Atuagagdliutit - 24.12.1996, Síða 2

2
Nr. 100 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqjterisitslsoq
Udgiver
j
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
——
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Aliaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertOK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontorlid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
■rid
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
■Jl
Lauge Arlbjørn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
lianngutasslortut
Korrespondenter
j
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlussiffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
j
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri

Nissik Reklame
^Atuagassevik/EskjmoPj
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
22lJ
GRØNLANDSPOSTEN
PE00USIILE0INART00
OQARTARIAQARPOQ naalakkersuisut KNI-p
1992-imi paatsiveqanngitsumik aaqqissuuteqqin-
nerani kanngunartuliomerup kinguneri aqqiim-
matigit - siullermik KNI-p sinnikua piginnaane-
qarluartunik siuttulemeratigullu, tullianilu siuttut
taakkorpiaat suliffissuarmi silatusaartumik aaq-
qissuunneqamissaanut piumasaqataat malinneri-
sigut.
Qulamanngitsumillu Inatsisartunit akuerine-
qassaaq. Naalakkersuisoqatigiinni partiimik ileq-
qorissaamerit akomuteqanngillat, ajomamavian-
ngilarlu. KNI-p pisiniarfeqarfiutai marluk Piler-
suisup aamma Pisiffiup pisiniarfii kattutsinneqas-
sapput, suliassat tamaasa ingerlatissallugit. Al-
lakkeriviit avissaartinneqassapput Tele Green-
land-imut tunillugit, Royal Arctic Line-ip siner-
sortaatit ingerlatilissavai.
Pilersuinerup pisiniarfiillu kattunneri pissusis-
samisoorpoq, taamaaliomikkumi ingerlatseqati-
giiffiit marluullutik nioqqutissanik pilersuineq
ataqatigiissaarluamerussavaat piffissarlu atorlu-
amerulissallugu. Pisiniarfiit tamarmik immikkut
aaqqissuussat, immikkut aqutsisoqarfillit, immik-
kut toqqortallit - ilaallu ilanngullugit - atorluaa-
nerunngilaq. Pingaartumik nunami sumiinneq
naapertomagu pilersuisoqarluni. Ajorluinnarpoq
Kapisillit Maniitsumit pilersomeqamerat, uffa
KNI Nuummiittoq qaninnerugaluartoq.
Ilaasartaateqamerup immikkoortinnera aamma
silatusaamemvoq, pisiniarfeqamennummi attuu-
massuteqanngilaq. Apeqqutaaginnalerpoq Royal
Arctic Line-ip ingerlatilissaneraa. Ilaasartaate-
qamermi ilisimasaqarfiginngilaat, nunatsinnilu a-
ngallannermut ilaatinneqarsimanani. Pissusissa-
misuussagaluarpoq ilaasartaatit Grønlandsfly-p
ingerlatilemnigit, taamaalilluni ilaasunik angallas-
sineq ataqatigiisaassagaluarpaat immaqalu - kia
sianigaa - timmisartomeq umiarsuamillu angallas-
sineq imminnut akilersinnaasunngortillugit.
Allakkerineq Tele Greenlandimut atatilernera
tupinnartoqanngilaq. Silarsuup sinnerani taamak
iluarsaassipput, Nunatsinnilu taamaaliorsinnaa-
vugut pissutsit allaaneruvallaanngimmata.
Ataatsimut isigalugu isummat nutaat silatu-
saamerupput, ukiunilu sisamani-tallimani kingul-
lemi aaqqissuussinermit paatsiveqanngitsumit
paasinamerussallutik. Suliniut ingerlateqqinne-
qalerpoq. Aqutsinikkut aningaasaqarnikkullu ki-
ngunissaat naatsorsomeqassapput, Inatsisartut pi-
tsaasumik piviusorpaluttumillu naliliinissamin-
nut tunngavissaqamiassammata.
SULISUT qanoq pineqassanersut kingunerisas-
saalu kisemgorupput. Sulisut qanoq pineqassap-
pat. Sulisut toqqissisimanngillat, paasinarpullu,
aaqqissuinermut nutaamut eqqarsaatigineqarmat
pisariilli-saaneq.
Jonathan Motzfeldt aviisimi oqaraluarpoq so-
raarsitsinissaq pilersaarutigineqanngitsoq. Ilu-
moorunarpoq, imaassinnaavorli eqqarsaatigi-
niakkani tamakku suli eqqartomeqanngimmata.
Pisiniarfiutilinni marlunni marloqiusamik aqut-
sineq ajornartorsiutinut ilaasimasoq piissaaq,
ungasianillu Maniitsumit pilersuinermik aqutsi-
neq atorunnaarsinneqamissaa pinngitsoomeqar-
sinnaagunanngilaq.
