Atuagagdliutit - 21.01.1997, Blaðsíða 5

Nr. 5-1997
5

GRØNLANDSPOSTEN
Ministerit pineqaatisseqquneqartut
Atomimik sakkussiat marluk pillugit politiki - piviusoq isertuussaq ilisimaneqartorlu
KØBENHAVN (JB) - Ato-
Pituffik - sorsunnerup nillertup ingerlanerani qaartartumeerneqariaannaq. Kalaallit
Nunaanni sakkunik atomitalinnik uninngasuuteqartoqartoq qallunaat naalagaaffiata
nalusimanngilaa.
Pituffik - bombemål under den kolde krig. Den danske regering havde kendskab til
opbevaringen af atomvåben i Grønland.
mimik sakkussiat atorlugit
amerikarmiut Pituffimmi il-
lersornissamut piareersima-
nerat pillugu Dansk Uden-
rigspolitisk Institut-imit
(DUPI) nalunaarusiaq qangali
qilanaaralugu utaqqineqartoq
tallimanngormat tamanut
saqqummiunneqartoq Dan-
mark-imi Kalaallit Nunaanni-
lu sakkortuumik akerlileme-
qarpoq. Qallunaat marloqiu-
samik iliuuseqartarsimanerat
statsministerit, nunanut alla-
nut illersomissamullu mini-
sterit paarlagaattut ukiut i-
ngerlaneranni qallunaat ato-
mimik sakkussianut politi-
keqamerannut tunngaviusar-
simasoq ilisimasarsimavaat,
taamaattumik pissusissami-
soorpoq qallunaat aviisiisa
arlallit tallimanngormalli kis-
saatigimmassuk ministerit ar-
lallit pineqaatissinneqarnis-
saat.
Danmark 1965 tikillugu
sakkussianut atomitortunut
marlunnik politikeqarsima-
voq, piviusoq isertuussaq,
DUPI allappoq, aamma ilisi-
maneqartoq, kisiannili saqqu-
misumik iluamik oqallisigine-
qarumanngitsoq.
Sakkussiat atomitortut pil-
lugit piviusumik isertuussa-
mik politikeqarnermi ajor-
nartinneqanngilaq sakkussia-
nik atomitortunik Kalaallit
Nunaaniititsinissaq, ilisima-
neqartukkulli tamanna iner-
teqqutigineqarluni.
DUPI-p misissuinerata i-
laatigut ersersippaa Kalaallit
Nunaata illersorneqarnissaa
pillugu 1951-imi isumaqati-
giissummi sakkussiat atomi-
tor-tut ilanngunneqarsimann-
gitsut, kisiannili oqaaserta-
lersomera ima annertutigaaq,
allaat amerikarmiut isuma-
qarsimallutik sakkussianik i-
nissiinissaq aamma ilanngun-
neqarsinnaasoq. Naallu ame-
rikarmiut isumaqatigiinniar-
titaat pisusaaffilerneqarsi-
manngikkaluartut sakkussiat
atomitortut isumaqatigiinni-
arnermut ilanngunneqamis-
saannik.
H.C. Hansen
Amerikarmiut København-
imi aallartitaat Val Peterson
13. november 1957-imi isum-
aqatigiissut annertuumik o-
qaasertalersorneqarsimasoq
pillugu apeqqut statsminister
H.C. Hansen-imut saqqum-
miuppaa, tamatumalu kingu-
nerisaanik nutaamik ataatsi-
miinnermi statsministerip a-
merikarmiut aallartitaat nalu-
naarummik tunivaa aasakkut
1995-imi Danmark-imi Ka-
laallit Nunaannilu aalassaa-
taasumik. Taamaalilluni H.C.
Hansen-ip akuersaarpaa ame-
rikarmiut oqaasertalersuisi-
manerat, akueralugillu sak-
kussianik inissiinissamik pi-
lersaarutit ingerlateqqinnis-
saannik.
Statsminister Viggo Kamp-
mann 1961-imi saqqummius-
sivoq qallunaat sakkussiat
atomitortut pillugit pisortati-
goortumik politikiat aamma
Kalaallit Nunaannut atuuttoq.
Taamaalilluni Danmark sak-
kussiat atomitortut pillugit
marlunnik politikeqalerpoq -
isertuussaq ilisimaneqartorlu
- taakkulu imminnut assigiin-
ngitsorujussuupput.
DUPI isummerpoq Pituf-
fimmi sakkutooqarfimmi
1958 sioqqullugu aamma
1965 kingoqqullugu sakkus-
sianik atomitortunik inissii-
soqarsimanngitsoq ilimanar-
toq.
Akerlianik qularutissaann-
gilaq illersornissamut iliu-
useq Airbom Alert-imik taa-
saq naapertorlugu timmisartut
sakkussianik atomitortunik
usisut Kalaallit Nunaat qulaa-
vaasarsimagaat, tamannalu
længe imødesete rapport fra
Dansk Udenrigspolitisk Insti-
tut (DUPI) om det amerikan-
ske atomforsvar i Thule blev
offentliggjort i fredags og
affødte en storm af protester i
Danmark og Grønland. Skif-
tende stats-, udenrigs- og for-
svarsministre gennem tiden
har været vidende om det
danske dobbeltspil, der har
ligget til grund for dansk
atomvåbenpolitik, og det er
naturligt, at flere danske avi-
ser i løbet af weekenden
ønskede flere tidligere mini-
stre gjort ansvarlige.
Danmark har indtil 1965
haft to atom-politikker, en
reel, men hemmelig, skriver
DUPI, og en officel, som man
dog talte mindst muligt om.
Den reelle atompolitik til-
lod opmagasinering af atom-
våben i Grønland, mens den
officielle forbød det.
DUPI’s undersøgelser
dokumenterer blandt andet, at
1951-overenskomsten om
forsvaret af Grønland egent-
lig ikke omhandlede kerne-
våben, men formuleringen
var så bred, at amerikanerne
alligevel mente, aftalen kunne
omfatte oplagring. Og det til
trods for, at den amerikanske
delegation, der var med til
forhandlingerne, ikke var
bemyndiget til at forhandle
om kemevåbenspørgsmål.
H.C.Hansen
Den amerikanske ambassadør
i København, Val Peterson,
forelagde den 13. november
aallartissimasoq 1958-imi,
taamaatinneqarsimalluni
1968-imi timmisartorsuup
nakkamerata kingoma. Piffis-
sami tassani - killilemeqarsi-
masumut 1962-1967-imut -
timmisartut ajornartorsiuler-
lutik miinnartariaqartarsi-
mapput arfineq-marloriarlu-
tik. 1967-imi pingasut miin-
nartariaqarsimapput. Taama-
tut pisoqartarneranik nunanut
allanut illersomissamullu mi-
nisterit paarlagaattut paasis-
sutissinneqartarsimapput.
Sakkussiarpassuit
Sakkussiat atomitortut qanoq
1957 spørgsmålet om denne
brede formulering for stats-
minister H. C. Hansen, og det
førte til, at statsministeren ved
et nyt møde mellem de to
overrakte den amerikanske
ambassadør den meddelelse,
der i sommeren 1995 vakte
stor opmærksomhed i både
Danmark og Grønland. H. C.
Hansen accepterede hermed
den amerikanske udlægning
og tillod dem at gå videre
med oplagringsplaneme.
Statsminister Viggo Kamp-
mann gav i 1961 til kende, at
den officielle danske atompo-
litik også gjaldt for Grønland.
Og hermed står det klart, at
Danmark havde to atompoli-
tikker - en hemmelig og en
officiel - der var vidt forskel-
lige.
DUPI konkluderer, at der
formentlig ikke har været
oplagret atomvåben på Thule-
basen før 1958 og efter 1965.
Derimod er der sikre tegn
på, at der har fundet overflyv-
ninger sted med atomvåben i
det såkaldte Airborn Alert-
program, der startede i 1958
og varede frem til nedstyrt-
ningen i 1968.1 den periode -
endda afgrænset til 1962-
1967 - var der i alt syv
nødlandinger. Alene i 1967
var der tre. Også dette er de
skiftende udenrigs- og for-
svarsministre blevet informe-
ret om.
Mange våben
Selvom det i princippet næp-
pe er afgørende, hvor mange
atomvåben, der har været
amerlatigisut Pituffimmi sak-
kutooqarfimmut inissinneqar-
simasut tunngaviatigut aala-
jangiisuusinnaanngikkaluar-
toq, taamaattoq DUPI-p nalu-
naarusiaani kisitsisit saqqum-
miunneqartut ingasaginngit-
suugassaanngillat. Taaneqar-
put qaartartut timmisartunit
usineqartartut sisamat, rakitsit
silaannarmit saassussisunut
illersuutissiat Nike-Hercules-
it qaartartortaat 48-t aammalu
timmisartut malersuutit F-
102-nik taaneqartartut usisar-
tagaat atomitalinnik qaartar-
tortallit silaannarmit silaan-
narmut aallartinneqartartut
oplagret på Thulebasen, så er
tallene i DUPI-rapporten
overvældende. Der opregnes
fire flybomber, 48 sprængho-
veder til Nike-Hercules-miss-
iler til luftforsvar og et større
antal afombestykkede luftfor-
svarsmissiler til jagerfly af
typen F-102, som frem til
1965 var stationeret på basen.
Mens det er sikkert, at der
blandt de ansvarlige ministre
amerlasoorpassuit, 1965 tikil-
lugu Pituffimmiitinneqartar-
simasut.
z Timmisartut sakkussianik
g atomitortunik usisut nunatta
° silaannartaanik qulaavaasar-
g nerat ministerinit akisussaa-
1 sunit annertuumik ilisima-ne-
| qartoq qularutissaanngitsoq,
^ qularnartoqarpoq ministerit
o qanoq amerlatigisut sakkussi-
3 anik atomitortunik inissiisi-
< maneq ilisimasimaneraat -
pingaartumik silaannakkut
saassussisunut illersuutissiat.
