Atuagagdliutit - 24.12.1996, Qupperneq 7

Nr. 100 • 1996
7
/^tu.ag'ap'cfflu t/t
GRØNLANDSPOSTEN
Siumut utimullu takeqqatigiipput - aamma KNI-mut
Kisianni aningaasarpassuarnik naleqarpoq
(JB) - Naalakkersuisut aalaja-
ngerput KNI-p ilusaa pisariil-
lisamiarlugu. Taamaaliorto-
qassaaq nioqqutissanik piler-
suinerup pisiniarfinnillu i-
ngerlatsinerup ingerlatseqati-
giiffimmut ataatsimut kattun-
nerisigut, allakkeriveqamerup
Tele Greenland-imut nuunne-
ratigut, umiarsuamik angal-
lannerit tamaasa Royal Arctic
Line-mut isumagisassanngor-
tinnerisigut aammalu KNI-p
billetilerisamerata Grøn-
landsfly-mut nuunneqarigut!
Politikereqassaaq ullumik-
kut kanngusuusaartunik - Nu-
narsuarmi sumiikkaluarunil-
luunniit. Marlussuillu ippas-
sigami KNI-p siunissami ilu-
sissaa pisariinnerusoq aala-
jangiiffiginialeramikkik i-
maannaasimassanngilaq.
Tamakkuunnginnerpat
KNI-mi direktøriusimasup
Flemming Bolø-p innersuus-
sutigisai? Aamma KNI allan-
ngortitemeqalinngikkallarmat
ataatsimiititaliaagallartup ag-
gulunneqamissaa pisariusoq
inomartorlu mianersoqqussu-
tiginnginnerpaat?
Ingerlatseqatigiiffiup pisa-
riillisameqamissaanut aala-
jangerneq 1992-imi KNI-p
allanngortitemeqamerata as-
suamangaatsikartup malitsi-
gaa. 1994 naaliinnartoq i-
nuussutissarsiutinik ingerla-
talippassuit paasisimalereer-
paat KNI ingerlanerliungaat-
siartoq. 1995-imi upemaak-
kut KNI-p qullersaasa taman-
na paasiartulerlugu naggataa-
gut nassuerutigisariaqalerpaat
milliardip affaanik amigar-
toomissaq qulamarunnaartoq.
Piffissami tamatumani malar-
taaserlutik ingerlalluamerar-
tuaraluarput. Sunaluunniit ta-
matumani tunngavigisimaga-
luaru nikku.
Mianersoq-
quneqareerput
Allanngortitsisoqalinnginne-
rani direktøriusimasup ukiut
tamaasa amigartoortamissaq
mianersoqqussutigigaluarpaa,
inuussutissarsiutinillu inger-
latallit avataanit isiginnaartut
qulamertik tunngavissaqarlu-
artoq oqaatigisaraluarlugu.
Taamaakkaluartoq taamani
inatsisartunut naalakkersuisu-
nullu ilaasortaasut allanngor-
titerineq ajutoorfiusinnaasoq
pilersippaat:
Siullermik niuemermik i-
ngerlataqarfiusut marluk im-
mikkut suliassaqarput, pisari-
illisagaanngilluinnartumik a-
vinneqarsimasunik. Aappas-
saannik suliffissuaq inuiaqati-
giinnut attuumassutilinnik su-
liassaqaaluppoq, pingajus-
saannillu suut tamarmik i-
ngerlanneqarnerini akigitin-
neqartuni niuertarfiit aningaa-
sartuuterpiaannut naleqqutin-
ngitsut atomeqarput.
Qulartut oqaasiisa asserpia-
annik pisoqarpoq - imaluun-
niit ajomerungaatsiartumik -
atuisartullu KNI-mi niuemer-
minni iluanaarutaat akileraa-
rutitigut akilemeqangaatsiar-
put.
Maanna naalakkersuisut al-
lanngortiterinermi kukkunerit
aaqqiniarlugit suliffissuaq
KNI-toqqap ilusaanut uter-
teqqinnialerpaat, KNI-mi pi-
sortaasimasut innersuussuti-
geriigaanik nutaartaqartillu-
gu-
Nunanit allanit
siunnersortit
AG-p KNI-mik Piginnittut
siulittaasuat Jonathan Motz-
feldt oqaloqatigalugu paasini-
arpaa taiamatut avaqqutsiniar-
neq qanoq isumaqamersoq.
Allanngortiterinermut siuller-
mut taamatut pisariaqanngik-
kaluarluni tapersersuinerusi-
mavoq, aammalu aaqqissuus-
seqqinnissaq, qaammatini ki-
ngullemi 19-ini aqussimasani
oqaluusererusunnerullugu.
Oqarsinnaagaluarpoq: - Qa-
noq oqarpunga? KNI-p allan-
ngortitemeqameranut ataatsi-
miititaliaagallartumut siulit-
taasuunermini allanngortiteri-
nerup kingunerisai ilai siu-
moortumik mianersoqqussu-
tigigamigit.
Isumaqatigaali assuamartut
pinngitsoomeqarsinnaasimas-
sagaluarmata aallaqqaataaniil-
li ilusilersuineq, maanna naa-
lakkersuisut akuersissutigisaat
toqqameqarsimagaluarpat.
- Kisianni taamani aalaja-
ngemermi siunnersuisut ava-
taaneersut missingersuusiaat
tunngavigineqarpoq, naat-
sorsuutigisalli ajoraluartumik
eqquutinngillat, Jonathan
Motzfeldt oqarpoq.
- Maanna ilusissamik nam-
minneerluta nassaarpugut, ua-
nga siulersuisullu isumarput
malillugu KNI-mut pitsaaner-
usussaq. Tamannalu suleqati-
giilluamerup inemeraa - KNI-
mi qullersat akomanniinnaan-
ngitsoq, aammattaarli suliffis-
suarmi isorliunerusuni.
Qaammatini 19-ini kinguller-
ni sulisut tamarmik Handel-
itoqarsuatta unitsinnginnissaa
anersaarisimavaat. Maannalu
iluatsilluni.
- Sulisut taariarakkit, - su-
soqassanersoq taakku annila-
angagaat. Ilisimatinneqarsi-
manngillat taamaallaallu tu-
sagassiutit aqqutigalugu i-
ngerlatseqatigiiffissuit mar-
luk kattunneqamissaat tusar-
simallugu. Sooruna ilisima-
tinneqarsimanngitsut?
- Pineqartoq pillugu ilisi-
matitsissutissanik isertuussi-
soqanngilaq. Sulisut siuler-
suisuni ilaasortaatitaqarput,
taakkulu pisussat pillugit su-
leqatitik oqaluttuussinnaaju-
arpaat.
- Ingerlatseqatigiiffiit mar-
luk taakku kattunneqarpata
soraarsitsiortortoqassava ?
- Suliffeqarfiit tamarmik
pissusiviusunut naleqqussar-
tariaqarput. Soorunami aam-
ma tamanna KNI-mut atuup-
poq, kisianni allanngortiteri-
nissami kingullermi matuma-
ni soraarsitsiortomissaq piler-
saarutigineqanngilaq.
- Taamaattorli suliffeqarfiit
Tele Greenland-imut aamma
Royal Arctic Line-mut nuun-
niameqartut sinnerlugit aki-
sinnaanngilanga. Tunniussi-
nermulli atatillugu sullissine-
rup ajomerulinnginnissaa pi-
umasarineqassaaq. Taa-
maammat suliffeqarfiit taak-
ku marluk allanngortiteris-
sagunik KNI-mit pikkorin-
nerusariaqarput, tamannalu
soraarsitsiortomermik kingu-
neqamavianngilaq.
Kukkuneq aaqqippoq
Jonathan Motzfeldt KNI-mi
assuamartuliaasimasunut ata-
tillugu arlaannik pisuutitaqa-
rusunngilaq. Naggataagulli i-
lassutigalugu oqaatigaa soo-
runami politikikkut aaqqitat
tamatigut eqqortuuneq ajor-
mata. - Eqquissumik pisiman-
ngikkaangatta soorunami
nammineq aaqqittussaavagut.
Tamannalu maannakkut pi-
voq, maannakkullu siunner-
sortinik immikkullu ilisima-
salittut taaneqartartunik oqal-
lorissaaginnartartunik tikisit-
sinata nammineerpugut.
Frem og tilbage er lige langt - også
Men det kom til at
(JB) - Landsstyret har bestemt
sig for at forenkle KNI-struk-
turen. Det skal ske ved at slå
vareforsyning og butiksdrift
sammen i eet selskab, lægge
postaktiviteteme over i Tele
Greenland, overlade al skib-
strafik til Royal Arctic Line
og overdrage KNI’s billet-
kontorer til Grønlandsfly!
Der må være politikere, der
er godt røde om ørerne i dag -
hvor de så end befinder sig i
Verden. Og et par af dem har
måttet sluge et par store ka-
meler, da de forleden måtte
træffe beslutning om KNI’s
enkle fremtidsstruktur.
