Atuagagdliutit - 03.10.1996, Side 7

Nr. 77 • 1996
7
yj^aaO'aø'c/é/'a £/£
----------er----------
GRØNLANDSPOSTEN
IA: - Isomartorsiuineq
qallunaaluamerunngilaq
Ammaanersiornerluni tikisitat pillugit oqallinnermi
misigissutsit kisitsisaanngitsullu saqqummiunneqarput
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naanniunngitsoq inunngorsi-
masut najugaqartut ikiliartua-
arput.
1988-imi innuttat 18 pro-
centereet. Ullumikkut avataa-
neersut 13 procentiinnaallu-
tik. Tassa 25 procentimik iki-
leriarlutik.
1988-imi nunatsinniunngit-
soq inunngorsimasut 9.542-
pput. Ullumikkut 7.184-iullu-
tik.
Soorli-uku kisitsisit saq-
qummiunneqartut?
Ataasinngornermi Inatsi-
sartuni ammaanersiorluni o-
qallinnermi tikisitat pillugit
oqallisingaatsiartoqarpoq.
Pingaartumik illuatungili-
uttut Inuit Ataqatigiit, Akul-
liit Partiiat aamma Kattus-
seqatigiit isumaqarput Nunat-
sinni tikisitatut sulisut qallu-
naat amerlavallaarnerat ernu-
manartoq, aammali naalak-
kersuisoqatigiinni Siumumi
aamma Atassummi emuma-
nermik ersersitsisoqarpoq.
Kalaallit Nunaanni tikisi-
tatut sulisut pisortani atorfe-
qarnerupput imaluunniit nam-
minersornerullutik oqartussa
ingerlataanni sulillutik, taa-
maattumik ammaanersiortuni
oqallinnermi imminut misis-
suiffiginissamut periarfissii-
voq. Tamatumanilu aamma
aalajangersimasumik isum-
mertoqanngilaq.
Qallunaaluarneq
Sulisartut tikisitat pillugit
isomartorsiuinersaavoq Tuusi
Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
- Piginneqatigiiffiliortiter-
nerup kingoma suliffeqarfiit
namminersomerullutik oqar-
tussanit pigineqartut Nunatta
avataaneersorpassuamik suli-
sortaartorput. Akerlianik nu-
naqavissorpassuit ukiorpassu-
arni tatiginarlutik sulisuusi-
masul qutsavigineqarnatil-
luunniit soraarsitaajortorput.
- 1960-ikkuni oqariartaa-
seqarpoq: »... tikisitaq ilinni-
artikkakku periarpunga naala-
gartaaralugu«.
- Oqariartaaseq suli 1990-
ikkunni atuuppoq, Tuusi
Motzfeldt oqarpoq. Tikisitat
suleqatit kalaallit suliffimmi
qaffakkiartomissaannik pin-
ngitsoortitsarnerat suli ullu-
mikkut pigaluttuinnarpoq.
- Tupinnanngilarlu kalaallit
suliffinni inuiaqatigiit pigi-
saattut taaneqartartuni sulisut
ilaannikkooriarlutik tikisitat
pillugit naammaginnginnin-
nermik saqqummiussisarma-
ta, taamatulli saqqummiussi-
niartut »qallunaaluamerarlu-
git« uparuartomeqaleraraat.
Tuusi Motzfeldtip tikisitat
amerlavallaarnerarlugit, nu-
naqavissunit salliutinneqarlu-
tik, isomartorsiuutaa ilaatigut
Royal Greenland A/S-imut
tutsinneqarpoq, nammineq
1991-imit 1995-imut siuler-
suisuuffigisaa...
Uganda -
Nunarpulluunniit
- Mittarfiliortitemerit upper-
narsartussaagaluarpaat sulli-
viit kalaallinit pigineqartut
aamma kalaallit sulisorine-
qartut nunani allamiutulli pi-
sinnaatigisut, Bjarne Kreutz-
mann, Akulliit Partiiat oqar-
poq.
- Mittarfiliortitemerit nu-
kittorsarniartussaagaluarpaat
immitsinnut tatiginerput, tas-
sa takutikkutsigu nammineq
piginnaanerput atorlugu,
nammineq misilittakkavut
tunngavigalugit aammalu
nammineq assavut atorlugit,
qanorli pisoqaipa? Norgemi-
orpassuit, islandimiorpassuit
qallunaarpassuillu timmisar-
tukkut maanngakaatinneqar-
put uagut suliassatsinnik ingi-
aajartortut.
- Nunat allamiut suliffiu-
taannut suliffissarsiorutta iti-
gartinneqassaagut, oqarlutik
misilittakkagut naammanngi-
tsut. Qanormi ililluta misilit-
tagaqalissagatta? Uganda-
mukaqqaassanerpugut mittar-
filioriartorluta aatsaallu misi-
littagaqalerluta Nunatsinnut
uterluta?