Taamaattumik ileqqorinnerussaaq sumut killis-
simanermik sulisut oqaluttuukkaanni. Isumatu-
saarnerussaaq KNI-mi sulisut tamatumunnga
attuumassuteqartut maannangaaq paasereerunik-
ku inuunerminni allannguingaatsiartoqarsinnaa-
soq - soraarsitaanikkut, nuutsitaanikkut, nutaanik
pisortartaamikkut, allanillu suliassaqalemikkut.
PEQQUSIILEQISSAPPATA tupinnarpallaanngi-
laq. KNI-mi sulisut misileraanermi eqqumiitsumi
aallaqqaataanilli ingerlasinnaanngitsutut paasina-
reersumi sarsakataasutut misigiinnanngillat. Innut-
talli aamma misigisariaqarsimavaat inuiaqatigiinni
suliat ilaat unittoorsimanerat misileraanemp ani-
ngaasatigut kingunerisai peqqutigalugit.
Mittarfiliomerit eqqaassanngikkaanni sanaar-
tomeq uningajavippoq. Inissialiomeq unikaallap-
poq, atuarfiit aserfallapput, inissiallu nalingisa, na-
leqaraluarpummi, iluarsaannissaannut aserfallat-
saalinissaannullu aningaasat amigaatigineqarput.
KNI-mi kanngunartuliomeq malunnaateqarluar-
poq, naallu naalakkersuisunut siulittaasoq nassuia-
agaluartoq aningaasat inuiaqatigiinniiginnartut,
aningaasartuutit killilersimaniarlugit politikkikkut
angusaqamikkut, misileraaneq pitsaassutsinik a-
jorsaarinermik kingunipiloqartoq pinngitsoor-si-
magaluarutsigu iluamerusimassagaluarpoq.
1994-imi 1995-imilu naatsorsuutit saqqummi-
unneqarmata KNI-mi amigartooruteqarluni kan-
ngunartuliomeq ajoreerpoq. Tamannali sakkortu-
ninngorpoq 1992-imi allanngortiterisoqanngin-
nerani mianersoqqusiuamerit tusaanngitsuusaar-
neqaannarmata, suliffiup siunnersuisarfiup Dan-
markimeersup politikerit uukapaatinnerisigut,
allanngortiteriniamerillu siunissaqanngitsut tun-
ngavigalugit suliffiup nammineq iluaqutissamik
aqqutissiormat.
Naalakkersuisut siulittaasuanut kiinaannguu-
saamarsimassaaq KNI-p pisortaasa allanngorti-
terinissamut pilersaamtaat ippassaanikkunni aku-
erigamigit. Pingaartumik eqqarsaatigigaanni al-
lannguinerujussuit piffissamik pilersaarusiome-
qarsimasut misissoqqinneqarsinnaanngitsut pivi-
usunngortinnissaat akisussaaffigigamigit.
TUPINNANNGITSUMIK kiisami KNI-p allan-
ngortinnissaa siunertaqarpoq, suliffeqarfillu sin-
neqartoorsinnaanngorluni, pissutsillu tupinnan-
ngitsut tunngavigalugit nunaqarfinnik isorliune-
rusunillu pilersuineq tamakkiisumik pitsanngor-
sinnaavoq.
Qujanartumik kukkunerit iluarsineqarput.
Uggomarporli tamaanga killinnissamut sivisual-
laarsimammat akisuallaarsimallunilu.
ROV SMAG I MUNDEN
FREM for alt må vi sige, at landstyret har draget
konsekvensen af det skandaløse misk-mask, som
den uoverskuelige KNI-struktur fra 1992 førte til
- først ved at sætte en kompetent ledelse på rui-
nerne af KNI og dernæst ved at rette sig efter de
signaler, samme ledelse har udsendt om en for-
nuftig fremtidig struktur i den store virksomhed.
Og den bliver efter al sandsynlighed og vedta-
get i Landstinget. Partidisciplinen er i orden i
landsstyrepartierne, og der bliver ingen slinger i
valsen. KNI’s to købsmandsforretninger, Piler-
suisoqs forsyning og Pisiffiks butikker, lægges
sammen i én virksomhed, der klarer begge opga-
ver. Postvæsenet skilles ud og afhændes til Tele
Greenland, og Royal Arctic Line overtager kyst-
trafikken.
Fordelen ved sammnelægningen af forsynings-
virksomheden og butiksområdet er umiddelbare,
fordi det på den måde bliver muligt at koordinere
vareforsyningen langt bedre end i de to selska-
bers tid. To købmandsforretninger med hver sin
organisation, hver sin administration, hver sin
lagerføring - og så videre - er en irrationel enhed.
