Atuagagdliutit - 14.11.1996, Page 8

8
Nr. 89 • 1996
7^1a^a^c/^/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Ineqameq pitsaanerasumik
ataqatigiissaartariaqarpoq
Naalakkersuisunut ilaasortaq Daniel Skifte inissiat aserfallassimanerusut isateme-
qamissaannut tapersiivoq. - Imminut akilersinnaasut iluarsaatissavagut, oqarpoq
NUNA TAMAKKERLUGU
AG skød for højt
(JB) - AG bragte tirsdagen
opsigtsvækkende artikel
med oplysninger om, at bo-
ligområdet mangler mere
end fire milliarder til reno-
vering og vedligeholdelse.
Det viser sig at være en no-
get frimodig påstand. I alt
fald er dokumentationen
ikke i orden.
Artiklen tog udgangs-
punkt i en tilstandsrapport,
der blev udarbejdet af et
embedsmandsudvalg med
tidligere GTO-direktør
Gunnar P. Rosendahl i
spidsen. På AG læste vi
rapportens anbefaling som
en tre-trins-raket, der som
første fase omfattede helt
nødvendige reparationer af
forfald til 900 millioner.
Anden fase var - som AG
så det - en renoveringsdel
til 1,3 milliarder kroner, og
endelig skulle der som sid-
ste fase gennemføres en
modernisering til 1,9 milli-
arder. I alt godt fire millli-
arder.
Det viser sig, at der var
tale om én løsning ud af tre
mulige, og hvis man ville
have både reparation, reno-
vering og modernisering
ville det maksimalt koste
1,9 milliarder - i 1990..
Landstinget valgte den-
gang den mellemste løsning
til 1,3 milliarder og gik
straks i gang med reparatio-
ner og vedligeholdelse.
I årene 1990-1997 er der
afsat henholdsvis 41,1 mil-
lioner, 78 millioner, 123
millioner, 115 millioner,
116 millioner, 137 millio-
ner, 114 millioner og 114,3
millioner kroner (sidste tal
for næste finansår).
Det er imidlertid ikke
muligt at sige noget om,
hvor stort efterslæbet er i
øjeblikket. Men det er ikke
blevet de 840 millioner
kroner mindre, som er be-
talt siden 1990. Parallelt
med reparationer, vedlige-
holdelse og renovering er
en stor del af boligmassen
nemlig ældet, og vedlige-
holdelses- og renoverings-
behovet herfor kendes ikke
i øjeblikket.
Det er dog næppe ændret
væsentligt, fordi de midler,
der er brugt på området de
sidste syv år kun lige akku-
rat holder den standard,
som var kendt ved til-
standsbeskrivelsen i 1990.
Boligselskabet INI arbej-
der for tiden med en aktuel
tilstandsbeskrivelse, som
ventes færdig indenfor de
næste par år.
(JB) - Naamik, matumani qi-
nigassani pingasuni ataaseq
pineqarpoq, ilaatigut ineqar-
nermut naalakkersuisoq Da-
niel Skifte AG-mut oqarpoq. -
Qinigassaq ataaseq tassaavoq
pisariaqarfiatigut iluarsaas-
sineq, alla tassaalluni inissiat
pitsaassusiisa allangutsaalior-
neqarnissaannut iluarsaassi-
neq pingajuallu tassaalluni i-
nissiat ullutsinnut naleqqun-
nerulersinniarlugit iluarsaas-
sineq, annertunerusumik ilu-
arsartuussineq nutarterinerlu.
Daniel Skifte eqqartukka-
mini tunngavigaa inatsisartut
1990-imi upemaakkut ataatsi-
miinnerminni Kalaallit Nu-
naanni inissiaatinik annertuu-
mik iluarsaassinissamut piler-
saarut. Inatsisartut periarfis-
sap tullia toqqarpaat, tamatu-
malu kingorna aningaasarpas-
suit ineqamermut atorsimallu-
git (Aammattaaq quppemermi
uani naatsuliaq atuaruk).
Naalakkersuisunut ilaasor-
tap Daniel Skifte-p iluarsar-
tuussinissaq aserfallatsaalii-
nissarlu pillugit ajornartorsiu-
tit eqqumaffigilluarpai. Aam-
mattaaq ilisimaarilluarpaa -
soorunami siulliulluni - suli-
assat aningaasarpassuarnik
naleqartussaammata. Tama-
tumali saniatigut pissusiviu-
LANDET(JB) - Nej, der var
tale om én af tre valgmulighe-
der, siger landsstyremedlem
for blandt andet boliger Dani-
el Skifte til AG. - Den ene gik
på nødtørftig reparation, den
anden desuden på en renove-
ring, der kunne bevare boli-
gernes standard, og den tredie
på både reparation, renove-
ring og en modernisering, der
skulle føre byggeriet op til
tidssvarende standard.
sut qanoq ittorpiaanersut ilisi-
maneqarluanngillat, piffissa-
mi matumani inissiat pitsaas-
susaannik nassuiaatinik pe-
qanngimmat.
Taamaakkaluartoq iluarsar-
tuussinernut aserfallatsaalii-
nernullu ukiumut atomeqar-
tartussat amerlassusissaat eq-
qoriarpai. Isumaqarpoq 70-
100 millioner kronit naam-
massasut. 1997-imili 116 mil-
lioner kronit immikkoortin-
neqarput.
Pisoqqat
piiarneqassapput
- Aningaasalli qanoq atome-
qamissaat mianersuutissavar-
put, naalakkersuisunut ilaa-
sortaq AG-mut oqarpoq. - Pi-
soqqat tamakkerlugit iluar-
saatissanngilagut, arlaali ilu-
arsaallugit imminnut akiler-
sinnaanersut nalilersussava-
gut. Aningaasammi pissarsia-
qaataasinnaaneri assigiinneq
ajorput, tassa isariaannaat a-
junnginnerilluunniit iluar-
saannerini.
Daniel Skifte oqaluttuarpoq
nunaqarfinni illut pitsaassu-
siinik nalunaarsuineq, okto-
berimi saqqummertoq siunis-
sami nunaqarfinni illut ilu-
arsaanneqarnissaasa piler-
saarusiomissaannut najoqqu-
tassaasoq pitsaasoq.
Daniel Skifte taler om det
beslutningsgrundlag, Lands-
tinget havde, da det i 1990 på
forårssamlingen blev besluttet
at indlede en omfattende reno-
veringsplan for det grønland-
ske boligbyggeri. Landstinget
valgte mulighed to og har lige
siden anvendt store summer
på boligområdet (Læs også
boksen på denne side).
Landsstyremedlem Daniel
Skifte er i øvrigt meget op-
mærksom på problematikken
omkring renovering og vedli-
geholdelse. Men han er også -
som den første naturligvis -
klar over, at det er noget, der
koster mange penge. Samti-
dig er det lidt vanskeligt at
overskue situationen i øje-
blikket, fordi der ikke eksiste-
rer en aktuel beskrivelse af
boligmassens tilstand.
Alligevel vover han at givet
et bud på den årlige renove-
ring og vedligeholdelse. Han
mener, at det vil være til-
strækkeligt med 70-100 milli-
oner kroner. 1 1997 er der dog
afsat 116 millioner kroner.
Det gamle skal væk
- Men vi skal passe på med,
hvordan vi bruger pengene,
siger landsstyremedlemmet
til AG. - Vi skal ikke bare re-
parere alt gammelt, men ud-
- Ataaserli ntaluginiagara
tassaavoq, Daniel Skifte oqar-
poq, - illorpassuit aserfallassi-
masut atorneqanngitsullu Ka-
laallit Nunaanni suni tamani
nassaassaammata. Assersuu-
tigalugu Paamiunissaaq, qa-
nittukkut ilaatigut ineqameq
pillugu kommunalbestyrelsi-
mut oqallisigiartorlugu tike-
raaqqammisanni.
- Illut pisoqqat aserfallassi-
maqisut ulluinnami malugi-
neq ajorluinnarpagut. Sungiu-
tiinnarsimavagut, inissisimaf-
fimminniittussaannartut isi-
galugit aammalu ajoqutigina-
git. Eqqarsaatiginngikkaluar-
lugu. Kisiannili napapput, a-
serfallakkiartomermut takus-
sutissaallutik, aammalu pin-
ngitsuugassaanngitsutut illu-
nut, inissianut, aserfallatsaa-
liinermut nalilinnullu tamanut
isummersinnaanitsinnut sak-
kukillisaataallutik.
- Taamaammat isaternis-
saannut aningaasanik atuisa-
riaqarpugut. Taamaaliornik-
kut illoqarfinni inissianilu a-
vatangiisit pitsaanerulissap-
put, piffissarlu ungasinneru-
soq eqqarsaatigalugu nalilin-
nut isummersinnaanerput pit-
saanerulissalluni.
Piffissamut naleqquttut
- Illoqarfinni inissiat imermut
vælge det, der betaler sig
bedst at vedligeholde. Man
får jo ikke lige meget for pen-
gene, om man istandsætter
noget faldefærdigt eller no-
get, der er næsten i orden.
Daniel Skifte fortæller, at
den tilstandsrapport, der er
udarbejdet for bygdeområdet,
og som blev udsendt i okto-
ber, er et grundigt og godt
materiale i planlægningen af
den fremtidige renovering af
boligmassen i bygderne.
- En ting, der har slået mig,
siger Daniel Skifte, - er de
mange faldefærdige og
ubrugte bygninger, der står
rundt omkring i Grønland.
Det gælder for eksempel også
i Paamiut, hvor jeg netop har
været på besøg for blandt
andet at drøfte boligsituatio-
nen med kommunalbestyrel-
sen.
- De gamle, faldefærdige
bygniriger lægger vi slet ikke
mærke til i det daglige. Vi er
vant til dem, de falder ind i
landskabet og generer os ik-
ke. Ikke bevidst, i alt fald.
Men de står der, som symbol
på forfald, og de skaber uund-
gåeligt en slap holdning til
bygninger, boliger, til vedli-
geholdelse og værdier i det
hele taget.
- Derfor skal vi ofre de pen-
kuuffinnullu attaveqanngitsut
aserfallatsaalissanngilagut. I-
neqamermi pissutsit taamaat-
tut ernuttatsinnut kingornu-
tassiissutigissanngilagut. Inis-
siat piffissamut naleqqutin-
ngitsut iluarsaanneqarnissaat
aningaasaliinerlunnermik ki-
nguneqartussaavoq.
- Ineqamermut aningaasa-
liisarnermi siumut isigineq
tunngaviussaaq, qanittukkul-
lu pitsaassutsimut nalunaar-
suutit tamakkiisut pigiligassa-
gut tunngavigalugit politiki
aalajangersameqassaaq.
- Aamma ineqamermut
suliniutit ataqatigiissaarne-
qamissaat pisariaqarpoq. Sa-
pinngisamimmi aningaasat
pissarsiaqarfiginiartussaava-
gut, Daniel Skifte nassuiaa-
voq. Assersuutigalugu taasin-
naavara Paamiuni umiartor-
tunngorniat ilinniarfiat, eq-
qartuussiviit KNI-lu suliffe-
qarfiutiminnut tunngatillugit
inissialiortitermata, tamatu-
malu saniatigut illoqarfimmi
inissiat inoqanngitsut arlalis-
suullutik. Tamanna asuliin-
nameruvoq, tamannalu aaq-
qiiffiginiarlugu suliassaqarfi-
up iluani ataqatigiissaaneri-
neq pitsanngorsarneqartaria-
qarpoq, Daniel Skifte nagga-
siivoq.
ge, det koster at rive dem ned.
De giver et bedre by- og bolig-
miljø, og det kan på lidt læn-
gere sigt betyde, at holdning til
værdierne bliver bedre.
Tidssvarende
-1 byerne skal vi ikke vedli-
geholde boliger uden vand og
kloak. Det er nemlig ikke bo-
ligforhold, som vore børne-
børn kan være tjent med. Re-
novering af utidssvarende bo-
liger er derfor en dårlig inve-
stering.
- Investeringerne på områ-
det skal være fremadrettede,
og det er den politik, vi nu
skal have fastlagt på bag-
grund af den tilstandsrapport,
vi om nogen tid får for hele
boligområdet.
- Det er også nødvendigt at
koordinere indsatsen på boli-
gområdet. Vi skal jo have så
meget ud af pengene som
muligt, forklarer Daniel Skif-
te. - Som eksempel kan jeg
nævne, at Søfartsuddannel-
sen, retsvæsenet og KNI i
Paamiut bygger egne boliger i
tilknytning til deres institutio-
ner, mens der er masser af
ledige boliger i byen. Det er
da regulært spild, og det må vi
komme til livs ved at forbed-
re koordineringen indenfor
området, slutter Daniel Skifte.
naalakkersuisunut ilaasortaq Daniel Skifte AG-mut oqarpoq.
- Vi skal ikke bare renovere hvad som helst,
siger landsstyremedlem Daniel Skifte til AG.
Boligområdet skal koordineres bedre
Landsstyremedlem Daniel Skifte går ind for sanering af den ringeste
boligstandard. - Vi skal renovere, hvor det kan betale sig, siger han
Daniel Skifte
AG
amerlanaarisoq
(JB) - Marlunngornermi
AG allaaserisaqarpoq tu-
paallannartunik paasissutis-
sartalimmik, inissiaqarner-
mi nutarterinermut aserfal-
latsaaliinermullu 4 mil-
liardit sinnerlugit amigaati-
gineqartut. Sunaaffa isurn-
merneq namminersuutigi-
saq. Taamaakkaluaq upper-
narsaatissat eqqunngillat.
Allaaserisami tunngavi-
gineqarput iluarsagassanut
nalunaarusiaq atorfilinnit
suliarineqartoq, GTO-toq-
qami direktør Gunnar P.
Rosendahl-imit siulittaa-
suuffigineqartoq. Nalunaa-
rusiap inassutai pingasoqi-
usanngorlugit ingerlanne-
qartussatut AG-p paasivaa,
aserfallassimasut iluarsaat-
tariallit siullertut 900 milli-
oninik naleqartussatut suli-
arineqartussat. AG-p paasi-
saatut tulliunneqarpoq nu-
tartigassat 1,3 milliardeqar-
tussat, naggataatigullu nu-
taanngorsagassat 1,9 milli-
ardeqartussat. Katillugit 4
milliarder.
Sunaaffa periarfissani pi-
ngasuni aaqqiissutissaq a-
taaseq eqqartorneqartoq,
iluarsartuussassat, nutarti-
gassat nutaanngorsagassal-
lu ataatsikkut ingerlannia-
raanni amerlanerpaamik
1,9 milliardeqassasut -
1990-imi.
Taamani inatsisartut pe-
riarfissat akullersaat 1,3
milliardilik aalajangiup-
paat, emgerlunilu iluarsaa-
nerit aserfallatsaaliinerillu
aallartinneqarlutik.
Ukiuni 1990-1997 ani-
ngaasat ukiumut ima im-
mikkoortinneqarput 41,1
millioner, 78 millioner, 123
millioner, 115 millioner,
116 millioner, 137 millio-
ner, 114 millioner aamma
114,3 millioner kroner (ki-
sitsisit kingullersaat aap-
paagumut aningaasaliissu-
tissat.
Oqaatigiuminaapporli
maannakkut qanoq kingua-
attoortigisoqarsimanersoq.
1990-imili akiutigineqar-
tartut 840 millioner kroni-
unngillat. Iluarsaanerit, a-
serfallatsaaliinerit nutarte-
rinerillu ilutigalugit inissiat
ilarpassui pisoqalipput,
maannakkorpiarlu ilisima-
neqanngilaq aserfallatsaa-
ligassatut nutartigassatullu
qanoq pisariaqartiginersut.
Tamannali pingaarute-
qarpallaanngilaq, aningaa-
sammi ukiuni arfineq mar-
lunni kingullerni atorne-
qartut 1990-imi pissutsinut
ilisimaneqartunut pitsaas-
sutsinut angummannissa-
mut allannguutaavallaan-
ngillat.
Inissiaatileqatigiiffik INI
maanna nutaamik nalunaa-
rusiomiarpoq, ukiut tulliut-
tut marlussuit ingerlaneran-
ni naammassissangatinne-
qartoq.