Atuagagdliutit - 14.11.1996, Síða 7

Nr. 89 ■ 1996
7
GRØNLANDSPOSTEN
Forsvar i huj og hast
NUUK(PM) - Man kan nok
kalde ham for en af bisidder-
nes »Grand Old men«. Peter
Mathiassen var første gang
bisidder i Sisimiut i 1967 og
har fortsat arbejdet igennem
årene, fordi han det spænden-
de og udfordrende. Og så kla-
rer han jobbet ved siden af sit
arbejde som tolk på Royal
Greenlands hovedkontor i
Nuuk.
I forbindelse med retsvæs-
enskommissionens møde i
Nuuk har AG talt med ham
om de forskellige problemer,
bisidderne kan støde på under
udførelsen af deres jobs.
- Jeg kan komme med et
typisk eksempel, som man
kommer ud for den ene gang
efter den anden. Jeg blev rin-
get op fra kredsretten her i
formiddag. De manglede en
bisidder, og det hastede så
meget, at jeg blev bedt om at
tage en taxa.
- Vel ankommet til retten
sætter man sig ind i bisidder-
rummet med den tiltalte og
taler med vedkommende og
bruger nogle få minutter på at
sætte sig ind i sagens akter. I
formiddag viste det sig, at jeg
var inhabil som bisidder, for-
di jeg i forvejen er bisidder
for den anden tiltalte i samme
sag.
Forsvar på politiets
præmisser
- Der er generelt for lidt tid til
at forberede sig på et godt for-
svar, fortæller Peter Mathias-
sen. -1 praksis er det mest al-
mindeligt, at man forsvarer
den tiltalte på baggrund af det
materiale anklagemyndighe-
den fremlægger på retsmødet.
- Det ville være ønskeligt,
at man i langt højere grad
kunne tilrettelægge et godt
forsvar ved selv at henvende
sig til andre implicerede i sa-
gen, så man eventuelt kunne
indkalde dem som vidner.
Foruden tid forudsætter det,
at bisidderne kommer ind i
sagsbehandlingen på et langt
tidligere tidspunkt.
Peter Mathiassen har med
glæde noteret sig, at der skal
arrangeres kurser for bisid-
derne i kredsretten. Han siger
til AG, at han som bisidder til
tider har følt det som en vir-
kelig mangel ikke at have til-
strækkeligt kendskab til lov-
givningen.
- Der er for eksempel para-
graffer i den grønlandske ret-
splejelov, der supplerer be-
stemmelser i kriminalloven.
Det er der endnu ikke under-
vist i, og man må selv skaffe
sig erfaring gennem flere års
arbejde som bisidder.
Borgerligt ombud der
skæves til
Både for bisiddere og for de
offentligt udpegede doms-
mænd er det ubehageligt med
den utilfredshed, der skinner
igennem kollegers holdning.
Kollegerne begynder at skæ-
ve til én, når der ringes for tit
fra kredsretten om assistance.
Der begynder at falde bitre
bemærkninger om, at man
nedprioriterer sit arbejde, og
der gives på anden vis udtryk
for mishag.
- Mange tænker ikke på, at
der er tale borgerligt ombud.
Det vil sige, at man bliver
valgt af det offentlige til at
udføre et stykke arbejde. Som
enkeltindivider er vi medan-
svarlige for udførelsen af de
forskellige opgaver, der er i
samfundet. Derfor er det ube-
hageligt at blive mistænkelig-
gjort i forbindelse med udfø-
relsen af dette borgerlige om-
bud. Det vil man selvfølgelig
gerne være foruden, siger
Peter Mathiassen til AG.
lllersuisoq Peter Mathiassen oqarpoq illersuisuulluni
suliffeqatfimmi ilaatigut suliamik tunuurussisutut
isigineqartarnertik nuanninngitsoq.
Bisidder Peter Matihiassen siger, at det er en utrolig
ubehagelig oplevelse, når kollegerne tror, man tilsidesætter
sit arbejde på grund af bisidderjobbet.
Tuaviinnaq illersuiartortameq
Eqqartuussiveqarfimmit sianerfigitittuarluni suleqatit isikkorluttalertarput
NUUK(PM) - Illersuisutut
misilittagaqamerpaat ilaattut
taaneqarsinnaavoq. Peter Ma-
thiassen 1967-imi Sisimiuni
illersuisooqqaarpoq, ukiullu
ingerlanerini ingerlattuarsi-
mallugu, suliaq soqutiginar-
tutut suliassaqarfiunartutullu
isigigamiuk. Royal Green-
land-ip Nuummi qitiusumik
allafeqarfiani oqalutsitut suli-
nermi saniatigut ingerlataraa.
Eqqartuussiveqameq pillu-
gu ataatsimiititap Nuummiin-
neranut atatillugu AG-p oqa-
loqatigaa, illersuisut suliner-
minni ajornartorsiutitut naam-
mattuugassaat assigiinngitsut
pillugit.
- Misilittagaajuartut ilaat
assersuutigisinnaavara. Ul-
laap tungaa eqqartuussivim-
mit sianerfigitippunga. Iller-
suisussaarukkamik, tuavior-
tuummallu qummut taxa-qqu-
neqarpunga.
- Unnerluutigineqartoq il-
lersuisut inaannut iseqatigaa-
ra oqaloqatigalugulu, qanorlu
pisoqarsimanersoq pillugu
minutsialunnguit atorlugu
paasiniaavunga. Ullaap tu-
ngaa paasilerparput illersui-
suusinnaanngitsunga, eqqar-
tuussummi tassani unnerluu-
tigineqartup aappaanut iller-
suisooreerama.
Politiit tunngavii
malillugit
- Ataatsimut isigalugu pitsaa-
sumik illersuisuunissamut
piffissaq sivikittarpallaaqaaq,
Peter Mathiassen oqaluttuar-
poq. - Tamatigorluinnangajak
unnerluunneqartoq illersome-
qartarpoq unnerluussisut eq-
qartuussinermi saqqummius-
saat tunngavigalugit.
- Kissaatiginaraluarpoq ator-
neqamerusuugaluarpat pitsaa-
sumik illersuinissaq piareersar-
sinnaallugu unnerluussummi
akuusut allat nammineerluni
saaffigalugit, uppemarsaasussa-
tullu qaaqqusinnaallugit. Piffis-
saqarfiginissaata saniatigut pi-
sariaqarpoq illersuisup siusin-
nerujussuakkut unnerluussut
iserfigisamissaa.
Illersuisut ilaatigut pijfissaq kingulleq atorlugu
qaaqquneqartarput tuaviinnarlu illersugassartik
oqaluuttarlugu pappirat misissuutigalugit.
Bisidderne bliver til tider indkaldt i sidste øjeblik, og har
har kun ganske kort tid med den tiltalte inden
retshandlingen.
Peter Mathiassen-ip ilua-
rusuutigalugu eqqartuussivin-
ni illersuisut pikkorissartin-
neqartalersut. AG-mut oqar-
poq illersuisutut ilaanneeriar-
luni misigisarluni inatsisinik
naammattumik ilisimasaqan-
nginneq amigaataaqisoq.
- Assersuutigalugu Kalaal-
lit Nunaanni eqqartuussiner-
mi inatsimmi paragraffit ilaat
pinerluuteqarsimanermi inat-
simmi aalajangersakkanut ta-
putartuisut. Tamakku ilinniar-
titsissutigineqanngillat, ukior-
passuarnili illersuisutut suli-
nermi nammineq paasineqar-
tarput.
Innuttaasutut
pisussaaffilerneqarneq
Nuanniitsut ilaat illersuisut
eqqartuussisullu pisortanit
toqqarneqartut misigisagaat
tassaavoq suleqatit iluarinnin-
nginnerminnik ersersittagaat.
Eqqartuussivimmit ikiorse-
rineqarluni sianerfigitikkaan-
ni suleqatit isikkorlulersarput.
Mamaatsumik uparuaalersar-
put suliffik pingaartinnginne-
runerarlugu, allatulluunniit
iluarinninnginnermik ersersit-
sillutik.
- Amerlasuut eqqarsaatigi-
neq ajorpaat innuttaasutut
pisussaaffilemeqamerummat.
Tassa pisortanit toqqameqar-
luni suliakkemeqameq. Inuia-
qatigiinni suliassat assigiin-
ngitsut suliarissallugit inuttut
ataasiakkaarluta akisussaaf-
figaagut. Taamaattumik in-
nuttaaqataasutut pisussaaffi-
lemeqarluni sulinermut atatil-
lugu pasillerneqartameq nu-
anniitsuuvoq. Innuttaaqataa-
sutut suliamik ingerlatsisuul-
luni tamakku soorunami
naammattorusunnanngikka-
luaqaat, Peter Mathiassen
AG-mut oqarpoq.
Kollegerne kigger skævt til én, når der ringes for meget
fra retsvæsenet
Siulersuisut
nersuisut inatsisartut
massuasut
NUUK - Ippassaanikkuni
inatsisartut oqaluttarfianit
Ruth Heilmann, Siumut,
INI-p atuisartuinut kiffar-
tuussineq i isorinaatsuussa-
soq inussiarnersuullunilu.
Tamannali ajornakusoor-
sinnaavoq, inuit INI-mut
saaffiginnittut sulisut ilaan-
nut inussiarniittartillugit
nuanniilliortitsisartillugillu,
Ruth Heilmann oqarpoq.
Sulisut pikkorissarnikkut
sullitanut ileqqorillutik ili-
ortamissaminnut pikkorin-
ninngortariaqarput.
Inatsisartuni massuaso-
qalaartoq, INl-p siulersui-
sui sinniisoqarfialu inger-
latseqatigiiffiup sulisuisa
350-iusut ulluinnami suli-
nerat nersualaarpaat. Ki-
ngulleq atuarneqarsinnaa-
voq sinniisoqarfiup ulluni
oktobarip 28-ni aamma 29-
ni Nuummi ataatsimiinner-
minni oqaaseqataanni.
Siulersuisut kissaatigaat
sulisut pikkorissassasut;
tassa sullissinerminni sa-
pinngisamik suliassat a-
merlasuut ininik attartortu-
nut iluarusuutissanngorlu-
git inuiaqatigiinnullu ilua-
qutissanngorlugit suliaqar-
sinnaalerniassammata. Pi-
ngaartumik nunaqarfiit sul-
linnissaannut pilersaarutis-
sami tunngaviusussatut pi-
ngaartinneqaipoq nunaqar-
finni inissarsiortut nalu-
naarsomeri.
Sinniisoqarfimmi ilaa-
sortanngorput, Ole Møller
nunaqarfiit pillugit isuma-
sioqatigiit sinniisaattut kii-
salu Ole Kristian Kleist,
S1K. Siulittaasunngoqqip-
poq Ingvar Lundblad, Qasi-
giannguit.
Bestyrelsen roser
Landstinget vrisser
NUUK - Fra Landstingets
talerstol opfordrede Siu-
muts Ruth Heilmann forle-
den under efterårssamlin-
gen til, at serviceringen af
brugerne af INI skal være
korrekt og venlig. Det kan
åbenbart være vanskeligt,
når folk, der henvender sig
til INI, udviser en uvenlig
og generende holdning
overfor visse medarbejde-
re, sagde Ruth Heilmann.
Personalet må dygtiggøres
gennem kurser i korrekt
kundeoptræden.
Er man i Landstinget
mildt kritisk, så er bestyrel-
sen og repræsentantskabet
for INI tilfredse med den
indsats, som selskabets 350
medarbejdere daglig ud-
fører. Det sidste kan man
læse i en udtalelse efter
repræsentantskabsmødet,
der holdtes 28. og 29. okto-
ber i Nuuk.
Bestyrelsen ønsker også,
at personalet kommer på
kurser, for at kunne klare så
mange opgaver som muligt
til lejernes tilfredshed og
gavn for samfundet. Særligt
fremhæves bygdeboligregi-
streringen, som grundlag
for den fremtidige planlæg-
ning i bygderne.
Som nye indtrådte i re-
præsentantskabet, Ole Møl-
ler repræsenterende ar-
bejdsgruppen vedrørende
bygdekonferencen og Ole
Kristian Kleist fra SIK.
Som formand genvalgtes
borgmester Ingvar Lund-
blad, Qasigiannguit.