Især når der er en geografisk overlapning. Det er
tåbeligt, at Kapisillit skal forsynes fra Maniitsoq,
når KNI i Nuuk er nærmere til det.
Udskillelsen af passagersejladsen er også rime-
lig, fordi den ikke har noget med købmandsvirk-
somhed at gøre. Spørgsmålet er bare, om det er
Royal Arctic Line, der skal overtage det. De har
nemlig ingen forstand på passagertransport og
har ikke været involveret i den interne trafiks-
truktur. Det var nok mere naturligt, om Grøn-
landsfly overtog de røde passagerskibe for derved
at kunne koordinere passagerbefordringen og
måske - hvem ved - gøre både flyvning og passa-
gersejlads rentabel.
Der er heller ikke noget underligt i at lægge
posten ind under Tele Greenland. Sådan er det
organiseret mange andre steder i verden, og så
anderledes er forholdene heller ikke i Grønland,
at vi ikke kan gøre det samme.
Alt i alt forekommer de nye tanker altså for-
nuftige og langt mere logiske end den kringlede
struktur, vi har set de sidste fire-fem år. Nu skal
der arbejdes videre med projektet. De administra-
tive og økonomiske konsekvenser skal beregnes,
så Landstinget får et godt og realistisk vurde-
ringsgrundlag.
OG TILBAGE er så de mere menneskelige kon-
sekvenser. Hvad skal der ske med medarbejder-
ne. Personalegrupperne er godt nervøse, og det
forstår man godt, når noget af argumentationen
for den nye struktur er rationalisering.
Ganske vist siger Jonathan Motzfeldt inde i
avisen, at der ikke er planer om fyringer. Det er
sikkert rigtigt, men det er nok fordi, man endnu
ikke er kommet så langt i overvejelserne.
Den dobbeltadministration, som har været en
del af problemet i de to »købmandsforretninger«,
skal i alt fald væk, og den ressourcekrævende
fjernstyrede forsyningsvirksomhed fra Maniitsoq
bliver uundgåeligt nedlagt.
Derfor vil være fair til hver en tid at fortælle
personalegrupperne, hvor langt man er nået. Det
vil være klogt, hvis de berørte personalegrupper i
KNI ser i øjnene, at der kan ske radikale ændrin-
ger i deres tilværelse - enten afskedigelse, flyt-
ning, nye foresatte, nye opgaver.
ER der stadig nogen, der sidder tilbage med en
underlig smag i munden, er det ikke så mærke-
ligt. Ikke bare føler personalet i KNI, at de har
været kastebold i et besynderligt eksperiment, der
fra fødslen var en dødsejler. Befolkningen som
sådan har måtte finde sig i, at samfundet på en
række områder er gået i stå som følge af eksperi-
mentets økonomiske konsekvenser.
Anlægsarbejderne er bortset fra et omfattende
lufthavnsbyggeri stort set standset. Boligbyggeri-
et stagnerer, skolerne forfalder, og der mangler
penge til renovering og vedligehold af de byg-
ningsmæssige værdier, vi trods alt har. KNI-
skandalen har sat sit tydelige spor, og selvom
landsstyreformanden har forklaret, at en del af
pengene trods alt er blevet i samfundet i form er
politisk gennemtrumfede omkostningsbegræns-
ninger, så havde vi været bedst tjent uden ekspe-
rimentets kraftfortærende følger.
Skandalen med underskuddet i KNI var slemt
nok, da de afslørende regnskaber for 1994 og
1995 blev gjort op. Men den forstærkes af den
omstændighed, at der forud for omstrukturerin-
gen i 1992 var vedholdende advarsler, som blot
blev ignoreret, fordi et smart konsulentfirma fra
Danmark besnærede politikerne og banede vejen
for egen karriere under de håbløse strukændrin-
ger.
Det må have været en slem kamel at sluge for
landsstyreformanden, da han forleden godkendte
KNI-ledelsens strukturplaner. Og beskæmmende,
når man tænker på det ansvar, han påtog sig ved
at gennemtrumfe så radikale forandringer efter en
tidplan, der ikke tillod efteregning.
LANGT om længe ser det så ud til, at KNI-struk-
turen er hensigtmæssig, og virksomheden igen
kan begynde at give overskud, og forsyningen i
bygder- og yderdistrikter bliver optimal under de
naturgivne forhold, man her lever under.
Det er godt, fejlene er rettet. Men det er en
skam, at vejen skulle blive så langt og koste så
mange penge.