Atuagagdliutit - 03.10.1996, Page 13

Nr. 77 • 1996
13
Atassut
tapersiivoq
NUUK - Selskabsskat-ip
millineqarnissaanik Siu-
mup siunnersuutaa Atas-
sutip tarperserpaa, Siu-
mulli siunnersuutaatut 35-
mit 25 procentimut milli-
sinnagu, Atassutip allatut
aaqqissuunneqarnissaa
kissaatigaa. Partii isuma-
qarpoq selskabsskat-i 35-
mit 30 procentimut milli-
sikkaanni pitsaanerussa-
soq, tamatumalu ilutigi-
saanik sinneqartoomemut
akileraarut 10 procenti-
mik millisillugu. Parti isu-
maqaipoq taamaaliomik-
kut sunniutaa annertunin-
ngussasoq, sinneqartoor-
nermullu akileraarutip
millisinneratigut aningaa-
sartuutinut amerlaqisunut
taartigisatut sunniutissa-
galuarmata. Parti aamma
isumaqarpoq, akileraaru-
tinik isertitat ikilinerisigut
kommunit eqqorneqas-
sanngitsut.
Atassut om
selskabsskatten
NUUK - Atassut støtter
Siumuts forslag om en
lavere selskabsskat, men i
stedet for at sænke den fra
35 til 25, som Siumut
besluttede på sit landsmø-
de, ønsker Atassut en
anden konstruktion. Parti-
et mener, det er bedre at
sænke selskabsskatten fra
35 til 30 procent og samti-
dig sænke udbytteskatten
med hele 10 procent. Ef-
ter partiets opfattelse øges
effekten hermed, idet den
lavere udbytteskat vil vir-
ke som kompensation for
det høje omkostningsni-
veau. Samtidig mener
partiet, at kommunerne
skal holdes skadesløse for
en formindskelse i skatte-
indtægterne.
Nunaqavissut
piginnaasallit
ikipput
NUNA TAMARMI - Nu-
nami suliffiutillit nammi-
nersortut 84 procentii pi-
ginnaasalinnik sulisussaa-
leqinerarput. Taamaattu-
mik Nunarput tamakker-
lugu 1.000-it sinnerlugit
tikisitaqarpoq. Sanaartor-
nermik siunnersuisartut
sulisuisa 66 procentii tiki-
sitaapput.
Nunami suliffiutillit
namminersortut katillutik
6.000-inik sulisoqarput.
I nuussu tissars iorneq
pillugu paasiniaaqqissaar-
nermi paasissutissat atu-
ameqarsinnaapput, sulif-
fiit tamarmiullutik 83 pro-
centii paasiniaaffigineqar-
put. Paasiniaaqqissaameq
ukunannga ingerlanne-
qatpoq: Grønlands Base-
selskab, Sulisitsisut Peqa-
tigiiffiat aamma SUL1SA.
ajpajZ'c/é/a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Psykologit amerlisariaqarput
Angerlarsimaffinnut 18-inut psykolog ataaseq naammanngilaq, ulloq unnuarlu
paaqqinnittarfinni forstanderit isumaqarput
KANGERLUSSUAQ(LRH)
- Ulloq unnuarlu paaqqinnit-
tarfinni sulisunut piumasa-
qaateqaqaaq, ilaannili sulisut
paasisarpaat, ilisimasatik mi-
silittakkatillu naammanngit-
sut. Taamaattoqartillugu
meeqqat inuusuttulluunniit
tarnip pissusaat pillugit oqa-
loqatiginnittartunik pisaria-
qartitsilers arput.
Isumaginninnermut pisor-
taqaifik tarnip pissusaat pillu-
git oqaloqatiginnittartumik a-
taatsimik atorfmitsitsinikuu-
voq, ilaatigut ulloq unnuarlu
paaqqinnittarfinnut 18-iusu-
nut angalallutik sulisunik ilit-
sersuiartortartoq. Meeqqalli
inuusuttulluunniit pisariune-
rusut katsorsarsinnaalersarpai
oqaloqatigalugilluunniit.
Tarnip pissusai pillugit o-
qaloqatiginnittartoq Conni
Gregersen forstanderit Ka-
ngerlussuarmi isumasioqati-
giinnerannut peqataavoq, a-
taatsimeeqataasunullu oqar-
poq kisimiinnini naammak-
kunnaartoq. Forstanderit
Conni Gregersen isumaqati-
gaat.
