Atuagagdliutit - 14.11.1996, Qupperneq 5

Nr. 89 • 1996
5

GRØNLANDSPOSTEN
Eqqartuussivinni aalajangii-
samerit pitsaanerulissapput
Landsdommerip ilitsersuisarnermut ilinniartitaanermullu
immikkoortortaani pisortaq, Søren Søndergaard Hansen illoqarfiit
eqqartuussiviini sulisut ilinniartitaanerulernissaannut tapersersuivoq
NUNA TAMAKKERLUGU
(JB) - Illoqarfiit eqqartuussi-
viisa inuttalersugaanerat suli
eqqartuussiveqarneq pillugu
ataatsimiititaliap sammilluar-
paa, sapaatillu akunnerani ua-
ni Nuummi ataatsimiinnermi
pineqartoq oqallisigineqaq-
qittussaavoq. Ilaatigut unner-
luussisut illersuisullu - tiguin-
nakkanik taaneqartartut - nu-
kittussusaasa oqimaaqatigiin-
nginnerat sammineqassaaq.
Ataatsimiititaliap siusin-
nerusukkut ataatsimiittamer-
mini paasereerpaa ilinniarti-
taaneq illoqarfiit eqqartuussi-
viinut pitsaanerulersitsissa-
soq. Tiguinnakkanik suliso-
qartameq suli sakkortuumik
apeqquserneqanngilaq, kisi-
annili naalakkersuisunut ilaa-
sortap Benedikte Thorsteins-
son-ip eqqaareerpaa saqit-
saannernik suliani pisariusuni
eqqartuussissuserisut atome-
qarsinnaassagunartut.
Tamatumali oqallisigine-
qarnera naammasseqqajan-
ngilaq. Pissutsinik ilisimasa-
qameq iluaqutissartaqangaatsi-
arpoq, iluaqutissallu taakku
pigiinnameqamissaat sooruna-
mi kissaatigineqarpoq. Aam-
malu periaatsit pinerluttuleri-
nermut saqitsaanemullu tun-
ngatillugu assigiinngissuteqa-
ngaanngitsutut misinnarput.
Aammattaaq minnerunngi-
tsumik eqqartuussisup, un-
nerluussisup illersuisullu pi-
ginnaaneqamera eqqartuussi-
vimmi aalajangiisamerup pit-
saassusaanut apeqqutaalluin-
narpoq. Unnerluussisut politi-
iusarput, eqqartuussivinnilu
politiit ilinniartitaanertik uki-
orpassuamilu sulinertik tun-
ngavigalugit misilittagaqarlu-
artarput, tamannalu akuttun-
ngitsumik illersuisut amigaa-
tigisarpaat.
Eqqartuussivinnut
ataqqinninneq
Eqqartuussivimmi eqqartuus-
seqataasartoq Søren Sønder-
gaard Hansen eqqartuussivin-
nut ilitsersuinermut immik-
koortortami, landsdommerip
ataani 1995-imi aasakkut pi-
lersinneqartumi pisortaavoq.
AG-mut oqaluttuarpoq eq-
qartuussivinnut ilitsersuisus-
saatitaaneq pineqartuaanna-r-
toq. Eqqartuussiveqarnerlu
pillugu Ataatsimiititaliaq pi-
suulluni siunnersuisarneq
taanna sakkortutsinneqarpoq,
massakkullu eqqartuussissu-
serisut marluk illoqarfinni
eqqartuussivinnut ilitsersui-
sarnermut ilinniartitaaner-
mullu immikkoortortami su-
lipput.
Ilitsersuinermi eqqartuussi-
viit namminneerlutik eqqar-
tuussivikkut aalajangiinissaat
ataqqineqartarpoq nassueruti-
gineqartarlunilu.
- Qanormi siunnersuisarpisi?
- Assersuutigalugu pineqar-
tumi inatsisit suut naapertor-
neqassanersut nassuiaattar-
pagut, aammalu inatsisit qa-
noq paasineqamissaannut iki-
uuttarpugut, uppernarsaatis-
sanillu pisarialinnik saqqum-
miussisamissamut innersuus-
sisarpugut, Søren Sønder-
gaard Hansen oqarpoq. - Ta-
matumattaaq nassatarisinnaa-
sarpaa suliami ataatsimi aaq-
qiissutissanik allanik inner-
suussisarnerput. Kisiannili ta-
manna illoqarfiit eqqartuussi-
viisa namminneq aalajanger-
tarpaat.
Ilinniartitaaneq
- Ilinniartitaaneq qanoq i-
ngerlanneqarpa?
- Ilinniartitaanissamut pisa-
riaqartitsinerpaat salliuteq-
qaarpagut, taakkulu tassaane-
rupput illersuisuusartut.
Taakku imminiigaasorujus-
suupput, taamaammallu taak-
ku iiinniartitaanerannik aal-
lartitsivugut. Maannakkumut
nunatta kuj ataani avannaanilu
sapaatit akunnerinik sivisus-
susilinnik pikkorissartitsiso-
qareerpoq, sulilu nunatta qeq-
qa Tunulu amigaataapput.
- Tamanna illersuisunut
pissarsiaqarfiulluarsimassa-
soq qularinngilara, Søren
Søndergaard Hansen oqar-
poq, - kisiannili tamaanga u-
niinnassanngilagut. Maan-
nakkungaaq illersuisunut ta-
manut marloriarluni pikkoris-
sartitsisoqarnissaa eqqartule-
reerparput, taamaalillutalu il-
lersuisunut ilinniartitsinerput
pingasoqiusanngorlugu avis-
simavarput.
- Aarnm iiloqaifit eqqartuus-
sisui pikkorissartinneqassappat?
- Aap, illoqarfiit eqqartuussi-
vii aalajangersimasunik amer-
lassusillit misiligutaasumik
ilinniartinneqassapput. Ilinniar-
titaanivimmik ingerlataqamis-
saq eqqarsaatigineqarpoq, kisi-
annili inuit saniatigut ulloq
naallugu suliffeqarsimatillugit
tamatuma naammassineqarsin-
naanera ajomakusoorpoq. Taa-
maammat »innuttaasutut pisus-
saaffilemeqameq« qimattari-
aqassagunaiparput, tamatu-
munngalu taarsiullugu illoqar-
finni eqqartuussisut pineqartut
atorfinitsivillugit.
Pissutsinik
ilisimasaqarneq
- Soorunami aamma eqqar-
tuussissuserisunik atorfinitsit-
sisinnaaneq eqqarsaatigineqar-
sinnaavoq, kisiannili taamaat-
toqassappat eqqartuussivinni
pissutsinik ilisimasaqarneq an-
naassavarput, tamannalu pia-
reersimaffigineqanngilaq.
- Tamatumanissaaq illoqar-
finni eqqartuussisut qanoq i-
linniagaqarsimanerat aalaja-
ngiisuussanngilaq. Matumani
eqqartuussivinni aalajangii-
sarnerit pitsaanerulernissaat
pineqarpoq, tamannalu eq-
qartuussisut kalaallit ilinniar-
titaanerisigut anguneqarsin-
naappat iliuusissat ilagaat.
- Kisiannili eqqartuussivin-
ni tamani eqqartuussisut ullut
naallugu suliassaqartinneqan-
ngillat, taamaammallu siunis-
samissaaq innuttaasutut pi-
sussaaffilemeqamermut assi-
ngusumik atorfissaqartitso-
qassaaq.
- Aappaatiguttaarlu oqal-
lisigineqarpoq illoqarfinni eq-
qartuussiviit arlallit iluaqutaa-
sumik kattunneqarsinnaasut -
assersuutigalugu kujataani
Qeqertarsuullu Tunuani. Ta-
manna soorunami arlaatigut
pisariillisaataasinnaavoq, aa-
lajangiisamerit pitsaaneruler-
sinnaallutik aammalu eqqar-
tuussivinni aalajangiinerit in-
nuttaasullu akornanni qani-
laarnermik pilersitsiviusin-
naalluni.
Søren Søndergaard Hansen
AG-mut oqarpoq eqqartuus-
sisut ilinniartitaasalernerisa
nassatarisinnaagaa suliani ta-
mani eqqartuusseqataasoqar-
tamerata pisariaqarunnaamera,
soorlu ullumikkut taamaatto-
qartartoq. - Eqqartuusseqataa-
saitut maannakkumut eqqar-
tuussisumut tapersersuisutut
isigineqartarput, maannakku-
tullu isikkoqartilluni inissa-
miniilluni. Kisianni eqqartuus-
sisut suliaminnut pikkorinneru-
lerunik sulianut tamaginnut
tapersersortariaarutissappul.
Assersuutigalugu saqitsaanner-
mik suliani arlaqaqisuni atorfis-
saarussinnaallutik.
Eqqartuussivimmi eqqartuusseqataasartoq Søren
Søndergaard Hansen oqarpoq illoqarfiit eqqartuussivii
pitsanngorsarniarneqartut.
Retsassessor Søren Søndergaard Hansen siger, at det
gælder om at øge kvaliteten i kredsretterne.
Endnu større kvalitet i de
kredsretslige afgørelser
Lederen af landsdommerens vedlednings- og uddannelsesafdeling, Søren
Søndergaard Hansen, går ind for yderligere uddannelse af folk i kredsretten
HELE LANDET(JB) - Be-
mandingen af kredsretterne er
stadig et brændende punkt i
retsvæsenskommissionens ar-
bejde, og på mødet i Nuuk i
denne uge er emnet endnu en-
gang til debat. Det er blandt
andet det ulige styrkeforhold
mellem anklagemyndigheden
og forsvaret - de såkaldte bi-
siddere - der er genstand for
opmærksomhed. -
Retsvæsenskommissionen
har allerede ved tidligere mø-
der indset, at der skal uddan-
nelse til for at skabe kvalitet i
kredsretterne. Der er endnu
ikke sat noget alvorligt
spørgsmålstegn ved lægrets-
princippet, men landstyre-
medlem Benedikte Thors-
teinsson har været inde på, at
der måske skal jurister til at
dømme i komplicerede civil-
retslige sager.
Men det er langtfra færdig-
debatteret. Der er mange for-
dele ved nærhedsprincippet,
og dem ønsker man naturlig-
vis at bevare. Og principperne
forekommer ikke forskellige
fra kriminalsager til civilsa-
ger.
Ikke desto mindre er kvali-
teten af rettens afgørelser og-
så afhængig af, hvor kvalifi-
ceret dommer, anklager og
forsvarer er. Anklagemyndig-
heden repræsenteres af politi-
et, og politifolkene i retten har
både gennem uddannelse og
mange års erfaring en faglig
ekspertise, som ofte mangler
hos bisidderne.
Respekt for
kredsretterne
Retsassessor Søren Sønder-
gaard Hansen leder en afde-
ling for vejledning af kreds-
retterne, som blev oprettet
under landsdommeren i som-
meren 1995. Han fortæller til
AG, at der altid har været tale
om en pligt til vejledning af
kredsretterne. Arbejdet i rets-
væsenskommissionen satte
imidlertid for alvor skub i det-
te rådgivningsarbejde, og der
er nu tilknyttet to jurister til
afdelingen for vedledning og
uddannelse af kredsretterne.
Vejledningen gives i
respekt for og erkendelse af,
at det er kredsretterne selv der
træffer de retslige afgørelser.
- Hvad er det så for rådgiv-
ning, I giver?
- Vi forklarer for eksempel,
hvilken lovgivning man kan
bruge i det pågældende tilfæl-
de, og vi hjælper med at for-
tolke lovgivningen og med at
anbefale relevant bevisførel-
se, forklarer Søren Sønder-
gaard Hansen. - Det kan
eventuelt også betyde, at vi
anviser alternative løsninger
på en sag. Men afgørelsen er
kredsrettens alene.
Uddannelse
- Hvad sker der på uddannel-
sesområdet?
- Vi har først og fremmest
taget os af de grupper, der har
størst behov for uddannelse,
og det er så afgjort bisidderne.
De har i høj grad været over-
ladt til sig selv, og derfor har
igangsat en egentlig undervis-
ning for dem. Hidtil er der
gennemført kurser af en uges
varighed i Sydgrønland og
Nordgrønland, og vi mangler
nu Midtgrønland og Østky-
sten.
- Jeg er overbevist om, at
det har været givende for bi-
sidderne, siger Søren Sønder-
gaard Hansen, - men vi agter
ikke at standse her. Allerede
nu taler vi om at gennemføre
endnu to kurser for samtlige
bisiddere, så vi opererer med
en tredelt bisidderuddannelse.
- Kredsdommerne skal vel
også uddannes?
- Ja, det er på tale at gen-
nemføre en forsøgsordning
med uddannelse af et antal
kredsdommere. Der er tale
om en egentlig uddannelse,
men den er vanskelig at gen-
nemføre, når den gælder men-
nesker med et fuldtidsjob ved
siden af. Derfor skal vi mulig-
vis væk fra begrebet »borger-
ligt ombud« og i stedet fast-
ansætte de pågældende kreds-
dommere.
Nærhedsprincippet
- Man kunne naturligvis også
forstille sig, at kredsdommer-
ne skal være jurister, men det
vil være ensbetydende med,
at vi mister nærhedsprincip-
pet i kredsretterne, og det er
man ikke uden videre indstil-
let på.
- Det er jo heller ikke af-
gørende, hvilken specifik fag-
lig baggrund, kredsdommer-
ne har. Det handler om at ska-
be kvalitet i kredsretternes af-
gørelser, og hvis det kan
gøres med en særlig grøn-
landsk kredsdommeruddan-
nelse, så er det det en måde at
gøre det på.
- Nu er det bare sådan, at
ikke alle retskredse kan be-
skæftige en kredsdommer på
fuldtid, og derfor får vi for-
mentlig også i fremtiden brug
for noget, der ligner et borger-
ligt ombud.
- På den anden side disku-
teres det også, om vi med for-
del kan slå flere retskredse
sammen - for eksempel i Syd-
grønland og i Diskobugten.
Det vil naturligvis give mu-
lighed for en vis rationalise-
ring, en øget kvalitet i afgø-
relserne og en rimelig nærhed
mellem den retslige afgørelse
og samfundet.
Søren Søndergaard Hansen
siger til AG, at en kredsdom-
meruddannelse kan betyde, at
det ikke bliver nødvendigt
med domsmænd i alle sager,
sådan som vi kender det i dag.
- Domsmændene er hidtil
ment som en støtte for læg-
dommeren, og den har været
på sin plads, sådan som be-
mandingen har været indtil
nu. Men når kredsdommeme
bliver fagligt dygtigere, behø-
ver de ikke den støtte i alle sa-
ger. For eksempel kan" de bli-
ve overflødige i en lang ræk-
ke civile sager.
ASSJ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN