Atuagagdliutit - 14.11.1996, Qupperneq 4

Nr. 89 • 1996
ta a&ajZ'c/é/'a £/£
Politimester
nakkutigineqassaaq
Politimester Ole Gaard ataatsimiititaliami siunnersueqa-
taavoq maalaaruteqartarnermi politimesteri eqqortumik
tilliis
GRØNLANDSPOSTEN
iliornersoq nakkutilliisoqalissasoq
NUUK(LRH) - Pitsaavallaan-
ngilaq, landsdommer Raffn-
søe eqqartuussivinni pissutsit
pillugit nalunaarusiaq pillugu
oqarpoq.
Nalunaarusiap »Eqqaar-
tuussivimmi« Helene Broch-
mann-imit allanneqartup, i-
laatigut takutippaa eqqartuus-
sivinni susoqarnersoq arlalin-
nit paasineqarneq ajortoq,
aammalu unnerluussisup a-
taatsip eqqartuussivik qimas-
simagaa paasinagu eqqartuus-
sinermi ajugaasimalluni.
- Pingaartumik inuinnaat
saqitsaannerisa eqqartuussi-
vinni suliarineqartarneri ajor-
nartorsiutaapput. Soorunami
pitsaanerusariaqarpoq. Pit-
saassutsilli iluatigisassagut
nalunaarusiami eqqartorne-
qarput. Malugilluarnerpaava-
ra pissutsinnik qanimut ilisi-
masaqarneq iluarineqaqisoq,
Hans Christian Raffnsøe
oqarpoq.
Landsdommerip nalunaa-
rusiortoq isumaqatigaa, isu-
maqatigeeriarsinnaaneq ullu-
mimut naleqqiullugu atorne-
qarnerusariaqarmat, atorne-
qartaruni.
Nalunaarusiaq Eqqartuus-
siveqarneq pillugu Ataatsi-
miititaliarsuup sulineranut ta-
pertaasussaavoq.
- Ilaanni oqallilluartilluta
maluginngitsoortakkagut i-
lanngutinngitsoortarsinnaava-
gut. Nalunaarusiaq taamatu-
munnga atorneqarsinnaavoq,
Rigsombudsmand ataatsimii-
titaliarsuarmilu ilaasortaq
Gunnar Mårtens oqarpoq.
Politiit
Innuttaasut politiit pillugit
isumaannik nalunaarusiami
eqqartuussivinnut naleqqiul-
lugu iluarisimaarinnittoqar-
neruvoq. Nalunaarusiat asser-
suukkuminaapput, politiit pil-
lugit nalunaarusiami kinaas-
sutsimik oqaatiginninnani im-
mersuilluni apersuinerit tun-
ngaviummata, Henrik Skyds-
bjerg-imit nalilersorneqarlu-
tik, »Eqqartuussivimmi« eq-
qartuussivimmik atuisartut a-
persomeqarnerat tunngaviul-
luni nalunaarusiaalluni.
Innuttaasut amerlanersaat
politiinik iluarisimaarinnip-
put. Taamaakkaluaq nalunaa-
rutip takutikkaa iluarsiniagas-
saqartoq politimester Ole
Gaard isumaqarpoq, oqaati-
gaalu innuttaasut iluarinngi-
saasa ilagigaat maalaarute-
qarnemi Politimesterip nali-
ligaani nakkutilliisoqanngin-
nera.
- Taamaattumik ataatsimii-
titaliami siunnersuutigaarput
maalaaruteqarnemi nakkutil-
liisartussat, siornatigut siun-
nersuutaareersimasut piler-
sinneqarnissaat siuartinneqas-
sasoq, taamaalilluni inatsisis-
sani siunnersuutitut nassiun-
neqarsinnaalluni imaluunniit
eqqartuussiveqarnermi inat-
simmut allannguutissataasin-
naalluni erniinnaq atuutiler-
tussaq, Ole Gaard oqarpoq.
Maalaaruteqarnemi nakku-
tilliisut Politimesterip misis-
sugai tamaasa takussallugit
periarfissinneqassapput. Nak-
kutilliisut maalaamtip sulia-
rineqamera iluarinngikkunik-
ku Naalagaaffik Sinnerlugu
Unnerluussisartumut maalaa-
ruteqarsinnaapput. Nakkutil-
liisut ilaasortarissavaat inatsi-
sileritooq ataaseq innuttaasul-
lu arlaannut attuumassuteqan-
ngitsut marluk, inatsisilerituut
nakkutilliisoqarfiannit naa-
lakkersuisunillu toqqarneqar-
tussat.
Maalaartamemut nakkutil-
liisut pilersinneqamissaat a-
kuerineqassappat aappaagu
atuutilissaaq.
Oqartussanut
tatiginninneq
Naalakkersuisunut ilaasortaq
Benedikte Thorsteinsson na-
lunaarusiat saqqumiunneqar-
mata tusagassiortunik kater-
sortitsinermi peqataalluni a-
perivoq apersomeqartut ilu-
mut isummaminnik saq-
qummiisimanersut. - Inuimmi
oqartussanut tatiginnittuup-
put, taamaattumillu politiit
naammaginagit akissallutik
qunusimasinnaallutik.
Ataatsimiititaliarsuup siu-
littaasua Per Walsøe akivoq,
ilisimallugu inuit akissutaat
isumasiussallugit mianemar-
toq. - Akissutit
upperivallaassal-
lugit mianersuutta-
i riaqarpoq.
Ataatsimiititaliarsuarmi i-
laasortaq ataaseq ilisimatitsi-
voq politiit pillugit misissui-
nermi apeqqutit immersugas-
sat tunngaviusimasut. Kinaas-
sutsimik ilisimatitsinani aki-
neqarput, taamaattumillu ki-
sitsisit tatigineqartariaqartut.
Tamanna Benedikte Thor-
steinsson-ip upperivallaan-
ngilaa, ilisimatitsissutigalu-
gulu suliassat Namminersor-
nemllutik Oqartussanit inger-
lanneqaleraangata inuit isor-
nartorsiuiniarnerulersartut.
Taamaattumik eqqortumik
akisoqarnissaa siunertaralu-
gu, suliaqarfik tamanna Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sanit ingerlanneqalertariaqar-
toq isumaqarpoq.
Tilsyn med politimesteren
Politimester Ole Gaard er med til at foreslå, at der nedsættes et råd, som kan
se efter, at Politimesteren i Grønland handler korrekt i klagesager
NUUK(LRH) - Det er s’gu
ikke for godt, siger landsdom-
mer Raffnsøe om den netop
udkomne rapport om forhol-
dene i kredsretterne.
Rapporten »I kredsretten«,
som er skrevet af Helene
Brochmann, viser blandt an-
det, at en del ikke forstår,
hvad der sker i retten, mens
en sagsøger gik fra kredsret-
ten uden at vide, at hun havde
vundet sagen.
- Især i civile sager ser der
ud til at være problemer med
behandlingen i kredsretterne.
Og det skal selvfølgelig gøres
bedre. Men rapporten peger
også på kvaliteter, som vi skal
bevare. Her ligger jeg mest
mærke til, at der er stor til-
fredshed med nærhedsprin-
cippet, siger Hans Christian
Raffnsøe.
Landsdommeren er enig
med forfatteren til rapporten i,
at forligsmuligheden bør be-
nyttes mere end den gør i dag,
hvis den da overhovedet be-
nyttes.
Rapporten skal bruges som
supplement til det materiale,
Den Grønlandske Retsvæsen-
kommission arbejder med.
-1 vores undertiden ophøje-
de diskussion kan vi komme
til at se bort fra ting, som vi
ikke er opmærksomme på.
Det kan rapporten bruges til,
siger Rigsombudsmand og
medlem af kommissionen,
Gunnar Mårtens.
Politiet
I rapporten om befolkningens
syn på politiet, er resultaterne
mere positive end reaktioner-
ne på kredsretterne. De to rap-
porter er ganske vist svære at
sammenligne, fordi rapporten
om politiet er foregået ved en
anonym spørgeskemaunder-
søgelse og analyseret af Hen-
rik Skydsbjerg, mens »I
kredsretterne« er skrevet ud
fra interviews med brugere af
kredsretterne.
Langt størstedelen af be-
folkningen er tilfredse med
politiets indsats. Alligevel
viser rapporten områder, der
skal sættes ind over for,
mener politimester Ole
Gaard, som iøvrigt oplyser, at
en af de ting, befolkningen
har udtrykt utilfredshed over,
er det manglende tilsyn ved-
rørende klagesager bedømt af
Politimesteren i Grønland.
- Derfor foreslår vi på kom-
missionens møde, at forslaget
om et klagenævn, som tidli-
gere har været fremsat, skal
fremskyndes således, at det
kan fremsendes som lovfor-
slag eller som ændring i rets-
plejeloven, som skal træde i
kraft med det samme, siger
Ole Gaard.
Klagenævnet skal have
mulighed for at se alle de
sager Politimesteren i Grøn-
land behandler. Hvis klage-
nævnet er utilfreds med be-
handlingen af en sag, skal
klagenævnet kunne klage
over dette til Rigsadvokaten.
Klagenævnet skal bestå af en
advokat og to uvildige borge-
re, som skal indstilles fra
advokatrådet og af landssty-
ret.
Hvis klagenævnet accepte-
res kan det forventes at træde
i kraft til næste år.
Eqqartuussiveqarneq Pillugu Ataatsimiititaliarsuaq politiit aamma eqqartuussiviit pillugit inuit isumaannik nalunaarusiortitsivoq. Saamerlemit tassaapput
Ole Gaard, landsdommer Hans Christian Raffnsøe, ataatsimiititaliarsuarmi siulittaasoq, højesteretsdommer Per Walsøe aamma pinerluuteqarsimasunik
nakkutilliisoqaifimmi vicedirektør William Rentzmann.
Den Grønlandske Retsvæsenkommission er nedkommet med to rapporter, som viser folks syn på politiet og kredsretterne. Fra venstre politimester Ole
Gaard, landsdommer Hans Christian Raffnsøe, formand for kommissionen, højesteretsdommer Per Walsøe og vicedirektør i Kriminalforsorgen William
Rentzmann.
Autoritetstro
Landsstyremedlem Bendikte
Thorsteinsson, som deltog i
pressemødet i forbindelse
med de to rapporter, satte
spørgsmålstegn ved, om de
udspurgte havde svaret, hvad
de virkelig mente. - Folk er
autoritetstro og måske bange
for at svare på, om man er til-
freds med politiet.
Formand for Kommissio-
nen, Per Walsø, svarede, at
han var klar over, at det er far-
ligt at fortolke folks svar. -
Man skal passe på ikke at tro
for meget på svaret.
Et medlem af kommissio-
z nen gjorde dog opmærksom
« på, at undersøgelsen omkring
2 politiet er foregået ved en
d spørgeskemaundersøgelse.
E Altså at den var anonym, og
> at man derfor burde kunne
§ sætte lid til tallene. Det rynke-
% de Bendikte Thorsteinsson på
< næsen over, og hun gjorde
opmærskom på, at når et om-
råde blev overtaget af hjem-
mestyret blev folk mere kriti-
ske. Så for at få de rigtige
svar, må området overføres til
hjemmestyret, mente hun.