- Meeqqat inuusuttullu ilaat
imminnut mattusimaqaat,
ammartinniarlugillu tarnip
pissusaanik oqaloqatiginnit-
tartut ikiuunnissaat pisaria-
qarpoq, Antuut Berthelsen,
Forstanderit isumasioqati-
giinneranni aaqqissueqataa-
soq peqataasorlu nassuiaa-
voq.
- Isumasioqataasullu tamar-
mik isumaqarput tarnip pis-
susaanik oqaloqatiginnittartut
suliaqarfitsinni amerlanerusa-
riaqartut, Antuut Berthelsen
oqarpoq.
Nipangertarput
- Pisortaqarfitsinni kommuni-
nilu inoqarpoq ajomartorsiu-
tinik eqqartuijumanngitsut.
Oqarput ajornartorsiutit ta-
marmik tarnip pissusaat pillu-
git oqaloqatiginnittartut ikior-
siullugit aaqqinneqarsinnaan-
ngitsut. Tamannalumi ilu-
moorpoq, tamannaanngilarli
ersersinniagarput. Ajomartor-
siutilli eqqartorumanagit o-
qartoqaannarsinnaanngilaq,
suut tamarmik psykologiler-
sorneqarsinnaasut, piviusulli
takutippaat, meeqqanik inuu-
suttunillu ulluinnami sulinil-
sinni psykologinik ikiorne-
qarnissatsinnik pisariaqartit-
sivugut, Antuut Berthelsen o-
qarpoq.
Isumaqataanngilagut
meeqqat inuusuttulluunniit
ataatsiakkaat ulloq unnuarlu
paaqqinnittarfinnut pisut ta-
marmik psykologimik attave-
qassasut imaluunniit psyko-
logimut aalajangersimasunut
- Kravet til medarbejdere på
døgninstitutionerne er meget
stort, og ind imellem må med-
arbejderne indse, at den viden
og erfaring de sidder inde
med ikke rækker. I disse til-
fælde er der behov for, at bør-
nene eller de unge kommer i
kontakt med en psykolog.
Direktoratet for sociale an-
liggender har ansat en psyko-
log, som blandt andet rejser
rundt til institutionerne for at
vejlede medarbejderne på
landets 18 døgninstitutioner. I
svære tilfælde går hun dog
også ind i en egentlig behand-
ling eller samtale med børn
eller unge.
Psykologen, Connie Gre-
gersen var med til Forstander-
attuumassuteqassasut. Erseq-
qissarusupparpulli maanna
maanga killissimagatta, Nu-
natsinni inuit tarnimikkut a-
jomartorsiuteqartut amerliar-
tuinnarmata, tamakkulu isi-
ginngitsuusaaginnarneqarsin-
naanngillat.
- Inuit tarnimikkut ajomar-
torsiutillit pisariaqartitamin-
nik ikiomeqanngippata, ajor-
nartorsiutit annertusiartuin-
nassapput, Antuut Berthel-
sen-ip erseqqissarpaa.
Aningaasat
- Uagut kalaallit eqqarsaatigut
aningaasanik naleqartittale-
ratsigit allatut eqqarsaatersor-
sinnaavugut. Ajornartorsiutit
maanna annikinnerini iluarse-
riagassaatillugillu iliuuseqar-
konferencen i Kangerlussuaq,
og gav selv overfor deltager-
ne udtryk for, at det ikke læn-
gere er nok med en psykolog.
Det er forstanderne enige med
Connie Gregersen i.
- Nogle børn og unge er
lukket så meget inde i sig
selv, at det er nødvendigt med
psykologisk bistand for at få
dem til at åbne sig, forklarer
Antuut Berthelsen, medarran-
gør og deltager på Forstander-
konferencen.
- Og alle deltagerne på kon-
ferencen gav udtryk for, at der
bør være flere psykologer
inden for vores område, siger
Antuut Berthelsen.
Lukker munden
- Både i vores direktorat og i
figinngikkutsigit, inuiaqati-
giinnut akisoorujussuanngor-
tussaapput.
- Kommunit ilaasa meeqqat
inuusuttullu ulloq unnuarlu
paaqqinnittarfinnut inissiinis-
saminnut nangaasarput, anin-
gaasassaqannginnertik peq-
qutiginerarlugu. Taamatulli
aalajangertarnerit inuiaqati-
giinnut aningaasartuutaaliin-
nassapput. Ajornartorsiutit
imminnut iluarsisinnaanngil-
lat - akerlianik iluarsiniarlugit
suliniuteqarnani kinguarsaa-
ginnaraanni annertusiartuin-
narlutillu iluarsiniarnissaat a-
jornamerujussuanngussapput.
- Sipaamiarnermik patsisi-
lerluni ajornartorsiutit aaqqin-
naveersaaraanni, taamaalluni
Herstedvesterimut aallartit-
kommuneme findes der kræf-
ter, som forsøger at slå pro-
blemet hen. De siger, at alle
problemer ikke kan løses med
psykologer. Det er da rigtigt
nok, og det er heller ikke det,
vi ønsker at give udtryk for.
Men problemet kan ikke bare
slås hen med en bemærkning
om, at alt ikke drejer sig om
psykologer, for virkeligheden
viser, at vi i det daglige arbej-
de med børn og unge har
behov for at få hjælp fra psy-
kologer, siger Antuut Berthel-
sen.
- Vi er ikke fortalere for, at
hvert enkelt barn eller ungt
menneske, som kommer på
døgninstitution, skal have
kontakt med en psykolog el-
ler have en bestemt psykolog
takkat amerlaninngussapput.
Ajoraluartumik taamaappoq,
piviusulli silarsuaat eqqartor-
parput.
AG: - Tamanna nutaajun-
ngilaq. Soorliuna iliuuseqar-
figineqanngitsut?
- Arlalissuariariarlunga im-
minut taamannak aperisarpu-
nga. Forstanderit isumasioqa-
tigiinneranni eqqartorparput,
apeqqummulli akissutissamik
atorsinnaasumik nassaanngi-
lagut. Nassuerutigisariaqar-
parput ilaatigut misigisaratta,
ajornartorsiutit pillugit aki-
sussaasunut nilliasaraluarluta
tusaajumaneqarnata, Antuut
Berthelsen oqarpoq.
tilknyttet. Men vi ønsker at
pege på, at vi befinder os i en
situtation, hvor liere og flere i
Grønland får psykiske proble-
mer, og det kan man ikke bare
lukke øjnene for.
- Hvis folk med psykiske
problemer ikke får den nød-
vendige hjælp, vil problemer-
ne blot blive større, slår An-
tuut Berthelsen fast.
Penge
- Da vi grønlændere efter-
hånden også er begyndt at
tænke i penge, kan man også
stille det op på en anden
måde. Hvis vi ikke gør noget
ved problemerne, mens de er
små og til at løse, vil det kom-
me til at koste samfundet end-
nu flere penge.
- Nogle kommuner holder
sig tilbage med at anbringe
børn og unge på døgninstituti-
oner, med begrundelse i, at de
ikke har råd. Men en sådan
beslutning betyder større ud-
gifter for samfundet. Proble-
merne løser ikke sig selv -
tværtimod bliver de større og
sværere at løse jo længere tid
der går, inden man aktivt går
ind for at løse dem.
- Holder man sig tilbage, i
stedet for at løse problemerne
med begrundelse i sparehen-
syn, ender flere af de pågæl-
dende i Herstedvester. Des-
værre er det sådan. Det er vir-
kelighedens Verden vi taler
om.
AG: - Dette er ikke nyt.
Hvorfor bliver der ikke gjort
noget ved det?
- Jeg har stillet mig selv det
samme spørgsmål mange
gange. Og vi har talt om det
på forstanderkonferencen,
men vi er ikke nået frem til
noget brugbart svar på
2 spørgsmålet. Vi må indrøm-
me, at vi ind imellem føler, vi
råber op om problemerne for
døve ører, siger Antuut Ber-
thelsen.
llumoorpoq psykologit ajornartorsiutit tamaasa Det er rigtigt, at psykologer ikke kan løse alverdens
iluarsisinnaanngikkaat, ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiit problemer, men døgninstitutionerne har behov for hjælp fra
ataasiinnaanngitsumit amerlanernit ikiorneqarnissamik mere end en, mener forstanderne,
pisariaqartitsipput, forstanderit isumaqarput.
Brag for mere psykologhjælp
Det er ikke nok med en psykolog til 18 døgninstitutioner, mener forstanderne
for landets døgninstitutioner
KANGERLUSSUAQ(LRH)