- Sanaartortitsinissarsuar-
mut inatsisissamut akuersillu-
ta taasigatta tunngaviusut tas-
saapput, sapinngisamik ka-
laallit sulisorineqassasut,
aammalu sanaassat sapinngi-
samik kalaallit suliffiutaannit
suliarineqassasut. Siunertat
tamakku tamarmik tammarlu-
innarsimapput, Bjarne
Kreutzmann oqarpoq.
Sunniuteqarnerlupput
Kalaallinik sulisoqarusun-
nginneq arlalitsigut ingerlan-
neqarsinnaavoq.
Finn Karlsen-ip arlallit tik-
kuarpai: - Pitsaanngitsunik
sunniuteqarpoq, suliffeqarfiit
namminersomerullutik oqar-
tussanit pigineqartut tamanut
suliariumannittussarsiornani
illunik nappariaannamik Nor-
ge-mit pisiaqarsinerat.
- Mittarfeqarfiillu ikuallat-
toqalemermi qatsemtinik ni-
oqquteqarniarluni sullissinis-
samik sorraalleriivilluni saq-
qummemera ajorluinnarpoq.
- Namminersomerullutik
Oqartussat suliffeqarfiuvoq
angeqisoq, tassani isummat
LANDSTINGET
siunertallu tamatigut pivi-
usunngortumik kinguneqartu-
aannaratik. Akerlianik naam-
mattoortarpagut pitsaasumik
siunertat pisortaqarfinnit, su-
liffeqarfinnit namminersorne-
rullutik oqartussanit aningaa-
salersomeqartunit pigineqar-
tunillu, akerlilersorneqartar-
mata, Finn Karlsen oqarpoq.
Namminersomerullutik Oqar-
tussanit namminermit suliffe-
qarfiutit aqussinnaanngikkut-
sigit namminersorlutik sulif-
fiuteqarlutik aallartitsisartut
aningaasaliisartullu tatiginni-
lernissaat angunavianngilar-
put aammalu namminerortut
piviusumik periarfissinnavi-
amagit.
Pitsaanermik
atorfinitsitaaneq
- Pisortat suliffeqarfiutaani
sulisut tikisitat amerliartuin-
narput, Anthon Frederiksen
Kattusseqatigiinneersoq oqar-
poq.
- Soorunami pisariaqartit-
sineq naapertorlugu tikisitsi-
soqartassaaq, atorfiilli nuna-
qavissunik inuttalerneqarsin-
naagaluartut, tikisitanik inut-
talerneqartarput. Taamaatto-
qanngippat soormi Nuummi
allaffimmiutut suliffissaale-
qalutik allatsissimasut 18-ius-
sappat.
- Sulisartut nunaqavissut
tatiginninnerunermik takutit-
sivineqartariaqalerput. Takor-
nartaanngilarmi Royal Green-
landimi sulisut nunaqavissut
ukiorpassuami suliffissuarni
aalajaallutik sulisimasut ul-
lormit ullormut soraarsitaa-
sarmata. Tamanna patajaatsu-
nik sulisoqartitsisoqalersin-
naanngilaq.
Sulijfeqaiftit inuiaqatigiinnit pigineqartut sulisunik qalhum-
an ik tikisiortorpallaaqaat, Tuusi Motzfeldt isumaqarpoq.
De samfundsejede virksomheder trækker for mange danske
medarbejdere til Grønland, mener Tuusi Motzfeldt.
Assini toqqortani sulisut qallunaaginnaasut nassaariuminaapput. Iluatsipporli.
Det var svært at finde et billede i arkivet med kun danske medarbejdere. Her lykkedes det.
IA: - Kritik er ikke det
samme som danskerhad
o
Abningsdebatten gik mere på følelser end tørre tal om
den tilkaldte arbejdskraft
NUUK(KK) - Den del af
befolkningen her i landet,
som er født udenfor Grøn-
land, falder stødt og roligt.
1 1988 udgjorde folk udefra
18 procent. 1 dag udgør folk
udefra kun 13 procent af den
samlede befolkning i Grøn-
land. Et fald på 25 procent.
I 1988 var der i rene tal
9.542 indbyggere, født uden-
for Grønland. I dag er der her
i landet kun 7.184 folk udefra.
Hvorfor nu denne oprems-
ning af statistisk talmateriale?
Jo, i Landstingets åbnings-
debat mandag gik meget af
tiden med at drøfte den til-
kaldte arbejdskrafts tilstede-
værelse i Grønland.
Det var især oppositionen i
form af Inuit Ataqatigiit,
Akulliit Partiiat og Kandidat-
forbundet, som fandt omfan-
get af den danske arbejdskraft
i Grønland alaramerende,
men også indenfor de to koa-
litionspartier Siumut og Atas-
sut var der bekymrede miner.
Nu er størstedelen af den
tilkaldte arbejdskraft i Grøn-
land ansat i den offentlige
sektor eller i de hjemmestyre-
kontrollerede virksomheder,
og derfor gav åbningsdebat-
ten også anledning til lidt
selvransagelse. Nogen egent-
lig konklussion nåede man
imidlertid ikke frem til.
Danskerhad
Skarpest i kritikken af den til-
kaldte arbejdskraft var Tuusi
Motzfeldt fra Inuit Ataqati-
giit.
- Virksomheder, ejet af
hjemmestyret, har efter aktie-
selskabsdannelserne fået
mange nye medarbejdere,
hentet udenfor Grønland. Til
gengæld er mange fastboende
medarbejdere, som ellers har
arbejdet trofast i mange år,
blevet fyret, ofte uden et ord
til tak.
- I 1960’eme havde vi en
talemåde, der sagde: »... efter
at have oplært den tilkaldte,
finder jeg mig pludselig som
dennes underordnede«.
- Denne talemåde gælder
også i 1990’eme, sagde Tuusi
Motzfeldt. - Det forhold, at
den tilkaldte forhindrer sin
grønlandske kollega i at kom-
me frem, gør sig endnu stær-
kere gældende end for årtier
tilbage.
- Derfor er det ikke overra-
skende, at de grønlandske an-
satte i de samfundsejede virk-
somheder af og til udtrykker
utilfredshed med deres til-
kaldte kolleger, men denne
kritik bliver stemplet som
»danskerhad«.
Tuusi Motzfeldts kritik af
et overforbrug af tilkaldt
mandskab til fordel for den
fastboende befolkning gik
blandt andet på Royal Green-
land A/S, hvor han selv var
bestyrelsesformand fra 1991
til 1995...
Uganda - eller Grønland
- Landingsbanerne skulle
være det anlægsprojekt, der
beviste både de grønlandske
virksomheders og den grøn-
landske arbejdskrafts for-
måen, helt på højde med de
udenlandske virksomheder og
medarbejdere, sagde Bjarne
Kreutzmann fra Akulliit Par-
tiiat.
- Landingsbanerne skulle
give os selvrespekt, så vi kun-
ne fremvise et flot stykke
arbejde, skabt af vore egne
evner, vore egne erfaringer og
vor egne hænder, men hvad
blev realiteten? Nordmænd,
islændinge og danskere er
blevet fløjet ind i massevis for
at besætte vore jobs.
- Når vi så søger job hos
disse udenlandske selskaber,
får vi nej med den begrundel-
se, at vi ikke har den fornød-
ne erfaring. Jamen, hvor skul-
le vi da få denne erfaring fra?
Skal vi først tage til Uganda
og bygge landingsbaner, før
vi kan vende tilbage til Grøn-
land med den nødvendige
erfaring?
- Forudsætningen for at
stemme ja til århundredets
anlægsopgave var, at der
skulle benyttes mest mulig
grønlandsk arbejdskraft, ud-
ført af flest mulige grønland-
ske virksomheder. Disse for-
udsætninger er faldet væk i
dag, sagde Bjarne Kreutz-
mann.
»Ødelæggende«
Der findes mange måder at
omgå den grønlandske ar-
bejdskraft.
Finn Karlsen pegede på et
par aktuelle tilfælde: - Det har
en ødelæggende virkning, at
hjemmestyrets virksomheder
uden licitation i Grønland ind-
køber færdiglavede »smæk-
op«-huse fra Norge.
- Det er også et forkert sig-
nal at udsende, når Grønlands
Lufthavnsvæsen går aktivt og
aggressivt ind på markedet
for salg og service af brand-
slukningsudstyr.
- Hjemmestyret er en stor
organisation, hvor tanke og
hensigt helt åbenlyst ikke
altid følges af handling.
Tværtimod ser vi nogle gan-
ge, at de gode intentioner bli-
ver modarbejdet i direktora-
ter, nettostyrede virksomhe-
der og hjemmestyrejede virk-
somheder, sagde Finn Karl-
sen. - Før vi i hjemmestyret
får styr på vore egne tropper,
skal vi ikke forvente nogen
ægte tillid hos de private
igangsættere.
Bedre ansættelsesvilkår
- Mængden af tilkaldt ar-
bejdskraft på de offentlige ar-
bejdspladser er voksende,
sagde Anthon Frederiksen fra
kandidatforbundet.
- Selvfølgelig skal der til-
kaldes arbejdskraft efter be-
hov, men arbejdspladser, der
ellers kunne besættes med
hjemmehørende arbejdskraft,
bliver ofte besat med tilkaldt
arbejdskraft. Hvorfor skulle
der ellers være 18 uddannede
hjemmehørende kontorfolk
skrevet op som arbejdsløse i
Nuuk.
- Det er på tide at vise den
hjemmehørende arbejdskraft
større tillid. Det er jo ikke
noget særsyn i Royal Green-
land, at den hjemmehørende
arbejdskraft, der i mange år
trofast har arbejdet på fabrik-
kerne, bliver fyret fra den ene
dag til den anden. Det skaber
ikke en stabil arbejdskraft.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN