Atuagagdliutit - 21.01.1997, Side 11

Nr. 5-1997
11
Præmier til syv
mineraljægere
NUUK(KK) - Der er dalet
en mild pengeregn over syv
mineraljægere fra hele
Grønland, som i 1996 har
deltaget i mineraljagten
Ujarassiorit.
1. præmien på 25.000
kroner går til Aligot Otto-
sen fra Illorsuit. Han ind-
sendte en stenprøve, fundet
nord for Rink Isbræ i bun-
den af Karrat Isfjord, som
indeholdt forhøjede værdi-
er af guld, kobber og zink.
To 2.præmier på hver
15.000 gik til Monika
Nuko fra Kulusuk, som
nord for Kulusuk øen fandt
en stenprøve med forhøjede
værdier af kobber og nik-
kel, og til Kirsten Jakobsen
fra Nuuk, der i Præstefjor-
den fandt en stenprøve med
forhøjede værdier af kob-
ber, zink og bly.
Fire 3.præmier på hver
5.000 kroner blev fordelt
langs Vestkysten.
Sigurd Motzfeldt fra
Qassimiut fandt i Kobbe-
fjorden syd for Nuuk en
stenprøve med forhøjede
værdier af molybdæn, et
metal der brugt i legeringer
gør stålet stærkere og smi-
digere.
Jens Olsen fra Ilulissat
fandt nord for fjorden
Torsukattak en stenprøve
med forhøjede værdier af
wolfgram, som også bliver
brugt til forskellige legerin-
ger.
Nukannguaq Johansen
fra Ilimanaq fandt syd for
Jakobshavn Isbræ helt inde
ved Indlandsisen en sten-
prøve med forhøjede vær-
dier af guld og antimon, et
basismetal der blandt andet
anvendes i batterier.
Meqo Duneq fra Qeqert-
at fra på den sydligste af
Harward øerne i bunden af
Inglefield Bredning en
stenprøve med forhøjede
værdier af guld og sjældne
jordartsmetaller, som bliver
brugt i forskellige legerin-
ger til EDB-teknologien.
Mineral jægerne er ble-
vet dygtigere
Mineraljagten Ujarassiorit,
som finansieres og vareta-
ges af Grønlands Hjemme-
styres Råstofkontor i Nuuk,
startede i 1989. Det har
været en bragende succes,
og der er årligt blevet ind-
sendt omkring 1.000 sten-
prøver.
I 1996 modtog Råstof-
kontoret 963 bjergarts-
prøver fra stort set hele den
befolkede del af Grønland.
Næsten 40 procent af de
963 prøver er sendt videre
til en detaljeret geokemisk
analyse på et laboratorium i
Canada. Resultatet af disse
undersøgelser har dannet
grundlag for præmielisten.
Den del af de indsendte
prøver, som bliver sendt
videre til laboratoriet, er
blevet mærkbart større i
1996. Det skyldes også, at
mineraljægerne generelt er
blevet bedre til at søre efter
mineraler. Flere af mineral-
jægerne har deltaget i
Råstofkontorets mineral-
hagtskurser, de såkaldte
perspektorkurser.
7^1ap'ag'(/é?/c<.
GRØNLANDSPOSTEN
Uteriissuseq kinguneqartarpoq
'Pituffik
Jpernavik
O Uummannaq
jlissat
Kangerlussuaq
’aamiut
q Kangilinnguit
^Narsaq N0rearsut
iNanort«
Aalisartoq piniartorlu 30-inik ukiulik, Aligot Ottosen, Illorsuarneersoq 1996-
imi Ujarassiorit-ip unammisitsinerani ajugaasuuvoq
ILLORSUIT(LRH) - Pinga-
QEQERTAT/ Kuulti, aatsitassat nunamut assingusut
QEQERTAT/ Guld, jordartsmetaller
KARRAT/Kuulti, kanngussak, zinki
KARRAT/ Guld, kobber, zink
TORSUKATTAK/ Wolfgram
TORSUKATTAK/ Tungsten
ILIMANAQ/ Kuulti, antimoni
ILIMANAQ/Guld, antimon
KULUSUK/ Kanngussak, nikkeli
KULUSUK/ Kobber, nikkel
KANGERLUARSUNNGUAQ/ Molybdæn
KOBBEFJORDEN/ Molybdæn
EQALUIT PAARLIIT/
Kanngussussak, zinki, agerloq
PRÆSTEFJORDEN/ Kobber, zink, bly
Avanersuarmit, Uuinmannamit, Ilulissanit, Nuummit Ammassalimmillu ujarassiortut atfineq
rnarluk akissarsitinneqarput.
Fra Avanersuaq over Uummannaq, Ilulissat og Nuuk til Ammassalik har syv mineraljægere
vundet præmier.
jussaanm riuatsitsisoqartar-
poq.
Aalisartoq piniartorlu 30-
inik ukiulik, Aligot Ottosen,
Ilorsuameersoq pingajussaan-
nik ujaqqamik misissugassa-
mik Ujarassiorit-mut nassius-
sigami iluatsitsivoq.
Ujarak misissorneqartoq
kuultimik, kanngussammik
zinkimillu akoqarpoq, akuilu
soqutiginarluarmata Aligot
Ottosen 1996-imi Ujarassio-
rit-ip unammisitsinerani aju-
gaatinneqarpoq, toqqagaane-
ralu check-imik 25.000 kroni-
nik nalilimmik aningaasarta-
qartinneqarpoq.
Ujarak misissugassaq Ali-
got Ottosen-ip nassiussaa si-
ulleq soqutiginaateqarpallaar-
simanngilaq, nassiussaali tul-
leq kuultimik, kanngussam-
mik zinkimillu akoqarpoq.
- Kisianni akui annikissi-
mangaarmata soqutigineqan-
ngilaq, taamanilu ujarak su-
nik akoqamersoq pillugu alla-
garsiinnarpunga, Aligot Otto-
sen Illorsuamit oqarpoq.
Ujarak kuultitalik
Ujaqqat misissugassat siulliit
rnarluk angusaqarfigivallaan-
ngikkaluarlugit Aligot Otto-
sen eqqarsarpoq ujaqqamik
allamik, kangerlummi Ka-
ngillermi qaleralinniarfigisa-
mini nassaarisimasaminik
nassiussiniarluni.
- Ningittakkatsinnut oqi-
maalutassanik ujaqqanik ujar-
lerluta ujarak nassaaraara.
Kuultimik akoqamissaa na-
lunngilara, ujaqqammi siusin-
nerusukkut Ujarassiorit-mut
nassiussama assigisorujus-
suuaa, Aligot Ottosen nassaa-
ni pillugu oqarpoq.
Aligot Ottosen-ip kanger-
luup Kangilliup qinnguata
aatsitassaqangaatsiarnissaa i-
limagaa.
- Aasaq kuuit arlallit imer-
tarfiginissaat taamaatiinnar-
tarparput, imeq kajorpallaa-
qimmat imersinnaannginnat-
sigu, Aligot Ottosen oqarpoq,
taamaakkaluartorli Ujarassio-
rit-ip unammisitsinerani eq-
qugassat annersaannik eqqui-
nini tupaallaatigisimavaa.
N uummukassaaq
Aligot Ottosen eqqugassat
annersaata tunniunneqarnis-
saanut Nuummukaqquneqar-
simavoq.
- Akissarsiassannik kaler-
rinneqarama tupaqaanga, taa-
maammallu Nuummukaqqu-
neqarama akuersivunga, Ali-
got Ottosen oqarpoq, aperine-
qaramilu qaqugu Nuummut
pissanersoq nalornerpasip-
poq.
- 30-it missaanni nakkutigi-
sarialinnik qimmeqarpunga.