For var det ikke nogenlun-
de det, den tidligere KNI-di-
rektør Flemming Bolø anbe-
falede? Og advarede det ned-
satte adhoc-udvalg forud for
KNI’s omstrukturering ikke
imod den omstændelige og
irrationelle opdeling af KNI,
som så alligevel blev gen-
nemført?
Beslutningen om en for-
enkling af selskabet er en na-
turlig følge af den stor-skan-
dale, som den nye KNI-struk-
tur i 1992 førte til. Allerede
ved udgangen af 1994 stod
det klart for mange i er-
hvervslivet, at det var gået
helt galt for KNI. I foråret
1995 gik alvoren så småt op
for KNI’s topledelse, som til
sidst måtte erkende, at der
efterhånden var oparbejdet et
akkumuleret underskud på op
mod en halv milliard. I sam-
me periode havde de hård-
nakket bedyret, at det gik
koste en rasende rr
ufattelig godt. Hvad de så end
byggede det på.
Var advaret
Forud for omstruktureringen
havde den tidligere direktør
advaret imod de underskud,
der uundgåeligt ville opstå
hvert år, og iagttagere fra er-
hvervslivet havde givet ud-
tryk for deres velbegrundede
skepsis. Alligevel gennemfør-
te det daværende landsting og
landsstyre en omstrukturering
med indbyggede muligheder
for, at det skulle gå helt galt:
For det første var der tale
om to købmandsselskaber,
der med hver sin organisation
skulle varetage opgaver, der
var alt andet end rationelt for-
delt imellem dem. For det an-
det skulle koncernen varetage
en række samfundssociale
opgaver, og for det tredie
skulle det altsammen være til
en pris, der ikke tog udgangs-
punkt i forretningens reelle
omkostninger.
Det kom til at gå præcis
som skeptikerne havde sagt -
eller snarere meget værre - og
de fordele forbrugerne trods
alt havde fået ved at handle i
KNI, var betalt så rigeligt
over skatten.
Nu har landsstyret så taget
den nødvendige konsekvens
af den forfejlede omstrukture-
ring og vender så at sige tilba-
ge til noget i retning af det
gamle KNI, men med de for-
nyelser, som de daværende
KNI-ledere anbefalede.
penge
KNI-mi siulittaasoq
Jonathan Motzfeldt taamatut
pisariaqanngikkaluarluni
allanngortiterinermut
siullermut
tapersersuinerusimavoq.
KNI-formanden Jonathan
Motzfeldt er mere solidarisk
med den første
omstrukturering,
end han behøver.
Fremmede konsulenter
AG har talt med formanden
for KNI Holding, Jonathan
Motzfeldt, for at få at vide,
hvad den omvej skulle til for.
Han er mere solidarisk med
den første omstrukturering,
end han egentlig behøver og
vil meget hellere tale om den
genopretningsfase, han har
ledet de sidste nitten måne-
der. Han kunne godt have
sagt: - Hvad sagde jeg? fordi
han som formand for adhoc-
udvalget for KNI’s omstruk-
turering advarede imod nogle
af de følger, den fik.
Han medgiver dog, at skan-
dalen måske kunne være und-
gået, hvis man fra begyndel-
sen havde valgt den struktur,
landsstyret nu er gået ind for.
- Men dengang byggede vi
beslutningen på oplæg fra
konsulenter udefra, som des-
værre ikke levede op til for-
ventningerne, siger Jonathan
Motzfeldt.
- Denne gang har vi selv
fundet frem til den struktur,
der efter efter min og den øv-
rige bestyrelses mening er
bedst for KNI. Og det er et
resultat af et knaldgodt sam-
arbejde - ikke bare i KNI’s le-
delse, men helt ud i den yder-
ste del af organisationen. Alle
har i de sidste nitten måneder
været besjælet af tanken om,
at vor gamle Handel ikke må
opgives. Og det er nu lykke-
des.
- Når du nu nævner medar-
bejderne, - så er de nervøse
for, hvad der skal ske. De er
ikke blevet orienteret og hø-
rer blot gennem pressen, at
de to store selskaber skal slås
sammen. Hvorfor er de ikke
blevet informeret?
- Der er ikke holdt informa-
tioner tilbage om det her.
Medarbejderne har repræsen-
for KNI
tanter i bestyrelserne, og de
har hele tiden kunnet oriente-
re kollegerne om, hvad der
sker.
