnåede en bred enighed i
Landstinget omkring den
overordnede økonomiske
politik, da han tirsdag den
1. oktober fremlagde forsla-
get til finanslov for 1997 til
1. behandling.
Bred enighed om økonomien
Landsstyreformand Lars Emil Johansen inviterer alle partier til et
samarbejde om næste års finanslov
NUUK(KK) - Der er i Lands-
tinget en meget bred enighed
om den økonomiske politik,
som koalitionsparteme Siu-
mut og Atassut vil føre i åre-
ne frem til århundredeskiftet.
Nok er der partipolitiske
nuancer, og nok er der enkelt-
ønsker præget af landstings-
medlemmernes regionale
bagland, men principperne
skal der ikke rokkes ved.
Landsstyremedlem for
økonomien Daniel Skifte,
Atassut, sammenfattede ved
1 .behandlingen tirsdag den 1.
oktober forslaget til finanslo-
ven for 1997 i tre punkter:
- En afbalanceret finans-
og gældsafviklingspolitik, der
skal sikre en fortsat stabilitet i
de økonomiske rammebetin-
gelser for den samfundsøko-
nomiske udvikling.
- Erhvervs- og strukturfor-
bedrende initiativer med hen-
blik på at sikre en langsigtet
vækst i indkomstgrundlaget.
- En solidarisk velfærds- og
beskæftigelsespolitik.
Daniel Skifte var ved
1 .behandlingen af finanslo-
ven forsigtig optimist. Efter
års stagnation i den grønland-
ske økonomi brugte han i sin
forelæggelse udtryk som
»forholdsvis positive kon-
junkturer« og »den begyn-
dende vækst, der nu er i den
økonomiske aktivitet«.
Flere boliger
Daniel Skifte er også lands-
styremedlem for boligerne,
og han lægger op til en bevil-
ling på 256 millioner kroner i
1997, både til nye boliger og
til en renovering af den eksi-
sterende boligmasse.
Budgettet gør det muligt i
1997 at begynde byggeriet af
300 nye boliger, mens der i
årene fra 1998 til 2000 vil bli-
ve begyndt byggeri af yderli-
gere 826 nye boliger.
Men det var ikke nok. Især
landstingsmedlem Jonathan
Motzfeldt slog til lyd for et
øget boligbyggeri i Qaqortoq,
som er sakket bagud i den
fælles boligpulje.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen lovede Jona-
than Motzfeldt, at landsstyret
i tiden frem til 2.behandlin-
gen af finansloven den 24.
oktober at se positivt på dette
forslag.
Lars Emil Johansen kunne
også røbe, at landsstyret vil se
meget positivt på yderligere
midler til renovering af de
gamle, nedslidte skolebygnin-
ger, ikke mindst i bygderne,
til EDB-udstyr på skolerne, til
havneanlæg i Alluitsup Paa,
til en minihal i Kangaatsiaq
og til et alderdomshjem i
Kangaamiut.
- Landsstyret arbejder med
nogle tanker i disse dage, og
derfor kommer vi med positi-
ve ændringsforslag til 2. be-
handlingen af finansloven,
lovede Lars Emil Johansen.
Flere penge
Lars Emil Johansen lagde
også op til et meget bredt
samarbejde blandt alle Lands-
tingets partier omkring fi-
nansloven for 1997.
Landsstyreformanden pe-
gede på, at finansloven inde-
holder 25 ekstra millioner
kroner til børnefamilierne, 30
ekstra millioner kroner til
renovering af boligmassen og
20 ekstra millioner kroner til
erhvervsfremmende investe-
ringer, blandt andet i nyt ho-
telbyggeri.
- Vi vil gerne indbyde til et
samarbejde, så det er udval-
gene alene, som bestemmer
anvendelsen af disse ekstra
millioner, siger Lars Emil Jo-
hansen.
Inatsisartuni
nutaat
NUUK(KK) - Ataasin-
ngornermi 30. september
Inatsisartut ataatsimiiler-
mata sisamanik nutaarta-
qarput. Ilaat sivikitsuin-
narmik, allat ukiaanerani
ataatsimiinneq tamaat pe-
qataassallutik.
Karl Lyberth, Siumut,
FN-ip New York-imi
ataatsimeersuarnerata aal-
lartinnera takusarpaa. Nu-
natsinnut uterunu inger-
laannaq Maniitsuliassaaq,
qitornartaaleramik.
Taamaattumik sinniisaa
siulleq Elisa Christiansen,
Sisimiuneersoq ukiaq ta-
maat ataatsimeeqataas-
saaq. Elisa Christiansen
Sisimiuni Knud Rasmus-
sen-ip Højskoleani allaf-
limmi pisortaavoq, Karl
Lyberth-ilu Akulliit Par-
tiia, inatsisartunut qini-
gaassutini, qimallugu Siu-
mumut nuummat ilagaa.
Siumut-gruppe ukiaq
manna ataatsimeeqatigi-
sassavaa.
Kuupik Kleist, Inuit
Ataqatigiit, Amerikap
qeqqani Belize-nti DANI-
DA-p ataatsimeersuartit-
sinerani ilaavoq, akunner-
lu manna aallartimmat
sinniisumi tullianit taar-
seneqarpoq, nunatta atua-
gaateqarfiani pisortaq Eli-
sa Jeremiassen.
Elisa Jeremiassen mar-
lunngomeq 1. oktober 1-
natsisartut oqaluttarfiannit
saqqummiussivoq, meeq-
qanut tapit amerlinissaat
pillugu eqqartuisoqamera-
ni.
Nalakkersuisunut ila-
sortaq Peter Grønvold Sa-
muelsen, Siumut, nunani
avannarlerni ministerit
ilaat Finlandimi Helsinki-
mi ataatsimee-qatigai, a-
kunnerullu ulluini siuller-
ni sinniisaata Qasigian-
nguiani borgmesterip Ing-
var Lundblad-ip paarlap-
paa.
Otto Steenholdt, Atas-
sut, aamma folketingimut
ilaasortaasoq, Folketingip
ataatsimiinnerata aallar-
tinnerani peqataavoq, sin-
niisaata kommunalbesty-
relsimut ilaasortap Ag-
gooraq Lynge-p paarlallu-
gu-
Aggooraq Lynge mar-
lunngomenni 1. oktober
Inatsisartut oqaluttarfianit
saqqummiussivoq, nioq-
qutissanik eqqussuinermi
akitsuutit allanngomissaat
pillugit Atassutip isuntaa
saqqummiullugu. Aggoo-
raq Lynge sajuallanngi-
larluunniit, soorunami.
Aggooraq Lynge lands-
råd-eqarallarmalli inatsi-
sartullu aallarteqqaarnera-
nit oqaluttarfimmit oqa-
luttarnersaasimagunar-
poq, taamani oqaluttaaga-
mi. Nipaa nunatsinni ta-
manit ilisarisimaneqaler-
poq, marlunngornermilu
nammineq oqaasissani o-
qaatigai - imaallaallu saq-
qummiussani inatsisartut
toqqaannartumik oqalut-
sinut nutsertippaa.