Aamma piffissap aalisamis-
samut piniarnissamullu na-
leqqunnera atorluamiarsarini-
arpara - maannakkorpiarlu
piffissaavoq. Ullummi atoru-
minamerit asiutinnaveersaar-
tarakkit. Pilersaarutit malillu-
git januarip 21-iani Uumman-
namiit Nuummukartussaavu-
nga 23-ianilu Uummannamut
utertussaallunga. Tamatuma
kingorna sapaatip akunnera
sinnerlugu Illorsuamukarnis-
sannut utaqqisussaavunga,
taamaattoqarnissaalu maan-
nakkorpiaq takorloorsinnaan-
ngilara, Aligot Ottosen oqar-
poq, sulilu aalajangersiman-
ngilaq 25.000 kronit taakku
sumut atussanerlugit.
- Aningaasat inuuniutissa-
tut atorfissaqartittuaannar-
pagut, oqarpoq.
- Eqqarsaateqarpungali ani-
ngaasat ilaat asiusussaanngit-
sunut atomiarlugit, soorlu pi-
niutinut.
Udholdenhed giver resultat
Den 30-årige fisker og fanger, Aligot Ottosen, fra Illorsuit er blevet Årets
Mineraljæger 1996
ILLORSUIT(LRH) - 3. gang
er lykkens gang.
Det var det i alt fald for den
30-årige fisker og fanger Ali-
got Ottosen fra Illorsuit, da
han for tredje gang fremsend-
te en stenprøve til mineraljag-
ten »Ujararsiorit«.
Stenprøvens indehold af
guld, kobber og zink var så
interessant, at Aligot Ottosen
blev kåret til Årets Mineral-
jæger 1996. Oven i denne
flotte titel får han efter planen
på torsdag i Nuuk overrakt en
check på 25.000 kroner.
Den første stenprøve, som
Aligot Ottosen sendte ind til
Ujarassiorit, var ikke videre
interessant, mens den næste
viste sig at indeholde guld,
kobber og zink.
- Men lødigheden må have
været for lille til, at det havde
interesse, for dengang fik jeg
blot et brev om, hvad sten-
prøven indeholdt, siger Aligot
Ottosen fra Illorsuit.
Stenen med guld
Selvom de to første sten-
prøver ikke havde givet det
store resultat, syntes Aligot
Ottosen alligvel, at han ville
sende den sten frem, som han
fandt ved Kangilleq-fjorden,
hvor han var inde og fiske
hellefisk.
- Vi ledte efter sten til væg-
te i mine fiskegarn, da jeg så
stenen. Jeg vidste, der måtte
være guld i den, for den ligne-
de meget den anden sten, jeg
tidligere havde fremsendt til
Ujarassiorit, fortæller Aligot
Ottosen om sit fund.
Aligot Ottosen har en for-
nemmelse af, at der i bunden
Kangilleq-fjorden må være
mange mineraler.
-1 sommer måtte vi opgive
at hente drikkevand ved flere
elve, fordi vandet var så
brunt, at vi ikke ville drikke
det, siger Aligot Ottosen, som
alligevel blev forbavset over,
at netop han fik 1. præmien i
Ujararsiorits konkurrence.
Kommer til Nuuk
Aligot Ottosen er inviteret til
Nuuk for at få overrakt 1.
præmien.
- Jeg fik et chok, da jeg fik
besked om prisen, så jeg sag-
de med det samme ja til at
komme til Nuuk, siger Aligot
Ottosen, som alligevel træk-
ker lidt på det, når han bliver
spurgt, hvornår han kommer.
- Jeg har omkring 30 hun-
de, der skal passes. Og jeg vil
gerne benytte tiden, når den er
god til fiskeri og fangst. Og
det er den i øjeblikket. Planen
er, at jeg skal tage fra Uum-
mannaq til Nuuk den 21.
januar og være tilbage i Uum-
mannaq den 23. januar. Her-
efter skal jeg vente over en
uge på at komme til Illorsuit,
og det har jeg lidt svært ved at
overskue lige nu, siger Aligot
Ottosen, som endnu ikke har
besluttet sig for, hvad de
25.000 kroner skal bruges til.
- Vi har altid brug for pen-
ge til at leve for, siger han.
- Men jeg har da tænkt, at
jeg gerne vil bruge en del af
pengene til noget varigt, som
for eksempel fangstredskaber.
Ujarassiortut akis-
sarsitiimeqarput
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naat tamakkerlugu ujarassi-
ortut, 1996-imi Ujarassio-
rit-mut peqataasimasut arfi-
neq rnarluk akissarsitinne-
qarput.
Aligot Ottosen, Illorsuar-
neersoq akissarsiassat an-
nersaannik 25.000 kroninik
aningaasartalinnik akissar-
sitinneqarpoq. Taanna u-
jaqqamik misissugassamik,
kangerlummi Kangillermi
Kangilliup sermiata avan-
naani nassaarisimasaminik,
kuultimik, kanngussammik
zinkimillu akulimmik nas-
siussisimavoq.
Akissarsiassat annersaata
tullianik, immikkut 15.000
kroninik aningaasartalinnik
akissarsitinneqartut mar-
luupput, tassaappullu Mo-
nika Nuko, Kulusummeer-
soq, taassumalu Kulusuup
qeqertaata avannaani uja-
rak kanngussammik nikke-
limillu akoqarluartoq nas-
saarisimavaa, aappaalu tas-
saalluni Kirsten Jakobsen,
Nuummeersoq, taassumalu
Eqaluit Paarlerni ujarak
kanngussammik, zinkimik
aqerlumillu akoqarluartoq
nassaarisimavaa.
Akissarsiassat annersaata
pingajuannik 5.000 kroni-
nik aningaasartalinnik akis-
sarsitinneqartut sisamaap-
put, tamarmillu Kitaaneer-
suullutik.
Sigurd Motzfeldt, Qassi-
arsummeersoq Nuup kuja-
taani Kangerluarsunngu-
ami ujaqqamik molybdæn-
imik, saviminermik qajan-
naallisaatitut qitulisaatitul-
lu qallersaatigineqartartu-
mik akoqarluartumik nas-
saarsimavoq.
Jens Olsen, Ilulissaneer-
soq Torsukattaap avannaa-
ni ujaqqamik wolfgram-
imik, assigiinngitsunut qal-
lersaataasartumik akoqar-
luartumik nassaarsimavoq.
Nukannguaq Johansen,
Ilimanameersoq Kangiata
kujataani sermersuup eq-
qaani ujaqqamik kuultimik
antimonimillu, ilaatigut
batteriinut akorineqartartu-
mik akoqarluartumik nas-
saarsimavoq.
Meqo Duneq, Qeqerta-
meersoq Inglefield Bred-
ning-ip qinnuani Harward-
ip qeqertaasa kujasinner-
saani ujaqqamik kuultimik
aatsitassanillu allanik qaqu-
tigoortunik, qarasaasiani a-
tortunut assigiinngitsunut
qallersaataasartunik ako-
qarluartumik nassaarsima-
voq.
Ujarassiortut
pikkorinnerulerput
Ujarassiorit, Namminersor-
nerullutik Oqartussat
Nuummi Aatsitassaleriner-
mut Allaffianit aningaasa-
lersomeqartoq ingerlanne-
qartorlu 1989-imi aallar-
nemeqarpoq. Ulloq manna
tikillugu agguaqatigiis-sil-
lugulu ukiumut ujaqqat
1000-t pallillugit pissarsia-
rine-qartarput.
1996-imi ujaqqat 963-it
Kalaallit Nunaanni inoqar-
fiusunit tamanit pissarsia-
rineqarput.
Ujaqqat nassiunneqarsi-
masut 40 procentingajai
Canadami laboratoriamut
sukumiinerusumik misissu-
gassanngorlugit nassiun-
neqarsimapput, tassanilu
misissueqqissaamermi paa-
sissutissat akissarsisitsiner-
mi tunngaviusimapput.