- Kisiannili erseqqilluinnar-
poq, DUPI nalunaarusiamini
allappoq, - Pituffimmi sakku-
tuunut attaveqaataasoq sak-
kutuut naalagaat 1962-imi
Kangilinnguani sakkutooqar-
fik aqqutigalugu Søværn-
skommandoen-imut, Illersor-
nissamut ministereqarfimmut
aamma Nunanut allanut Mi-
nistereqarfimmut allakkiamik
nassiussaqarsimammat, toq-
qaannartumik oqaatigalugu
timmisartut malersuutit F-
102-nik taaneqartartut sak-
kussianik atomitortunik usi-
sartut.
1965-imi - rakitsit Nike-
Hercules-it qaartartortallit
peerneqareersut - isertuan-
ngitsumik nalunaarutigine-
qarpoq qaartartortaqartut ato-
har været et bredt kendskab til
overflyvningerne med atom-
våben, så er det usikker, hvor
mange, der har vidst noget
om de oplagrede atomvåben -
særligt måske til luftforsvars-
formål. - Det ligger dog klart,
skriver DUPI i rapporten, - at
forbindelsesofficeren på Thu-
lebasen i 1962 gennem Grøn-
lands Kommando sendte
materiale til Søværnskom-
mitalinnik. Kisiannili paasis-
sutissat tamakku ministere-
qarfinnit tigusisunit soqutigi-
neqarpallaarsimagunanngil-
lat.
Isumaqatigiittut
Partiitoqqat sisamat - pingaar-
tumik Socialdemokratit, Ven-
stret aamma Konservativit -
tamarmik assigiissutigaat
sakkussianut atomitortunut
politikeqarneq aaqqissuun-
neqameralu isumaqatigisima-
gaat. Tamanna erserpoq
1951-imi isumaqatigiissummi
aamma 1968-imi timmisar-
torsuup nakkamerani pisuni.
Pineqartumi kingullermi i-su-
maqatigiissutaavoq qular-
naarneqassasoq timmisartu-
nik qulaavaasamerit taamaa-
tinneqassasut, USA-p Kalaal-
lit Nunaanni sakkutooqarfe-
qarneranut sunniuteqartus-
saanngitsumik.
Isummertoqarpoq sakkus-
siat atomitortut kingulliit
Pituffimmi sakkutooqarfim-
mit 1965-imi peemeqartut,
aammalu timmisartunik sak-
kussianik atomitortunik Ka-
laallit Nunaata qulaavaane-
qartamera 31. maj 1968-imi
isumaqatigiissutip oqasertaa-
sa ilaneqameragut taamaatin-
neqarluinnartoq.
mandoen, Forsvarsministeriet
og Udenrigsministeriet, mate-
riale der direkte pegede på, at
F-102’eme var udstyret med
atomvåben.
I 1965 - på et tidspunkt,
hvor Nike-Hercules-missiler-
ne var blevet trukket tilbage -
fremsendtes en oplysning, der
utvetydigt viste, at disse mis-
siler var forsynet med atom-
våben. Disse oplysninger
afsatte sig tilsyneladende ikke
spor i de ministerier, der
modtog dem.
Enighed
Det er et gennemgående træk,
at der i de fire gamle partier -
især Socialdemokratiet, Ven-
stre og Konservative - synes
at have været enighed om
politikkens indhold og dens
tilrettelæggelse. Det gjaldt
både ved indgåelsen af 1951-
overenskomsten og vedrøren-
de nedstyrtningen i 1968. I
det sidste tilfælde var der
enighed om at skaffe garanti-
er for, at flyvningerne ophør-
te uden at det fik konsekven-
ser for USA’s tilstedeværelse
i Grønland.
I Konklusionen er, at der
g blandt de ansvarlige ministre
3 har været udbredt kendskab
o til den hemmelige danske
q atompolitik i Grønland. Det,
§ konkluderes også, at de sidste
S kernevåben blev trukket ud af
“ Thulebasen i 1965, og at
atom-overflyvningerne af
Grønland med tillægsaftalen
af 31. maj 1968 mellem USA
og Danmark standsede helt.
1968-imi timmisartorsuup B-52-ip nakkarnerani saliinermit.
Qallunaat naalagaaffiata nunamik qulaaqqualluni
timmisartortarnerit nalusimanngilai.
Fra oprydningsarbejdet efter B-52-styrtet i 1968. Den
danske regering havde kendskab til overflyvningerne.
Danske ministres hoved på et fad
To danske atom-politikker - en hemmelig og en officiel
KØBENHAVN(JB) - Den