- Bliver der tale om fyrin-
ger i forbindelsen med sam-
menlægningen af de to sel-
skaber?
- Alle virksomheder er nødt
til at tilpasse sig den virkelig-
hed, som resultaterne beskri-
ver. Det gælder naturligvis
også for KNI, men der er in-
gen planer om afskedigelser i
forbindelse med denne sidste
omstrukturering.
- Jeg kan dog ikke svare for
den del af virksomheden, der
overføres til henholdsvis Tele
Greenland og Royal Arctic
Line. Men der vil i forbindel-
se med overdragelsen blive
stillet krav om, at serviceni-
veauet ikke forringes. De to
virksomheder skal altså gøre
det bedre end KNI, hvis der
skal ske forandringer, og det
fører vel næppe til afskedigel-
ser.
Nu er fejlen rettet
Jonathan Motzfeldt vil ikke i
denne forbindelse hænge no-
gen op på KNI-skandalen.
Men han tilføjer til slut, at po-
litiske løsninger naturligvis
ikke er evige sandheder. - Og
hvis vi har gjort noget mindre
heldigt, skal vi naturligvis ret-
te det. Det er det, der nu sker,
og denne gang er det os selv,
der gør det uden hjælp fra til-
kaldte konsulenter og såkald-
te eksperter, der bare har tale-
læderet i orden.
Iluseq nutaaq
(JB) - Ilusissami nutaami,
inatsisartut upemaakkut a-
taatsimiinneranni naalak-
kersuisut saqqummiussas-
saanni KNI Pilersuisup
aamma KNI Pisiffiup åtaat-
simoortinneqamissaat aam-
malu allakkerinerup umi-
arsuaateqamerulli immik-
koortinneqamissaat tun-
ngavigineqarpoq. Tele
Greenland-ip allakkerive-
qameq tigussavaa aamma
Royal Arctic Lirie-p sine-
rissami ilaasartaatit angala-
neri isumagilissallugit.
Tamatuma saniatigut
namminersortut distriktit
iluanni ilaasunik angallas-
sinermik isumagisaqaler-
sinnaanerat eqqarsaatersuu-
tinut ilaavoq, najoqqutassi-
omerli suli naammassin-
ngilaq.
KNI-mik Piginnittut 1.
januar 1997-imi atorunna-
assapput, ineriartortitsiner-
millu suleqatigiisitap Jona-
than Motzfeldt siulittaaso-
ralugu suliassat inger-
lateqqissavai.
Den nye struktur
(JB) - Den nye struktur,
som landsstyret frem-
lægger på Landstingets
forårssamling, bygger på
en sammenlægning af KNI
Pilersuisoq og KNI Pisiffik
og en udskillelse af posten
og rederiet. Det er Tele
Greenland, der kommer til
at overtage postvæsenet og
Royal Arctic Line, der skal
overtage kystsejladsen.
Samtidig er det inde i.
overvejelserne, at priyate
kan gå ind i distrikttrafik-
kens passagerbefordring,
men endnu er der ingen
færdig model for området
KNI Holding nedlægges
pr. 1. januar 1997, og et
udviklingsselskab med Jo-
nathan Motzfeldt som for-
mand arbejder videre med
opgaverne.
• -
Legater fra »Carl
Egedes Fond«
HELE LANDET - Fem
fiskere og fangere har fået
tildelt legater på hver 8.000
kroner fra »Carl Egede’s
Fond«. Fiskerne og fanger-
ne Jonathan Gedionsen,
Nanortalik, Pavia Egede
Mikaelsen, Paamiut og Ni-;
kolaj Jensen, Upemavik fik
hædersbevisningerne for
deres arbejde som fore-
gangsmænd indenfor
fisker-og fangererhvervet
Fangeren Jonas . Brøn-
lund fra Ittoqqortoormiit
fik sit legat for sit man-
geåreige virke som fanger.
Johanne og Karl Larsen,
der er søskende fra Ikerak
fik ligeledes tildelt et legat
som efterladte efter om-
komne fiskere og fangere.
Der blev også delt en del
penge ud til oprettelse af
fire mindesmærker for' af-'
døde foregangsmænd in-
denfor fisker- og fangerer-
hvervet. 30.000 kroner til;
mindesmærke for Elisabeth
Johansen (Ilisibannguaq).
Uummannaq, 10.000 lati-
ner til mindesmærke i
Nuuk. by, 10.000 kroner til
Qasigiannguit, ^
f kroner t"
Frederik Isaksen (f
lutai’ Pa«. :f
'-i: